Vietnamkrigen i Dansk Standard

Det største problem med det udvalg i Dansk Standard der skal vurdere OOXML er ikke hvem der deltager, men at de deltager.

Ligesom Vietnamkrigen er slagsmålet i DS i virkeligheden om noget helt andet end der står i de officielle dokumenter: Den ene part håber på at få skudt den anden i knæskallen for at få fred og den anden prøver at opnå officiel ratificering til at fuldføre deres planlagte svinestreg, men intet af det der foregår har noget at gøre med OOXML, som potientiel standard beset.

For ikke så lang tid siden sagde en viceudenrigsminister fra Indien: "USA kan man kun forhandle med hvis man har atomvåben" og Open Source folket prøver på samme vis at få et tilsvarende greb om de reproduktive kropsdele på Microsoft ved at få deres filformat dømt ude.

Og lige så arrogant som USA, Soviet og Kina har brugt sit veto i FNs sikkerhedsråd indsendte Microsoft sit dokumentformat via passende billige stråmænd, så de kan påberåbe sig legitimitet.

Heldigvis ser det ud til at marionetdukkerne i DS udvalget slet ingen relevans får, for der er tungere spillere der har lagt deres kort på bordet:

Department of Defense har stemt "klart nej" med bl.a følgende kommentar:

[...]DOD will be focusing our attention within the specification where the following concerns may require additional technical effort. 1) Binary information in the standard that would lead to security concerns. 2) The referencing of unexplained backward compatibility modes that might pose a problem for third party implementers. 3) The use of proprietary file formats within the open standard appear to cause potential intellectual property ownership concerns.

Erfaring har vist at når DoD taler, så lytter Microsoft.

Det er mere end DS nogensinde kunne håbe på at opnå.

phk

Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Morten Olsen

Den forrige tråd omkring DS sluttede med nogle indlæg der forsvarede DS manglende åbenhed som en nødvendighed pga. firma politik. Aldrig har jeg skidt så tyndt, der er da noget helt galt med den tankegang.

Mon også DS' byggenormer afhænger af at man skal passe på ikke at træde det ene eller det andet firma over tæerne? Jeg tror det ikke.

  • 0
  • 0
Morten Olsen

PHK var så venlig at forsætte emnet her. Hvor meget man end kan nyde at få det sidste ord, så er der ikke meget spas i at skrive indlæg i tråde der er kommer under opmærksomhedshorisonten.

Men for at komme lidt videre end atom-bombe-uheld:

Så lader det til at ANSI heller ikke vil give fast-track status, selvom de havde forsøgt at spike kommiteen.

http://politics.slashdot.org/article.pl?sid=07/07/16/2224222
http://www.robweir.com/blog/2007/07/ooxml-fails-to-gain-approval-in-us.html

Tilsyneladende koster det kun 800$ at være med der. Så spørgsmålet er: Hvor meget koster det at komme med i DS udvalget, så kan der vel godt skillinges sammen til at betale for PHK's plads? :)

/Mvh Morten

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm

>Hvor meget man end kan nyde at få det sidste
>ord, så er der ikke meget spas i at skrive
>indlæg i tråde der er kommer under
>opmærksomhedshorisonten.

Nu er det jo sjældent noget problem her på version2.dk, da trådene med seneste indlæg i altid er at finde øverst på listen over aktuelle debattråde.

>Så lader det til at ANSI heller ikke vil give
>fast-track status, selvom de havde forsøgt at
>spike kommiteen.

Du har misforstået det. OOXML /har/ fast-track status.

>Så spørgsmålet er: Hvor meget koster det at
>komme med i DS udvalget,

Så vidt jeg kan huske, så drejer det sig om kr. 20.000 . Jeg tror dog ikke, at du skal regne med, at PHK vil træde ind i udvalget - måske var pengene bedre brugt på at du trådte ind i stedet?

:o)

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm

> Hvis PHK er frisk, så smidder Zindex en tudse til
> medlemskabet... Så mangler vi bare 19; og PHK,
> selvfølgelig..

Hvordan går det med indsamlingen? Eller der skete måske det forventelige, at debattørerne incl PHK her på v2.dk hellere vil klappe hinanden på skuldrene end at sidde med ved bordet i Dansk Standard?

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm

> Erfaring har vist at når DoD taler, så lytter Microsoft.

Ja, men det må man da sandelig håbe er tilfældet - specielt da de har sagt endeligt "Ja" til OOXML.

http://notes2self.net/archive/2007/08/24/us-nb-passes-motion-to-vote-quo...

http://ballot.itic.org/itic/tallyvote.taf?function=vote&committee=INCITS...

http://ballot.itic.org/itic/tallyvote.taf?function=vote&committee=INCITS...

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm

PHK ... i min iver over at poste indlægget om afstemningen, glemte jeg helt at bemærke, at denne afstemning jo blot er endnu et udtryk for at Microsoft betaler alle for at sige "Ja" ... og at de søreme også nu har fået presset Department of Homeland Security samt netop US Department of Defense til at smække hælene sammen og sige "Sir, yes Sir!!!".

... jeg beklager, hvis jeg med ovenstående træder lidt ind i din "argumentations-sfære" ... jeg ville blot spare dig for et par clock-cycles og hjælpe dig lidt i din sikkert pressede hverdag.

:o)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize