Vi tabte ad helvede til...

Jeg har læst den 18 siders aftale den nye regering står på.

Den indeholder ingen af disse søgetermer:

  • digital
  • privatliv
  • data
  • computer
  • netværk
  • tele
  • informa
  • gdpr

Det nærmeste vi måske kommer v2 emner er flg:

"Sikre demokratisk ejerskab af kritisk infrastruktur. Kritisk infrastruktur er af vital interesse for samfundet og borgerne. Danmark har en mangeårig tradition for, at kritisk infrastruktur er ejet af fællesskabet. Det har fastholdt dansk ejerskab over infrastruktur samt en høj forsyningssikkerhed. Med henblik på at sikre fortsat demokratisk kontrol af kritisk infrastruktur vil en ny regering igangsætte et arbejde for at definere, hvor staten i dag ejer kritisk infrastruktur."

Men jeg ser intet i teksten der antyder at det handler om telekommunikation.

phk

Kommentarer (25)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjarne Nielsen

Slemt, men i det mindste tyder det på, at 'på en computer' ikke er brugt som magisk fe-støv til at trylle græskar om til kareter. Det er ikke meget, men den smule kan vi vel glæde os over?

  • 9
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Skyldes det mon manglende interesse/prioritering, eller at der er stor uenighed om vejen frem på det område - et minefelt, man ikke har vovet sig ud i, fordi forhandlingerne var svære nok i forvejen?

Nu har jeg godt nok ikke læst aftalen, men jeg frygter, at revision af Mørklægningsloven og partistøtteloven har lidt samme skæbne...

  • 8
  • 0
Jan Oestergaard

Om Danmark har en Rød eller Blå regering er ret ligegyldigt sålænge det hele styres udefra hen imod en stadig mere globaliseret verden styret fra færre og færre steder af færre og færre hænder. Magten lige som alt af reel værdi ender på færre og færre hænder. Det meste styres af udefra kommende påvirkninger.

Hænger ikke min tillid til det Danske folkestyre som mere og mere er en mytte.

  • 6
  • 5
Bjarne Nielsen

Der kommer meget mere, slap dog af.

Der er netop ikke tale om et regeringsgrundlag (fordi det bliver en et-partis regering), men en forståelse.

Det er resultatet af et behov for de tre andre partier for "at binde Mette til masten", nu hvor man for en kort stund har en virksom løftestang, vejet op imod Mettes tydelige ønske om at sikre sig selv og sin regering maksimalt manøvrerum til rent parlamentarisk at kunne zigzagge efter behov, ved at mene så lidt og så lidt konkret som muligt.

Det så vi op til valget, under valget, og jeg kan egentlig ikke se nogen grund til at det skulle ændre sig efter valget.

  • 10
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Hvad skal vi sige til dette lobbyistindlæg fra Microsoft?

https://www.altinget.dk/artikel/microsoft-myterne-om-datasikkerhed-hjael...

Mit gæt er, at tech-giganter har bidraget betydeligt i indtil flere parti- og kandidatkasser. Mit gæt er, at Microsofts ønsker under radaren, uden særlig debat, gennemføres i en eller anden forklædning - måske via bekvemme ministerbeføjelser? Måske er det derfor, man ikke har inddraget disse brændende spørgsmål i forhandlingerne?

Mit ønske er, at man i stedet besinder sig. Løsningen er ikke at kaste samfundet yderligere i armene på tech-giganter uden for lands lov og ret. Løsningen er at smide digi-lobbyisterne ud af embedsmands- og politikerkontorerne, tænke sig om, slå bremserne i den løbske, bissende digitalisering, indsamle færre data, rydde grundigt op i dem, man allerede har, samle grundigt op på sikkerheden omkring dem, og især sikre overholdelsen af borgernes allerede eksisterende rettigheder til faktisk at have et privatliv uden for myndigheders, forskeres og techgiganters snagende rækkevide.

Hvorfor? Fordi: www.analogist.dk

Det er selve menneskeligheden, der er på spil.

  • 5
  • 4
Jens Dalsgaard

Det er klart, at et forståelsespapir på 18 sider ikke kan ret meget andet end beskrive de store linjer og intentioner. Man kunne altid ønske sig yderligere detaljering / andre prioriteringer.
Men jeg ser et stort plus i fokusen på bevarelsen af infrastrukturen på fællesskabets hænder. Og jeg læser elselskaber, vandselskaber, veje, broer... Vi kan godt indgå partnerskaber med store internationale aktører - men ejerskabet og den bestemmende magt skal ikke ligge i (internationale) kortsigtede 'kapitalforvalter'bestyrelser men i det danske Folketing.
Ganske afgørende.

Dertil kan man vel indvende, at digitalt privatliv , gdpr, kald det hvad du vil ikke er noget det danske Folketing med selv nok så store armbevægelser kan styre. Her er det EU, der har magten - og forhåbentligt også fremadrettet agten.

  • 6
  • 1
Bjarne Nielsen

Men jeg ser et stort plus i fokusen på bevarelsen af infrastrukturen på fællesskabets hænder.

Tja, hvis man er lidt kynisk disponeret, så lugter det af, at kaste brønden til efter at barnet er druknet.

Der er også en passus om, at en regering ikke bare skal aflyse en undersøgelseskommission, som allerede er nedsat.

Men måske er det meget godt at få det på skrift, for hukommelsen forekommer ganske kort en gang imellem.

  • 7
  • 0
Kim Schulz

Ser man på de seneste sager om ulovlig tele logning og nu fejl i rigspolitiets data håndtering af teledata, så er det faktisk kun EL's og SF's IT politiske ordførere der har gået kritisk ind i diskussionen og krævet seriøs handling.
Så måske der er en minimal chance for at vi kan få lidt forbedringer trods alt (med mindre selvfølgelig de andre tromler IT dagsordnerne ned).

  • 6
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg læste det som en pre-announcement af en eller anden ny "krypteret" cloud-snakeoil ting fra Microsoft ?


Ja, det gør jeg også - men læser du det ikke samtidig som et forsøg på at sætte en dagsorden i det offentlige - med henvisning til "tryghed og velfærd"? Hvilken politiker kan modstå dét løfte? Vi må bare krydse fingre for, at der er tilstrækkelig uenighed i partierne bag den nye regering til, at det ikke får lov at stå som den eneste løsningsmulighed.

  • 0
  • 1
Anne-Marie Krogsbøll

Det vil du kunne se i partiernes regnskaber hvis du med betydeligt mener over 20.000.


Ja, jeg kan se, om de har bidraget - men ikke med hvor meget. Og det er ikke lige lykkedes mig at finde, hvor disse regnskaber kan ses - kan nogen bidrage med links?

Jeg er ikke enig i, at de ikke kunne finde på at bidrage med "Bager-finten". Men det er bare et gæt fra min side. Men mon ikke der under alle omstændigheder er mange andre måder at omgå reglerne på? Spændende invitationer - uigennemskuelig praktisk hælp til arrangementer etc? Kassererens "glemsomhed" - den støder vi jo i hvert fald jævnligt på. Bare et gæt. Og erhvervsklubberne, som PHK nævner. Når ikke der er lys over land, er man jo henvist til at gætte.

  • 2
  • 1
Erik Andersen

En af de største trusler mod Danmark er den større og større afhængig af IT for styring af vores kritiske infrastrukturer, hvilket gør os meget sårbare over for overtagelse af vores infrastruktur, fx el-nettet.

Mange naive menneskre, inkl. CfCS, er overbeviste om, at bare man vifter med ISO/IEC 27001, kan vifte alle trusler bort. "National strategy for cyber- og informationssikkerhed" burde alle vide er meget utilstrækkelig.

Det er bekymrende, at et spørgsmål om rigets sikkerhed ikke indgår i aftalen.

Har man i den økonomiske kalkule indregnet de mange milliarder, et nedbrud af det danske el-net koster.

  • 0
  • 0
Kristian Poulsen

Mit bud er, at den tekst henviser til salget af Radius, som blev sat i bero tidligere på året, fordi der pludselig var en reel risiko for at det Københavnske og Nordsjællandske elnet kom på udenlandske hænder (fx Enel fra Italien)

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize