yoel caspersen blog bloghoved

Vi søger prøvekaniner

Af 34

Som det fremgik af en artikel på Ingeniøren i går, endte business casen for at sælge internet via TDC's coax-net for nyligt med en næsten dobbelt så god løsning som den første, de havde lagt op til i sommeren 2015.

Men dobbelt så god er stadig ret skidt - for udgangspunktet var helt håbløst.

Vores beregninger viste, at vi skulle have mellem 10.000 og 15.000 kunder på landsplan, før business casen gik i 0.

Det tager lang tid at opbygge, medmindre man har stor reklamekapital i ryggen, og imens taber man som alternativ udbyder penge, som går direkte ind på TDC's bundlinie.

Forløbet indtil nu

Vi var 8 internetudbydere, der i efteråret klagede til Erhvervsstyrelsen over TDC's oplæg, og forhandlingerne var i gang, da vores nye konkurrent Hiper i starten af december 2015 kastede håndklædet i ringen og annoncerede, at de gik ind på TDC's coax-net.

Jeg skal ikke kunne sige, hvor aftalen med TDC var landet, hvis Hiper havde holdt stand sammen med resten af de 8 internetudbydere, men som det fremgik af en artikel i Finans i januar, skød Erhvervsstyrelsen resten af branchens indsigelser til hjørne, da der jo allerede var en enkelt operatør, der var gået ombord i coax-nettet; Ergo måtte TDC's oplæg jo være godt nok.

Erhvervsstyrelsen vidste sandsynligvis godt, at aftalen stadig var håbløs, men de fik et figenblad til at undlade at gøre yderligere ved sagen, og det valgte de at bruge.

Situationen er nu, at en enkelt operatør taber penge på TDC's coax-net, mens TDC er ved at gøre klar til at aflive en stor del af det resterende bredbåndsmarked.

TDC's udgifter er nemlig ca. de samme til en kunde, der har en 300 Mbit/s-forbindelse, som til en kunde, der har 100 Mbit/s. Alternative operatørers udgifter er ca. 3 gange så høje, og derfor ligger grænsen for en alternativ operatør på coax-nettet omkring 100 Mbit/s.

Resultatet er forventeligt: TDC kommer til at støvsuge deres coax-dækningsområder for DSL-kunder, som får tilbudt en 300 Mbit/s coax-forbindelse i stedet for en forkølet 20 Mbit/s DSL. Prisen bliver sat, så konkurrenterne får det sværest muligt.

Skal vi begræde, at coax kommer til at erstatte DSL i ca. en trediedel af landet? Nej. Det ville svare til at begræde bilens sejr over hestevognen.

Men det er skidt for de alternative internetudbydere, hvis TDC opnår en større dominans på bredbåndsmarkedet, end de har i dag, og det er skidt for samfundet, da monopoler giver højere priser og dårligere service.

Vi tager kampen op - vil du være med?

Nu, hvor vi har fået bekræftet at den tandløse papirtiger i det fornemme pakhus på Langelinie Allé, Erhvervsstyrelsen, ikke har tænkt sig at påvirke situationen, er der kun en ting at gøre: Vi tager kampen op.

Vi starter op på coax-nettet på TDC's CMTS'er i Odense, som dækker en stor del af Fyn.

Foreløbig bliver det en test - vi skal se, om business casen kan bære, og vi skal have det tekniske setup til at fungere, før vi ruller det ud til resten af landet.

Vi søger derfor testbrugere på Fyn - hvis du kunne tænke dig at blive en af vores første coax-brugere, så send os en mail. Vi forventer at kunne koble de første brugere på nettet i løbet af et par måneder.

Forvent følgende som testbruger:

  • 100/30 Mbit/s forbindelse
  • CGN som standard, men med mulighed for mapping af en dedikeret offentlig IPv4-adresse til din CGN-adresse (ligesom Amazon's Elastic IP-koncept)
  • Sandsynligvis mindre problemer i starten, som bliver løst hen ad vejen
  • En form for introduktionsrabat, som udfases når testen er overstået
  • Ingen native IPv6-support - men mulighed for IPv6 via en tunnelløsning
  • Du skal mulighed for TV fra Yousee i dag - TV-pakke er ikke nødvendig

Der er ingen garanti for, at vi kan imødekomme alle forespørgsler, men vi gør selvfølgelig, hvad vi kan.

Nogen spørgsmål?

Kommentarer (34)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Peter Christiansen

Lyder godt Yoel, god vind med det, jeg er desværre ikke selv fra Fyn, så jeg må vente til I kommer til Sjælland med coax.

Der er heldigvis sket lidt, om end ikke meget set fra jeres synspunkt. Det er ikke lang tid siden at man skulle have yousee basis pakken hvis man skulle have internet over coax, det er faldet fra nu heldigvis så skal man ikke give 200kr mere om måneden for noget man ikke bruger.

Noget unfair konkurrence når TDC bare kan tilbyde 300mb/s til den samme eller under jeres kostpris for 100mb/s. Men der er heldigvis andre parametre man kan konkurrere på og jeg er sikker på at I vinder der!

  • 5
  • 0
#2 Jens Jönsson

Synes det er uhyggeligt at Erhvervsstyrelsen/Energistyrelsen vælger at se bort fra 7 Internetudbyderes klage, fordi én udbyder vælger at kaste håndklædet i ringen. Hiper var jo nødt til at gå i gang. De kunne vel reelt ikke trække den længere, hvis de skulle igang med deres forretning. En forretning overlever kun, hvis den får kunder.

Det er ufatteligt/uhyggeligt at vi så mange år efter at telemarkedet blev liberaliseret, stadig kan se så mange spor efter det gamle monopol, og at det stadig fortsætter i monopol sporet.

Hos Skywire har vi fravalgt at udbyde vores tjenester på TDCs net. Det er for dyrt, besværligt og vi ønsker ikke at bakke en så dominerende udbyder som TDC op, ved at kaste gode penge efter dårlige.

Håber at Energistyrelsen/Energistyrelsen snart for øjnene op. Desværre ser det ikke ud til at ske foreløbigt.

Hos Skywire bygger vi vores eget net, sådan at vi ikke er alt for afhængige af andre udbydere. Det tror vi på skaber større konkurrence fremadrettet, til gavn for forbrugerne, som ellers er låst....

  • 6
  • 0
#3 Torben Mogensen Blogger

Jeg synes, at infrastruktur såsom veje, jernbaneskinner, elnet, telefonnet, vandrør, kloakrør, osv. bør være statsejet. Så kan staten udbyde drift, vedligeholdelse og brug til alle på lige vilkår.

Dermed undgår man monopoler, der tager både brugere og stat som gidsler ved at sætte priserne højt, vel vidende, at der ikke findes alternativer.

Efter min mening er nationalt krævet personlegitimation (pas, kørekort og NemID) også at betragte som en slags infrastruktur, der ikke skal på private hænder. Heldigvis er det endnu ikke sket, at håndtering af pas og kørekort er privatiseret, men NemID er, og det er en fejl.

  • 17
  • 0
#4 David Nielsen

Heldigvis er det endnu ikke sket, at håndtering af pas og kørekort er privatiseret, men NemID er, og det er en fejl.

De danske pas bliver da produceret af et privat firma - Gemalto (vist østrig/hollandsk?) Pas produktion synes jeg fint kan outsources sådan - hvis staten skulle producere dem tør jeg ikke tænke på hvor mange skrottede it-systemer der skulle til før de opgiver at levere... Ved ikke lige hvem som har ejendomsretten på et pas dog - man betaler vel for det og ejer det vel så i gyldighedsperioden? eller er det statensejendomsret og man betaler beløbet for leje?

  • 0
  • 0
#6 Lars Bjerregaard

Jeg synes, at infrastruktur såsom veje, jernbaneskinner, elnet, telefonnet, vandrør, kloakrør, osv. bør være statsejet. Så kan staten udbyde drift, vedligeholdelse og brug til alle på lige vilkår.

Amen! Men det er jo stik imod den nyliberale bølge der har raset de sidste 35 år, hvor alt hvad staten ejer skal sælges hvis det kan. Reagan må sgu være stolt.

  • 6
  • 2
#7 Christian Nobel

Jeg synes, at infrastruktur såsom veje, jernbaneskinner, elnet, telefonnet, vandrør, kloakrør, osv. bør være statsejet. Så kan staten udbyde drift, vedligeholdelse og brug til alle på lige vilkår.

Jeg er enig et stykke hen ad vejen, men jeg vil så sige, at det skal kun være større infrastruktur der skal være statsejet.

Det jeg opponerer mod er primært vand, for vandforsyning kan sagtens være ejet af et privat (lodsejer) andelsselskab, og spildevand behøver ikke nødvendigvis heller være en statsopgave - det betyder ikke at der ikke skal være tilsyn mv., men nogen ting er nok bedre at have lokalt end langt fra statsmagten på slotsholmen.

Generelt havde vi i Danmark i gamle dage de fremragende andelstanker, de er desværre forduftet det sidste halve århundrede.

  • 4
  • 0
#8 Andreas Bach Aaen

Er der nogen god grund til at SE/Stofa ikke skal konkurancesættes på deres meget store COAX-net? Vil de samme IP leverandører der udfordrede TDC også udfordre SE/Stofa?

Jeg kan max på ADSL op til 12 Mbit. Elselskaberne fik ikke lagt fiber ind på min vej før end SE købte Stofa. Derfor er der ingen der gider grave bedre forbindelser ind til mit hus i Aarhus V. Jeg kan med andre ord vælge mellem Stofa og kun dem. Heldigvis har jeg fra efteråret 2015 kunnet fravælge en ellers påtvungen TV-pakke for at kunne få en ordenlig internetforbindelse.

  • 0
  • 0
#9 Yoel Caspersen Blogger

Er der nogen god grund til at SE/Stofa ikke skal konkurancesættes på deres meget store COAX-net?

Ja. De er ikke store nok.

Vi har spurgt Erhvervsstyrelsen, om de har nogen planer om at regulere elselskabernes fibernet, men det har de ikke. De er for små til hver især at have dominans på hele markedet.

Og her er problemet - når man først anser en udbyder for dominerende, hvis de styrer en stor del af hele markedet, kan der nemt opstå en masse mindre monopoler. Og som borger og bredbåndskunde er det egentlig ligegyldigt, om ens monopol er en lille udbyder eller en stor - resultatet er det samme.

Onde tunger siger i øvrigt, at den interne ballade i Waoo-samarbejdet er spil for galleriet, da elselskaberne ville blive underlagt regulering, hvis de var alt for gode venner og derfor optrådte som et stort fibernet. Om det passer, ved jeg ikke, men det er da lidt paradoksalt, at man bruger elkundernes opsparede penge til at etablere nye monopoler for - i stedet for at åbne nettene til gavn for de kunder, som i sidste ende er de reelle ejere.

Men alt det her er bare brok - nu forsøger vi at gøre noget ved det, og vi starter med at gå ind på Yousee's coax-net på Fyn. Tip jeres fynske venner, hvis I synes, det er en god ide at give Yousee lidt konkurrence ;-)

  • 4
  • 0
#11 Torben Mogensen Blogger

Det jeg opponerer mod er primært vand, for vandforsyning kan sagtens være ejet af et privat (lodsejer) andelsselskab, og spildevand behøver ikke nødvendigvis heller være en statsopgave - det betyder ikke at der ikke skal være tilsyn mv., men nogen ting er nok bedre at have lokalt end langt fra statsmagten på slotsholmen.

Jeg har ikke noget imod, at vandboring og spildevandsbehandling er privatiseret, men staten skal eje rørene.

  • 4
  • 1
#12 Christian Nobel

Jeg har ikke noget imod, at vandboring og spildevandsbehandling er privatiseret, men staten skal eje rørene.

Hvorfor det?

Jeg taler ikke om ting på landsplan, men f.eks. et laug eller anden form for andelsforening der i fællesskab ejer rørene i et lokalt afgrænset område.

Det kræver en vis form for nærhed at vedligeholde den slags, og der nytter det altså ikke at man skal slås med bureaukratiet i den anden ende af landet om den slags ting.

Men det må ikke privatiseres i form af at blive konverteret til en almindelig forretning med krav om afkast.

  • 2
  • 0
#14 Baldur Norddahl

Hos Gigabit springer vi over indtil videre. Embedsmændene tror ikke på os når vi siger at det er bad business. Men det er det. Og da det er vores egne penge, så holder vi os væk. Konsekvensen er at TDC over de næste tre år får lov til at øge deres markedsandel signifikant og samtidig får tjent ganske solidt til at modstå en eventuel konkurrence på senere tidspunkt.

Det virker til at man hos Erhvervsstyrelsen ikke helt forstår hvordan man kan beregne en korrekt udgift her. Lad mig uddybe problemet lidt.

TDCs priser finder man her: https://wholesale.tdc.dk/Produkter/PT_BSA_Coax_Bilag_2_Priser_v_010416.pdf

TDC er kommet igennem med en model, hvor man skal købe kapacitet på forhånd. Man køber eksempelvis 200 Mbit/s download og 50 Mbit/s upload på en given CMTS. Dine brugere skal så deles om denne båndbredde. Det siger sig selv at hvis man kun har købt 200 Mbit/s så kan man ikke sælge 300 Mbit/s. Det er derfor at YouSee får lov til at beholde et monopol på de høje hastigheder, og det i sig selv er en skandale som burde medføre en påtale inde hos Erhvervsstyrelsen.

Men hvor meget båndbredde skal man købe? Minimum 100 Mbit/s naturligvis da det er standard i markedet i dag. Lad os sige at du regner med 150 kunder på en CMTS. Det svarer til en markedsandel på omkring 10.000 kunder på landsplan, hvilket man nok skal være meget glad for at kunne opnå på kort sigt.

Du skal bruge mindre end 150 gange 100 Mbit/s da man arbejder med et begreb der hedder samtidighed. Samtidigheden er lav, hvilket vil sige at det er relativt sjældent at du downloader max samtidig med at din nabo også gør det. Hvis du kun har få kunder, så er der dog stadig en chance for at en anden downloader samtidig med at du selv gør, f.eks. kan to kunder godt opleve at downloade samtidig. Men med 10.000 kunder vil det hele blive glattet ud til en fin kurve. Prøv at se på denne graf fra DIX som viser hvordan det ser ud, når blot der er nok mennesker der deles om båndbredden:

http://info.net.deic.dk/traffic/1845575338944121675538946389506963894074...

Problemet er at 150 brugere slet ikke er nok til at få så en fin en kurve. Jeg har tilfældigvis et sted i mit net, hvor der er cirka 150 brugere der alle har 100 Mbit/s. Jeg har lavet en graf over download fra disse 150 brugere. Den er her:

https://snapshot.raintank.io/dashboard/snapshot/urmXfAQFwwqWDDEnM5HzNuD9...

Man ser at gennemsnittet er omkring 100 Mbit/s for 150 brugere = 0,7 Mbit/s per bruger. Men også at max er 365 Mbit/s. Man vil måske kunne acceptere et cap på 300 Mbit/s, hvorved der kun vil være minimalt tid hvor nogen bliver begrænset. Ved 200 Mbit/s er der dage hvor alle oplever forringet hastighed.

Jeg har desværre ikke fået upload med i grafen, men i det følgende regner jeg med en upload på 25% af download.

Download koster 45,42 kr / Mbit/s. Upload koster 90,75 kr / Mbit/s.

300 Mbit/s download og 75 Mbit/s upload koster dermed 20432 kr.

Fordelt på 150 kunder er det 136 kr ex moms per kunde per måned. Man skal derudover betale nogle ting i oprettelse samt 16,34 kr i abonnement og 9,58 kr i leje af modem. Det giver 162 kr ex moms eller 202 kr inklusiv moms per kunde per måned.

Hiper tager 199 kr/måned i abonnement.

Men det stopper ikke der. For ovenstående er best case. Man skal bestille kapaciteten på forhånd og betale et gebyr flere tusinde kr hver gang det ændres samt acceptere at en ændring kan tage flere måneder. Så du er mere eller mindre nødt til at købe for meget kapacitet. Hvis vi har 300 Mbit/s og 150 kunder, så er vi nået grænsen og er nødt til at bestille mere, så der også er plads til nye kunder. Straks du gør det, så bliver business casen per kunde tilsvarende dårligere. Hvis vi eksempelvis bestiller 150 Mbit/s ekstra (for at kunne håndtere 50% flere kunder) så er vi med et slag oppe på 303 kr inklusiv moms per kunde per måned.

En fornuftigt dreven ISP, der ikke ønsker at levere dårlig hastighed, vil dermed have en udgift mellem 200 og 300 kr inkl moms per kunde, alt afhængig af hvor man er i denne båndbredde opgradringscyklus.

Nogle vil være fristet til bare at levere dårlig hastighed. En ISP kan vælge at sige ok, vi bestiller 200 Mbit/s til 150 kunder. Nettet stinker i weekenden men det kører da meget godt på hverdage. Det er gjort før - og kabel TV lider stadig af dårligt ry og rygte herfra. Med denne taktik kan man få en månedspris inklusiv moms på mellem 130 og 200.

Vi ønsker ikke at levere dårligt net. Ud over at dette er et princip, så vil det også være bad business da det vil gå ud over vores brand og have afsmittende effekt på salget på de andre platforme, hvor vi levere det vi lover.

Derudover så stiger båndbreddeforbruget drastisk. Selv uden at du får nye kunder, så kan du forvente at dine kunder bruger op imod 50% mere båndbredde om et år. Det er ikke utænkeligt at denne effekt kan knække dem der har kastet sig ud i det her.

Og endeligt så er det næsten umuligt at komme i gang uden at acceptere en lang periode, hvor du med garanti taber penge. Du kan som sagt ikke købe mindre end 100 Mbit/s hvis du sælger 100 Mbit/s, og det selvom du måske til at starte med kun har 0-10 kunder per CMTS. Det giver naturligvis en helt i skoven pris per kunde, så lad os helt droppe at regne den ud. Så længe de ikke gør noget ved det problem, så er TDC garanteret monopol på de højere hastigheder.

TDC har annonceret at de kommer med 1000 Mbit/s til efteråret. Ok, hvad tror i det koster at være med på? Ikke ret meget hvis man bare kundebasen til alligevel at skulle bruge omkring 1000 Mbit/s per CMTS. Men hvor mange kunder er det så? Omkring 500 kunder per CMTS (divideret med to nu hvor man kan lægge to CMTS'er sammen). Det giver omkring 30.000 kunder på landsbasis og der er der bare ikke ret mange der er.

  • 8
  • 0
#16 Jens Jönsson

Det sjove er at man netop er efter udbydere, når de ikke levere varen (forbrugerombudsmanden). Så med den ene hånd gør staten det svært og den anden hånd endnu sværere (Erhvervsstyrelsen/Energistyrelsen).

Faktisk så burde et åbent COAX net være endnu billigere at levere på end på kobber i min optik. Den gennemsnitlige pris pr. kunde er ekstremt lav, da det samlede udstyr der skal bruges er ret billigt.

  • 0
  • 0
#17 Jens Jönsson

Hos Gigabit springer vi over indtil videre. Embedsmændene tror ikke på os når vi siger at det er bad business.

Det er simpelthen forargeligt. Jeg har primært kun lovord til overs for det arbejde de ansatte i Telekom i Erhvervsstyrelsen/Energistyrelsen laver. Men det her er direkte stupidt. Kan de virkelig ikke selv se det ? Det er jo ikke raketvidenskab i form af alle mulige og umulige formler de skal smide i regnearket.

Men hatten af for TDC. De kan malke videre på deres guldkalv.

  • 4
  • 0
#18 Baldur Norddahl

Kan de virkelig ikke selv se det ?

Jeg tror problemet er at de har fået DIX grafen fra TDC. Og tilmed en DIX graf der mellem 12 og 24 måneder gammel på det tidspunkt hvor data skal bruges.

Det man ikke forstår er hvordan trafikmønstret er helt anderledes når man insisterer på at dele kunderne op i meget små grupper. Det er en kunstig opsplitning selvom TDC påstår der er noget teknik bag (hvilket er rendyrket løgn).

De har taget YouSees samlede kundemasse, hvilket mindst har trafik i størrelsesorden som den du ser på DIX, og så bare divideret peak med antal kunder. Dvs. jeg håber det er peak de har regnet med og ikke gennemsnit...

TDC har sagt at de har et mål på 10.000 kunder per CMTS. Det er nok til at de har en pæn DIX-agtig kurve. Så for dem virker det. Hvis nu der flyttes nogle markedsandele fra TDC til andre operatører, så ændrer det sådan set ikke på kurven set på CMTS basis - det er jo cirka den samme trafik der skal overføres uanset hvem der har kundeforholdet. Derfor er TDCs argumenter om at det hele handler om planlægning af udbygning af nettet rent bullshit.

  • 3
  • 0
#19 Gert Madsen

men staten skal eje rørene

Det lyder lidt for ideologisk. Vandforsyningen foregår i form af andelsselskaber i store dele af landet. Det har sikret en vandforsyning, som har været fuldt konkurrencedygtig i forhold til de kommunalt ejede forsyninger. Det giver da ingen som helst mening at overføre ejerskabet af rørene fra et forbrugerejet selskab til staten.

  • 2
  • 1
#20 Jens Jönsson

Er der nogen god grund til at SE/Stofa ikke skal konkurancesættes på deres meget store COAX-net?

Ja. De er ikke store nok.

Vi har spurgt Erhvervsstyrelsen, om de har nogen planer om at regulere elselskabernes fibernet, men det har de ikke. De er for små til hver især at have dominans på hele markedet.

TDC er de eneste i Danmark der er store nok til at kunne blive reguleret af staten (monopollovgivningen). Selv SE/Stofa, som jo må være 2. størst på det danske marked er små i den sammenhæng.

Men jo mere alternativ infrastruktur der bliver oprettet, des mindre markedsandel må TDC unægtelig få. Problemet er så bare hvornår de ikke kan reguleres længere (markedsledende). Er det ved 47% markedsandel eller skal vi længere ned ?

Er kun enig med Yoel. At den intern "splid" i WAOO, mere tyder på spil for galleriet end noget andet. Med de milliarder elselskaberne har postet i fiber, så skal de have pengene hjem. Så de åbner ikke nettene for at nogle kan levere på dem billigere end dem selv. Så skyder de sig først for alvor i foden... De tvinger 50% til at tilslutte sig og de graver ikke udenfor byskiltet. Så den med de vil grave fiber ned til "alle" holder ikke en meter længere....

  • 2
  • 1
#21 Leif Neland

De tvinger 50% til at tilslutte sig og de graver ikke udenfor byskiltet. Så den med de vil grave fiber ned til "alle" holder ikke en meter længere....

Det burde være tvunget at nedlægge tomrør, når der graves anden infrastruktur. For et par år siden blev vi tvangskloakeret. En brønd ved huset, med en "affaldskværn", og 30mm slange pløjet/gravet/boret 2km op til den nærmeste landsby. Deroppe har de fået fiber. Bare de havde lagt to rør, nu de var i gang i stedet for det ene, havde vi mere end den 1/0,5Mb/s, der er i kobberet nu.

  • 2
  • 0
#23 Yoel Caspersen Blogger

Det rør koster omkring 10 kroner meteren og fiberen 5 kroner. Så det ville give dig en ekstra regning på 30.000 kroner for 2 km i materialeudgifter alene.

Til gengæld er huspriserne mere end 30.000 kr. lavere, kørselsfradraget højere, luften renere (undtagen når gyllen køres ud), himlen mere blå og græsset grønnere ude på landet. Hvis man bosætter sig uden for byområderne skal man forvente, at forholdene er anderledes.

Det tror jeg nu også, de fleste har forståelse for - men spørgsmålet er, om Leif kunne have fået lagt et fiberrør i, hvis han havde bedt om det og selv betalt for materialerne. Og endnu vigtigere - hvorfor var der ikke nogen, der spurgte ham?

  • 4
  • 0
#25 Yoel Caspersen Blogger

Hvis Leif kender en landbybeboer, han kan skabe "line og sight" til, kan fiberselskabet så forbyde landsbybeboeren at dele sin forbindelse med Leif over langtrækkende Ubiquiti-antenner, når fiberselskabet har fravalgt at have Leif som kunde?

Legalt set: Ja, og det er helt normal praksis. Et privatabonnement må normalt ikke deles med andre, da prisen er sat ud fra en intention om at almindelige private brugere har en forbindelse hver. Erhvervsforbindelser må derimod ofte deles med 3. part, men koster derefter.

Praktisk set: Nej, de har ikke en jordisk chance for at finde ud af, at kunden deler sin forbindelse med en nabo. Bekymrer de sig om det? Næppe, når det er nede i den skala.

  • 2
  • 0
#26 Gert Madsen

Det burde være tvunget at nedlægge tomrør, når der graves anden infrastruktur.

Men det "må" man ikke. Konkurrencemyndighederne, svjh., har bestemt, at når man lægger tomrør ned, så skal det selskab som ejer tomrørene, pålægges halvdelen af omkostningerne for gravearbejdet. Det var efter den afgørelse at DONG solgte deres fiber til TDC.

Det kan nok også forklare, hvorfor nogle elselskaber har accepteret store underskud i deres fiberforretning. For dem er tale om "Anders And" penge.

  • 1
  • 0
#29 Claus Mattsson

Efter nytårets komme og YouSees megafejl med tv, så er jeg kommet til at tænke på dette emne igen, omkring fremmede operatører på YouSee coax.

Virkeligheden er jo at vi MANGLER både Kviknet og Gigabit på coax. Og det kan kun gå for langsomt!

Jeg kan se af peeringdb, at I har indledt samarbejde om leverancen af trafik. Så kom jeg til at tænke på om det dog ikke var muligt at etablere et 'handling' selskab, der stod for indkøb på YouSee coax? Selskabet kunne jo være en front for alle de ISP'er, der var med til at indgive klage over coax til Erhvervsministeriet. Så ville man kunne deles om omkostningen og optimere indkøbet.

Beklager, hvis spørgsmålet allerede er besvaret.

  • 0
  • 0
#30 Yoel Caspersen Blogger

Så kom jeg til at tænke på om det dog ikke var muligt at etablere et 'handling' selskab, der stod for indkøb på YouSee coax? Selskabet kunne jo være en front for alle de ISP'er, der var med til at indgive klage over coax til Erhvervsministeriet. Så ville man kunne deles om omkostningen og optimere indkøbet.

Det er en glimrende ide, som jeg allerede har luftet over for branchen flere gange. Branchens interesse har dog ligget på et lille sted, hvilket kan skyldes flere ting:

  1. Trafikprisen hos YouSee er høj, så selv om man kan få stordriftsfordele, er det stadig en halvsløj forretning, især hvis man insisterer på at give kunderne den båndbredde, de har krav på (forretningsmodellen lægger desværre op til at man skal oversubscribe kapaciteten for meget)

  2. Store dele af branchen håber på at Hiper (og nu også Kviknet) knækker halsen på coax-nettet, eller i hvert fald tager alle børnesygdommene, før de vil røre ved det. Coax-nettet er ikke et modent wholesale-produkt endnu.

Jeg har dog ikke givet op, og interesserede virksomheder, der ønsker at samarbejde med Kviknet omkring indkøb af kapacitet hos TDC, er velkommen til at kontakte os.

  • 2
  • 0
#33 Claus Mattsson

før at myndighederne indser det indlysende

Jesus! Nu er det godt nok et partsindlæg, men det virker til at TDC har adgang til fri leg. Hvor er det skuffende læsning :(

Jeg håber dog at du Baldur, forsat vil have tæt samarbejde med Yoel om at bryde disse vanvittige barriere ned. Der er ingen tvivl om at I begge har stor berettigelse i markedet og er markedsledende, når det kommer til at give kunderne nye muligheder på deres forbindelser.

  • 1
  • 0
#34 Yoel Caspersen Blogger

Jesus! Nu er det godt nok et partsindlæg, men det virker til at TDC har adgang til fri leg. Hvor er det skuffende læsning :(

Jeg ved ikke, om man generelt bør rose sine konkurrenter, men jeg vil gøre en undtagelse her. Hiper har lavet et rigtig fint stykke arbejde i det høringssvar, og der er ingen tvivl om, at de har stor indsigt i det regulatoriske spil. Fra Kviknets side har vi flere gange været i monolog med Erhvervsstyrelsen omkring emnet, og vores udmelding er i bund og grund den samme som Hipers: Erhvervsstyrelsen bliver kørt rundt i manegen af TDC.

Hiper troede under processen i efteråret 2015, at de var med i et spil med de andre udbydere, der klagede til Erhvervsstyrelsen, hvor den der først stak en kniv i ryggen på de andre ville vinde spillet - men de overså muligvis, at Erhvervsstyrelsen ville bruge dem som undskyldning for at ignorere branchens krav og give TDC fripas.

Havde de ventet et par måneder mere havde coax-markedet nok set anderledes ud i dag, for i branchens dialog med TDC var der faktisk lagt op til nogle konstruktive ændringer i coax-aftalen, som ville have gjort business casen væsentligt mere spiselig - ikke mindst foranledt af Hiper selv. Jeg behøver vel næppe sige, at næsten alle disse ændringer forsvandt som dug for solen, da Hiper gik live på coax.

Jeg håber dog, at Hipers høringssvar vil få Erhvervsstyrelsen til at forstå, at coax-markedet ikke fungerer som det skal - for der er brug for flere udbydere på coax, som kan give TDC konkurrence.

Jeg håber dog at du Baldur, forsat vil have tæt samarbejde med Yoel om at bryde disse vanvittige barriere ned. Der er ingen tvivl om at I begge har stor berettigelse i markedet og er markedsledende, når det kommer til at give kunderne nye muligheder på deres forbindelser.

Tak for de pæne ord. Kviknet og Gigabit har mange sammenfaldende interesser, heriblandt ønsket om at levere et ordentligt produkt med et solidt, teknisk fundament, samt en fornuftig service til kunderne. Jeg håber, at fremtiden vil give mulighed for samarbejde på coax-området blandt ligesindede udbydere i branchen, men det må tiden vise.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Job fra Jobfinder
Tip redaktionen