bloghoved erik david johnson

Vi skal forholde os praktisk til kunstig intelligens – i dag

Kunstig Intelligens i dag

Som forsker og foredragsholder oplever jeg på klods hold, de intuitioner og opfattelser folk har om kunstig intelligens i dag. Mere end ofte er disse opfattelser baseret på en overdreven menneskeliggørelse af kunstig intelligens, ideer hentet fra film - for ikke at tale om helt basal, menneskelig frygt for det ukendte og uforståelige.

Men vi er i Danmark nødt til at ryste disse fordomme og fejlopfattelser af os, og tage kunstig intelligens alvorligt, så det kan blive udnyttet bedst muligt: som et vigtigt værktøj til at opnå fordele på både virksomhedsplan og samfundsplan, og man bør starte allerede i dag.

Der tales tit om konkurrencedygtighed på en række felter som alle kan opfattes som udløbere af den digitale revolution. Kunstig intelligens er bare ikke indtrådt på sin retmæssige plads endnu som et vigtigt værktøj hertil, og det skyldes i høj grad at beslutningstagerne rundt omkring i de danske virksomheder, organisationer og offentlige institutioner, opfatter kunstig intelligens som noget man skal forholde sig til i en mere eller mindre fjern fremtid – ikke noget man skal eksekvere i dag.

Men dette er helt galt afmarcheret, og det vil koste dyrt at være sent ude, da de som formår at tage teknologien til sig vil kunne opnå konkurrencemæssige fordele som kan ryste det marked de befinder sig på. Det skal hver virksomhed og organisation forholde sig til, og det skal vi i Danmark forholde os til i en international konkurrencesituation.

En svag brise af politisk medvind

Ved en paneldebat om indvirkningen af kunstig intelligens på fremtidens arbejdsmarked, debatterede jeg for nyligt emnet med blandt andet Ida Auken, som er stifter af SIRI-kommissionen, og her kunne jeg tydeligt fornemme at man ikke bare ser firkantet på hvordan jobsikkerheden påvirkes for bestemte grupper, men også på hvordan vi sikrer at Danmark høster alle de fordele som kunstig intelligens potentielt kan give os.

Denne begyndende, politiske medvind og indsigt er et vigtigt skridt, men det går stadig alt for langsomt. Derfor vil jeg i mit første indlæg her på Version2 gerne råbe de danske ledere og beslutningstagere op og opfordre dem til at forholde sig mere aktivt og mindre afventende til de udviklinger og muligheder vi ser komme allerede i dag. I mine kommende indlæg vil jeg fokusere på de konkrete forretningsapplikationer af kunstig intelligens, som jeg ser vinde indpas i dag, men lad mig allerede nu sige et par ord om fællesnævneren: Data!

Som et fremstående, digitaliseret samfund, har vi i Danmark allerede akkumuleret anseelige mængder data i vores datavarehuse, og en udfordring der tit diskuteres er hvordan vi udnytter denne data bedre. Kunstig intelligens kan gøre underværker her og give meget praktiske og konkrete fordele. Kort sagt kan kunstig intelligens løsninger lære af denne data og drage helt nye, forretningskritiske og værdifulde konklusioner. Derved kan den forudse hvilke kunder der er risiko for at miste i fremtiden, opdage svindel, skræddersy digitalt indhold til den enkelte bruger eller kunde, og meget mere.

Big Data og kunstig Intelligens

Jeg tror selv meget på den moderne definition af ”Big Data”, som ikke nødvendigvis er at der arbejdes med helt enorme mængder af data, men i stedet at der er tilstrækkeligt store mængder af data, til at man kan træne kunstig intelligens- og machine learning løsninger til at skabe værdi på den baggrund. Dette er ”Big Data”, men igen betyder termens ordlyd at mange beslutningstagere overvurderer præcis hvor meget data der kræves, før man kan begynde rejsen imod at operationalisere sine data.

Ser man på lederen af ”DABAI” (Danmarks hidtil største satsning og initiativ til at blive kyndige inden for Big Data), så har man netop også en profil som Anders Kofod-Petersen, som er professor i kunstig intelligens – dette er ikke en tilfældighed, og efter selv at have haft mulighed for at tale med Anders om visionen for DABAI, er jeg ikke i tvivl om sammenhængskraften i at Kunstig Intelligens er nøglen til at vriste Big Data guldægget åbent.

Havde du aldrig hørt om DABAI? Projektet er støttet af Innovationsfonden med godt 45 mio. kr. til et samlet budget på 117 mio. kr. Den beskedne opmærksomhed og omtale satsningen har fået, er i mine øjne igen blot et udtryk for at vi mangler at sætte den praktiske, datadrevne udnyttelse af kunstig intelligens på dagsordenen – på virksomhedsplan såvel som på landsplan.

Relateret indhold

Erik David Johnsons billede
Erik er manager i firmaet Netcompany, og han leder firmaets Cognitive Computing videnscenter, som arbejder med forretningsapplikationer af kunstig intelligens.

Kommentarer (20)

Gert Madsen

Er det ikke nærmere de etisk/politiske rammer for kunstig intelligens, som mangler ?
Det er ikke til at undgå at se, hvilken sump vi står i, fordi der har været en total mangel på rammer for den dataindsamling og profilering, som foregår på hjemmesider, smartphones og sociale medier.
Det er hverken ukendt eller uforståeligt.
At tage området alvorligt betyder også at undersøge evt. negative konsekvenser.
Denne artikel, såvel som beskrivelsen af DABAI, nævner end ikke muligheden, for negative konsekvenser. Det er (heller) ikke at tage det alvorligt.

Ivo Santos

Der tales tit om konkurrencedygtighed på en række felter som alle kan opfattes som udløbere af den digitale revolution.

"The winner takes it all"!, det er vel det som AI også handler om. Altså at det er vinderen der rydder ordet og dermed løber med alle gevinsterne.

Som forsker og foredragsholder oplever jeg på klods hold, de intuitioner og opfattelser folk har om kunstig intelligens i dag. Mere end ofte er disse opfattelser baseret på en overdreven menneskeliggørelse af kunstig intelligens, ideer hentet fra film - for ikke at tale om helt basal, menneskelig frygt for det ukendte og uforståelige.

Jeg erkender naturligvis at AI eller kunstig intelligens er fremtiden på linje med cykler, fly, eller indenfor lægeverdenen, eller hvad ved jeg.
Når det er sagt så er min opfattelse en hel anden i forhold til film som f.eks. I, Robot (fra 2004). Det jeg derimod tror på er at de store selskaber så som f.eks. Google vil blive endnu større i fremtiden og derimod fylde mere i forhold til de forskellige landes årlige indkomst, hvilket jeg syntes er en dårlig ting, da det samtidigt vil betyde at de store selskabers pengekiste vil blive en hel del større end i forhold til i dag, hvilket for mig til at tænke på onkel Joakims penge svømmehal, det er nok sådan at f.eks. Googles penge svømmehal kommer til at se ud i fremtiden, hvis altså at det er Google som løber med sejren.

ETIK og fremtiden:
Som forsker i en større dansk virksomed så som Netcompany så må man formode at pensionen er sikret for dem som er ansat forsker. Men hvad med alle andre?
Her syntes jeg filmen "Demolition Man (fra 1993)" er et godt eksempel på hvad der kan komme til at ske for dem som ikke har evnerne til at være ingeniør eller forsker i f.eks. kunstig intelligens. I filmen lever de såkaldte sociale tabere nemlig i kloakkerne og spiser 'ratburgers' altså burger med rottekød.
Derfor er det ekstremt vigtigt at sociale tabere også for mulighed for at skabe sig et godt liv og have det godt på linje med de heldige.
I øvrigt er det lige før jeg stoler mere på en hjemløs person end i forhold til en person som befinder sig lang oppe i klasse hierarkiet, men det er man vel også næsten nødt til nu om dage.

Anne-Marie Krogsbøll

Måske er der begyndende tilløb til at se mere kritisk på området:
https://www.theguardian.com/business/2016/dec/18/labour-calls-for-regula...

Men min fornemmelse er, at vi allerede er så langt, langt bagud med at regulere dette område, at det vil blive en indædt og blodig krig at få indhegnet misbruget af privatlivet. Jeg tror ikke, at vi skal forvente ret megen hjælp i den retning fra ret mange af vore hjemlige politikere - de fleste er på afreguleringens side, når det kommer til stykket. Jeg gætter på, at der allerede i det skjulte er gang i adskillige "eksporteventyr" (eks. via Nextpartnership https://nextpartnership.dk/ , hvis råstof er vore persondata - især sundhedsdata. Vi får ikke et ben til jorden med vore krav om at have en privatsfære, som ikke skal udnyttes af uigennemskuelige algoritmer i hænderne på den rigeste ene % - med mindre vi finder en måde at slå meget hårdt i bordet på (f.eks. ved at støtte Patientdataforeningen https://da-dk.facebook.com/BevarTavshedspligten/ - selv om det langt fra vil være nok)

"Magt-Eliten" og "den økonomiske elite" (herunder "købte" forskere med økonomiske bånd til industrien) sidder allerede på vore person- og sundhedsdata - den giver ikke slip på dem frivilligt. Hvis det så i det mindste bare havde været "videns-eliten" som Peter Gøtzsche, Philippe Grandjean og Piketty - så havde der været håb om, at der faktisk kom noget godt ud af det.

https://laegerudensponser.wordpress.com/

Anne-Marie Krogsbøll
Ivo Santos

Et godt bud kan være, at fremtidens underklasse højest kan håbe på en strålende karriere som forsøgsdyr for medicinalindustrien. Den rigeste % vil nok nødigt selv skulle lægge krop til.

+5

Du skal få lov til at få plus fem for den kommentar!..

Erik David Johnson Blogger

Hej Gert, Tak for dit input. Jeg er enig med dig i at man generelt skal have etiske retninsglinjer for dataindsamling. Ift. negative konsekvenser ved AI, så er det et område som rigtig mange allerede beskæftiger sig med - desværre også uden den storeforståelse for hvor i udviklingen vi egentlig befinder os.

Jeg vil overveje om jeg skal komme ind på etiske/filosofiske problemstillinger i et senere blogindlæg. Jeg har selv en baggrund i Filosofi/Etik og interesserer mig da for emnet, som jeg bestemt tager seriøst. Grunden til at det ikke lige er det første jeg vælger at fokusere på, er at den røde tråd i mine indlæg vil være meget konkrete og praktiske forretningsanvendelser af AI.

Erik David Johnson Blogger

Hej Ivos, Jeg kan ikke se at en AI kan løbe med gevinsterne. Det er vel dem der forstår at udnytte AI korrekt der løber med gevinsterne - værende det en visionær virksomhed eller vores lille Danmark.

Ift. de største spillere opkøber konkurrenterne, så kan jeg forstå din bekymring - og det er det jo netop en type problemstilling som man forholder sig til i SIRI-kommissionen. Jeg synes dog ikke vi skal lade dette stoppe os i at udnytte AI. Tværtimod skal vi måske sikre at vi holder på talentet som kan arbejde med AI her i DK.

At du stoler mere på en hjemløs end mit udsagn har jeg ingen kommentar til, og jeg ved ikke hvordan du når frem til din vurdering af min "placering". Jeg tror alle kæmper med ting som andre ikke kender til, og at man skal undlade at lave overfladiske betragtninger/domme. Succesfulde mennesker er ikke nødvendigvis kyniske ;-)

Erik David Johnson Blogger

Hej Anne-Marie, Selv om jeg ikke har helt så sort et udsyn som dig, kan du have ret i at fremtidens meget værdifulde handelsvare er information og at vi har svært ved at tilpasse os til denne virkelighed. Som jeg skrev i et andet svar har jeg valgt ikke at komme så meget ind på regulering/etik til at starte med. Jeg læste med interesse dine links til artikler - tak for dem. Dit andet indslag om klasseinddeling i vindere og rotteburgerspisere har jeg svært ved at forholde mig til - det virker meget fjernt fra virkeligheden på mig.

Anne-Marie Krogsbøll

Hej Erik - tak for svar. Jeg ser frem til, at du senere kommer ind på regulering/etik.

Mht. vindere og rotteburgerspisere (jeg går ud fra, at du hentyder til "forsøgsdyr"?), så vil tiden jo vise, om det er for meget sortsyn fra min side - det kan man da håbe. Men hvad skal forhindre, at det går den vej? Er der tegn i sol og måne på, at der kommer den nødvendige regulering, som skal sikre, at AI ikke primært vil komme til at arbejde for de rigeste procenter (hvor mange procenter kan man altid diskutere)? For mig at se er udviklingen i AI allerede langt forud for reguleringen - hvor er det, du ser den regulering, som skal sikre demokratisk kontrol med AI's risici i retning af overflødiggørelse af en stor del af menneskeheden? Er den ikke ikkeeksisterende på nuværende tidspunkt?

Jn Madsen

Jeg forstår ikke denne angst?

Jeg kan betro jer at om hundrede år, der vil computerne være vanvittigt hurtige, der vil være udviklet utrolig software, der kan ting vi slet ikke kan drømme om i dag.

Men ... der skal stadig en murer til at mure et hus, en tømrer til at sætte vinduerne i, et sødt empatisk menneske til at passe vores børn. Skolens lærer? Ja, der skal nok være kommet noget IT, men børnene har stadig brug for en lærer der sætter sig ned hos Børge og forklarer tingene på en anden måde.

Vejarbejderen, de flittige der gør rent klokken møg, ham der kravler i master, dem der tømmer skrald om morgenen, de går stadig på arbejde.

Ingen af ovennævnte vil være arbejdsløse, de er samfundets kerne, dem der får det til at køre rundt.

At mere "intellektuelle" jobs vil opleve store forandringer, det er en anden sag. Men dem med evner for indlæring af tørt stof,- de skal nok tilpasse sig.

Jn Madsen

Anne-Marie Krogsbøll,- for mig er mennesket centrum i samfundet. Det er i sidste ende os der bestemmer over hvordan vi indretter os.

Hvad de store filosoffer (i mine øje) glemmer, det er at det ikke er ved et trylleslag at der er strøm i stikkontakten, toilettet er der og virker, skraldespanden er tømt, der er mad i kantinen (hvem lavede råvarerne og tilberedte maden?), der var en vej at køre på, en ambulance med dygtigt personale til at hjælpe tilskadekomne ... osv osv.

Jo, geniet der i dag jonglerer med store tal i bankens afdeling for aktiehandel,- han skal nok til at lære at kode maskinen, der 'tænker' meget hurtigere .. osv osv.

Jeg tror faktisk at Danmark om 100 år ligner sig selv ... jeg er nok blevet lidt mere gråhåret :-)

Anne-Marie Krogsbøll

Jn Madsen:

for mig er mennesket centrum i samfundet. Det er i sidste ende os der bestemmer over hvordan vi indretter os.


Ja, sådan burde det være.

Hvad de store filosoffer (i mine øje) glemmer, det er at det ikke er ved et trylleslag at der er strøm i stikkontakten, toilettet er der og virker, skraldespanden er tømt, der er mad i kantinen (hvem lavede råvarerne og tilberedte maden?), der var en vej at køre på, en ambulance med dygtigt personale til at hjælpe tilskadekomne ... osv osv.


Som jeg har forstået det, og ud fra de historier om udviklingen, som jo er daglig kost i øjeblikket, så går det jo i retning af, at selv den slags kan automatiseres. Eller der skal i det mindste færre og færre til at bestride disse funktioner. Hvad med resten?

Hvis ikke vi beslutter en form for regulering af, hvad AI "må", og hvordan de fordele, som AI kan give, skal fordeles - hvis vi bare lader det være op til markedskræfterne, sådan som det i stigende grad sker i øjeblikket - så vil den ene - privilegerede - del af befolkningen i endnu højere grad end nu sætte sig på magten og ressourcerne. Og jeg kan ikke se nogen tegn på, at vore magthavende politikere bevæger sig i retning af mere regulering - tvært imod.

Anne-Marie Krogsbøll

Jeg tror faktisk at Danmark om 100 år ligner sig selv ... jeg er nok blevet lidt mere gråhåret :-)


PS, Jn: Hvad får dig til at tro det? Ligner Danmark nu da sig selv for 100 år siden? Mht. det grå hår - Jeg ville blive meget forbavset, hvis ikke der var fundet en løsning på det meget alvorlige problem om 100 år. Det kan være, du ligefrem er blevet yngre, end du er nu, hvis DR. Watson og medicinalindustrien får frit slag :-)

Jn Madsen

Jeg tror, at 'filosofferne' ser et samfund der nok er muligt. Ja, vi mennesker kan nok skabe en computerverden. Hvor computere passer andre computere og laver snedige beregninger for alverdens ting. Big data og analyser for alverdens ting.

Men ved siden af står du og jeg. Jeg er IT mand og skal nok tjene lidt,- jeg vil have en pædagog til at passe mine børn. De skal ud i skoven og kigge på naturen, de skal ikke sidde og glo på en skærm hele dagen. Det er vi ikke bygget til gennem de sidste 100.000 års evolution.

Vi mennesker agerer med hinanden -og penge/værdi flyttes når vi gør noget for hinaden. Vi vælger de politikere der vil arbejde i den retning vi ønsker.

Jo, der skal nok komme nogle robotter der kan udføre det mest idiotiske og trivielle arbejde,- men det er vel ingen skade til.
I starten af min IT karriere var jeg gammeldags telefonmand. De brugte engang stukbor,- en jernstang som man slog på med en hammer, når der skulle laves hul i væggen. Så kom den elektriske boremaskine, sågar med batterier .... en boremaskine er vel en slags robot ... selv om den virkeligt lettede arbejdet, blev ingen arbejdsløse pga den.

Jeg tror vores tipoldebørn kommer til at leve i et meget bedre samfund end vi gør. Dommedags prædikanter har der altid været,- selv da bilen afløste hestevognen. Alle de stakkels hestepassere der nu blev arbejdsløse.

Jn Madsen

PS, Jn: Hvad får dig til at tro det?

Ja,- er det så anderledes? Vi har huse og veje, vores transport er blevet mere effektiv (måske ikke den offentlige?). De sidste 100 år er gradvist blevet mere behagelige. Mange knoklede virkeligt dengang.

Vi har det gode samfund nu, fordi vores forældre ville det,- og de stemte på de politikere som indrettede lovgivning og institutioner efter folkets ønske.

Det vil da fortsætte. Du og jeg og alle med en stemme bestemmer.

Om 100 år laver Intel nok en CPU der hedder i101,- og den er sikkert kvik. Men den kan ikke erstatte en gåtur med børnene.

Jeg ser bare positivt på tingene :-)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer