Reni Friis bloghoved

Vi kunne løse meget, hvis vi talte mere sammen...

Det er så oplagt at sige, at vi skal komme hinanden mere ved... også på arbejdspladserne...

Det kan nu være meget hyggeligt, men det jeg vil skrive om her, er den store værdi der er i, at man på tværs af afdelinger får talt sammen - altså RIGTIG talt sammen - om de opgaver man er sammen om at løse for kunderne. Når jeg holder workshops på tværs af teams, omkring de opgaver de er sammen om at løse for kunderne, er der altid helt oplagte uhensigtsmæssigheder, ukoordinerede overdragelser, manglende informationer, og forståelse for "de andres" proces og behov.

Det er altså ikke til gavn for hverken kunderne eller den interne lønsomhed. For slet ikke at nævne medarbejdernes motivation. Jeg ser, at der mange steder bruges alt for meget god arbejdstid og indsats på at koordinere ting for hver sag (indsamle manglende informationer, leder efter dokumentation, mangelfuld bestilling etc), som man kunne lave aftaler for at sikre en gang for alle. Jeg tror ikke at nogen motiveres af denne ekstra koordinering... og kunderne betaler prisen med alt for lang leveringstid på sager, fejl og ustandardiserede leverancer (altså, at for eksempel 3 ens bestillinger på forskellige tidspunkter løses og leveres på forskellige måder).

Hvis man virkelig vil gøre noget ved dette, behøver det faktisk ikke være så svært. Hvis man altså rigtigt vil det... Prøv at starte med at book et par timers møde på tværs af en proces, der strækker sig over flere afdelinger. Sæt jeres proces aktiviteter op på væggen på post-its eller lignende, og arbejd jer ned igennem processen. Jeg er sten-sikker på, at I nok skal finde de første 20 forbedringer til processen bare på de par timer...

Prøv det og skriv gerne i kommentarerne om ikke det lykkedes.

Kommentarer (4)
Gerben van der Wal

Det lyder så genkendeligt og det ville være mit drømme scenarie at kun få sådan et møde og få implementeret små udråbstegn igennem processen der repræsenterer en besked om at det har en impact for din kollegaer et andet sted.
jeg har desværre indset at min stemme ikke er kraftig nok til at trænge igennem støjen i toppen.

Frithiof Jensen

Ja, i en ideel verden, hvor vi faktisk var på samme hold og var enige om mål, midler og fordelingen af udbyttet, der kunne det lade sig göre og det ville givetvis fungere.

Problemet er som regel at der i enhver större organisation eksisterer flere forskellige klaner som har deres helt egne mål og interesser, "inden for de givne rammer" som man siger (det vil sige at de har sponsorer rundt omkring i ledelsen og bestyrelsen, det er aldrig så nemt at der er nogle tosser der gör hvad der passer dem eller ikke ved hvad de laver).

De dysfunktionelle arbejdgange er ganske rationelt opstået gennem en slags evolutionsprocess, der optimerer de forskellige klaners interesser. Det er ikke så enkelt at justere på den slags fordi man absolut kommer til at träde på ömme täer overalt hele vejen op til bestyrelsen.

Når ledelsen i en sådan situation arrangerer en "Cross Functional Working Group" for at "streamline" en process, vil man typisk se at alle möder og arbejdgrupper pakkes med de mest undvärlige medarbejdere.

Man vil som regel også opleve at sådan en CFWG ikke har noget budget, hvilket betyder (og klart kommunikerer!) at den ingen autoritet har og sikrer at der ikke er råd til en projektleder (de gode projektledere er ikke blandt "de undvärlige").

Det kommer der gerne en masse halvdårlige powerpoints ud af efter lang tid som presenteres på et eller andet möde med mange vigtige mennesker af en af "de undvärlige" - og så sker der ikke meget mere.

Det forgår sådan fordi de forskellige ledere også har "private" mål og interesser, men nu har man fået besked på at "göre noget ved problemet" oppe "fra toppen", så, det gör man så.

Hvis man skal lykkes med den slags ändringer, skal det komme fra nogen med autoritet til at direkte involvere de korrekte mennesker i projektet og som kan give dem autoritet over implementeringen af de forbedrede processer.

Hvis man skal sende beskeder ned gennem "lagkagen" er det helt sikkert at nästen intet forandres - ingen er jo ligesom interesseret i det ud over de stakkels medarbejdere som springer rundt som lopper.

Jesper Frimann

Hvis man skal sende beskeder ned gennem "lagkagen" er det helt sikkert at nästen intet forandres - ingen er jo ligesom interesseret i det ud over de stakkels medarbejdere som springer rundt som lopper.

Resistance to Change i store org. er enorm (som du også skriver).
Personlig synes jeg det værste er når man så endelige i en CFWG 'kind of like' thingie, har lavet et godt stykke arbejde. Og så ser man det blive arkiveret lodret, eller gemt væk, eller at deltagerne får label'en 'Farlig' og sat en skydeskive på ryggen, så så snart deres 'klan leder' forsvinder så bliver de skudt.

Det er sku' til at blive lidt kynisk af :)

// Jesper

Log ind eller Opret konto for at kommentere