Vi er ikke klar til at lede den nye generation af it-specialister

Om det er Generation Z, eller hvad man ellers kalder dem, så har problemet jo altid været det. (Nogle) Unge mennesker har altid haft et problem med at koncentrere sig om en ting i længere tid. Og det store problem med autodidakte der kan kode, men ikke kan arbejde struktureret har også altid været der.

Så at man nu råber op om at man skal lære at håndtere disse mennesker anderledes er måske lidt overskruet - det er jo i sidste ende et arbejde, og man bliver betalt for at udføre det.

Jeg kan huske at man mente at man havde det samme problem da Microsoft, Google, og hvad ved man flyttede til Danmark ... det viste sig vist at det "ønskede" problem ikke dukkede op ... disse firmaer at meget kræsne, og det tager ikke hvem som helst ... så der er sikkert nok kandidater at tage af.

Jeg tror nærmere at man skal blive dygtigere til at overbevise piger og kvinder om at de fint kan begå sig som udviklere, og det er nok svære at find ud af hvordan man håndtere dem - de arbejder nemlig ikke helt på samme måde som mænd.

Hvis ikke man kan bevare fokus i flere timer ad gangen, så egner man sig ikke til at være softwareudvikler. Multitasking fjerner fokus, så det er ikke nødvendigvis en god ting for en udvikler. Som leder bør man give udviklere mange timer i træk uden afbrydelser.

Man kan sagtens lære at kunne bevare fokus, men indtil da kan man ikke udvikle andet end triviel kode.

Og det med, at de skulle være "hackschooled" tror jeg ikke på. Der er flere it-uddannelser med fokus på softwareudvikling end nogensinde. Softwareteknologi på DTU blev nævnt, men der er mange flere: Datalogiuddannelser på de fleste universiteter, Softwareudvikling på ITU, Datamatikeruddannelser på de tekniske skoler, osv. Og de mere "hårde" af uddannelserne uddanner mange flere kandidater end tidligere, så de firmaer, der vil betale (både i penge or arbejdsmiljø) hvad den slags specialister koster, kan sagtens ansætte sådanne. Bevares, der findes udmærkede udviklere, der er "hackschooled", men der er langt imellem, og chancen for at d vil arbejde for dig er ikke stor -- de er typisk alt for selvstændige.

Tilbage er individualitet, entrepreneurship, og høje forventninger. Det er der ikke noget galt i, og virksomheder bør agere derefter. Men jeg synes sagtens, at de kan kræve evne til at bevare fokus og en formel uddannelse -- eller bevis for, at man har lært noget tilsvarende selv.

"disse firmaer at meget kræsne, og det tager ikke hvem som helst "

Det er de dygtigste mennesker også. Og firmaer som vil have dem, skal også selv være de bedste. Her taler vi ikke kun løn, men også etik, moral, uddannelse og udfordringer. og muligheder.

Og så glemmer du også, at de rigtigt dygtigste ikke altid er dem som er mest strømlinet og nemmeste at arbejde sammen med, og det er ikke dem med det bedste CV og karaktere, som behøves at have den fantasi og iderigdom som der også behøves.

Hvis du bare vil have dine bedste som kan sidde stille og tale dig efter munden. Så kan du bare ansætte dem med de højeste karaktere, eller nogle unge indisk piger og drenge som er betydeligt bedre MS certificeret .

Jeg er meget enig i kritikken af møder, KPI'ere mm. men man skal nu passe på ikke at kamme over.

Gamle solide dyder er ikke at foragte.

Det forekommer mig at tilgangen i indlæggene er lidt consumercentristisk omkring snapchat og likes på sociale medier mm.

Hvad med B2B og datacentrene?

Den kontemplative fordybelse er alfa og omega for udviklere, som Torben skriver.

Faktisk er den menneskelige hjerne i modsætning til CPU'ere utrolig dårlig til multitasking ifølge kognitionsforskere og bør i vid udstrækning undgås.

Undersøgelser har også gendrevet mange myter om de digitalt indfødte men de er tilsyneladende meget sejlivede.

Jeg kan komme i tanker om fire ting, som er væsentlige for IT-folk (samt andre).

1) Almen dannelse

2) Solid viden og kvalifikationer og evnen til fastholdelse og forbybelse.

3) Engagement

4) Common Sense (modvirker den tendens til bias, som 2) ikke altid kan sige sig fri for).

Med hensyn til kommunikationskompetencer vil jeg hellere ansætte en medarbejder, som kan skrive en velformuleret kronik om et emne end én, som strø'r om sig i chatfora med overfladiskhed og mavefornemmelser.

Generation Z læser slet ikke disse kommentar, så forvent ikke at få feedback fra dem.

Hvis ikke man kan bevare fokus i flere timer ad gangen, så egner man sig ikke til at være softwareudvikler. Multitasking fjerner fokus, så det er ikke nødvendigvis en god ting for en udvikler. Som leder bør man give udviklere mange timer i træk uden afbrydelser.

Det kunne jo være en forklaring på "visse softwarefænomener", der har fyldt mange overskrifter her på V2.

"Generation Z læser slet ikke disse kommentar, så forvent ikke at få feedback fra dem."

Det er da noge af en genneralisering :-)

Men du kan have ret, de har sikkert en masse andet fornuftigt og meningsfyldt at lave, så de gider ikke spilde tiden, på de 30-40 gamle, kedelige mennesker som kommentere her. Med gamle og forstokket holdninger. Det synes de nok deres tid er for vigtigt og dyrebar til, selv om der unge.

Vil du sige det samme om de unges fornuftige fravalg af Facebook ?

Eller den meget lave ungdomskriminalitet, på grund af at de sidder hjemme og spiller online med venneren, i stedet for at gå ud og drikke hovedet ud, og lave ballade som den ældre generation før dem

Tror de er langt foran os, på mange områder. Men synes dog det er vigtigt at påpege, at brug af mobil og tablet ikke gør en til IT ninja.
Men tilgengæld tror jeg at den meget IT, meget tæt på, kan gøre også flere kvinder interesseret i en udviklingen og området.

Ved ikke om jeg er helt solgt på Manfred Spitzers "digital demens" teori, endnu, men kan da blot konstatere at mangel på fokus og koncentrationsevne generelt, der jo ellers beskrives af blog-forfatteren som en bonus, er en af de tegn på digital demens der er blevet beskrevet.

Men tilgengæld tror jeg at den meget IT, meget tæt på, kan gøre også flere kvinder interesseret i en udviklingen og området.

Det er jo et religionsspørgsmål, men det lader til at frekvensen af kvinder der er interesseret i 'ting' er forholdsvist uændret. Jeg møder f.eks. flere kvindelige projektledere end drifts-folk. Jeg hælder til den biologiske frem for den samfundsmæssige årsag hertil, men det er jo svært at vide med sikkerhed.

Det er jo et religionsspørgsmål, men det lader til at frekvensen af kvinder der er interesseret i 'ting' er forholdsvist uændret.

Så er det heldigt vi har statistik til at fjerne overtro.
Denne artikel indeholder en glimrende graf over at noget er gået galt i IT i forhold til kvinder frem for andre tidligere mandefag som læge og fysiker:
https://www.npr.org/sections/money/2014/10/21/357629765/when-women-stopp...

https://www.oecd.org/sweden/Closing%20the%20Gender%20Gap%20-%20Sweden%20... / http://jamda.ub.gu.se/bitstream/1/833/1/scb_eng_2014.pdf

Jeg synes ikke i dag at vi har et miljø hvor kvinder der søger en karriere i IT helt generelt bliver hindret, set ned på eller ringeagtet. Tvært imod har jeg oplevet at kvinder faktisk bliver inviteret først til jobsamtaler, da man jo gerne vil have flere kvinder ind på arbejdspladsen.
Alle skal have lige muligheder for at forfølge de drømme de har, men det er mit klare indtryk at langt de fleste kvinder er mere interesserede i mennesker end i ting. Der er et element af biologi på spil. Det er bare utroligt vigtigt at vi ikke står i vejen eller hindrer nogen som helst i at gøre lige præcis hvad de gerne vil. Omvendt skal vi heller ikke ud og tvinge nogen til noget, for at opfylde en kvote.

Jeg synes i det hele taget at man er så fri til at forfølge ens drømme som man kan være. Vi bør hellere fokusere på hvor stor en påvirkning det har for kvinder at blive mødre - i forhold til indtjening gennem et liv. Jeg ønsker ikke man skal ud og diktere at barsel skal afholdes efter strenge kriterier eller man skal gennemtvinge en 50/50 på mor/far, men måske der skal være noget økonomisk kompensation af en art. Hvis det altid er mor der bliver hjemme med børnene ved sygdom, holder det meste af barslen og måske går ned i tid for at være mere sammen med børnene, så må man på en måde kunne kompensere hende, enten ved at manden/partneren mens den der er mere hjemmegående automatisk yder et bidrag til pensionen for den anden, eller ved et øget fradrag ved retur til arbejdsmarkedet eller lign.
Det er ikke nødvendigvis et issue hvis man bliver sammen hele livet, men har en kvinde gået på deltid i 10-12 år for at fokusere på børnene - hvorefter man går fra hinanden, står hun markant ringere når det er tid til pension end den tidligere partner gør. Det virker meget urimeligt.
Men hvordan man løser det bedst muligt.. tjah.

Jeg må indrømme at jeg har lidt svært ved at tage blogindlægget ret alvorligt, men jeg kunne egentlig god tænke mig at vide om den uudtalte antagelse om at man var klar til at lede tidligere generationer af IT folk har nogen som helst basis i virkeligheden ?

Min egen personlige erfaring er at ledere der aldrig selv har kodet det mindste er totalt ude at svømme når de bliver sat til at lede en IT afdeling.

Men hvordan man løser det bedst muligt.. tjah.

Ved ikke om bedst, eller mest retfærdigt, eller muligt. Men nok det nemmeste at administrere, og noget som vil rykke.

At lade alle, eller hvis vi vil have mænd til at tage mere barsel, kun mænd betale tvungen til barselsfond, som kompensere for manglende løn og pension til dem som tager barsel, og fri på sygedage.
Samtidigt skal både mand og kvinde, kun have ret til 6 måneders barsel hver.

Man kunne også sørge for, at hvis der tilkom komplikationer, for tidligt født, længerevarende sygdom At så kunne man få mere fuldt betalt barsel, til den som passer barn.

Min egen personlige erfaring er at ledere der aldrig selv har kodet det mindste er totalt ude at svømme når de bliver sat til at lede en IT afdeling.

Mener du det her,,, Min samlever faldt over den, og vi så den samme.
Er ved at gå, er meget tå krummende. og vildt morsomt.

https://www.netflix.com/dk/title/70140450

Ellers lidt klip her

https://www.youtube.com/watch?v=rksCTVFtjM4

https://www.youtube.com/watch?v=nWWB_WFtqRg

Jaeh, det er igen ikke noget jeg ønsker at staten skal diktere hvem der helst vil gå hjemme med poderne.
I min egen husholdning har det begge gange været mig med cirka 14 dage og konen for resten, for sådan ville vi begge helst have det.
Jeg ville næppe afholde 6 måneders barsel fordi staten sagde kun jeg måtte afholde det. Så ville det være mere sandsynligt med tidligere institutions-start - og det synes jeg er synd hvis min hustru gerne vil være hjemme med barnet det første lille års tid. Hvilket er tilfældet for os.
Det er ikke kun barslen der er et problem. Jeg tænker det største problem er at en kvinde med 2-3 børn og rigtig mange fraværsdage fordi hun altid tager barnets første sygedag, eller af andre årsager bruger mindre tid på karrieren i barnets første år, alt andet lige vil være dårligere stillet end sin partner der kan fokusere næsten 100% på karriere og faglig udvikling. Det har meget langtrækkende konsekvenser.

Man kan godt sige at det jo er et valg at vælge at få børn - og så må man prioritere. Det ville jeg normalvis selv hælde til, men omvendt synes jeg det er forkert at kvinder implicit straffes alene fordi at de bærer på barnet og generelt er den primære omsorgsperson. Min egen personlige erfaring fortæller mig at kvinder helt generelt er bedre til at drage omsorg end mænd er, men det skal de ikke have en økonomisk straf for.

Man kunne jo sagtens forestille sig scenarier med omvendt fortegn, hvor en meget dedikeret karrierekvinde enten helt fravælger børn, da det ville være ødelæggende for hendes karriere - eller at hun så får børn med en mand der gerne vil være den primære omsorgsperson og altid tage hjemmedage, lægebesøg og skole-hjem samtaler og hvad der ellers hører med.
I denne situation ville det jo være mandens karriere der led overlast og dermed potentiel indtjening gennem hele livet - og slutteligt hvilke vilkår han kan gå på pension under.

Det kan også godt være man aldrig kan gå ind og rette op på dette helt grundlæggende - men det er klart et problem i min optik.

Jeg ville næppe afholde 6 måneders barsel fordi staten sagde kun jeg måtte afholde det. Så ville det være mere sandsynligt med tidligere institutions-start - og det synes jeg er synd hvis min hustru gerne vil være hjemme med barnet det første lille års tid. Hvilket er tilfældet for os.

Du behøves ikke at tage 6 måneders barsel, din kone har stadig kun de 6 måneder. Så det er dit fravalg, at dit barn skal starte tidligt.

Din kone må være alt den tid hjemme hun vil, det skal bare ikke betales af samfundet eller en evt barselsfond.

Den bedste måden at ændre tingene på, er jo netop det jeg ridser op.

At give et økonomisk incitament til at dele, altså guleroden, ingen pisk eller tvang, kun eget valg.

Hvis du ikke gider at gå hjemme og passe barn for fuld løn, så er det jo dit valgt at sende det i børnehave.

Hvis du ikke gider at gå hjemme og passe barn for fuld løn, så er det jo dit valgt at sende det i børnehave.

Ja det er vi helt enige i.
Jeg synes din tanke med at lave en fond som man kunne betale til hvis man ikke afholdte barslen var bedre, for så kunne vi stadig indrette os som vi hver især synes det giver mest mening.
Flere og flere mænd tager også mere barsel end man har set tidligere. Der har jeg så talt med kvinder som er kede af at "miste" noget af deres tid med poderne fordi manden også gerne vil til.
Den bedste løsning må vel være den der giver hver familie mest mulig indflydelse på at indrette sig på den måde der giver mest mening for dem - men samtidig hvor ingen "straffes" økonomisk på den lange bane for at få børn.

hun så får børn med en mand der gerne vil være den primære omsorgsperson og altid tage hjemmedage, lægebesøg og skole-hjem samtaler og hvad der ellers hører med.

Jeg kender en del mænd, som er en smule fremmede i deres hjem, netop fordi de aldrig er hjemme til disse opgaver.
Spørgsmålet er, om der er ret mange kvinder som er klar til at acceptere det kontroltab, der følger af at overlade den del til deres mand.
De få kvinder, jeg kender så tilstrækkeligt godt, kunne aldrig drømme om at give slip.

Da jeg sidste år arbejdede for DXC (tidligere CSC) var det lidt bemærkelsesværdigt at der i den lille afdeling jeg befandt mig, var en nogenlunde ligelig kønsfordeling af de fastansatte der alle havde været der siden 80'erne da det hed Datacentralen. På deres EDB-assistent klassebillede så det også rimeligt ligeligt ud, så noget har helt sikkert ændret sig.

En generation af grænseløse multitaskere med flygtigt fokus.

Det kan jeg slet ikke genkende når jeg kigger på de HTX studenter, som jeg er med til at sende ud i virkligheden. Ja der er nogen af dem som ikke kan holde nallerne fra facebook og/eller spil, men de er klart i mindretal, og der er bestemt ikke kommet flere unge med ringe evne til at fokusere i forhold til min generation.
Det jeg til gengæld håber for vores nye generationer er at de bliver bedre til at genkende og efterspørge software af god kvalitet. Vores generation hænger virkeligt fast i software af alt for dårlig kvalitet fordi vi alt for længe har accepteret, at konkurrencen bliver vingeskudt af lukkede og proprietære standarder.

For mange modsætninger i det blogindlæg til at kunne tage det alvorligt.

F.eks:
"Flygtige i deres fokus... kun det indhold, der er spændende, vedkommende og sjovt, får deres opmærksomhed"
vs.
"Tænk hellere meditation og mindfulness"

"Individuelle: Generation Z søger individualitet i alle elementer af livet"
vs.
"de gider ikke at blive målt og vejet hele tiden. Mål på gruppen – ikke på individet"

Og så er der denne virkeligheds-afkoblede påstand:
"De er opvokset med talrige eksempler på succesfulde iværksættere som Mark Zuckerberg (Facebook) Daniel Ek (Spotify) og under hjemlige himmelstrøg Janus Friis (Skype). Iværksættere der gør, hvad de vil, og tjener kassen samtidig."

Det er ikke "talrige" eksempler. Det er 3 stk.. Tre success'er ud af et hav af forsøg. Og nej, de gør ikke bare hvad de vil - de gør hvad der gør investorerne glade. Førsterækkes opdragelse i ren katastrofekapitalisme. Det er ikke den slags der redder klimaet.

Og til sidst, min favorit udtalelse:
""Hackschooled... at de lærer at kode godt via nettet"

Reality check! God kode er resultatet af proces. Hvordan vil du have personer der passer til ovenstående Gen.Z beskrivelsen til at respektere en proces? Disse unge "hackschool'ers" får et chok når en erfaren, vejrbidt udvikler er nødt til at fortælle dem at deres kode er noget kloakslam.

jeg har dog aldrig taget en uddannelse eller et kursus hvor jeg ikke har lært noget nyt. om ikke andet lærer man at omgåes og samarbejde med alle mulige belastende typer (og de kan jo sige det samme om mig ;).

og en god gammeldags kedelig bog af papir man kan fordybe sig i er også en rigtig god kilde til ny viden. nettet er udemærket men personlig coaching af en pro som en uddannet lærer er, slår altså Google search og diverse fora. det samme med talent. det kræver at man dyrker det og det er ikke bare 10 minutter over morgenkaffen.

den med at være 100% autodidakt gik måske op til 90'erne. derefter er tingene blevet så komplicerede, store og uoverskuelige at det kræver mere end selvstudie. selvstudie udover er så et must hvis man vil i toppen ;)