Vi får aldrig plads nok...

Vi har fået nogle foreløbige tegninger over Datamuseum.dk's nye (midlertidige) lokaler i Hedehusene og er prøver at se hvordan vi bedst kan indrette os.

Min foreløbige konklusion er at vi helt uden problemer vil kunne fylde et museum på 2000m² med alt muligt interessant fra IT-historien, hvilket betyder at der skal foretages nogle valg når vi kun har ca. 400m² at gøre godt med.

Vi vil f.eks rigtig gerne kunne vise noget hulkortudstyr i funktion, det er en vidunderlig konkret og visuel måde at illustrere hvad man gjorde før man havde computere og der er nogle gode og alvorlige historier at fortælle.

F.eks tror de fleste at hulkort altid har 12 rækker af 80 kolonner, men det er langt fra tilfældet.

ANSI X.21-1967 "Rectangular holes in twelve-row punched cards", aka FIPS PUB 13, definerer ganske rigtigt det med de tolv rækker, og dimensionerne og afstanden i både X- og -Y retningen, men den siger ikke hvor mange kolonner kortene skal have:

Illustration: ANSI

Indtil mellemkrigstiden var 66 kolonner det mest almindelige, men den tyske IBM-repræsentant, Hanomag, havde en storkunde der også havde brug for at registrere etnicitet og religion og det bidrog væsentligt til at 80 tegn overtog som standard.

Men hulkort udstyr fylder, realistisk vil en fungerende "sorter" det optage omkring 3x5m gulvplads og da bygningen er indrettet med mange små rum vil det beslaglægge væsentlig mere plads end blot 4%.

I stedet bliver det sikkert vores IBM 091 Tabulator vi tager med og den her heller ikke kedelig - specielt ikke hvis vi kan få den til at køre.

...og sådan går det hver gang vi kigger på et emneområde: Vores samling er tæt på komplet indenfor Regnecentralen, DDE, Rovsing, Commodore, Apple[1] osv. osv., men hvor gerne vi end vil kan vi ikke få plads til det hele.

Vi har også en masse ting der har en tendens til at falde mellem stolene, en dansk regnestokdesigners private samling, en stort set komplet samling af (elektro-)mekaniske regnemaskiner fra Brdr. Carlsens fabrik ("Contex"), bogføringsmaskiner fra sparekasserne, Risø's "store" analoge computer og ... ialt ca. 700 paller, alt i alt.

Også sjove ting som denne manuelle computer:

Illustration: Datamuseum.dk

Den kan vi jo gøre til en lille quiz, blev den brug til:

A) Dimensionering af tagkonstruktioner.

B) Lokalisering af tyngdepunktet i DC3 fly.

C) Udregning af karaktergennemsnit i gymnasiet

D) Planlægning af vinterfoder til malkekvæg.

phk

[1] Nej vi har ikke en Apple 1, men modtager meget gerne en donation :-)

Kommentarer (31)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Tom Paamand

... den tyske sælger af IBM -udstyr hed dog ikke Hanomag, men Dehomag (Deutsche Hollerith Maschinen-Gesellschaft), og deres hulkort skal have gjort det muligt at styre KZ-lejre med mere effektivt. Dette betyder ikke nødvendigvis, at IBM støttede Hitlers projekt, blot at sådanne koncerner ofte agerer neutralt - ud fra aktionærernes prioritet om maksimal indtjening.

  • 24
  • 1
#2 Henrik Juul Størner

Ja hvis man er en samler-type er der aldrig plads nok. Tvivlere kan komme og besøge min kælder ...

Jeg gætter på at svaret er B (tyngdepunkt i DC3), simpelt hen fordi den eneste gang jeg er blevet spurgt om min vægt ved check-in var for 25-30 år siden da jeg fløj i DC3 fra Boston til Marthas Vineyard. Og det var i mine yngre, betydeligt mere veltrimmede dage :-)

  • 7
  • 0
#3 Uffe Ougaard

Jeg gætter apparatet er til at beregne karaktergennemsnit i Ørstedskalaen (UG, MG, ...). Jeg har set min far benytte et lignende apparat i slutningen af 1950-erne på Borup Skole.

  • 5
  • 0
#7 Flemming Nielsen

Da jeg begyndte hos Kommunedata i 1994, i Aalborg, var en hulkort maskine udstillet i montre i deres laveste sikkerhedszone (1) på daværende adresse Hadsundvej 184. Det skulle angiveligt være en af de originale 2 maskiner, som de danske kommunale regnecentraler var bygget over, og de kunne ifølge bog udgivelsen "Historien om en central" https://bogbasen.dk/showBook?id=4429386 spores tilbage til 2. verdenskrig og amerikanernes beregning af løn til de europæisk udstationerede soldater.

Jeg har ingen idé om model betegnelsen eller hvor maskinen er idag, hvis den overhovedet eksisterer længere, men hvis der er interesse kunne en forespørgsel evt. rettes til KMD.

  • 1
  • 0
#10 Karl Johan Simonsen

Når man specificerer dimensionerne på hulkort, så er det en god ide at huske den 3. dimension. For 40 år siden kunne IBM hulkort ikke bruges på CDC udstyr. Efter sigende pga forskellig tykkelse. Der var også en nyttig tabel der for hvert tegn angav tegn på tastaturet, hvad der blev trykt øverst på hulkortet og hvad der kom ud på printeren. I det mindste var bogstaver og cifre standardiserede. Så standardisering kan være vanskelig:-)

  • 0
  • 0
#13 Uffe Ougaard

Den udgave min far brugte i 1950'erne er også vist på https://www.dr.dk/nyheder/politik/fra-ug-til-7-trinsskala-se-hvordan-kar..., og der er endnu en beskrivelse af det tilsvarende apparat for 13-skalaen i den store danske: https://denstoredanske.lex.dk/%C3%98rsteds_karakterskala, hvor dog 13-skala apparatet er vist som illustration til en beskrivelse af Ørsteds skala

  • 0
  • 0
#15 Poul-Henning Kamp Blogger

Det er vel alle museers lod, at størstedelen af samlingen ligger i magasinerne.

Ja og nej.

I gamle dage var der en utrolig skarp skillelinie.

Nu om dage er det blevet almindeligt også at lade publikum komme på besøg i "magasinet", under en gensidig forståelse af at her er ting kun opbevaret og ikke (I synderlig grad) "soigneret" for publikum.

Jeg håber at datamuseum.dk også ender i permanente lokaler, hvor vi kan invitere publikum forbi pallereolerne med "alt det andet", for vi har mange ting der ikke umiddelbart fortjener udstilling, men nok tåler at blive set.

  • 2
  • 0
#22 Andy Fischer

Det store spørgsmål er, om I har nogle professionelle museumsfolk ansat, som kan kuratere jeres genstande udfra hvad de besøgende ønsker at se, og ikke ud fra hvad I selv finder spændende. Jeg er bange for, at jeres egne vurderinger næppe vil bringe en tilstrækkelig mængde af betalende gæster, til at undgå en gentagelse af det igangværende problem, når dette lejemål ophører.

Hver gang jeg læser om jeres problemer, tænker jeg på, hvor fantastisk det ville være, hvis jeres åbenlyse knowhow blev brugt til at forbedre udstillingerne på Teknisk Museum, fremfor til at forsøge at opbygge et nyt museum, som tydeligvis ikke har den store folkelige interesse i sig selv.

Tænk hvis man kunne gå på Teknisk Museum og se relevante og interessante datahistoriske genstande, korrekt opsat, mærket og forklaret, i stedet for den ynkelighed der nu præger deres udstillinger, med pinlige fejl som en simpel Google-søgning kunne have fundet og rettet.

  • 2
  • 0
#23 Poul-Henning Kamp Blogger

Det store spørgsmål er, om I har nogle professionelle museumsfolk ansat, som kan kuratere jeres genstande udfra hvad de besøgende ønsker at se, og ikke ud fra hvad I selv finder spændende.

Nej, det tillader budgettet desværre ikke, men jeg håber mindre kan gøre det, for det bliver tilsyneladende i noget omfang mig der bliver "chef-kurator" :-)

Jeg har et temmelig expansivt syn på IT-historien og en del erfaring med at vise fremmede vores samling i de tidligere lokaler, så jeg tror godt jeg kan styre os i en retning, der ikke bliver alt for meget "frimærkesamling.

Jeg skriver nok et blokindlæg om mine overvejelser når blækket er lidt mere tørt.

tænker jeg på, hvor fantastisk det ville være, hvis jeres åbenlyse knowhow blev brugt til at forbedre udstillingerne på Teknisk Museum

Vi har et fint samarbejde med DTM, men lige nu har ikke ret meget overskudstid.

  • 4
  • 1
#24 Henning Larsen

Når det nu er IT udstyr det handler om komme man så ikke lave en virtuel udstilling af det som ikke er udstillet fysisk. Jeg tror faktisk det vil kunne give en del "kunder", og vække appetit hos dem som ikke lige eller kommer fysisk forbi. Jeg tænker nogle billeder, måske en film af dimsen som kører, og en blog hvor de nysgerrige kan kommentere det udstillede. Jeg ved så godt det kræver serverplads...

  • 0
  • 0
#26 Poul-Henning Kamp Blogger

Når det nu er IT udstyr det handler om komme man så ikke lave en virtuel udstilling af det som ikke er udstillet fysisk.

Jo, det vil vi meget gerne, men det tager en frygtelig masse tid at gøre det ordentligt, ikke mindst nu hvor det hele står ude i provinsen :-(

En af de topprioriteterne er at vi skal have hvervet flere frivillige til netop den slags aktiviteter.

  • 0
  • 0
#28 Nis Schmidt

Jo, det vil vi meget gerne, men det tager en frygtelig masse tid at gøre det ordentligt, ikke mindst nu hvor det hele står ude i provinsen :-(

Det (meste) danske grej er vel udstillet? Og det meste af det udenlandske (fra ddhf-kataloget) kan man vel google sig til.

  • 0
  • 0
#29 Poul-Henning Kamp Blogger

Det (meste) danske grej er vel udstillet?

Nej, ikke engang tæt på - desværre - det er simpelthen ikke muligt med den bygning vi har fået stillet til rådighed i Hedehusene.

For det første er der helt lavpraktiske problemer: RC4000 er for bred og GIER for høj til at komme igennem dørene og alt hvad der skal op på førstesalen skal op af en u-formet trappe med begrænset plads.

Men det største problem er simpelthen mangel på plads: Der er en foyer på 121m² og 450m² fordelt på 15 rum til vores udstilling og arbejdspladser.

Jeg vil tro at vi skal bruge mindst dobbelt så meget plads bare for at yde den danske del af samlingen fuld retfærdighed...

  • 0
  • 0
#30 Nis Schmidt

Men det største problem er simpelthen mangel på plads: Der er en foyer på 121m² og 450m² fordelt på 15 rum til vores udstilling og arbejdspladser.

Det har du faktisk nævnt tidligere, undskyld! Og begge dele (RC4k+GIER) er jo for værdifulde til at stå i foyeen? Så er der næsten kun "analoge antikviteter" tilbage (+lidt DDE måske?).

Apropos RC4k, du husker vel ikke, hvor den kom fra. KU/HCØ?

Det er jo så populært med qvizzer for tiden, så lad foreslå at RC4000, GIER og DDE i kronologisk rækkefølge. (Gerne uden wikipedia;-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere