Martin Ernst bloghoved

Vi er FAANG’et og har ikke et alternativ

Illustration: Dessin de Tjeerd Royaards, Cartoon Movement, Pays-Bas

Der har været en del skriverier om Facebook, Amazone, Apple, Google – der tilsammen giver forkortelsen FANG eller FAANG-virksomheder. De har været i høring etc. for at udnytte deres position.
Der er simpelthen blevet for store, så nu ter de sig, som det passer dem. Det har jeg tidligere skrevet om i bloggene Ulven kommer - eller er Amazon her egentlig ikke allerede?, Det bliver en årelang kamp: Facebook har foreløbig vundet 7-0 over GDPR og The rise and fall of Facebook – kan GDPR gøre kål på dette monster?.

Det er nødvendigt at finde alternativer, men de findes ikke.

Nedenstående er min personlige oplevelse, som næppe afviger fra jeres, men jeg lytter gerne, hvis I har andre oplevelser. Nogle vil også tænke det er rudimentært, men så kom gerne med jeres oplevelser og erfaringer.

Min oplevelse

Jeg prøver i min rolle – dels som en af frontmændene i EPICO, mit sideprojekt ”Godt Vand” og som fritidsmusikker i bl.a. et Pink Floyd coverband at bruge de sociale medier til at promovere de aktiviteter, som vi nu har. Dvs. jeg har brug for at gøre opmærksom på mig selv. Jeg ved godt, at der er meget ”se mig” over det, men det er måden at sælge på lige nu. Postomdelt reklame, nyhedsbreve (og alm. breve) er "so much last century”.

Specielt er papirreklamer ikke godt for miljøet på flere planer. Selv om jeg har ”reklamer nej tak” på min postkasse, så får jeg alligevel, hvad der svarer til 15 cm. reklamer på glitterpapir, som ryger direkte i aviscontaineren.

Min foretrukne kommunikationskanal har i mange år været Facebook, da det viste den største effekt. De har bare stille og roligt strammet skruen, så det er blevet svære og svære at vækste organisk. Medmindre du lige ”booster” med 200 kr. her … og 200 kr. der. … og yderligere 200 kr. der. Jeg har talt med flere, som har fået opbygget en stor følgerskare, og deres reaktion har alle været ”det har også kostet mange penge”.

Google har måske endnu mere magt, og de som kan annoncere godt og skabe godt indhold på deres side bliver belønnet af google og vist i google-søgninger. Findes du ikke på google, findes du ikke. Nu forsøger de også at få annoncekroner ud af brugerne. Jeg har set et fald af henvisninger hen over det seneste år. Måske pga. de strammer skruen.

LinkedIn har altid været en svær størrelse, men også de har fundet ud af, at når et firma har gennemfører et ”thunder clap”, kan de også blokere dette. De har også forhindret mig i at skrive ud til mit netværk. Når jeg kom over et vist antal beskeder på en dag, blev jeg en ’automation’ og blokeret.
Instagram virker dog mere tilforladelig, men det er godt at blive kendt på. Men det er sjældent, at der er trafik væk fra Instagram og videre til de sider, hvor slaget sker medmindre man er villig til at bruge Instagrams shop-funktion, som jeg ikke har rigtig stødt på. Og som alligevel er Facebook.

Facebook censurerer

Der har tidligere været en blog på Version2 om, at Facebook censurerer og påvirker vores demokrati , og der er mange af sådanne eksempler.

Jeg har også se det ud fra mine personlige feeds. I sidste uge lagede jeg et opslag op om at førstefødte havde første skoledag det gav 110+ likes, som er godt for sådan en som mig. Jeg var lidt træt af få dating- annoncering på Facebook, så jeg skiftede min ”civilstand” til ”I et forhold”. Denne opdatering affødte 140+ likes og en række sjove kommentarer fra mine Facebook-venner. Morskaben var stor. Lige derefter skrev jeg et opslag, som henviste til min seneste blog om, at sundhedsmyndighedernes smitteapp virker. 12 likes i skrivende stund, og jeg forventer ikke flere.

Dvs. billeder af søde børn, kattekillinger, kæresteopdateringer etc. ryger lige igennem. Men når der er et seriøst opslag, så bliver det bremset. Men man kan for 138 eller 167,67 kr. nå ud til 1000 brugere. Men jeg har over 1.000 i forvejen – hvorfor kan de ikke få lov at se det?!? Jeg ved det godt. Det er deres forretningsmodel. Det kan godt være det er deres formål at skabe godt indhold. Jo bedre et opslag klarer sig, jo flere får lov til at se det, fordi Facebook gerne vil have godt indhold og brugerne bestemmer, hvad der er godt indhold. Men er der nødvendigt godt indhold?

I min webshop prøvede jeg at vækste organisk på de sociale medier. Men må sande, at det kræver godt nok meget tålmodighed. Min chef siger, at jeg er den utålmodige type, så jeg måtte prøve det boost, som Facebook hele tiden tilbød mig til dette opslag.

Der skete følgende:

Illustration: greatwater.dk

Set ud fra en gevinstrealiseringsvinkel skal udgifter til annoncering balancere med salget, og det dækningsbidrag, som er forbundet med det salg. Kommer der et slag? Overstiger omkostninger til Facebook ens dækningsbidrag? Og for nogen vil der ikke komme noget salg ud af det, så er der tale alene om marketingsomkostning.

Vi er FAANG’et, og vi har ikke noget alternativ

Så hvad gør vi nu lille du (for at citere en vores største sangskrivere)?

Vi har forsøgt at fange FAANG’erne med restriktioner. Det er ikke lykkes. GDPR virker heller ikke til at lykkes. Det er kun os middelmådige virksomhederne, som faktisk forsøger at gøre en dyd ud af at overholde reglerne, som er blevet påvirket.

Vi lever i den digitale verden, så vi har i den grad brug for ”motorer”, som driver trafik derover. I den digitale verden kan vi bare ikke rigtig brug de traditionelle annoncemedier som breve, annonceindlæg, billboards etc.

Og Facebook, Google, Amazone og flere kan samlingens med dem som solgte skove, spande etc. under den store guldfeber i slutningen af sidste årtusind. Det var dem, som med garanti tjene penge. Dem som gravede guld var ikke sikker på sammen måde til at få en gevinst.

Der er kun et at gøre: Køb FAANG aktier – for vi er FANG’et i deres forretningsmodel, og de kommer med garanti til at tjene penge.

Eller hvad tænker du?

Kommentarer (28)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Maciej Szeliga

Det afhænger jo bare af lovgivningen - hvis GDPR bliver håndteret på samme måde som piratkopiering så kan vi lukke FB for 90% af befolkningen overnight! DNS blokering og så er den potte pis tømt - og vi kan måske endda blokere for DNS over https også... hvis vi anstrenger os lidt.

...ingen FB brugere = ingen indtægt til FB for reklamer og data.

Det er selvf. utopi at vi gennemfører blokering af FAANG (hvem er N og hvorfor er Apple der når Microsoft ikke er?).

  • 2
  • 1
#2 Maciej Szeliga

...når monstrene forsvinder (uanset om det er Facebook, Google eller Amazon), jeg holder lige Apple og Microsoft ude fordi de rent faktisk leverer reelle produkter som de lever ret godt af og uden at være i konflikt med noget.

De virksomheder er blevet så store at man ikke kan komme med et alternativ for hvis der kommer et så bliver det bare opslugt og hvis man skal forhindre det skal man angribe hele essensen af begrebet "kapitalisme" - som netop går ud på at opnå monopol på sit område på den ene eller anden måde - men givetvis inden for lovens rammer.

  • 1
  • 1
#3 Anders Vind Ebbesen

Sålænge man bidrager med indhold på de pågældende sider er man en (mere eller mindre) del af problemet.

Løsningen er ligefor: Folk skal igen til at lave deres egne hjemmesider.

Man erindrer den gamle supporterhistorie om kunden der ringede ind til TDC og gerne ville opsige sit abonnement fordi han nu havde set hvad der var at se på internettet. Kunden havde - viste det sig - i et halvt år betalt for internet, men rent faktisk aldrig været der. I stedet havde han "surfet" rundt i det "virtuelle univers" som kom inkluderet på Opasia-CD-ROMen! Han havde lært hvor han ikke skulle trykke, fordi hvis han trykkede på noget med "www." så kom der en fejl op på skærmen.

For mange brugere (især de app-native) eksisterer internettet slet ikke i dag. De har i stedet for "YouTube", "Facebook", "Instagram" osv. At der findes et spraglet netværk under og ved siden af er de helt uvidende om. Så løsningen (i hvert fald i forhold til Facebook) er klar: Stop med at levere gratis indhold til dem.

En Luke Smith har flere gode betragtninger herom: https://www.youtube.com/watch?v=BYDwep9yI8A

  • 9
  • 0
#6 Klavs Klavsen

https://diasporafoundation.org/ en Open Source distribueret "facebook" - hvor hver ejer sit eget indhold.

Men skal det blive en success, skal kommuner mv. - holde op med at tage det nemme valg (facebook) - og begynde at f.ex. lave en disapora for Danmark - som dermed vil kunne sikres overholder dansk lov osv.

Og så synes jeg man lovmæssigt skulle tvinge f.ex. facebook til at kunne connect'e med diaspora pods - så facebook brugere kan se diaspora posts og den anden vej.

  • 10
  • 0
#8 Maciej Szeliga

For mange brugere (især de app-native) eksisterer internettet slet ikke i dag. De har i stedet for "YouTube", "Facebook", "Instagram" osv. At der findes et spraglet netværk under og ved siden af er de helt uvidende om. Så løsningen (i hvert fald i forhold til Facebook) er klar: Stop med at levere gratis indhold til dem.

Det er ret interressant observation - men ikke meget anderledes end strøm i væggen eller vand i hanen: det er der bare, tjenesterne er det vi bruger - internettet er bare netværket det "kører" på. På samme måde demonstrerede man for vennerne at man havde fået rindende vand eller strøm - nu er det en selvfølge at det er der.

  • 0
  • 0
#10 Anders Vind Ebbesen

Er jeg den eneste der synes det er hylemorsomt at den talk er på YouTube og ikke kun på et eget-hostet site

Det er hylemorsomt, indtil man indser hvor tåbelig den indvending er.

På samme måde som man også kan bekæmpe klimaforandringer ved at tage livet af sig selv (så producerer man ikke selv mere CO2!), men det alligevel måske er mere konstruktivt at tillade sig at spise mad og italesætte problemet - og dermed acceptere at man personligt udleder CO2 i lidt længere tid.

(Han har i øvrigt i senere videoer også selv behandlet denne type indvending)

  • 4
  • 1
#12 Christian Nobel

Lige et spg.... hvordan skal folk finde din hjemmeside ?

Hønen og ægget, men nu findes der faktisk andre søgemaskiner, f.eks. DuckDuckGo.

Herudover, så er der faktisk rigtig mange ting en søgemaskine ikke er god til, f.eks. at finde lokale virksomheder - i gamle dage kunne jeg slå op i lokaltelefonbogen under eksempelvis tømrere og se en oversigt over de tømrere der holder til i området.

Den eneste mulighed for så at komme på Googles forside er at betale ved kasse et, penge direkte ud af landet, ikke acceptabelt imo.

Alle der bruger Google og Fæcesbog til reklamebrug burde tænker sig om en gang mere - dels kanaliserer de penge ud af landet, dels (og det er meget værre) er de med til at tage livet af de små (og kritiske) medier.

For hvad nytter det at jeg laver en alternativ netbaseret lokalavis, hvis selv den kommune jeg hører til, hellere vil poste penge i FB:

https://www.netavisengribskov.dk/redaktoerens-hjoerne-vi-er-snart-ikke-f...

  • 5
  • 2
#13 Maciej Szeliga

Hønen og ægget, men nu findes der faktisk andre søgemaskiner, f.eks. DuckDuckGo.

Herudover, så er der faktisk rigtig mange ting en søgemaskine ikke er god til, f.eks. at finde lokale virksomheder - i gamle dage kunne jeg slå op i lokaltelefonbogen under eksempelvis tømrere og se en oversigt over de tømrere der holder til i området.

Nu tænker jeg primært på den store tunge masse som sælger dem selv uden at vide noget om det. Det er dem som fodrer bæstet.

Søgemaskiner er rigtigt gode til at finde hvad du beder dem om at finde, søger du efter en tømrer i Slagelse så finder du en tømrer i Slagelse men hvis du søger efter en tømrer så finder du en tømrer et sted i Danmark. Selvf. kommer de betalende tømrer først men det gjorde de også i lokalbogen...

  • 0
  • 0
#14 Maciej Szeliga

For hvad nytter det at jeg laver en alternativ netbaseret lokalavis, hvis selv den kommune jeg hører til, hellere vil poste penge i FB:

De poster jo ikke penge i FB, det er jo gratis som den linkede artikel siger.

Vi må forbyde de skide FB annoncer for der er ingen grund til dem - kommunerne har egne hjemmesider og det er den vej borgerne skal have informationen. FB er stor for folk får alt serveret gennem FB så de (altså folk) behøver ikke anstrenge sig for at være andre steder.

Det er nemt og det er gratis - og det er derfor umuligt at bekæmpe rationelt.

  • 6
  • 1
#16 Maciej Szeliga

Re: Gøre kål på - sagtens! Og så lidt teknik..

Hvordan forestiller du dig en DNS blokering, der ikke (meget nemt) kan omgås?

Jeg forestiller mig ikke en som ikke meget nemt kan omgås, i første omgang forestiller jeg mig samme tilgang som til piratsiderne:

  1. sitet er forbudt - fordi sitet ikke overholder DK/EU lovgivning
  2. sitet er DNS blokeret - med en fin besked om at det er spærret da det konsekvent ikke overholder lovgivningen
  • 0
  • 0
#17 Helge Svendsen

Men det løser man jo bare ved at bruge en anden resolver, der ikke har de regler.

Evt via et produkt som pfsense, der har een indbygget.

Det er meget nemt. Den danske DNS blokering er spild af tid.

Du næver selv DNS over SSL. Det kan du kun løse ved at stikke snablen i al SSL trafik. Det kræver at du laver en slags Kinesisk firewall udenom Danmark, der highjacker domænerne med et phony certifikat. En slags nationalt mitm løsning.

Jeg håber alle kan se perspektiverne i en stat, der gør den slags ting er lang mere uhyggelig end Facebook nogensinde kan være.

  • 0
  • 0
#19 Maciej Szeliga
  • 2
  • 0
#22 Kim Domino Evers

Jeg er selvstændigerhvervsdrivende, jeg har bygget mit firma på Open Source løsninger til min kunder i form af Linux computere, WordPress og Magento hjemmesider og webshops.

Jeg ER på Facebook og på LinkedIN, men jeg bruger ikke ÉN krone på annoncering, hvis folk synes mine indlæg er spændende nok, så skal de nok blive delt og jeg får flere der synes godt om min side. Jeg bruger ikke Facebook eller Google til annoncer, jeg går efter den rene organiske trafik.

Jeg kan så per erfaring fortælle, at den bedste salgskanal er mund-til-mund. Jeg er bosiddende i det nord/vestlige jylland, hvor ens navn og rygte er vigtigere end ens Facebook side eller ens annoncer på Google. Heroppe siger de "Tag lige fat i Kim, den kan han fikse".... det er så desværre ikke så meget Linux produkter (endnu... Muhahaha).

Jeg bryder mig faktisk om YouTube - har lige startet en kanal på Lbry.tv i stedet. Jeg ville gerne droppe min Facebook, men min kone og jeg opdrætter hunde og bruger Facebook til holde kontakten til vores hvalpekøbere, LinkedIN ryger ud til årsskiftet - det er en stor SE MIG REKLAMESØJLE.... GAAB!

Diaspora har jeg været på i ca. 1 års tid, men der var ingen danskere, kun en masse udenlandske brugere jeg ikke kunne finde nogen særlig fælles interesse med.

Så er der WeMe (eller hvad det nu end hedder) - siger mig intet.

Men der er masser af andre SoMe at gå i gang med, problemet er bare at de ikke samler folk som Facbook gør... hvis nu ALLE mine venner var på en af de andre åbne og frie SoMe, så var jeg smuttet....

Var det bare vand ud af ørerne?

  • 1
  • 0
#23 Steffen Sølling

Powping er et nyt socialt medie for dem der vil have debat uden censur og uden at få trykket Facebooks agenda / reklamer ned i halsen. Powping er gratis at bruge. Det er kun likes/tips der koster, men tips kan man jo bare lade være med. Du kan eventuelt indirekte "like" ved at give et positivt svar som f.eks. "Enig". Du tjener penge (Bitcoin SV) hvis andre liker dine indlæg eller kommentarer.

Linket https://powping.com/c/cac8cc3d8930a473620cc63d574d820523de85868728779564... er til en såkaldt channel (lidt i stil med Facebooks grupper) med debat på dansk. Den hedder Ægte Fri Debat.

Facebooks/Twitters censur kan muligvis omgås ved først at poste et indlæg på Powping og derefter poste et screenshot af det på Facebook / Twitter. Techgiganternes censurmaskiner kan nemlig (endnu) ikke forstå indholdet af billeder. De peroner der gerne vil være med i den ucensurerede debat på Powping kan så vælge at gøre det.

Har du spørgsmål så fyr løs.

  • 0
  • 0
#25 Jørn Wildt

En enkelt ting:

Vi lever i den digitale verden, så vi har i den grad brug for ”motorer”, som driver trafik derover. I den digitale verden kan vi bare ikke rigtig brug de traditionelle annoncemedier som breve, annonceindlæg, billboards etc.

så jeg måtte prøve det boost, som Facebook hele tiden tilbød mig til dette opslag.

Der er et eller andet i historien som ikke helt hænger sammen: du observerer at dit boost faktisk virker (sådan læser jeg grafen), men klager over at facebook tager penge for at vise din reklame for dig selv (dit opslag).

Samtidigt læser jeg at du gerne havde brugt de traditionelle annoncemedier ... men de koster jo også penge?

Så ... det er okay at traditionelle medier koster penge, men ikke okay at nye medier koster penge?

Det koster jo også penge at drive Facebook etc. - så det er vel ikke mærkeligt at skulle betale for at folk ser dine annoncer? Eller hvad har jeg misforstået?

  • 0
  • 0
#26 Steffen Sølling

Powping finansieres af den stadigt pseudonyme unwriter (https://twitter.com/_unwriter) og hans selskab https://planaria.network der er baseret i USA, hvilket nok giver noget af den bedste ytringsfrihedsbeskyttelseslovgivning.

Hvad forretningsmodellen bliver på sigt må tiden vise. En mulighed er måske at det bare fortsætter uden direkte brugerfinansiering fordi unwriter har den indirekte forretningsmodel at han ejer en mængde Bitcoin SV som nok med tiden vil blive mere værd i takt med at Bitcoin SV gøres mere brugbar.

Der er ikke på Powping noget som suger data ud af brugeren på samme måde som Facebook gør.

Mht hvor det hostes, så er data off-chain i forskellige systemer, jf. https://powping.com/posts/b0639ee43db64559eb16c923a4f8875759f88e9088de76....

  • 0
  • 4
#27 Thomas Toft

Den eneste mulighed for så at komme på Googles forside er at betale ved kasse et, penge direkte ud af landet, ikke acceptabelt imo.

Hvad er det for noget vrøvl. Alt efter hvad man søger efter så er min kærestes lille én kvindes firma nummer et eller tre på Google, selvom hjemmesiden er lavet af en amatør som mig, helt uden et eneste eksternt http kald til scripts og der er aldrig brugt en krone på reklame eller SEO. Selvom der lokalt er langt mere prominente firmaer at konkurrere mod i samme branche var det ikke særlig svært. Selvfølgelig er det en anden sag hvis man prøver at sælge sand i Sahara mens alle andre i oasen sælger det samme sand, men så er problemet produktet, ikke Google.

  • 2
  • 0
#28 Kim Domino Evers

Hvis du forsøger at sælge Nike sko på Google, så er konkurrencen hård, og man skal ikke regne med at komme på 1. pladsen, medmindre man lægger nogen krafter i og gør et godt stykke SEO arbejde.... ELLER betaler sig fra det.

Hvis man som mig sælger Linux computere og Linux bærbare, så er konkurrencen ikke så hård, jeg ligger tit på 1. pladsen når folk søger efter Linux produkter.

Så alt er objektivt - hvis man vil til tops mod mange konkurrenter, så slipper man ikke let (eller billigt).

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere