Version2 sluger tabletten - eller hvad den nu hedder

Okay. Vi overgiver os.

Du vil fra nu af også kunne se en iPad og den slags tingester omtalt som en tablet her på Version2. Det skete officielt første gang i onsdags.

Vi har ellers fra starten af forsøgt at finde og bruge et dansk ord i stedet for tablet, fordi vi godt kunne se, at konceptet ville blive en succes og ville indgå i danskernes dagligdag. I sommeren 2010 spurgte vi læserne, hvad vi skulle kalde den nye gadget, der på engelsk hurtigt blev døbt ’tablet’ (der betyder ’lille tavle’) til dansk, og lidt mindre brugt, 'slate', der også betyder tavle.

Og som det ofte går i den slags forløb, endte vi - i samarbejde med Dansk Sprognævn - med det mest oplagte: Tavle-pc, tavle-computer eller bare tavle i daglig tale.

Læs også: Vinderen er fundet: En tablet pc hedder tavle-pc på dansk

Enkelte andre medier fulgte samme spor, og især på Berlingske Business bliver fanen for it-ord på dansk holdt højt. Men halvandet år efter Version2’s forsøg på at få etableret et dansk begreb for sådan en computer, kan vi nu konstatere, at det ikke vandt indpas generelt.

De fleste medier, producenter, reklamer og brugere i Danmark bruger nu det engelske begreb, og det er vi ikke for fine eller principfaste til at bøje os for. Nogle bruger også en mindre køn kombination som 'tablet-pc' eller 'tablet-computer'.

Holder vi fast i et dansk begreb, som kun få bruger, risikerer vi at forvirre læserne, ligesom vores indhold vil være skjult for dem, der søger på Google efter ’en tablet’.

Som ’frontsoldater’ i spændingsfeltet mellem sprog og ny computerteknologi, står vi tit i et dilemma, når der dukker nye dimser op. Uanset hvor lækkert et navn, en ny dims eller teknologi har fået på engelsk, kan det give bøvl at føre det direkte over i dansk.

Hvordan skal vi for eksempel bøje tablet? Hedder det ’to tabletter’, med tryk på første stavelse, og ’alle tabletterne’? Andre engelske ord kan være sværere at arbejde med i skrift, for eksempel netbook, der får flertals-s og dermed må blive til ’alle netbooksene’ i bestemt flertal.

Omvendt er it-branchen også fyldt med fagudtryk på engelsk, som vi ingen ambitioner har om at finde danske pendanter til, selvom det nogle gange kunne være dejligt. Et ord som ’business intelligence’ bliver kun brugt professionelt og er ikke noget, som den brede befolkning skal kunne stå i Fona og spørge efter.

Men når det gælder en ny kategori af computere, eller et nyt koncept, der vil blive dagligdag i fremtiden, vil vi gerne gøre alt, hvad vi kan på Version2, for at finde et godt dansk ord til formålet, selvom vi er oppe imod stærke kræfter.

Nogle gange lykkes det faktisk at få fordansket et it-udtryk, uden at der bliver folkeoprør. I dag siger man hjemmevant ’i skyen’ og ikke ’i clouden’ og gudskelov for det. Ordet cloud er ikke ret nemt at arbejde med på dansk.

Den fordanskning kan Version2 på ingen måde tage æren for, men vi forsøgte her på redaktionen at få et dansk navn i brug, da de første netbooks kom frem i 2008. Resultatet blev mini-pc eller mini-computer, men det slog aldrig igennem. Nu er netbook-kategorien i øvrigt også kraftigt på retur, i takt med iPad'ens fremmarch, og så kan vi bare glæde os over, at vi i Danmark i det mindste ikke siger ’notebook’, men taler om ’den bærbare’.

Ønsker Version2 da at vi får (gys) svenske og norske tilstande? Sådan lyder en almindelig reaktion, når vi argumenterer for at finde og bruge danske ord, også når det gælder it-udstyr. Og ja - hvorfor ikke?

Vi kan grine af de norske og svenske ord som nettbrett og dator, men hvad griner vi af, andet end vores egen berøringsangst for nye, danske ord?

I dag render alle rundt med det, som på dansk er endt med at hedde USB-nøgle, USB-pind eller USB-stick. Det giver ikke ret meget mening, med mindre man kender til konceptet i forvejen. Imens kan vi se misundeligt på et ord som det norske ’minnepinne’.

Da bilen blev indført i Danmark som ny og spændende teknologi, hed det et automobil, og gennem en konkurrence i Politiken fandt man frem til det mere mundrette ’bil’ (mens man i Tyskland forkortede fra den anden side og endte med at kalde det en ’auto’).

I dag ville vi nok bare kalde det ’en car’, hvis bilen var en ny opfindelse. Prøv at bøje det…

Kommentarer (27)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peer Bech Hansen

Jeg synes det er helt til grin at bruge så meget energi på at finde en dansk oversættelse.
Jeg mener man helt skal holde sig fra at forsøge at finde et dansk ord.

Jeg husker jeg for, måske, 10 år siden så et IT-undervisningsprogram i fjernsynet. Fyren der underviste introducerede folk til internettet, og blev konsekvent ved med at kaldere Browseren for ”Oseren”.
Altså han oste lige rundt på internettet, som man ville ose rundt i en butik. Det er den rigeste oversættelse jeg nogensinde har hørt, lige efter ”det hvide næsehorn”, og jeg var flad af grin.

Table-PC eller tablet-computer lyder nøjagtig lige så ringe. Hvorfor skal det oversættes?

  • 2
  • 3
Andreas Korsgaard

på sin vis er den vel allerede oversat:

"let at tabe" = tablet

personligt er jeg uenig i at man absolut skal finde danske variationer af udenlandske ord. Jeg har set programmerings-undervisere, der insisterede i at benytte deres egne ord, med meget forvirring til følge (datamater, pegere, hoved-dokumenter, etc).

  • 3
  • 0
Andreas Korsgaard

som supplement: faktisk, istedet for at prøve at "tvinge" ord igennem, bør man bare følge den naturlige udvikling.

Hvis folk i daglig tale mener at der er behov for et dansk ord, så finder de et (med dansk sprognævn der "retter ind" efter det). Hvis ikke, så bruger man et engelsk, fordi det måske er lettere at holde styr på.

I øvrigt, så tror jeg ikke vi ville bruge "car", for det danske ord kommer vel fra automobil

(sendt fra min jeg-fon)

  • 1
  • 3
Torben Mogensen Blogger

Der er flere situationer, hvor jeg synes, at man bør finde et dansk ord i stedet for at bruge et engelsk:

  1. Hvis der er en oplagt, direkte dansk oversættelse af det engelske ord. F.eks. "mus" som oversættelse af "mouse", "ikon" som oversættelse af "icon", "grafikkort" i stedet for "graphics card", osv.

  2. Hvis det engelske ord (eller en dansk stavemåde af samme) har en anden betydning på dansk. F.eks. bør "character" ikke beholdes uændret eller oversættes til "karakter", med mindre det er en person i en bog, film eller teaterstykke. Det giver bare forvirring.

Ordet "tablet" synes jeg falder i en vis grad på begge kriterier: Dels er "tavle" en ret oplagt oversættelse, dels betyder "tablet" allerede noget på dansk, nemlig en lille pille.

Hvis det engelske ord i sin tekniske betydning allerede er kendt af alle fra børnehavebørn til oldinge, kan man dog forsvare at bruge det uændret. Men det er næppe tilfældet for "tablet" eller "tablet-PC". Det sidste kunne nogle ældre tro var noget, man brugte til at holde styr på sit pilleforbrug.

Så jeg synes, at det er lidt synd, at både Dansk Sprognævn og medierne kapitulerer i denne sag.

  • 12
  • 1
Venligst Slet Min Bruger

Hvis det engelske ord i sin tekniske betydning allerede er kendt af alle fra børnehavebørn til oldinge, kan man dog forsvare at bruge det uændret. Men det er næppe tilfældet for "tablet" eller "tablet-PC". Det sidste kunne nogle ældre tro var noget, man brugte til at holde styr på sit pilleforbrug.

Det kan man godt argumentere for. Omvendt, så er der jo også folk i 30'erne, der stadig tror computeren hedder "harddisken" eller "skærmen".

Det afhænger vel også af måden man udtaler det på - om man lægger trykket på tab eller let.

DSN's opgave (så vidt jeg husker) er at beskrive og følge det danske sprog, hvilket er en af grundene til at majonæse, Svejts osv. er blevet godkendte danske ord.

I mine øjne er tablet et ganske fint udtryk. Alternativt skal man bruge slate, men det er nok for sent at få indført for alvor.

  • 0
  • 0
Allan Eriksen

Jeg er ked af at sige det Jesper Kildebogaard, men du følger ikke ret meget med på version2 gør du? for i har da tidligere benyttet ordet tablet i mange andre artikler så som http://www.version2.dk/artikel/legetoejsgigant-sagsoeger-asus-over-trans...

så efter mit hoved prøver i at fremhæve jer selv som en pioner for det danske sprog, selv om i egentlig ikke er det...

  • 1
  • 0
Peter Brodersen

DSN's opgave (så vidt jeg husker) er at beskrive og følge det danske sprog, hvilket er en af grundene til at majonæse, Svejts osv. er blevet godkendte danske ord.

Lidt et sidespor og på ingen måde bidragende til debatten, men samtidig lidt min hobby:

DSN er rigtigt nok observerende ud fra en deskriptiv sprogpolitik i modsætning til fx i Frankrig, hvor man har en normativ sprogpolitik (og dikterer, hvad "computer" skal hedde på fransk).

Svejts er dog lidt pudsig. Ordet optræder ikke i Retskrivningsordbogen fra 1955 (samme år, som Dansk Sprognævn dannes), men svejtser (og svejtserost, m.m.) gør.

ODS nævner dog allerede i 1944, at svejtser kan være person, der hører hjemme i republikken Svejts.

Jeg var nu personligt tilfreds med tavle(-pc), og håber, at udtrykket alligevel kommer til at blive brugt mere. Når det er sagt, er jeg dog ikke så bekymret for forvekslingen med en tablet/pille i øvrigt.

  • 2
  • 0
Mikkel Høgh

Så jeg synes, at det er lidt synd, at både Dansk Sprognævn og medierne kapitulerer i denne sag.

Nu er det jo ikke Dansk Sprognævns politik at forsøge at forme sproget, men tværtimod at forsøge at kodificere det sprog danskerne taler til et sæt fælles regler. Det er jo derfor at det nu er tilladt at skrive “majonæse”, og den slags eksempler er der mange af.

Og det er jo heller ikke bare i computerbranchen det er almindeligt at adoptere fremmedord. Ord som cornflakes, marmelade, villa, garage, bungalow, radiator, strips og mange flere er jo også importeret, efterhånden som de ting de dækker over har fundet indpas i vores dagligdag…

  • 1
  • 0
Mikael D_

Må indrømme, at jeg nærmest har krummet tæer, når jeg har læst artikler med anvendelse af ordet "tavle" i stedet for tablet, så jeg er glad for denne udvikling.

  • 2
  • 2
Anonym

Hvorfor skal det altid til diskussion, hvad nye begreber eller gadges skal kaldes....
Det er vel hvad der bruges i daglig tale, der skal benyttes, hvis sproget skal udvikles.

Det er længe siden, jeg har skulle beskrive min PC som en regnecentral, og jeg er meget tilfreds med at den nu kaldes en PC.

Det må være forståelsen af ordet, som er det vigtige, ikke fordanskningen, udredt af mere eller mindre velbegrundede akademiske årsager.

En Tarvelig PC, associerer dårligere, end en TabLet PC.
Da TabLet PC, er det mest oprindelige ord, også på andre sprog end Dansk, må TabLet være ordet der, om nødvendigt, skal indføres i Dansk Retskrivning.

Det må dog forventes, at Tablet hurtigt bliver udkonkurreret af "NotePhone", som er den naturlige tekniske udvikling der nødvendigvis vil forekomme.

NotePhone. Den lille herlige med HD 6", der kan det hele på den halve tid, til 1/4 af prisen.
Altid med på farten, nu også med bon-printer, så du kan udskrive det vigtigste, som f.eks. din billet til konduktøren.
Køb den i dag, betal i morgen.

  • 0
  • 1
David Rechnagel Udsen

Hvis man leder efter noget der faktisk lyder dansk, så bør man bruge »tavledatamat«. »PC« eller »computer« har altid været torne i mit øje (hvilket kun gør »tavle-pc« det værre). Især når dansk har en udemærket erstatning; »datamat«.

  • 2
  • 1
Mark Gjøl

Men "laptop" er da bestemt ikke et fremmed ord i Danmark. I øvrigt har jeg flere gange (end ikke) oplevet at ordet tablet ikke bare ikke er blevet brugt - men for så vidt slet ikke har været kendt af ikke-tekniske folk. Og nej, tavle-PC var ikke ordet der blev brugt i stedet. Det var derimod "Ipad". Som generel term om sådan en lille flad skærm man kan trykke på. Eller i hvert fald som objekt i sætningen:" Er det sådan en ipad du har?" mens der blev pejet på min Archos (Som alligevel er en af de forvoksede telefoner med et mindre Apple-esque udseende: http://www.archos.com/img/gen9/xxG9/funct101g9_media.jpg )

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

er mit eget forslag til et dansk ord. Det giver nogenlunde sig selv, hvad det betyder: En skærm, der også kan skrives på. Det eneste, der ikke er klart af ordet, er størrelsen: Det kan passe til en 60-tommers vægophængt berøringsfølsom skærm såvel som til en 5-tommers håndholdt ditto.

  • 1
  • 0
Jesper Kildebogaard

Jeg er ked af at sige det Jesper Kildebogaard, men du følger ikke ret meget med på version2 gør du? for i har da tidligere benyttet ordet tablet i mange andre artikler

Hej Allan,

Vi har ikke påstået, at der aldrig nogensinde har stået 'tablet' i Version2's spalter, men jeg håber, vi kan blive enige om, at Version2 siden sommeren 2010 primært har brugt 'tavle'-begrebet.

Nogle gange har der så også stået 'tablet' i en artikel, hvilket kan være for at variere sproget, fordi vi citerer nogen, der har brugt ordet, eller pga. en 'rogue' journalist eller ekstern skribent. :-)

Dit eksempel er fra lige før nytår, hvor vi så småt 'løsnede op', og så gjorde vi det officielt i sidste uge.

At vi så har en artikel i dag, hvor vi stadig bruger tavle-ordet, skyldes at den blev skrevet og redigeret før, vi skiftede sprogpolitik. Det virker selvfølgeligt lidt spøjst.

vh.

Jesper, Version2

  • 0
  • 0
Per Gøtterup

Da jeg i sen-80'erne læste datalogi på Københavns Universitet gik man meget op i at fordanske alle de oftest engelske ord som indgik i faget. Der blev sågar stillet karaktergivende opgaver hvor det handlede om ord, ikke datalogisk indhold. I "Datalogisk Projektarbejde" var der en 'facitliste' med oversættelser som vi skulle holde os til.

Vi havde selvfølgelig de oplagte "mus", "tastatur" og "skærm", men også "datamaskine", "hukommelse", "brugergrænseflade", "fastpladelager" og "linjeskriver". Sidstnævnte var den danske betegnelse for "printer", punktum. Men her hoppede kæden af, for ordet er en direkte oversættelse af "line printer" som er en særlig type printer som skriver en hel linje af gangen ved hjælp af et hurtigt roterende metalbånd og en masse små hammere. En matrix printer som var almindelig dengang skriver med en lodret række pinde og et farvebånd der laver punkter som en del af de enkelte tegns matrix. En laserprinter gør lidt det samme, dog med langt mindre punkter og en anden måde at overføre farven til papiret. Men alle slags printere skulle kaldes en "linjeskriver" og det er altså noget vrøvl.

Heldigvis slog flere af disse ord ikke igennem; "harddisk" er nu engang mere mundret end "fastpladelager", og "linjeskriver" er både forkert og mindre mundret end "printer". Hvor de i Sverige holdt fast i "dator" (datamaskine) så bruger vi "computer".

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere