Version2 har fødselsdag - hvad skal vi fejre?

Det er fredag tre år siden, at den første Version2-artikel så dagens lys. Det skete den 2. oktober 2006 kl. 10.00 med artiklen Ny trend: overvågning af kritiske blogs, som var skrevet af Danmarks formentlig dygtigste it-journalist Dorte Toft, der siden er blevet landskendt for sin afgørende rolle i Stein Bagger-sagen.

Faktisk kunne artiklen kun læses på ing.dk, for Version2 var først klar med eget site i begyndelsen af november 2006. Det blev lanceret på open source-systemet Xoops tilrettet af Fynske Medier, og Version2 er siden blevet relanceret i foråret 2008, hvor der kom et nyt design og nye funktioner til. I dag nærmer Version2 sig en million sidevisninger pr. måned, og målet er at nå endnu højere.

Fokus var fra begyndelsen på at skabe et mere arbejdsnært it-medie, der ikke er bange for at gå tæt på teknologien. Samtidig har vi lagt stor vægt på at opbygge et community omkring Version2, fordi de it-professionelle ligger inde med stor viden, som de har gavn af at dele med hinanden.

Det har siden lanceringen ført til Version2's it-leksikon, som alle kan redigere, Version2's Grupper, hvor du kan oprette dit eget fællesskab om en bestemt teknologi eller produkt, og senest Version2 Link, hvor du kan dele og debattere it-nyheder fra andre sites.

Herudover er det også blevet til Version2job, et whitepaper-arkiv og en mobil udgave af Version2, som for nylig blev relanceret. Hvis du endnu ikke har Version2 på mobilen, skal du blot sende en sms med teksten "version2" til 1272 - så får du et link tilbage.

Det har været vigtigt for os at tilknytte de it-professionelle selv gennem blogs, og vi er stolte af de dygtige bloggere, som i dag er med til at sikre fagligheden og dybden på Version2.

Men det var de første tre år, og nu vil vi gerne kigge fremad.

Derfor vil vi gerne benytte lejligheden til at spørge jer derude, som gennem jeres engagement i debat, grupper og blogs er med til at løfte Version2 væsentligt:

  • Hvad er godt og skidt ved Version2?
  • Hvilke nye tjenester kunne du tænke dig at se?
  • Hvilke områder burde vores journalister skrive mere eller mindre om?
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Thomas Hansen

Hvad med RSS feeds der peger på mobil udgaven?

Og så ville det være rart om mobil udgaven af blogs stadig havde bloggerens fjæs i toppen.

Og at RSS feeden for blogs havde bloggerens navn i, så man kan se hvem der skriver før man følger linket.

  • 0
  • 0
#2 Casper Thomsen

Hej Thomas.

Med relanceringen af Version2's mobilsite for nylig er vi også begyndt at sende mobiltelefoner automatisk videre til den mobile udgave af sitet. Dvs. at du på din mobil blot skal abonnere på de ordinære RSS-feeds fra Version2 og så vil du automatisk ende på den mobile udgave af en artikel, når du vælger at læse en historie i fuld udgave.

På den måde undgår vi at skulle have forskellige RSS-feeds til forskellige devices. For mig fungerer dette i praksis, men jeg hører selvfølgelig gerne hvilke erfaringer folk har med dette på deres mobiler.

Bloggerens navn i RSS-feedet er noget, vi bør have med, men som vi ikke har fået implementeret endnu.

Mvh Casper, Version2

  • 0
  • 0
#3 Thomas Hansen

Ov, det havde jeg slet ikke opdaget. Jeg har bare brugt en Yahoo Pipe til at munge adressen.

Det fungerer også meget bedre.

Nu savner jeg så at kunne logge ind og kommentere mobilt. ;-)

  • 0
  • 0
#4 Anonym

Tillykke med fødselsdagen....!

Med fare for at blive overfaldet af mine med-debattører, vil jeg gerne efterspørge lidt mere dybde og nysgerrighed i jeres artikler.

De virker meget ofte som ubearbejdet materiale direkte fra firma xyx's marketingafdeling.

Det bør i score reklamekroner på, og for at bevare integritet, udelade at bringe i rå form.

Held og lykke fremover...

  • 0
  • 0
#5 Lars Bjerregaard

Tillykke version2, med et indtil videre rigtigt vellykket projekt.

Jeg læste i sin tid compterworld.dk, men da det begyndte at blive for ekstrablads-agtigt, kvittede jeg til sidst, og version2 blev min primære danske it-nyhedskilde. Jeg har været trofast lige siden.

Jeg er blevet rigtigt glad for det nye mobil-site, som jeg kan nyde fra min Android-fon i toget. Det er bare fedt!

Det vigtigste ved version2 er fagligheden, og det høje faglige og tekniske niveau. Det er det som skiller jer ud, og gør det spændende at læse en blog, eller deltage i en debat. Dermed også sagt, at det værste i kan gøre er at sætte fagligheden over styr, og forfalde til sensations-journalistik, eller lignende. Det var jo derfor jeg flygtede fra Computerworld (sorry CW), og hvis i går den vej, f.eks. for at please annoncører eller lign. så vil i nok finde at jeres trofaste og (meget) loyale læsere og skribenter hurtigt flygter og etablerer version3.

Så hold fast i fagligheden og lødigheden, og jeg er sikker på at i vil finde at V2's læserskare vil blive ved med støt og roligt at blive udbygget.

Hvis jeg skulle pege på én konkret ting, som jeg rigtigt godt kunne tænke mig forbedret, så er det ægte trådede diskussioner, med flere muligheder for formatering, automatisk quoting, etc. Sådan nogen findes der masser af gratis derude, og det burde ikke være uoverkommeligt.

Så- tillykke V2, i har masser af dygtige folk der brænder for det de gør. Keep on trucking. Vi ser frem til hvad i finder på som det næste.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere