Velkommen tilbage fra påske – nu skal der ske noget, Mette!

Dette indlæg er skrevet – som de seneste blogs - med den største respekt for alle dem, som står forrest. Uanset om de arbejder på hospitaler, politiet, butikker etc. – eller som nu, hvor børnene så småt vender retur i daginstitutioner eller skoler og møder lærere og pædagoger. De har knoklet for at få en hverdag op og køre igen.

Jeg har tidligere udtryk min ros til, at der blev gjort de rigtige ting i en tid, hvor sundhedssektoren kunne bukke under i samme stil, som vi så i Norditalien. Og nu kan vi konstatere, at den hurtige og kontante indsats har været effektiv. Resultatet taler for sig selv.. Vi er derfor mange, som måske har svært ved at se fornuften ved ikke at åbne mere, da tallene ser for gode ud, set i forhold til de pessimistiske scenarier, som SSI har stillet op. Vi ligger langt lavere end det estimerede, og det viser sig også, at vi højst sandsynlig ikke rammer samme tilstande som Italien og Spanien – dette bl.a. på grund af en lang række kulturelle forhold, hvor vi ikke lever flere generationer tæt sammen, og ej heller ser vores pensionister gå på cafe i større grupper, drikke sherry, spise frokost med familien og igen tage på spadseretur lang stranden.

Der har lige været pressemøde igen. Denne gang syntes jeg godt nok, at der ingen konkrete planer. Kun hensigtserklæringer – en gang varm luft. Det er tydeligt, at borgfreden slut. Men hvorfor skal en række virksomheder styrtbløde, når tallene ser så gode ud? Hvad har regeringen af viden, som ikke bliver delt? ...

SAS holder meget stille ude i Kastrup:

Fokusér på at blive bedre – ikke finde syndebukke

Det ærgrer mig lidt, at der er opstået kampe mellem politikerne og myndighederne. Vi skal stå sammen. Også i evalueringen – det er ikke et mål i sig selv at finde syndebukke. I stedet skal vi se at finde på permanente løsninger, da dette kan (og højst sandsynligt vil) ramme os igen. Måske en anden bølge af Covid-19 eller en anden pandemi i samme eller vildere grad.

Fra de mange projekter, store som små, som jeg har været en del af, så er én af de kæmpestore udfordringer, at evalueringen sjældent sker, når først noget er veloverstået. Og det sker endnu mere sjældent på en god måde.

Jeg lærte på et tidspunkt, at feedback altid skal gives ud fra de tre k’er; kærligt, konkret og konstruktivt. Kærligt fordi det skal gives i den bedste mening. Konkret fordi vi aner ikke, hvad vi skal gøre om, hvis der blot bliver sagt ”alt er noget lort” og konstruktivt for vi har brug for tanker om, hvordan det ellers kunne være gjort.

I den teoretiske verden kunne det altid være gjort anderledes, men det optimum finder man aldrig, mens man står i beslutningssituationen. Vi skal videre ...

Vi skal se frem nu – og allerhelst allerede i går.

Vi har brug for at se fremad, for covid-19 blæser over på et tidspunkt og samfundet åbner igen – i et eller andet tempo. Derfor skal vi stå sammen allerede nu om at kigge fremad. Vi skal holde hjulene i gang. Og lige som det er vigtigt for racerkøreren, så er det vigtigt for os at få den bedste udgangshastighed i svinget.

Det er svært for nogle, og andre har fået påbud om at holde sig helt i ro.

Jeg tilhører selv en gruppe (som konsulent og med fod under eget bord aka selvstændig), som kan forsøge at holde en forretning gående på distancen. Men vi har lige som andre en meget letfordærvelig vare – netop tid. Er tiden gået og brugt uden mulighed for omsætning, så er det bare ærgerligt.

Specielt dem, som skal holde sig i ro, har jeg stor sympati for. Jeg tænker på frisøren, restauranterne, de små butikker etc., som ikke må holde åben. Men jeg tænker også på de store festivaler som Roskilde, Skanderborg, Samsø … for at nævne nogle … som udover at brødføde musikere, kunstnere, lydtekniker, scenefolk m.m. – også sender penge videre ud i det store frivillige foreningsliv, som er med til at holde Danmark aktiv. Det pengeflow er gået helt i stå og kommer (måske) først i gang til næste år?!

Men det virker på mig, som om regeringen er helt gået i stå her. Venstre, DI, Dansk Erhverv og mange andre godtfolk forsøger at komme med det ene forslag efter det andet.

Her er mine vinkler på det:
* Vi skal starte nu. Som i lige nu! Vi har været ”down” i en måned. Lad det ikke blive til to måneder eller mere. Udfordringen er bare hvis vi kommer for tæt på sommerferiemånederne, så går der ferie i den. Det betyder ingen beslutninger, ingen produktion etc. Vi skal nå at få traction inden udgangen af juni. Alternativt at vi alle sammen tager en for holdet og knokler igennem. Det her er ekstraordinært – og det kræver noget ekstraordinært. Dog kommer vi nok ikke til at se skolerne holde åben i sommerferien.
* Vi har brug for at tænke kreativt for at hjælpe hinanden. Hvordan kan produkter og services skifte hænder i en kædereaktion, så vi kan få gang i hjulene. Hvis du sælger mig det, og jeg lover at købe dette, så kan dem og dem komme i gang med det. Det kræver kreativitet – og det må ikke blive noget, som forgår som naturalieøkonomi uden om vores skattesystem. Husk nu, hvem som holder hånden under vores økonomi lige nu … staten. Hjælpepakker gør ikke noget for at starte hjulene, som for mange er gået helt i stå.
* Vores sundhedssektor bruges slet ikke i den grad, de kan. Flere specialer laver meget lidt. Er det ikke tid til at forsøge at åbne endnu mere op, end det regeringen lægger op til? Bare et eksempel i min nære omgangskreds. Min gamle fars høreapparat, som ikke virker ikke mere. Men det kan ikke repareres pga. påbud. Der burde være muligheder.
* Det kan være vi får gang i den danske økonomi, men de virksomheder, som lever af eksport, vil være ramt i et meget lang stykke tid. Forestil jer de virksomheder, hvor salgsprocessen tager måneder, så er tidshorisonten lang og vil strække sig ind i 2021.
* Vi skal i den grad beskytte vores aktiver. Jeg var bange for at sige det – for kineserne vil købe os. Vesterager har været offentligt ude og sige, at kineserne er ved at købe op i de nødlidende virksomheder. Det må bare ikke ske.
* Vi skal betale penge tilbage i form af skatter og afgifter – specielt de store multinationale firmaer skal overveje deres skattestrategi og give noget tilbage til Danmark, hvis de har hævet den støtte, som staten har givet i denne krisetid. Det må være det største samfundssind at vise.
* Vi skal købe dansk og lokalt i et omfang, vi ikke fatter det. Ikke fordi vi ikke skal hjælpe andre. Men vi skal starte med at få styr på os selv – inden vi kan hjælpe andre. Det siger alt sund fornuft.
* Vi skal forsat have fokus på miljøet og ikke mindst FNs verdensmål – for fremtiden er der endnu og udfordringerne før Corona er der endnu. Uanset hvad en kendt, som fylder rundt, siger.
* Vi skal forsat have fokus på cybercrime, som kun er blevet vildere den seneste tid. Det kommer jeg også ind på i min seneste blog om cybercrime.

Hvad er jeres vinkler?

Fokusér på at komme i gang – men vi skal også huske det, vi har lært

Jeg lagde ud med at sige, at vi skal i gang - nu. Vi skulle have været i gang inden påske.

Udfordringen er bare, at rigtig mange forsat er bange for at mødes. De tænker på deres børn, de ældste i familien eller dem i risikogrupperne. Det forstår jeg så udemærket godt. Jeg er så heldig stillet, at jeg har anti-stoffer i blodet, så jeg kan gøre, som jeg vil (eller kan jeg?). Alligevel skal vi have stor respekt for de ikke indviede (som nogle vil udtrykke det). Ingen kan sige med sikkerhed hvordan Covid-19 vil ramme det enkelte individ. Denne problemstilling kommer Ingeniøren også ind på i denne udmærkede artikel.

Der er bare ikke særlig mange, som kan se på mig, at jeg ikke kan smitte og ikke kan smittes.

Jeg har tidligere været inde på, at målinger er godt. Det skete bl.a. i denne blog. Her kunne jeg blot konstatere at det antal smittede, som vi får bl.a. fra TV2 er ubrugeligt. Mørketallet gør det umuligt som styringsværktøj. Vi har brug for et styringsværktøj til at finde ud af, om vi skal give det hele frit. For vi vil stadigvæk gerne undgå de norditalienske, spanske etc. tilstande.

Der arbejdes på en app – igen et af de gode samfundssind, som hersker hos virksomhederne. Vil det gøre en forskel? Vil det skabe tryghed? Eller frygt?

Hvis man spørger Anders Kjærulf om denne app (taget fra hans Twitter profil), så bekymre denne app ham …
”Min største bekymring ved #CoronaApp - uanset af hvem og hvordan den bliver lavet - er at vi kommer til at se hinanden binært - som smittede/ikkesmittede og at det blik endegyldigt forarmer det fælles menneskelige, at mobilen bliver et maskespejl, vi ikke kan se igennem. Min næststørste bekymring er at #CoronaApp slet ikke virker og er meningsløs som andet end sporingschip i nakken - især da der ingen udsigt er til at alle kan testes. Min sidste og mest alvorlige bekymring og resultatet af de to andre er, at vi laver et teknisk fix, vi ikke aner om virker mod smitten og ender med at skabe en smuk fri verden permanent om til et bærbart smart-fængsel, hvor alle er fangevogtere og fanger på én gang”.

Min største bekymring ved #CoronaApp - uanset af hvem og hvordan den bliver lavet - er at vi kommer til at se hinanden binært - som smittede/ikkesmittede og at det blik endegyldigt forarmer det fælles menneskelige, at mobilen bliver et maskespejl, vi ikke kan se igennem— anders kjærulff (@kjaerulv) April 12, 2020

Måske skal man gøre som Falck, som på en billig måde forsøger at gøre deres medarbejdere til en slags referencegruppe for den danske befolkning. Igen samfundssind. Den er så billig, at den burde vel kunne rulles ud? Hvorfor kan Falck, når resten af Danmark ikke kan?

Personligt har jeg brug for komme i gang. Giv mig dog en hat, så I kan se, at jeg ikke er farlig mht. Covid-19 dvs. at jeg har anti-stoffer. Jeg tror også på at mindst en halv mio. danskere vil kunne få den samme hat på, hvis vi tester. Men mit gæt er lige så godt som dit! Så kan vi komme i gang … Så lad os komme i gang med at teste og uddele hatte …

Og uanset hvad, så skal vi gang … Og god (hånd)hygiejne har altid reddet liv. Så lad os starte og slutte alle møder med at vaske hænder.