Vedr. ATP's IT direktør

ATP blev "slash-dottet" af et af regeringens forslag og direktøren beretter om en masse udstyr og tiltag der har gjort.

Bør han nu indstilles til:

A) Æresmedlem i klubben af folk der har lukket ladeporten efter krikken er stukket af.

B) Hæderstegn til generaler der er klar til at vinde den forrige krig.

eller

C) Skideballe for at spilde en masse penge.

Jeg stemmer for C.

ATPs business er at forrente nogle penge, ikke at drive en webshop der kan klare en massepsykose.

Hvis jeg havde været IT-Direktør hos ATP, havde jeg erstattet den pågældende side med en forklaring om, at beslutninger af langtsigtet karakter, såsom anvendelse af pensionsmidler, ikke bør tages på basis af forhastede konklusioner i avisartikler, baseret på forslag der endnu ikke er færdigforhandlet eller vedtaget og desuden henvist folk til det kontoudtog de modtog i posten for ikke så lang tid siden, hvor tallet kan læses, sammen med andre relevante informationer.

Istedet har ATP nu:
Citat:

[...]opgraderet en hel masse netværkskomponenter, fået nye F5-bokse og fået flere servere bag. Og så har der været en masse serverkonfigurering, nye netværkskomponenter, der skal konfigureres, omlægning af sites, ja, you name it.

Ud over udstyret og kontrakten med IBM, er det i store træk oprettelsen af mindst et fuldtidsjob til at passe skidtet fremover.

Altsammen til en webside der
Citat:

Normalt [har] 40.000 sidevisninger om dagen

og som sandsynligvis aldrig nogen sinde ser over 100.000 på en dag igen.

Skal vi gætte på at denne massepsykose, oppisket af nyhedshedier uden omtanke, lavt sat, koster ATP en mio om året fra nu af ?

Skriftlig advarsel for inkompetent omgang med penge, prioriteter og resourcer til ATP's IT-Direktør.

phk

Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Morten Winther

40.000 sidevisningen er jo ingenting. Selv et peak på 800.000 sidevisninger på en dag burde jo ikke vælte hele butikken. Jeg har selv en lille FreeBSD server som snildt klarer 100.000 sidevisninger uden egentlig at lave noget.

Det handler vel blot om at slå op i en database og vise lidt data. Vi snakker jo ikke 100.000 samtidige HD video streams eller komplekse distribuerede transaktioner.

Synes at man nemt kan få den opfattelse at hver gang webøsninger er lavet på en fancy MOSS, IBM, eller .NET platform, så koster de over 3 millioner i udvikling, tager over 12 måneder at udvikle, kræver en stor serverfarm, koster det hvide ud af øjnene i licenser og så kan løsningerne slet ikke skalere når de endelig bliver besøgt.

Mon ikke ATP kunne have løst problemet på et par timer ved at flytte deres static content over til Amazon S3 (Simple Storage Service), så deres servere kun skulle håndtere de dynamiske data?

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Jeg er enig med dig I at 40000 hits er ingenting, men resten af vejen er jeg ikke så enig.

Det er en applikation der handler om at tilgå et bagvedliggende system der er spækket med personfølsomme oplysninger.

Den slags smider man ikke bare ud på nettet til en eller anden tilfældig service.

Men at brænde så mange penge af, blot fordi journalister ikke har andet at skrive om, er mindst lige så tåbeligt.

Poul-Henning

  • 0
  • 0
Morten Winther

Det er jo desværre en meget typisk reaktion. Folk går alt for hurtigt i løsningsmode uden af afdække de egentlige forretningsbehov. Har ATP lavet en business case på disse nye investeringer? Hvad er forventet ROI på løsningen? Hvordan passer det med deres målarkitektur?

Jeg mente endvidere blot, at de kunne tage noget af loadet ved at smide static content som css, html og png'er op på Amazon S3. Ikke at de skulle smide personfølsomme data op i en sky.

Ser dog ud til at de har nedsat loaded på Lotus-Domino webserveren ved blot at linke til ikkeeksisterende filer.

https://selvbetjening.atp.dk/css/Selvbetjening%20Erhverv/brand_ns.css

GET /css/Selvbetjening%20Erhverv/brand_ns.css HTTP/1.1
Host: selvbetjening.atp.dk
User-Agent: Mozilla/5.0 (Macintosh; U; Intel Mac OS X 10.5; da; rv:1.9.0.6) Gecko/2009011912 Firefox/3.0.6
Accept: text/css,/;q=0.1
Accept-Language: da,en-us;q=0.7,en;q=0.3
Accept-Encoding: gzip,deflate
Accept-Charset: ISO-8859-1,utf-8;q=0.7,*;q=0.7
Keep-Alive: 300
Connection: keep-alive
Referer: https://selvbetjening.atp.dk/www/portal.nsf/emptyframe!readform
Cookie: Area=erhverv; topMenu=/www/portal.nsf/topmenu!readform&Expand=&Area=erhverv; topProtocol=https:; atpDomain=selvbetjening.atp.dk; JSESSIONID=0000AHaDq4toMNONOOBW54fi2P5BNY:12b3uc7ph; NP=LoginServlet; NC=/wrr/AtpLogon; LT=Cpr; CookieOn=Ja; reloadSW=Nej; leftMenu=Privat-logon%7C0; leftMenuExpandAlias=Privat-logon; topMenuExpandAlias=; atpComm=LockTop~|

HTTP/1.x 404 Not Found
Server: Lotus-Domino
Date: Fri, 06 Mar 2009 22:36:02 GMT
Connection: close
Pragma: no-cache
Cache-Control: no-cache
Expires: Fri, 06 Mar 2009 22:36:02 GMT
Content-Type: text/html
Content-Length: 159

  • 0
  • 0
Henrik Jensen

Det er dog også vigtigt at sætte tingene lidt i perspektiv i forhold til ATPs størrelse og de beløb de ellers roder rundt med (f.eks. et tab på næsten 30 millarder på investeringsforretningen i 2008).

Lad os nu sige at det faktisk koster ATP 1 mio. ekstra om året. Hvis man kigger på sidste 5 år så har deres årsresultat svinget mellem ca. +18 og -25 millarder. Det er jo nogle enormt store tal, og 1 million fra eller til betyder derfor ganske lidt.

Hvis vi for at få lidt mere håndgribelige tal i stedet sammenligner med en person med en månedsløn på kr. 50.000. De 1 millioner om året for ATP, svarer forholdsmæssigt kun til det samme som måske 5-10 kr. om måneden for denne person

Kunne I forestille jer at tjene 50.000 kr. om måneden og komme hjem til ægtefælle/kæreste og forklare at I havde valgt at øge jeres fællesudgifter med 5-10 kr om måneden, og så ende op med at få en skideballe for at spilde en masse penge, uanset om det I så havde valgt at bruge de 5-10 kr. om måneden på så virkelig var så brugbart?

  • 0
  • 0
Sidsel Jensen Blogger

Jeg stemmer for forslag C)

Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor langt de måske kunne være kommet for færre penge ved at smide en Varnish server foran deres Lotus Domino hejs....men jeg ved selvfølgelig ikke præcis hvor flaskehalsen i deres system er/var.

IBM må da klappe i deres små hænder når kunder går i panik på den måde. Jeg kan høre kasseapparatet klinge højt.

/Sidsel

  • 0
  • 0
Michael Rasmussen

Uden at kende til ATP's setup vil jeg gætte på, at deres problemer relaterede sig til dynamisk generet indhold baseret på database opslag. Hvis denne antagelse er korrekt, tror jeg næppe, varnish havde gjort fra eller til.

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Enig, Varnish havde næppet kunnet hjælpe dem.

Men selvom det havde, ville det stadig være tåbeligt at kaste resourcer efter en hjerneblødning i pressen, som går over på nogle dage og aldrig kommer igen.

Poul-Henning

  • 0
  • 0
Michael Rasmussen

ATP's handlen i denne sag, er vi helt enige i, er kritisabelt. At lave et setup der tager udgangspunkt i, at kunne honorere et teoretisk max peak, er absurd!

Hvad man der ud over kan klandre de ansvarlige for, er at man ikke har lavet et setup, der håndterer overbelastning bedre - graceful degragation. Deres setup svarer jo til, at et RAID ville stoppe med at fungere, i det tilfælde en af diskene faldt ud!

  • 0
  • 0
Michael T. Jensen

Helt klart C

Kunne det ikke være muligt, at "leje" en server, som giver et begrænset antal brugere adgang ad gangen. Hvis man beregner, at ens server setup kan klare 1.000 besøgende samtidig, vil tilkomne brugere blive mødt med en besked om at de venter i kø som nummer 1526 - dette tal vil jo hurtigt tælle ned, da det jo ikke tager mange minutter at checke en beholdning og fordi en del personer vil udtrykke et blidt f...... og finde noget andet at bruge tiden på.

En sådan server vil jo kunne indsættes alle steder på ret kort tid, eller hvad? De skal bare ikke bruge denne mulighed, når folkeskoleleverne skal afholde prøve i skriftlig geografi på computer :-)

  • 0
  • 0
Morten Winther

Om ATP har et milliard overskud eller underskud synes jeg ikke er relevant. I disse finanskrisetider med negative afkast er der vel ingen grund til at smide millioner efter IT der ikke bunder i et gennemtænkt forretningsbehov.

Denne enkeltstående sag kan sikkert ikke ses på bundlinien, men det viser lidt om hvordan beslutninger bliver truffet. Hvis det samme er gældende for mange andre beslutninger om IT investeringer, så er det ikke længere kun en dråbe i havet.

Jeg hørte for et stykke tid siden en podcast*, hvor Betsy Burton, en VP fra Gartner, fortæller hvordan mange virksomheder laver såkaldte ”slash & burn” beslutninger her under finanskrisen. De famler lidt i blinde og skal træffe nogle beslutninger om fx nedskæringer eller konsolidering af systemer.

Men hvordan får CxO’s så et bedre beslutningsgrundlag? En mulighed er jo at have et velfungerende EA program der til en hver tid kan give en billede af organisationen. Fortælle hvor i forretningen nye IT projekter giver den største værdi. Mon ikke ATP kunne have fået mere forretningsværdi ved at bruge de samme ressourcer på et andet projekt?

  • 0
  • 0
Henrik Jensen

ATPs overskud eller tab er ikke relevant, du skal sammenligne med deres overhead.

Men det ændrer da ikke det store. Jeg kan se at ATP havde ca. 1.7 millarder fordelt på omkostninger herunder løn i 2008. De 1 millioner er en forøgelse af omkostninger med ca. 0.006%

Det svarer også til at du som privatperson har gennemsnitlige udgifter på kr. 17.000 om måneden, og så foretager du dig en handling som forhøjer disse udgifter med 10 kr. om måneden, hvorefter at du af kæresten/ægtefælle får en skideballe for spild af penge og han/hun på sin personlige blog sammen med vennerne begynder at diskutere hvad I istedet kunne havde gjort for at minimere denne ekstra udgift på 10 kr. om måneden.

Principielt er jeg enig i at det måske er en forhastet beslutning ATP har trudffet, men der er ingen grund til at blande penge og økonomi ind i det, for helt ærligt der er det altså absolut småting vi snakker om her når man sætter beløbet i perspektiv.

  • 0
  • 0
Uffe Kousgaard

for helt ærligt der er det altså absolut småting vi snakker om her når man sætter beløbet i perspektiv.

De fleste beløb er små i det store perspektiv og mange bække små.....

Næh, det ville have klædt ATP om de havde sagt at deres IT-systemer aht. omkostningerne ikke er dimensioneret til at hele den danske befolkning forsøger at logge ind på én gang.

  • 0
  • 0
Kenneth Vangborg

Umiddelbart enig i C.

Men da det er en halv/hel offentlig virksomhed vi har med at gøre, er der pludselig en masse andre spilleregler der træder i kraft "læs" :(sund fornuft, økonomisk ansvarlighed osv.) bliver sat ud af spillet.

Hvis udmeldingen havde været "vi dimensionerer ikke vores site efter massepsykoser og teoretiske max peaks", så gætter jeg på at de savlende journalister straks ville være gået efter manden, der ikke havde "styr" på sitet, i stedet for at acceptere de indlysende konklussioner som I har angivet ovenfor.

Alt i alt, tror jeg at de tog den rigtige beslutning, set med "damage control" briller på.

Det kan jo tænkes at udmeldingen om "nye tiltag og opgraderinger" er en decoy..... :-)

Det er jo en sørgelig verden vi lever i. :-)

  • 0
  • 0
Finn Christensen

Endnu et bidrag til samme bunke af historier...

Tilbage i tiden var der spørgsmål på tinge vedrørende 'beboelser mod nord'. "Ja, men hvor mange appelsiner har de dog på lager ?" - og spørgsmålet røg nedad i systemet. Men der var ingen, som kendte antallet. Derefter skulle appelsiner konstant registreres og tælles i mandtal.

Det groteske blev opdaget 12 år efter ifm. i en helt anden situation - de optalte og registrede stadig appelsiner :)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere