Varm luft i elskraldebilen - hvordan støtter vi bedre vækstlaget?

Hvis nogen har hørt om det amerikanske firma Nikola, har de ganske givet tænkt: Really? Tesla for lastbiler, hvilket navn skal man vælge, hmmmm... 5 sekunders dyb tanke: Nikola (som i Nikola Tesla, hvis man ikke lige fangede den). De gik i juni på børsen (NKLA) til en skør værdisætning og har pt. en markedsværdi på omkring 15,4 milliarder dollars, hvilket er cirka samme værdi som Danske Bank. De har været oppe og runde 600% af IPO-værdien. Så er det jo man tænker: wow. Det lyder fedt. De må virkelig have fat i noget. Så lad os lige se på, hvad det er de måtte have fat på.

Hvis man tjekker deres historie på Wikipedia, så er de væsentligste highlights her

• Grundlagt 2014
• Planer for en world event i 2019 blev offentliggjort i 2018. Det skulle have vist to lastbiler de har designet, men det blev ikke til noget
• I marts 2019 køber de grund til en fabrik og får $23 mio. i skatterabat og siger de vil starte på at bygge fabrikken i 2020 og lastbiler i 2021
• Omsætningen for første halvår i 2020 var på $80.000, heraf $36.000 for at installere solceller for grundlæggeren
• 3-4 konceptbiler er udarbejdet med henblik på en gang at blive produceret til salg

Lad mig skynde mig at sige, at jeg ikke har aktier eller short positioner på NKLA eller TSLA, så jeg er komplet uvildig, hvilket vil sige præcis ligeså tendentiøs som altid. Det er absolut nødvendigt at investere i vækst og ideer, men denne case får mig virkelig til at tænke tilbage på pets.com og de glade dotcom dage, hvor tre mand og en PowerPoint kunne blive værdisat til et par milliarder.

Umiddelbart virker ideen rigtigt god, og der er ingen grund til at tvivle på, at det nok skal blive godt, men jeg har det også sådan at ideen om en gammeldags isvaffel med flødebolde og guf virker som en god ide på en sommerdag med 32 graders varme, men det betyder jo ikke, at jeg vil give 180.000 for den. Specielt ikke hvis isboden aldrig har serveret en isvaffel før og jeg først får den om et par dage.

Nå men hypen virker tilsyneladende. For nylig fik de så en ordre på 2500 elektriske skraldevogne, hvilket er rigtigt godt gået . Elektriske skraldebiler er fremtiden.

Så er det jeg kommer til at tænke på min gamle ven Rasmus Banke, og hans firma, Banke Automotive. De har lavet elektriske skraldebiler i et lille årti, hvilket vil sige før Nikola blev grundlagt. Virkelig god kvalitet. Men altså de ligger jo i Sønderjylland, og har ikke et navn relateret til Nikola Tesla. De fokuserede mere på ingeniørarbejdet end design og PowerPoint. De brugte årevis på at snakke med små kommuner rundt omkring i Danmark for at købe en skraldevogn her og der. Den eneste måde et sådant firma kan overleve på, er ved tilskudsordninger, som der er mange af i Danmark og Europa.

Det amerikanske PowerPoint show skal nok få succes, de har jo pengene og hypen til at ansætte dem, der skal til. Når trenden med elektriske skraldebiler så kommer til Europa fra USA (selvom vi har haft dem her lang tid før). Så begynder kommunerne rundt omkring at købe dem som varmt brød. Og gæt, hvad der så kommer til at ske: de køber fra det store fine amerikanske firma Nikola i stedet for fra min ven Banke, som var dum nok til at satse på ingeniørmæssig kvalitet i stedet for hype og navn.

Det er en væsentlig grund til at vi halter bagefter indenfor tech i Danmark og Europa, selv på industri, som vi burde være gode til. Vi er for dårlige til at give små firmaer chancen. For dårlige til at se igennem fingre med at det hele ikke allerede er perfekt. Det er et kollektivt problem. Private firmaer kan være svære at påvirke for politikerne, men det offentlige forbrug har de jo mulighed for at kontrollere.

Danske start ups på støtten

Det er jo glimrende med tilskud, men det har taget lidt overhånd i Danmark. Mogens Nørgaard rapporterer at 4.000 er beskæftiget i industrien til at støtte start ups og vækstvirksomheder. Men den bedste måde at støtte et firma er, kunder der køber. Hvis man i stedet for at bruge skattekronerne på støtteordninger i stedet afsatte nogle af dem til rent faktisk at købe noget af små virksomheder, ville det gøre en kæmpe forskel. Man kunne bruge markedet i stedet for bureaukrater til at afgøre, hvad der virker.

Det er samme historie indenfor det offentlige generelt i Danmark og det meste af Europa. Her er SKI aftaler garanter for at vækstlaget kvæles af større firmaer. Man skal igennem en større proces, der fra starten er lavet til at favorisere store etablerede firmaer der har kapacitet til at byde ind på rammekontrakter. I New York som jeg arbejdede for, havde de faktisk en smart ting: byens egne minoritets- og kvindejede firmaer kunne registrere sig og byde ind på byens arbejdsopgaver. Det var kun de små opgaver, men til gengæld kunne man helt omgå alt bureaukratiet og få en anskaffelse igennem meget hurtigt (altså i offentlig forstand, hvilket vil sige en måned eller to).
For det private kunne man jo også lave lignende incitamenter. Vi kender jo modellen fra håndværkerfradraget. Hvorfor kan man ikke forestille sig noget lignende for technologi og innovation generelt? Er det fordi det ikke er arbejderagtigt nok at udvikle en app til medicin nedtrapning, som en af mine vendinder har gjort med Betteroff. Hvorfor skal man ikke også kunne få fradrag til at købe produkter fra start ups både som privat og som firma?

Vi burde derfor prøve at kigge på, hvordan vi kan blive bedre til at få det offentlige og private til at købe fra vækstlaget. Støtteordninger virker ikke fordi det får start ups til at fokusere på at skrive ansøgninger i stedet for at udvikle visioner og produkter som markedet virkelig har behov for.

Jeg har derfor følgende forslag:

1. Afsæt puljer af eksisterende budgetter dedikeret til mindre virksomheder på landsplan. Man kan sagtens gøre det til et krav at også større udbud gør brug af mindre firmaer. Det kan f.eks. være en procentdel af det samlede bud. Kravet skal ikke være at det er europæiske eller danske firmaer, da det forvrider konkurrencen og bidrager til en uheldig protektionistisk tendens. Ved at satse på små firmaer vil man få samme effekt da små firmaer jo typisk har svært ved at have et globalt udsyn. Derfor vil lokale små firmaer ofte have bedre mulighed for at følge med og byde ind.
2. Lav et program som SKI for små virksomheder med en portal, hvor små firmaer kan registrere sig. Som dele af denne registrering kan man inkludere et SKI lignende kontraktgrundlag, som man forpligter sig på. Der kan sågar være de samme rater og den samme afgift til SKI. Vi har jo allerede en glimrende digital infrastruktur på plads hvor alle CVR-numre er registrerede og kan valideres. Det kan gøres med Nem ID. Offentlige instanser kan oprette opgaver under et vist beløb og lave et miniudbud. Fra min egen erfaring som konsulent, så er der jo ikke nogen grund til at de store konsulenthuse skal lægge en ekstra rate oveni fordi de er på SKI, så freelancere som jeg kan arbejde.
3. Gør indtægt fra investeringer i vækstvirksomheder (f.eks. Værdi under 100 millioner kroner) til skattefrit. Det vil betyde at de små firmaer bedre selv ville kunne rejse kapital i stedet for at bruge tid og energi på ansøgninger til offentlige programmer.
4. Nedlæg lidt over halvdelen af alle offentlige støtteordninger af og beskær økosystemet omkring det. Jeg har selv følt det på egen krop, hvilket var en frustrerende oplevelse der bedst kan karakteriseres som tidsspilde, hvor den primære effekt er, at man som start up har et godt udvalg af muligheder for gratis kaffe og sandwicher. Jeg kan tage fejl og der sidder måske nogle med en potentiel unikorn derude og tænker ”hvis ikke det var for det der [indsæt offentligt tiltag], så var vi aldrig kommet så langt”. Min oplevelse af start up verdenen er ikke, at det er et problem at få råd og vejledning. Det er let nok at komme i kontakt og få hjælp fra succesfulde entreprenører. De er meget solidariske og hjælpsomme, og stiller op uden at få en krone. Det er disse folks råd, der virkelig gør en forskel.
5. Og så måske lidt mere swagger fra startupsne derude. Hvis firmaer som Nikola og Tesla kan lære os en ting, er det, at det virkelig hjælper at prøve at fortælle historien i stedet for at stå ovre i hjørnet og fedte med sine ingeniørtegninger.