Vælg en forretningsmodel

En del af det at være iværksætter er at man skal tjene penge på sine kreationer. Selv om mange iværksættere ikke gør det for pengenes skyld, så kan det anses for næsten uansvarligt som iværksætter med et godt produkt ikke at sikre indtjening og dermed overlevelse af produktet. Det er der flere måder at gøre på og forskellige forretningsmodeller popper op hele tiden. Til tider kan forretningsmodellen være innovationen, til tider kan modellen udskiftes og afprøves og til tider er den et nødvendigt onde, som også modarbejder dit formål.

Lad os kigge på et par eksempler:

Den traditionelle

Brugeren køber en produkt/service af dig og betaler et engangsbeløb.

Dette er den helt traditionelle model, som har været i brug siden penge blev opfundet.

Den traditionelle med et twist

Brugeren køber et produkt/service af dig og betaler hver år/måned/uge/dag løbende et beløb.

Denne model ses f.eks. hos Microsoft som nu gør Microsoft Word til noget du løbende skal betale for, hvor du før slap med et engangsbeløb.

Freemium

Brugeren får et basisprodukt (f.eks. indeholdende reklamer) gratis og har mulighed for tilkøbe forbedringer til produktet

Især apps på mobilplatformene har gjort brug af en ny populær forretningsmodel: freemium (med reklamer), men også diverse sites på nettet benytter denne model. Reklame-delen kunne ses som en model for sig selv - altså uden mulighed for tilkøb der forbedrer produktet, men udelukkende reklameindtægter.

Dataindsamling og evt. salg

Din service/app er gratis for brugeren, men brugerens data og input sælges videre til 3. part eller bidrager til en anden del af din forretning

Et eksempel herpå kunne være danske Spiir, som indsamler værdifulde data om danskernes forbrugsvaner og sælger/bruger dem i anonymiseret form, mens de samtidig hjælper danskerne med at få styr på deres privatøkonomi og ny indsigt i forbrugsvaner.

Tag kommission for at formidle kontakt

Din service består i at formidle kontakt mellem sælger og køber og for det tager du en procentdel af handlens værdi (eller et fast beløb) enten fra sælger, køber eller begge.

Der er mange gode eksempler på denne type model. Airbnb.com, boligportalen, ejendomsmæglere og Den Blå Avis.

Gratis prøveperiode og senere betaling

Din service er gratis det første år/måned/dag/time, men derefter skal brugeren betale.

Netflix er et godt eksempel på denne model. Andre kunne være diverse dataplatforme (Azure, Amazon), hvor de så håber at du ikke har lyst til/mulighed for at migrere væk fra platformen efter prøveperioden.

In-app-purchase

Din service/app er gratis, men efter et stykke tid tilbyder den ekstra-køb for at klare sig bedre i forhold til appens formål

Farmville, Smølfespil og lignende er kendt for at have fået f.eks. børn til at bruge utroligt mange penge på en lille fordel i spillet. Ofte kombineres dette med en virtuel form for penge, hvor du ikke føler at du bruger "rigtige" penge, selv om den virtuelle møntfod koster rigtige penge - så mister brugeren fornemmelsen af "real-world-cost".

Sponsor-model

Din service/app er gratis for brugerne, men en sponsor betaler dig for at levere denne service

Khan Academy er et godt eksempel. De gratis kurser er her sponseret af Google og Gates-fonden.

Doneringsmodellen

Din service/app er gratis for brugerne, men du samler løbende penge ind og brugerne donerer penge til formålet

Wikipedia, Open Source-værktøjer og Wordpress-plugins er ofte financieret på denne måde.

Super-specifikke reklamer

Indsaml informationer om dine brugere og levér reklamer som passer 99 % procent til brugeren. Et eksempel kunne være version2, som ved ret meget om deres læsere (it-folk) og dermed kan levere super-relevante reklamer og værdifulde views på dem.

Forbrugsbetalt

Tilpas prisen efter omfanget af forbruget f.eks. kan produktet være gratis indtil en hvis forbrugsgrænse. Dette kan siges at være en variation af freemium. Ses ofte ved f.eks. teleprodukter og online storage.

Kommissionsmodellen

Gratis for forbrugeren, men pengene kommer fra dem der sælger noget gennem din platform Eksempler er f.eks. Facebook og eBay.

Opbyg troværdighed

Pengene tjenes ikke på dette produkt, men på dine næste produkter som nyder godt af den troværdighed du opbygger

Sælg firmaet til Google eller Yahoo

Hvis alt andet glipper, så sælg firmaet til en af giganterne For nogle vil dette være et stort nederlag og for andre en succes. Især investorer kan godt li' at se et salg, så de kan få deres penge hjem, mens founders kan føle det som om de sælger et barn.

Dette var lige de modeller jeg kunne komme i tanke om. Hvilke mangler jeg? Hvad er din foretrukne?

Therese Hansens billede

Kommentarer (1)

Allan Ebdrup Blogger

Open Source modellen, hvor du open sourcer noget software og så lever af konsulenttimer/merydelser til det. Der er også nogle som får sponsorer til at man kan brug tid på at vidreudvikle.
Det er der rigtig meget af for tiden med NoSql Databaser, Node.js osv.

Payment provider. Det er måske en variant af "Tag kommission for at formidle kontakt", men de skal ikke engang sørge for at formidle kontakten. Sælger markedsfører selv, de skal bare gøre det muligt at betale så nemt som muligt.

Betaling for indhold. Som taenk, hor du skal betale for deres tests. Eller andre paywalls som "gamle" medier er ret glade for.

Jeg har ikke rigtig en favorit, de passer til forskellige produkter. Men den jeg mindst kan li' er "Tag kommission for at formidle kontakt", næsten hver gang jeg bruger sådan en service synes jeg at de tager et alt for højt gebyr, der ikke står mål med hvad de leverer. Det er nok også derfor, at det er så sjældent at jeg bruger den slags.

Den findes også i en variant hvor kun den ene part betaler, som fx jobopslag.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer