bloghoved ole tange

Vacciner viftekortet

Kære NETS

I lukkkede for nyligt mit kort. Det var lidt trælst - specielt fordi det var falsk alarm, men heldigvis havde jeg flere kort med på min ferie, så der var ingen panik. Mit kort blev også brugt til abonnementsbetaling, så mit abonnement udløb. Hvis det f.eks. havde været abonnementet til min telefon, så ville jeg have være blevet pænt mopset. Men det var det heldigvis ikke.

Men helt ærligt: Når I lukker mit kort, kunne I så ikke i det mindste kontakte mig, så jeg er klar over det og kan reagere? En SMS, en email eller bare et automatisk telefonopkald. Det er ikke helt nok, at jeg i netbanken kan se at kortet er lukket, for jeg går først i netbanken efter en ubehagelig episode, hvor mit kort er blevet afvist, og jeg er blevet sat til at vaske op for at betale restaurantregningen.

Og når I nu alligevel skal have fat i kunden, så kunne I jo give dem et link til denne video, der viser, hvordan man vaccinerer sit viftekort.

Opdatering

Som man kan se i videoen, ved jeg ikke præcist, hvor antennen er. Her er et røngtenbillede af et lignende kort hvor man kan se antennen.

Kommentarer (29)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Jensen

Hvorfor skal man beskytte sine kreditkort? (og sin netbank, mobilbank, osv)
Banken erstatter alle tab.
Jeg er privacy og sikkerhedsminded, men jeg kan simpelt hen ikke se hvorfor det er værd at bruge tid og energi på at øge sikkerheden ud over det fra banken givne niveau, når der alligevel ikke er nogen risiko forbundet med det.
Ja jo, teoretisk kan det sikkert komme til retssager og sager hvor banken mener man har dummet sig osv. Men i hvor mange procent af sagerne sker det i virkeligheden?

Hvor mange gange har du fået stjålet penge digitalt, som banken ikke har villet erstatte?

Dan Jakobsen

Nu er jeg ikke ekspert på hvordan "vifte-antennen" fungerer, men vil umiddelbart gætte på at den ligger langs kanten af kortet. En lidt mere "kontor-venlig" løsning kunne derfor være at klippe hjørnet af kortet (f.eks. diagonalt modsat chippen). Det er både mere æstetisk og diskret blot at have en lidt blødere runding på et af hjørnerne end at skulle fremvise et hulkort når man skal betale (omend det kan have en vis nostalgisk værdi for en del af dette sites læsere).
...og når man nu har iført sig sølvpapirshatten, så er kan jeg også godt lide løsningen med at skabe CVV-koden (de tre kontrolcifre i underskriftsfeltet) bort og i stedet gemme dem på mobilen el.lign.

Anders Majland

Tror snart langt de fleste der har (bruger) et kreditkort der har prøvet at få det spærret. Dels er der jo en kundeservice hvor man selv 24/7 kan spærre sit kort og man kan også selv gøre det via netbanker. Det er jo også en del af vilkårene at man hurtigst muligt spærer kortet ved mistanke om misbrug. Det er jo altsammen meget fornuftigt.

Men den anden vej når banken/nets beslutter at spærre ens kort. F.-eks når kortet har været anvendt et sted der er blevet hacket (f.eks Hilton hotel kæden for et par år siden). Noget andet er spærringer pga skift i forbrugsmønsteret. Rejser man ikke hele tiden så er det jo et skift i forbrugsmønsteret at det pludseligt bliver brugt til billeje og hotel i en anden verdensdel. Ja jeg har prøvet at mit kort blev spærret blot fordi jeg forudbetalte en tank benzin ved Hertz i Fort Lauderdale. Næste morgen blev kortet afvist på hotellet.

Så er det man har brug for kundeservicen - og så er den ikke længere 24/7. Nej så skal man ringe til ens bank og have fat i en medarbejder indenfor bankens yderst begrænsede åbningstid. Så står man i udlandet en fredag aften med et spærret kort kan der være rigtig lang tid til mandag formiddag dansk tid.

En kollega fik også spærret sit kort forleden - han havde købt en flybillet og betalt via paypal da selskabet tog 150,- i gebyr for direkte betaling med kreditkort. Der var ikke noget gebyr på at gå via paypal men det første så bare til et spærret kort og en sms om at kontakte banken.

Ja det er nemmere med kreditkort end med kontanter men skal have mindst et par stykker for at kunne forvente at betale med dem ...

Kim Schulz

hvorfor er det at der altid skal findes ulidelige danske alterntive navne til ting....viftekort?!? Et er et kontaktløst kort hvis det er noget. Det forklarer hvad man har med at gøre og når folk ikke forstå hvad det er kan de google det og få en anstændig forklaring. Det er jo fastpladelageret om igen.
Forøvrigt så virker jeres såkaldte "hack" fra forrige video ikke. I hvert fald Visa spærrer kortet hvis ens CVC tastes forkert flere gange i træk - også selv om der er noget tid imellem (been there, done that). Mastercard sender forøvrigt email+sms når der er mistænkelige transaktioner på kortet og man får et sagsnummer man kan ringe ind med og få info om problemet. Så kan man selv vælge om de skal spære kortet og sende et nyt. Det har jeg haft glæde af flere gange på rejser hvor indkøb i 2-3 lande på et døgn ofte får deres advarselssystem til at trigger.
At Nets stadig er har nul service er så bare Danskernes problem (hvis de stadig benytter dkkort).

Søren Winge

Hej Ole

Som medarbejder i Nets skal jeg beklage, at du ikke blev orienteret, da dit kort blev blokeret fornyelig. Når vi får mistanke om, at et kort bliver udsat for misbrug, anbefaler vi den udstedende bank at kortet blokeres hurtigst muligt. Banken, eller i nogle tilfælde Nets, forsøger straks at få kontakt til kortholder og informere om dette. Desværre er det ofte nødvendigt at blokere kortet med det samme, før banken får kontakt til kortholder, for at bremse et begyndende misbrug.

Nets og bankerne er løbende i dialog om, hvordan vi bedst sikrer kortholder rettidig information, når et kort skal blokeres/spærres. Det er i alles interesse at undgå situationer, hvor man som kortholder ikke kan bruge sit kort.

Ole Tange Blogger

Banken, eller i nogle tilfælde Nets, forsøger straks at få kontakt til kortholder og informere om dette.

Mon ikke nøgleordet er "forsøger"?

I mit tilfælde opdagede jeg først lukningen flere uger efter lukningen, og her kunne man altså sagtens have nået at sende mig et papirbrev - og måske endda være så forudseende at bestille et nyt kort.

Lukningen havde (som et kuriosum) intet at gøre med min rejse - det blev ikke lukket pga. brug på rejsen (i modsætning f.eks. Anders).

Ole Tange Blogger

> hvis altså du gennemgår alle dine posteringer meget ofte, så du 100% sikkert kan udpege en postering, som er fejlagtig

Jep, ok, jeg er enig med dig. - og det gør jeg også, laver løbende konto-og-bilag-afstemning, rimelig ensartet for firmaet og privatøkonomien :-)

Og det er netop her problemet er: Det er ikke alle, der er så organiserede som dig. Hos dem vil et tyveri på 137.50 aldrig blive opdaget, og misbrug som ikke opdages erstatter banken ikke.

Det er disse folk, som NETS lader i stikken ved ikke at beskytte viftefunktionaliteten ordentligt. Jeg er sikker på, at en stor del af os kunne have designet en sikkerhed, der var bedre end absolut ingen beskyttelse mod at en kriminel fjernaflæser kortet.

Jeg har stor respekt for udviklerne hos NETS og ved at de kan gøre det bedre, så dette er et ledelsesproblem: Jeg blev mødt med argumentet om, at NETS ikke havde registeret noget større misbrug efter introduktionen af viftefunktionaliteten, og at sikkerheden derfor var i orden.

Michael Eriksen

Jeg lagde mærke til at man skal bruge vifte-kortet og indtaste pin før det kan bruges til små beløb uden pin. Hvis Jeg nu bare lader være med at bruge det, hvad er så risici ved viften i forhold til før viften?

Jeg tillader mig at gentage spørgsmålet, for jeg har undret mig over det samme. Jeg har ingen interesse i viftefunktionen og regner med at jeg er sikret hvis jeg aldrig aktiverer funktionen med min pin-kode.

Naivt?

Anne-Marie Krogsbøll

Hvis det virker med sølvpapir, som dog hurtig bliver til sølvfnuller i pungen, kan man så evt. i stedet gemme og genanvende nogle af de sølvfolieposer, som man ind imellem modtager elektroniske "dimser" (:-)) i, til at gemme kortet i i pungen - tilpasset og skræddersyet til det formål (ligesom med min "sølvfolie"hat :-))

Anne-Marie Krogsbøll

Jyske Bank skriver:
"Hvordan aktiverer jeg kortet?
1.Aktivér dit nye kort over telefonen eller via netbanken, som du plejer
2.Den kontaktløse chip bliver aktiveret første gang, du sætter kortet i en kortterminal og taster din pinkode"

Betyder det ikke, at man ikke kan undgå at aktivere kortet, hvis man overhovedet vil bruge det? Og det er man vel tvunget til, hvis ens bank vælger at skifte de gamle kort ud?

Michael Eriksen

Jeg har prøvet at nærlæse Danske Banks (bort)forklaring:

Nemt og hurtigt
Med det nye kontaktløse Visa/Dankort er det næsten slut med at skulle placere dit kort i butikkens betalingsterminal, når du er ude at købe ind. Du skal bare holde kortet henover terminalen, og så har du betalt. Det er lettere, det går hurtigere, og du risikerer ikke at glemme kortet i terminalen, fordi kortet aldrig forlader din hånd.

Betal for 200 kroner uden pinkode
Især når du handler for små beløb, bliver det hurtigere at betale med de nye kontaktløse Visa/Dankort. Hvis du køber for mindre end 200 kroner, behøver du slet ikke at taste din pinkode. Det går både nemt og hurtigt og kan let erstatte behovet for kontanter, når du f.eks. køber en pakke tyggegummi, en avis eller en sodavand. Betaler du over 200 kroner, vil du blive bedt om trykke dine firecifrede pinkode.

Det kan næppe tolkes anderledes end at viftefunktionen tvangsaktiveres hvis man overhovedet vil bruge kortet.

Jeg holder mig stadig til kontanter i maksimalt omfang.

http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/News/Pages/vift-og-betal-med-konta...

Peter Kyllesbeck

Det kan næppe tolkes anderledes end at viftefunktionen tvangsaktiveres hvis man overhovedet vil bruge kortet.

Der står i
http://danskebank.dk/PDF/Brochure/kontaktloes-funktion-visa-dankort.pdf
på side 2:

"Den kontaktløse funktion aktiveres, når du
første gang sætter kortet i butikkens terminal
og bruger din pinkode. "

PS Dansk har de det lidt svært med:
"vil du blive bedt om trykke dine firecifrede pinkode." (dine ? )

Povl Hansen

Er det ikke lidt selvmodsigende?
Er den kontaktløs eller er den ikke?
Hvis man sætte 'normale' chipkort i en terminal, får den jo kontakt. ;-)
Mener de monstro NFC-funktionen?

Nej, det er ikke selvmodsigende og de mener præsis hvad der står, det er meget normalt af dankort der sendes med postvæsnet skal aktiveres af modtageren

Der er ingen grund til af bruge forrivrende tekniske betegnelser som kun forvirrer bankkunden og skaber unødvendig opkald

Peter Kyllesbeck
Andy Fischer

Det er sjovt som en simpel Google-søgning kunne have sparet mange huller, og ikke mindst bevaret lidt af mandens ry som IT-professionel. Det tager ca. 20 sekunder på Google at identificere korttypen, og dernæst yderligere ca. 20 sekunder at finde en illustration af antennens placering på den pågældende korttype.

Log ind eller Opret konto for at kommentere