A Usual Suspect?

Der skal skabes en balance mellem Open source og Microsoft på Version2's blogge. Lad os invitere Peter Makholm ' lyder det ikke forkert' For om noget hører jeg vist til den danske open source-verdens usual suspects. Men ikke et ord om Microsoft og krigen om dokumentformater.

Gennem tiden er jeg ofte blevet kaldt elitær og jeg har fået at vide at jeg er til skade for Linux og fri software fordi jeg offentligt giver udtryk for at jeg ikke ser "Linux til masserne" som et personligt mål.
Jeg har en holdning til det politiske og det ideologiske, men først og fremmest består min interesse i Linux og open source i at jeg skal have et værktøj der løser min opgave. Og det er det denne blog kommer til at handle om: Mig og min værktøjskasse.

Der er værktøj der er udviklet til at løse én meget specifik opgave og det er det. Jeg foretrækker værktøj der sætter mig i stand til at tænke uden for kasse, til at løse det uforudsete problem: Gaffatape og WD-40, Linux og Perl, rafter og tovværk. Ting som sætter mig i stand til at arbejde i stedet for ting der udgiver sig som Løsningen(tm).

Jeg vil både skrive om mine lavpraktiske oplevelser om lige det program der reddede dagen eller bare sparede mig for 10 minutters arbejde og om det lidt mere flyvske om hvad jeg mener er godt håndværk. Men fokus vil være mig og mit værktøj, ikke "min mor og hendes værktøj" eller "Joe Random User og hans værktøj". Kommer jeg til at skrive at noget er brugervenligt eller -uvenligt, så har jeg en bruger i tankerne: mig. Det er egoistisk og nogle vil opfatte det elitært. Men grundlæggende tror jeg ikke på one size fits all, og jeg vil skrive om den størelse der passer mig.

Det bliver banalt som når netcat reder dagen og det vil blive noget mere abstrakt når jeg skriver om god og dårlig softwarebloat. Jeg tror generelt at vi kan lære en del af at se hinanden "banale" hacks, så har I haft samme problemer som mig, så hold jer ikke tilbage med at vise jeres løsninger.

Lad De Tre Musketerer og Richelieu kæmpe om idealerne. I'll stick my neck out for nobody.

Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Deleted User

Ja ideologi kan være meget godt, men det med håndværket og at få løst opgaven er vigtigere, så lad os høre noget om hvad du bruger rafterne til i IT ;-)

Den der med de for få rafter, Poul Henning, lyder som en Jarl, men sidst jeg var forbi var der da rafter nok at tage af, bare ikke 4 m.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere