USA skyldig i globalt tillidsbrud

Omfanget af den aflytning, som whistleblower Edward Snowden har løftet en lille del af sløret for, har vist sig at være aldeles forbløffende. Ikke nok med, at en stribe af de største amerikanske it-virksomheder som Google og Microsoft har indgået aftaler om direkte adgang for efterretningstjenesten til brugerdata på virksomhedernes servere og datacentre - der sker også en direkte og fuld realtidslogning af den samlede datatrafik på knudepunkter i de lysledernet, som er en væsentlig del af internettets rygrad. Og senest har Snowdens afsløring af XKeyscore-systemet via The Guardian yderligere bidraget til oplevelsen af aflytningens gigantiske omfang.

Blåstempling af global aflytning

NSA's hemmelige adgang via bagdøre til eksempelvis Microsofts datacentre er i den grad forbavsende. Ikke alene kan efterretningstjenester blotlægge, hvem der kommunikerer sammen - nu er der også direkte adgang til indholdet i mailkonti og data gemt i skyen. Store it-virksomheder har i al hemmelighed accepteret aftaler om adgang. Her er Google, med sit velkendte motto "Don't Be Evil" og den tidligere konsekvente holdning mod kinesisk censur og for internetfrihed, den mest overraskende deltager .

Europæiske politikere og regeringsledere hykler nu uvidenhed, og USA har henvist til, at der ikke er foregået noget ulovligt i forhold til amerikanske borgere. Måske. Men hvad med retssikkerheden og privatlivets fred for alle ikke-amerikanere?

Langt størsteparten af verdens befolkninger er ufrivilligt underkastet USA's de facto-styring af de omfattende aflytningsindgreb. De store amerikanske it-virksomheder fremstår som dikkende lammehaler, der ikke tør gøre op med, hvad storebror dikterer.

Derfor er der mere end nogensinde brug for trefoldig civilcourage. Almindelige borgere må tage afstand fra de vanvittige aflytninger. Politikere må tage det demokratiske ansvar seriøst og droppe den forargede attitude og den passive holdning, at nu må amerikanerne først lige foretage nogle undersøgelser. Virksomheder må kæmpe for at genoprette tilliden. De må nægte at operere på grundlag af hemmelige aftaler og bidrage med civil ulydighed ved at undlade at aflevere data uden konkrete mistanker eller kendelser fra legitime myndigheder. Europæiske it-virksomheder har i øvrigt en historisk chance for at erobre tillid og tilbyde reelt sikre kommunikationsløsninger i international konkurrence.

Uden disse nødvendige handlinger vil tillidsbruddet og de amerikanske aflytningsovergreb få fatale konsekvenser for it-markedet og ikke mindst de almene borger- og menneskerettigheder.

Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Mikkel Krøigård

Nogle af os er nok ikke helt overraskede over, at der foregår omfattende aflytning, men jeg kan ikke helt forstå, at det ikke har forårsaget et større ramaskrig. Det virker på mig, som om mange egentlig er ligeglade.

Jeg har endda tøvet lidt med at skrive, fordi jeg for nylig hørte fra nogen, at nu var de "trætte af at høre om Snowden".

  • 1
  • 0
#2 Morten Poulsen

De fleste her til lands er vandt med at demokrati og menneskerettigheder bare er noget man har. Det er ikke noget, der skal vindes eller forsvares. Oven i dette er politiet den faggruppe i samfundet, der nyder størst respekt og tiltro, så danskerne stoler på, at hvis politiet indsamler viden om os, så bliver det kun brugt til at fange onde forbrydere. Og så er der nok mange, der er til fals for tanken om, at "hvis du har noget at skjule, er det nok fordi du gør noget forkert".

Redigering: Har lige set, at politiet ikke længere er den mest troværdige faggruppe. I 2012 var de på 3. pladsen efter sygeplejesker og læger med 3.8/5.

  • 2
  • 0
#3 Michael B. Mogensen

Hvis det faktisk lykkes NSA og andre efterretningstjenester at fange et par mørkemænd en gang i mellem ved hjælp af deres aflytning, så kan alternativet være at disse fyre får frit spil til at kaste med beskidte bomber i undergrundsbaner, forgifte drikkevandet til millionbyer og andre spændende ting, hvor kun deres afvigende fantasi og følelsesliv sætter grænser.

Jeg ved ikke om det passer når vi hører om terroraktioner, der er blevet forhindret eller det bare er noget efterretningstjenesterne finder på for at sikre deres egen berettigelse. Hvad nu hvis? Er hemmeligheden af vores personlige data så vigtigere end livet på måske et højt antal mennesker, der tilfældigt befinder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt?

Jeg er ikke tilhænger af at nogen kigger med i mine private data, men omvendt så føler jeg mig ikke personligt forfulgt endnu. Det er et tillidsspørgsmål og sagen var en ganske anden, hvis jeg havde indtryk af at overvågningen blev blandet sammen med eksempelvis industrispionage eller andet, der ikke har relation til overlevelse. Det er en subjektiv og særdeles spændende balance, der ikke nødvendigvis kan justeres når paranoide regeringer i vores del af verden er begyndt at forfølge folk, der mener forkerte ting, men der er vi ikke endnu.

Hvor stor del af dette spørgsmål handler om at det er imperialister og høge fra USA, der invaderer lande, tager fanger og nu også snager i vores private sager uden at få lov?

  • 0
  • 1
#4 Mads ss

Selvom det lyder kynisk så vil jeg hellere have at 100-200 mennesker hvert år dør af terror end at vi bruger milliarder og atter milridadel på at "bekæmpe" terror og overvåge alle og enhver, de penge kunne redde så mange flere mennesker hvis de brug på sygdom eller andet, det her er bare med til at undertrykke os mere og mere

  • 7
  • 0
#5 Mikkel Krøigård

Jeg er glad for, at du skriver det. Det er et godt argument, og jeg ved ærligt talt ikke, hvilken grad af overvågning, jeg kan acceptere. Jeg har simpelthen ikke regnet den ud endnu. Problemet er, at vi ikke helt ved, hvad vi udsættes for, og i hvilken grad, det bliver misbrugt. Vi ved heller ikke noget som helst om, hvor meget det faktisk hjælper med at fange terrorister. "Bare stol på os, ellers vinder terroristerne". Er det mon ikke lidt naivt?

Som du helt korrekt påpeger, er det ikke nødvendigvis det faktum, at der er overvågning, der er sværest for mig at acceptere. Det er mere USAs holdning om, at vi behandler egne borgere efter nogle bestemte regler, men i andre lande aflytter vi som gale, gør som det passer os og snigmyrder folk med droner. Jeg er ikke fan af terrorister, men jeg synes bare, det er en smule problematisk, at vi er så rede til at tilgive visse lande alt uden videre.

Som jeg lige så en reference til et andet sted herpå, har Morten Messerschmidt endda kaldt USA en "lysende fakkel på himlen over retssamfund". For nu at sige det på amerikansk: Come on! Er vi så forblændede af Hollywood?

Men for os som IT-folk er der en helt anden vinkel på det, som har været mig på sinde længe. Hvor meget kan vi stole på de services, der stilles til rådighed, specielt i andre lande som for eksempel (men ikke udelukkende) USA? Hvis man bruger cloud computing, hvordan kan man så være sikker på, at firmaets hemmeligheder ikke bliver lækket til uvedkommende?

Jeg har ikke de helt store personlige hemmeligheder, så jeg beskytter mig ikke særligt godt. Men hvis jeg selv ejede en virksomhed, ville jeg godt nok beskytte mig ret hidsigt.

  • 2
  • 0
#6 Tommy Bell

Der skal ikke rodes i mit data, uanset om vi så fanger 4 forbrydere om året, og de derfor ikke kan gøre noget skidt. Det er ikke prisen værd at kriminalisere samtlige borgere og invadere privatlivet.

Det der med at "det er jo ikke så slemt, jeg har intet at skjule", det fører kun et sted hen.

Det er en skidt retning, fordi inden længe, så er det ikke kun ens data der skal haves adgang til, så er det også ens tanker (Ja ja, paranoidt, men med mere og mere teknologi der båder læser tanker til at styre muse osv. så kommer det jo nok på et tidspunkt).

Jeg har nu også min tvivl om det overhovedet har en effekt, folk som Breviek blev ikke stoppet, han lagde oven i købet hans information på nettet. Så folk der vil noget skidt, dem ville jeg formode nok skal sørge for ikke at dele ting over Skype, mail og sms, og ikke ligge ting på dropbox, SkyDrive og hvad vi ellers har.

Posten er jo stadig hellig, omend lidt langsommere.

https://en.wikipedia.org/wiki/Martin_Niem%C3%B6ller

First they came for the communists, and I didn't speak out because I wasn't a communist. Then they came for the socialists, and I didn't speak out because I wasn't a socialist. Then they came for the trade unionists, and I didn't speak out because I wasn't a trade unionist. Then they came for me, and there was no one left to speak for me.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere