ken mathiasen bloghoved blog

Ungdommen er ikke flabet - bare nysgerrig

Den nye generation gymnasieelever har en moderne tilgang til det etablerede system og alle dets skrevne og uskrevne regler.

Når man som ny gymnasielærer kommer ind fra gaden (i mit tilfælde efter 20 års erfaring fra det private erhvervsliv) skal man lige tuners ind på omgangstonen og de unge mennesker.

Eksempel: I en pause kom jeg ind i et kemi-lokale på skolen for at lede efter en bog. I lokalet sidder der en elev på bordet med fødderne behageligt placeret på hendes stol.
Hun sidder der i al sin ungdommelige pragt. Hun nikker ”goddag” til mig - og jeg hilser igen. Hun smiler positivt imens hun spiser en yoghurt med en teske. Jeg fortæller hende, at det ikke er tilladt at spise i kemilokalet, hvortil hun (i mens hun fortsætter spisningen) spørger oprigtig og interesseret: "Nå - må man ikke spise herinde - nej hvor sjovt - hvordan kan det være?"

Illustration: Privatfoto

De unge er positive og venlige (ikke ondsindede), men kender ikke ligeså mange regler som de ældre (foto Ina Hall)

Når jeg efterfølgende tolker på situationen, tror jeg hendes umiddelbare tanke var "Det var da interessant - det har jeg ikke stødt på før - er der steder på skolen, hvor man ikke må spise...?"

Hun er på ingen måder autoritetstro og efterkommer ikke min henstilling. Hun forstår slet ikke, at det er en indirekte ordre og i alt hendes naivitet, følger hun bare sin nysgerrighed. Lektor Blomme (Frits Helmuth i "Det forsømte forår"), ville have rykket hendes øre af for at sidde på bordet og det andet øre af, for ikke at imødekomme henstillingen - hvorefter han havde sendt hende hjem i en uge.

Der er heldigvis sket meget siden 60'erne.

Som den moderne underviser jeg er, forklarede jeg hende roligt om bevæggrundene for reglerne (den uheldige kombination af kobbersulfatrester på kemi-bordene og indtagelsen af yoghurt). Det skal dog i parentes bemærkes, at jeg lige nåede at tælle til ti før jeg åbnede munden.

Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Morten Jensen

Tak fordi du var tolerant :) Det var den helt rigtige måde at håndtere dén sag på efter min mening.

Hilsen en ikke-helt-ung, men meget uautoritær Morten Jensen.

  • 7
  • 0
Rolf Bjerre

Jeg er super glad for at få opdateringer på ungdommen. Vil gerne have du bliver ved.

Hilsen en ikke-helt-ung, men meget maget uautoritær Rolf Bjerre

  • 2
  • 1
Cristian Ambæk

Mit spørgsmål er om der inde i kemi lokalet er skiltet med at man ikke må spise derinde? Samt en begrundelse om hvorfor, som er let forståelig.

Eller om eleverne forklares i begyndelsen af skole året at man ikke må spise i lokalet? Samt igen hvorfor.

er der måske kobbersulfatrester på fingerne.

Tjo jeg ville da formode at hvis der er rester på bordene må der også være rester på fingrene hvis man rør ved dem. Samt bøger, noter, ærmer og hvad bordene ellers har kontakt med.

  • 0
  • 0
Daniel Gertsen

Min erfaring, baseret på min tid som ansat i it-afdelingen på en handelsskole for ca. 4 år siden, siger mig at mange af de unge er provokerende, konfliktsøgende og destruktive.

Alt hvad der ikke var boltet fast blev stjålet eller ødelagt. Og selv hvis det var boltet fast, blev det måske ødelagt alligevel.
Eksempelvis formåede nogle elever engang at flå en radiator ud af væggen, såvel som at smadre lukkemekanismen i ikke blot ét men hele 4 vinduer i samme lokale.
Hvorfor? Fordi de kunne. Eller hvem ved. De gjorde det i hvert fald. Tit.

Og de var pisse ligeglade med at nogen sagde noget eller venligt forklarede hvordan man bør eller ikke bør opføre sig.

Alle strøm og netværkskabler der ikke var mindst 3 meter over gulvniveau, blev rutinemæssigt trukket ud. Og selv højt oppe skete det alligevel ofte.
Og alligevel brokkede de sig over at der var dårlig wifi dækning i de selvsamme afdelinger... Go figure...

Skufferne i optiske drev i computerne blev flået ud. Optiske sensorer i musene blev fyldt med tyggegummi. Taster på tastaturer blev fjernet eller byttet rundt konstant.

osv. osv.

Det var langt de færreste der havde en positiv og nysgerrig tilgang til tingene, som beskrevet her i artiklen.

Og det var ikke engang en skole i et slumkvarter eller noget, og det var ikke fordi der var overvejende mange tosprogede elever.
Det var ganske almindelige elever.

Men de opførte sig som idioter.

Sorry det blev lidt negativt, men det er nu engang hvad jeg oplevede.

  • 0
  • 0
Ken Mathiasen

Æv - træls at høre Daniel. Det er altid farligt at generalisere som jeg gør. Jeg kender også nogle lømler (men heldigvis ikke så destruktive som det du har oplevet). Jeg underviser i Sønderborg (STX 1000 elever på skonen) - vi låser ikke dørene i frikvarterene. Det gør man på Kolding HF og VUC hvor jeg også kommer. Men her i denne sommer (gymnasiesupplerende sommerkursus) har jeg argumenteret for at vi ikke låser - og det virker tilsyneladende. Der er kun tre klasser så det er nemmere for os at overskue eleverne - indtil videre har vi ikke haft problemer. Eleverne er dårlige til at rydde op og ærgre mig at f.eks. pantflasker ryger i skraldespanden, men vi har ikke problemer med hærværk.

  • 0
  • 0
Ken Mathiasen

Hej Carsten - Skolen lider af kronisk lokalemangel. Jeg underviser matematik i kemilokalet (ikke i kemi laboratoriet). Lokalet er ulåst, men glasskabe med kemikalier i, er aflåst. Fysiklokalet er aflåst - bl.a. fordi laserpenne til bølgeforsøg (bølgelængde kontra afbøjningsvinkel) forsvinder.
I kemilokalet er det læreren der gennemfører forsøg. Jeg kender ikke kemilærerenes hygienje regler - jeg er sikker på at det er i orden (vask af hænder og aftørring af borde osv som du også angiver). I et værksted må man ikke spise på arbejdsbordene - det samme gælder her. For god ordens skyld.
Jeg medtog eksemplet for at illustre elevens tilgang til regler og autoriteter.

  • 0
  • 0
Steffen Villadsen

-Daniel
De overgreb du nævner kan jeg i hvert fald genkende fra HTX (2001-04).
En del elever havde en forudindtaget holdning til at det var kedeligt og af og til blev skuffen hevet ud af optiske drev el. lign.

Min nabo er IT-ansvarlig på en teknisk skole og jeg kan høre det samme gør sig gældende.

Tror ikke det er helt ualmindeligt i den alder, men det er meget afhængigt af kulturen/miljøet.

  • 0
  • 0
Henrik Mikael Kristensen

Hærværk: Jeg kan ikke rigtigt genkende det fra min tid på HTX i 1991-1994. Vi havde for travlt med at studere.

Der kunne godt være nogle, der kedede sig, og fandt det morsomt at spille hård fodbold i klasselokalet med nedhængende lysstofrør, og noget undervisning gik simpelthen op i hat og briller, og det var helt bestemt afhængigt af underviseren. Men vores teknik og IT var helligt.

Måske er elevkompositionen anderledes idag.

Det er også en alder, hvor man er ved at finde ud af, hvem man er, og så skal der prøves nogle grænser af.

Måske er der også flere unge idag, der ikke ved hvad de skal bagefter, fordi de måske har fået at vide, der ikke er noget arbejdsmarked til dem, og derfor ikke har noget ambitionsniveau om videreuddannelse. Det havde de fleste af os nu alligevel dengang tilbage i 90'erne.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere