Undgå faldgruberne i "Teknisk gæld"

Begrebet teknisk gæld er hyppigt brugt for at få prissat dårlige beslutninger i forbindelse med ændringer i it-systemer. Hvert brud på systemets konceptuelle integritet, hver leaky abstraction, hver hurtig genvej og alle de andre imperfekte beslutninger, der efterlader systemet i en dårligere stand, end it-afdelingen ville foretrække det, bidrager til den tekniske gæld.

Formålet med at bruge begrebet er synliggørelse over for forretningen af konsekvenserne er ved at tage kortsigtede beslutninger i stedet for langsigtede, strategiske beslutninger. Ikke nødvendigvis for at tage parti for langsigtede perspektiv, men for at belyse omkostningen på længere sigt ved at tage en genvej her og nu. Omkostningen til at få it-systemet rettet op på et senere tidspunkt kaldes så for teknisk gæld. Ofte kan der være gode grunde for at tage genveje her og nu, specielt hvis det er vigtigt at komme hurtigt til markedet. Nogle gange kan det faktisk betale sig at sætte sig i gæld.

Formålet har min sympati, og begrebet er godt valgt til at illustrere en svær problemstilling med en sprogbrug, som aftvinger respekt hos beslutningstagerne. For gæld skal tages alvorligt. Gæld er en sag for økonomichefen og flertallet af IT-chefer refererer til økonomichefen. Langt de fleste økonomichefer er med i direktionen, så brugen af teknisk gæld er oplagt til at komme i dialog med de rigtige mennesker. Men pas på faldgruberne.

Er teknisk gæld en rigtig gæld?
Formålet ved at kalde det for gæld, er jo ønsket om at folk med ansvar for økonomi skal tage den type gæld lige så alvorligt som egentlig økonomisk gæld. Holder begrebet teknisk gæld så til en nærmere analyse? Nej, det gør det ikke.

Gæld defineres typisk som en fremtidig økonomisk forpligtigelse, der skal indfris, evt. på en given dato, og som typisk oppebærer renter.

Gæld skal derfor betales tilbage. Den kan muligvis omlægges eller refinansieres men i sidste ende skal den altid betales. Man kan ikke få den til at forsvinde af sig selv. Hvis forpligtigelsen ikke overholdes, står domstole, fogeder og politi klar til at gribe ind. Derfor skal den tages alvorligt.

Teknisk gæld er knapt så fast i kødet. Tage for eksempel et lokalt økonomisystem som er blevet misligholdt i flere år med quick-fixes og lappeløsninger. Den tekniske gæld er enorm og større ændringer vil være overordentligt dyre at gennemføre. Hvad sker der, i det øjeblik hvor det nye koncernøkonomisystem erstatter det gamle lokale system? Den tekniske gæld forsvinder ud i den blå luft.

En portefølje-manager i en stor dansk virksomhed fortalte mig, at han faktisk gik efter at sikre, at der kun blev foretaget quick-fixes og lappeløsninnger i systemerne efter de første 3-4 år var gået. Systemerne fik dermed fik oparbejdet teknisk gæld. Når så systemets livscyklus var ovre, blev det erstattet af et nyt og bedre. Sådan opfører man sig ikke hvis der var tale om en rigtig gæld, for så var aben flyttet med.

Andre forskelle mellem rigtig gæld og teknisk gæld er:

  • Teknisk gæld kan opstå helt af sig selv efterhånden som virkeligheden og forretningens behov ændrer sig - det gør rigtig gæld ikke
  • Ved rigtig gæld løber renterne uafvendeligt på. Ved teknisk gæld betales renterne kun ved ændringer af systemet
  • Teknisk gæld kan ikke valideres af ekstern part med simple metoder, fx en revisor. Her er der typisk kun én part, der opgør gældens størrelse og kun en part, der kender nok til forholdene, til at vurdere om størrelsen er rigtigt opgjort. Det er it-afdelingen. Derfor kan en opgørelse over teknisk gæld være svær for forretningen at stole på til samme niveau som man typisk vil kunne stole på økonomital.

Om det sidste punkt skal jeg huske at sige, at man som virksomhed kan få en ekstern part til at lave review af systemerne (mine kollegaer har lavet et par stykker) og en vurdering af det vedligeholdelsesmæssige efterslæb på systemet. Det sker ofte når man står overfor at lave større investeringer i systemet, skifte til et nyt eller blot vil have, at systemerne er supporterede helle vejen ned igennem stakken. Her, hvor der er konkrete scenarier at vurder op imod, giver det mening. En generel vurdering af gældens størrelse vil derimod være noget usikker.

Man kan altså forvente, at teknisk gæld vil blive mødt med en vis skepsis hos en økonomichef. Ja, faktisk hos alle, der har reelle tal i kroner og ører at bekymre sig om, fx system-ejeren. Hvis du er uheldig, bliver dine tal betragtet som matadorpenge med en meget løs kobling til den rigtige verdens økonomiske realiteter.

Sådan bruger du teknisk gæld

Ovenstående betragtninger invaliderer dog ikke begrebet teknisk gæld. I stedet peger det på nogle begrænsningerne i hvad du kan bruge det til.

Mit bud, er at begrebet er aller mest velegnet til vurdering af systemer som har en lang rest-levetid og hvor det ikke er et reelt alternativ at bulldoze det inden for en overskuelig fremtid. Her har begrebet en fin rolle at spille.

Beskriv den tekniske gæld uden at puste beløbet op. I stedet for at indregne potentielle problemer i gælden, bør du supplere med en risiko-log til at belyse de risici, der jo reelt ligger i et ældre, knopskudt system. En redelig risikolog vil hjælpe dig bedre end en løs vurdering af den tekniske gæld. Du kan også arbejde med at opstille scenarier for hvordan forretningen ændre brugen af systemet og opstille økonomi i den forbindelse.

Ward Cunningham, som bl.a. Martin Fowler har omtalt som fadder til teknisk gæld, holder fast i, at det blot er en metafor, som kan bruges i kommunikationen med andre, eksempel forretningen. Han har helt ret, derfor skal du være opmærksom på, hvornår metaforen ikke holder, og om den måske kan være decideret kontraproduktiv.

Hvis du skal kommunikere noget, der minder om "teknisk gæld" med en økonomichef eller tilsvarende, så vil jeg nok anbefale at bruge for eksempel "udskudt vedligehold". Det kan en økonomiansvarlig relatere sig til, fordi han ofte også har ansvaret for firmaets bygninger og bl.a. derfor har den type overvejelser inde på livet.

Det er mit indtryk, at teknisk gæld bruges i en del organisationer, både private og offentlige. Bruges det i din virksomhed og, hvis det gør, er du stødt ind i de samme overvejelser som jeg er?

Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Morten Christensen

Det er ikke altid (eller måske hovedreglen) at renten af teknisk gæld skrives på hovedstolen.

Den tekniske gæld betyder, at det er dyrt at udvikle systemet så det fortsat opfylder behovene.

Så enten betales der rente løbende på grund af for dyr videreudvikling, eller på grund af for dårlig funktionalitet.

  • 1
  • 0
Nino Wael

Lidt komisk, at lave et system som man på forhånd allerede har dødsdømt til at drukne ved at undlade at lave vedligehold, tænk hvis man designede noget som kunne vedligeholdes for mindre og holde længere tid. Omvendt passer det meget godt på at mange investeringer skal have en ROI på 3års tid, og hvad der kommer derefter er så ligemeget. Så starter vi bare noget nyt op.

Teknisk gæld er som du skriver et fiktivt begreb, en pædagogisk måde at få "mindre" tekniske personer til at forstå at huset har brug for at blive malet og støvsuget.

Noget som mange mindre tekniske personer ikke forstår.

  • 1
  • 0
Claus Mølgaard Jensen

.... at der i denne udmærkede artikel er en nuanceret tilgang til Teknisk Gæld. Jeg er meget enig i Peter Nørregaards betragtninger. Hos GoApplicate har vi i en årrække brugt Teknisk Gæld som model for italesættelse af et problem med vedligeholdelse af centrale forretningskritiske applikationer i danske virksomheder. Til denne evaluering benytter vi en Teknisk Gæld Analyse så giver virksomhederne et godt - men naturligvis ikke eksakt - beslutningsgrundlag.

  • 0
  • 1
Lars Lundin

Den tekniske gæld betyder, at det er dyrt at udvikle systemet så det fortsat opfylder behovene.

Nej, det er ikke (hele) pointen. Tænk på den vigtige sammenligning med en rente på en økonomisk gæld.

Du tager netop en bevidst og rationel beslutning om at optage et lån til en given rente, fordi du opnår en nettofordel ved at få adgang til pengene med det samme, mod at betale en rimelig rente senere.

På samme måde kan du tænke på teknisk gæld: "Hvis jeg skyder følgende genvej nu, så skal jeg huske at ordne X omkring tidspunkt Y".

På samme måde som den økonomiske rente er prisen for at få noget nu, så er den tekniske gæld een, man hver gang bør vurdere fordele og ulemper ved.

At aldrig acceptere teknisk gæld, er det samme som aldrig at låne penge. Hvad angår penge, så kan det betyde den væsentlige forskel på at være eller ikke at være husejer.

  • 0
  • 0
Jesper Louis Andersen

Et af problemerne med gæld som begreb er at du i finansverdenen kan optage gæld midlertidigt mod at du har en mulighed for at operere her og nu.

Et bedre begreb er at det er en "unhedged call option."

Ideen er at hvis jeg laver en hurtig løsning nu, så har det muligvis den konsekvens i fremtiden at det kommer til at stå i vejen for andre ændringer man kunne ønske sig at lave på systemet. Og de senere ændringer får dermed en langt højere pris end forventet. Derfor er det en fordel at hedge i den forstand at man her og nu sikrer sig et vist niveau, så man ikke senere render ind i den langt højere pris.

Her er "pris" som regel "udviklingstid", så slutresultatet kan være at udviklerne mister kontrollen over projektet og ikke kan rette det til i tide. Det gør at konkurrenter kan ende med at løbe med hele kagen.

http://higherorderlogic.com/2010/07/bad-code-isnt-technical-debt-its-an-...

Om det så er en bedre beskrivelse som finansfolk forstår, det lader jeg stå hen i det uvisse.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere