Jesper sandal header

Undgå evalg: Find den bedste algoritme til optælling af papirstemmer

En exit-poll blandt vælgere i Region Hovedstaden efter valget i tirsdags ville med stor sandsynlighed have vist et flertal for at stemme elektronisk. Og blandt de valgtilforordnede ville resultatet nok være omkring 101,2% for elektroniske stemmesedler (fintælling mangler).

For dem, der tirsdag besøgte en stemmeboks uden for Region Hovedstaden, er det nok lige på sin plads med en forklaring. Vælgerne i regionen skulle nemlig slås med et stort gult uhyre af en stemmeseddel, hvor der var så mange partier, at der ikke var bogstaver nok i alfabetet (X er åbenbart ikke gyldigt som listebogstav).

Resultatet var en stemmeseddel, som var en meter lang og så bred, at den kun lige akkurat kunne lirkes ned i stemmeurnerne på det afstemningssted, hvor jeg var valgtilforordnet. Kandidaterne var fordelt på tre spalter, og det gik ud over overblikket.

De enorme stemmesedler var en udfordring i løbet af dagen, når vælgerne kæmpede med dem i stemmeboksene og med at få dem ned i de propfyldte valgurner, men den største var optællingen.

Stemmesedlerne til kommunalvalget blev hurtigt fordelt i partibunker og talt op. Den algoritme viste sig imidlertid ikke at skalere effektivt til regionsrådsvalgssedlerme.

Jeg forsøgte at udtænke en god algoritme, men nu vil jeg lægge opgaven ud til crowd-sourcing blandt Version2-læsere, som uden tvivl har mere erfaring med at designe sådanne systemer.

Krav til algoritmen

Det skal være muligt at lave en efterfølgende omtælling, hvis antallet af optalte stemmer ikke svarer til antallet af udleverede stemmesedler.

Det skal være muligt at få antallet af stemmer på hvert parti, og det skal være muligt at få antallet af personlige stemmer på hver kandidat.

Der skal tages hensyn til optælling af blanke og ugyldige stemmer.

Sådan foregår optællingen i dag

Valgurnen tømmes på et bord. De valgtilforordnede folder stemmesedlerne ud og lægger dem i bunker for hvert parti, blanke stemmer og ugyldige stemmer. Derefter bliver bunkerne optalt hver for sig.

Når antallet af optalte stemmer er inden for en tolerabel margin i forhold til antallet af udleverede stemmesedler, bliver stemmesedlerne pakket og forseglet. Stemmesedlerne bliver dagen efter optalt igen på rådhuset, hvor de personlige stemmer optælles.

Udfordringer

Metoden har nogle begrænsninger, som ikke er helt ulig dem, man kan finde, når man skal skalere et it-system.

Stemmesedlernes størrelse: Jo større sedler, jo mere bordplads kræver det at sortere dem. Jo større bord, jo større fysisk afstand er der mellem bunkerne, så hvis en tilfordnet skal lægge først én seddel på liste A og derefter én på liste Å, så skal der tages adskillige skridt.

Antallet af partier: Antallet af bunker, der skal sorteres til, svarer til antallet af partier. Det lyder til forladeligt med en lineær skalering, men det tager tid for et menneske at lokalisere den rigtige bunke. Især når der er så mange bunker, at man er nødt til at have flere borde i brug.

Vi havde bunkerne i alfabetisk orden, hvilket ikke nødvendigvis var den optimale fremgangsmåde.

Finde krydset: Med en stor stemmeseddel med mange kandidater er der også mange steder, der kan sættes kryds. Selvom der var en firkant, hvor man ideelt skulle sætte sit kryds, var der desuden mange, som satte et utvetydigt og dermed gyldigt kryds på linjen med partinavnet.

I praksis tog det lang tid at verificere, at en stemme var blank. Til regionsrådsvalget var der et forholdsvis højt antal blanke stemmer. Da man minutiøst måtte se på alle kandidater for at se, om der var et kryds, kunne det tage to tilfordnede op til ét minut at verificere en blank stemmeseddel.

Begrænsninger

Der findes selvsagt kun ét eksemplar af hver stemmeseddel. Vi havde cirka 2.200 stemmer til hvert af de to valg.

Der er et begrænset antal tilforordnede. Vi var i alt cirka 15, som skulle optælle begge valg.

En tilforordnet, som er kandidat, må desuden ikke optælle stemmer for sit eget parti.

Vores ad hoc-løsning

Vi havde begrænset bordplads, og opgaven med at folde de store stemmesedler ud var en opgave i sig selv. Derfor lod vi én gruppe folde stemmesedler ud og lægge dem i bunker til efterfølgende sortering.

Da vi kunne se en tendens i stemmerne, lod vi den samme gruppe foretage en grovsortering, hvor de så stemmesedlerne igennem for krydser ved de tre største partier, mens resten blev afleveret til finsortering.

Først da alle stemmer var sorteret, talte vi dem op. Samtidig blev stemmesedlerne bundtet i bundter på 25, som blev samlet i større bundter på 100 stemmesedler.

Selvom antallet af stemmesedler var det samme for regionsrådsvalget og kommunalvalget, så tog optællingen af regionsrådsstemmerne mere end dobbelt så lang tid. Formentligt undtagen i Københavns Kommune, hvor stemmesedlen til kommunalvalget var endnu mere omfattende end regionsrådsvalgsedlen.

Hvordan kunne vi have gjort det bedre?

Kommentarer (63)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Bøgelund

(X er åbenbart ikke gyldigt som listebogstav)

Dette er fastlagt i Lov om kommunale og regionale valg:
"§ 34. Kandidatlister, der ikke er omfattet af reglerne i § 33, tildeles en af de bogstavbetegnelser, der ikke er forbeholdt efter reglerne i § 33, stk. 2. Bogstavet X kan dog ikke tildeles nogen kandidatliste."

Argumentet skulle være, at bogstavet "X" kan forveksles med et kryds, som er det tegn man skal sætte for at markere sit valg.

  • 3
  • 0
Jesper Kildebogaard

Jeg kan huske fra tidligere debatter på V2 om e-valg, at brugen af vægte i den første optælling har været oppe og vende. Er det i praksis en gangbar forbedring? Ville det kræve 1 meter lange vægte, som ville være dyre i indkøb og kun blive brugt til valg?

  • 0
  • 0
Andreas Bach Aaen

På mit stemmested var det 5 valgborde. Jeg måtte stå i kø i ca. 40 minutter for at stemme ved bord 3. De øvrige borde kunne man stort set gå direkte til.
Der er altså lavet en uheldig algoritme for uddeling af valgborde på valgkortene. Det er tilsyneladende baseret på adresser. Det betyder, at veje hvor beboerne har en høj erhvervsfrekvens all kommer til at stå i kø klokken 17 og frem, mens valgborde tildelt veje med beboere uden for arbejdsmarkedet får en bedre fordeling i løbet af dagen - og måske flere sofavælgere.

En bedre algoritme ville være på sin plads her. F.eks. tilfældig, ud fra fødselsdag, ud fra navn, ...

Igen det kan være overkill at lave elektronisk assisterede valgborde for at løse det køproblem jeg oplevede. En banal og bedre algoritme kunne løse det.

  • 4
  • 2
Brian Jacobsen

Et hurtigt skud fra hoften.

Stil de tilforordnede på en lang række med de (forventede) mindste partier først og de største til sidst. Afstanden er cirka en armslængde. Foran hver tilforordnede er der plads til et partis stemmesedler.

Alle urnerne samles i ved siden af den første i rækken og hver stemmeseddel tages op og gives til den første tilforordnet, som checker om der er afgivet stemme på hans/hendes parti eller kandidater. Hvis ja lægges stemmesedlen foran den tilforordnet. Hvis nej gives sedlen videre til den næste i rækken.
Vedkommende der tager stemmesedler op af urnerne skal bare gøre det så hurtigt som muligt og give dem videre.
På den måde burde (ideelt) mange (afhængig af stemmefordelingen) tilforordnede hele tiden have en stemmeseddel i hånden hvor de kun skal se på det samme (forholdsvist lille) område hver gang. Desuden skal de ikke flytte sig fysisk. De stemmesedler, der ikke bliver lagt foran en tilforordnet er enten blanke eller ugyldige og ender en stor bunke bagest.

Om det går hurtigere må komme an på en prøve :-)

  • 11
  • 1
Morten V. Christiansen

Vi var dobbelt så mange personer om 5 gange så mange stemmer. Hård nat. Og vi kom ikke igennem.
Umiddelbart tror jeg det største problem er den tid det tager at "fortolke" en stemme. Er der et kryds. Er der kun et kryds. Det tager lang tid. At stemmesedler i den størrelse ikke er lette at bakse rundt med, gør det ikke nemmere.
Det får mig til at tro, at fokus bør rettes mod stemmeseddel design, så det bliver hurtigere at fortolke dem. Eller måske kunne maskinel aflæsning hjælp. Ikke maskinel optælling, men en maskine, der kunne give de tilforordnede et hint om, hvor krydset er. Jeg føler det som om jeg har læst "find Holger" i otte timer i træk.

  • 5
  • 0
Peter H. Rankin Hansen

Valgkort behandles som en form for hulkort.

1: Man placerer stemmesedlen i valgmaskinen og trykker på en knap, hvorefter valgmaskinen stanser et hul i stemmesedlen ud for det valgte parti/kandidat. Af hensyn til valghemmeligheden, foretages der ingen registrering på det tidspunkt.

2: Vælgeren kontrollerer at hullet er stanset korrekt. For svagtsynede kan stemmesedlen evt. placeres under en Fresnell linse.

3: Stemmesedlen kommes i urnen, der bunker kortene pænt. Af hensyn til valghemmeligheden, foretages der ingen registrering på det tidspunkt.

4: Ved optælling føres stemmesedlerne (evt. manuelt) videre til optællingsmaskinen, der optisk aflæser hullerne og registrer hvem der er stemt på. Samtidig sorteres stemmesedlerne i bunker, en for hver mulighed.

5: Ved kontrol, stikkes en pind gennem bunkens hul. Er der hul hele vejen igennem, er kortene sorteret korrekt og eftertælling er nem. Er der ikke hul igennem, skal der ske en omtælling. Grov kontrol af optællingen kan ske ved at veje hver bunke.

Ved at benytte denne fremgangsmåde, bevarer man alle fordele ved stemmesedler på papir, incl. valghemmelighed og nem verifikation/optælling, og får samtidig alle fordelene ved elektronisk registrering, uden ret mange muligheder for fusk med resultaterne.

  • 7
  • 2
Thomas Jensen

På mit stemmested var det 5 valgborde. Jeg måtte stå i kø i ca. 40 minutter for at stemme ved bord 3. De øvrige borde kunne man stort set gå direkte til.

Er det der med borde ikke bare et levn fra fortiden, hvor de tilforordnede skulle slå op i lister på papir for af afkrydse, at nu havde den og den stemt? Idag kan - og bør - det jo gøres smartere, ved at den tilforordnede scanner stemmesedlen og registrerer det på en computer. Sådan foregik det der hvor jeg stemte i Horsens, og umiddelbart ser jeg ingen problemer i den løsning, men kun fordele.

  • 4
  • 1
Jesper Stein Sandal

Det er et fint forslag til en pålidelig metode, men man får potentielt en stor gruppe tilfordnede, som ikke får mange sedler mellem hænderne, men bare sidder og venter. Derfor er det fristende at forsøge at parallelisere.

  • 1
  • 0
Jacob Andersen

Interessant forslag. Men præmissen holder ikke helt, idet du glemmer at mindst en af dem, der behandler stemmesedlen stadig vil skulle tjekke, at der kun er ét kryds (at den er gyldig). Det kan så være enten den, der tager den op af urnen, eller den, der lægger den i en bunke. Så man kan ikke helt nøjes helt med kun at se på et afgrænset område af sedlen.

Med hensyn til parallelisering, som Jesper nævner, kunne man måske løse det ved at organisere bordene i en rundkreds og så have en urne/bunke af usorterede stemmesedler ved hver optæller. Så kan man tage en ny seddel herfra hvis flowet fra sidemanden går i stå.

I øvrigt tænker jeg at et kryds med en blød blyant må være noget af det sværeste at identificere. Et stort fedt kryds med en tusch - eller et klistermærke i pang-farver må da gøre optællingen lettere...

  • 1
  • 1
Brian Jacobsen

Tanken er at fordi det største parti står til sidst vil den tilfordnet også skulle bruge mest tid på at lægge stemmesedler på bordet, mens den tilfordnet for det mindste parti (som står forrest) skal bruge mest tid på at give stemmesedler videre. Desuden vil det også tage længere tid at checke alle kandidaterne for et stort parti i forhold til et ille parti.
I princippet burde der hele tiden være 5-10 stemmesedler som bliver aktivt kontrolleret, kald det parallelt hvis du synes.

Hvis det største parti får 33% af stemmerne skal hver tredje stemmeseddel ned til den sidste i rækken.

At skulle flytte sig fra A til B (lokationsmæssigt, ikke politisk :-)) giver også noget 'vente'/spildtid, som du nævner i artiklen.

Men igen, et er teori og noget andet er praksis.

  • 1
  • 1
Brian Jacobsen

@Jacob

Du har ret. Der er ikke noget check for mere end et kryds.

Hvis vi antager er der ikke er "mange" med flere krydser, kan metoden bruges til en hurtig optælling, men ikke den kan ikke stå alene.

Tilbage til tegnebrættet :-)

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Man kan i første omgang sortere efter hvilken af de tre "fløje" (de tre dele, som sedlen foldes i) på sedlen, der er lavet kryds (inklusive en bunke til blanke sedler). De lægges på hvert sit bord. Bag ved de tre borde står nogle andre, der sorterer efter partier og checker om der evt. er mere end et kryds. Hvis et parti strækker over to fløje, samles bunkerne fra to borde til sidst.

Ved at opdele efter fløje sikrer man nogenlunde ligelig fordeling af antallet af krydsmuligheder, hvor en primær opdeling efter parti gør nogle bunker meget større end andre.

Men for at gøre lokalisering af krydset og check for multiple kryds hurtigere burde man bruge kraftigt farvede (f.eks. røde) penne til markering i stedet for grå blyanter. Det kunne sagtens være farvekridt eller -blyant, hvis man ikke stoler på tusch.

  • 4
  • 1
Peter H. Rankin Hansen

De har prøvet rigtig meget, men også skåret mange forkerte hjørner.

Humlen er størrelsen/kvaliteten/formatet af papiret. Er sedlen for "flimsy", så falder metoden til jorden med et hult brag.

Endnu en fordel ved min foretrukne metode, er at den kan laves fuldstændig mekanisk, hvis det ønskes, samt at backup-løsningen for en elektronisk maskine, er en simpel manuel hugpibe.

  • 1
  • 0
Morten Siebuhr

Hvad med at udskrive en konkurrence derom?

Så kan folkeskolen/gymnasier/dataloger/hackerspaces/ingeniører og så videre se hvem der kan komme på det bedste system;

  • Stemmesedler er en PDF-fil der printes på en stak A3-papir (tilfældigt genereret, trænings/test-sæt eller hvad nu). Simulerer nogenlunde effektivt de fysiske omstændigheder.
  • Upload en uredigeret video med sorteringen - så kan teknik og timing nemt observeres.

Måske noget med at opdele i kategorier alt efter brug af maskinel/realisme/...

  • 2
  • 0
Benjamin Krogh

En lavpraktisk mulighed er også at skifte kuglepennen ud med en fed tusch, hvor blækket er fluorescerende i UV lys. Det vil få krydserne til at fremstå meget klart under en UV lampe*.

Hvorfor skal man egentligt sætte krydser? Kunne man ikke nøjes med et felt, og blot skrive en 3-4 cifret kode på sedlen, ligesom når vi stemmer på Allan fra Vild med dans? En kæmpe poster i hver stemmeboks og koderne vil kunne identificeres ret hurtigt.

  • Antaget at man ikke bliver sindssyg af at sidde under UV lys en hel aften.
  • 0
  • 0
Martin Nielsen

I en by som København, hvor der er over 460.000 vælgere, som får samme stemmeseddel(er), burde det være muligt at scanne stemmesedlerne og lade en computer analyserer resultatet.

I de tilfælde hvor det er en blank stemme eller computeren er i tvivl om krydset, vil stemmen blive overført til manuel behandling. Som vil foregå ved en computerskærm, hvor stemmesedlen kan ses. Derudover skal der overføres tilfælde stemmestedler, som er aflæst af systemet, men hvor den menneskelige sammenligning skal bekræfte at computeren har valgt at give stemmen til den rigtige person, liste eller pari.

Ulempen vil være hvis scannerne er for langsomme, men når de først er scannet ind, vil det være relativt nemt at analyserer dem på en server. Det vil inkluderer personlige stemmer.

Hvis der er 100 scannere og de hver kan scanne 6 stemmesedler i minuttet, vil det tage ca. 5,5 timer for 400.000 stemmesedler. Det vil sige 11 timer, når der er to valg.

Dette vil kræve en ændring af stemmesedlerne, da der skal tilføjes nogle tjekpunkter på hvert billede, som softwaren skal genkende. Med dem kan softwaren tjekke om hele stemmesedlen er scannet samt hvilken vej stemmesedlen skal vende. Tjekpunkterne kan evt. blive live analyseret, så "ugyldige" stemmesedler bliver spyttet ud på forsiden igen og dermed ikke ender i bunken af scannede stemmesedler på den anden side.

  • 0
  • 0
Sune Vuorela

Jeg brugte første del af min tirsdag på at putte folk ind i stemmebåse og sidste del på at folde stemmesedler ud og havde derfor lidt ledig hjernekapacitet til at spekulere over denne udfordring.

Bemærk også at den er specifik for valg med meget store stemmesedler. Ved mindre stemmesedler eller færre valgmuligheder holder denne fremgangsmåde måske ikke.

Der er to udfordringer som ikke er så specielt algoritmeorienterede:
* Den enkelte 'processor' kan nogen gange tænke for meget selv og forsøger at lave systemet om for alle undervejs
* Der er ikke altid lige meget central styring på præcis hvad man skal gøre.

De to første ville jeg forsøge at løse med meget firkantede instrukser - og et 'fremmed' dedikeret team der kommer og gør klar fra kvart i otte til kvart over otte. Det de skal gøre klar til er følgende:

Der skal være en startstation hvis eneste opgave er at folde stemmesedler ud.
Derefter skal der være en eller flere kæder af stationer, sandsynligvis lidt i et 'træ'. Det er disse der er interessante.
Til sidst skal der være en slutstation der fanger alle småtingene.

Stemmesedler i disse valg er meget store, så en sorteringsstation har svært ved at have mange bunker liggende, lige som hvis man skal finde krydser over hele stemmesedlen kan det være svært.

De interessante mellemstationer har et input og 3 outputs. output 1 og 2 er to partier/lister. Output 3 er resten. Output 3 er samtidig input til næste station.

På Brønshøj Skole, hvor jeg var, ville jeg lade første niveau have liste A og liste B som output. Andet niveau have liste Ø og V som output. Tredje niveau, måske O og I. Fjerde niveau C og F.

Jeg ville lade der være flere førsteniveaustationer end andet niveaustationer og så videre.

Slutstationen skal have et langt bord hvor alle partier er markeret op, også dem der har andre outputs.

Derudover skal der allokeres en resurse til dobbeltcheck af blanke stemmer.

Vi var vist cirka 24 på Brønshøj Skole. Dem tror jeg jeg ville allokere således:

folde ud: 8
Niveau 1 (AB): 6
Niveau 2 (VØ): 4
Niveau 3 (OI): 2
Niveau 4 (CF): 1
Resten: 2
Dobbeltcheck af blanke: 1

Alle stationer, undtagen resten-stationen og folde ud, skal bare bestå af et bord pr mand hvor der er plads til 4 stakke med sedler.

Inden optællingen kunne det være rart at stakke sedlerne pænt, så hvis man kunne få et par lectrojogs til rådighed ville det gøre verden lettere.

Men det var cirka mit forslag til sortering til kommunalvalg københavn / regionsvalg hovedstaden.

/Sune

  • 4
  • 1
ab ab

Her er en banal idé, som jeg er overrasket over, at ingen endnu har tænkt over:

Man vælger sin kandidat/parti på en computer-/touchskærm og får printet en stemmeseddel ud, som kun indeholder navnet på partiet og evt. den kandidat, man har valgt at stemme på.

Herefter kontrollerer man, at det der printes ud er det samme, som man har valgt på skærmen. Når man er tilfreds, folder man den udprintede seddel sammen én gang, går ud af valgbåsen og lægger sin seddel i stemmeurnen.

Måske jeg skulle udtage et software-patent, inden nogen løber med den gode idé.

  • 2
  • 3
Erling Sjørlund

Niv. 1:
Udfoldning: Alle med et kryds i venstre side går i en bunke, resten i en anden.
Niv 2:
Venstrebunken fra Niv 1: Alle med kryds i toppen går i en bunke, resten i en anden.
Restbunken fra niv 1: Alle med kryds i midten går i en bunke, resten i en anden
Niv 3:
Venstrebunken fra niv 2 fordeles på de forskellige partier, hvis der er flere i venstre-området. Dette er første gang nogen bekymrer sig om andet end om der er et kryds i "deres" område eller ej. Tvivlsomme stemmesedler sorteres fra til efterbehandling.
Midterbunken fra niv 2 deles i dem med kryds i toppen og resten.
Restbunken fra niv 2: Deles efter om der er et kryds i højre kolonne eller ej.
Restbunken herfra er enten blanke eller muligvis ugyldige.

Med andre ord, det gælder om med et hurtigt blik at afgøre, om en stemmeseddel falder indenfor ens varme område eller ej, det er underordnet om den ser ud til at være gyldig eller ej. Herefter er der kun to muligheder, den opsamles eller den sendes videre til næste led. Det kræver ikke mere plads på bordet, end de tre bunker: Indgående, udvalgte og videregående, og det kræver minimal søgning efter krydserne.

Det svære ved det forslag er at få tilstrækkeligt styr på de tilforordnedes hang til at ville vurdere og forsøge at danne sig et tidligt overblik over, hvordan ens eget parti klarer sig. De skal heller ikke bekymre sig om, hvorvidt en stemme er gyldig eller ej. Er den klart og tydeligt i området man sprteres ud, skal den godkendes, er der tvivl skal den videre.

Der er kun to steder hvor der sker en validering. Når den sidste restbunke skal gennemgås og når den sorterede stemmeseddel skal i partibunken eller evt. sendes til vurdering. Alle andre led skal holde sig til så hurtigt som muligt at sortere.

  • 1
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

Ikke at det skal forhindre at man i øvrigt forsøger at optimere opgaven, men det hele ville jo blive en del nemmere hvis der ikke var så mange partier opstillet. Ville det være for meget at forlange at man skal samle 1000 underskrifter for at stille op til regionsrådsvalget, og 100 til 500 alt efter kommunens størrelse for at stille op til kommunalvalget?

  • 0
  • 3
Morten V. Christiansen

"Samlebåndsmodellen" er i virkeligheden den officielle anvisning fra valgmyndighederne. Dog sådan, at man forsøger først at identificere stemmer fra det formodet største parti på valgstedet, derefter det næststørste o.s.v.
Jeg ved ikke hvor mange, der gør det sådan i praksis, men ud på natten, når man er gået kold, er det noget man kan klare nærmest mekanisk.
Når man har sorteret, opdeles stemmerne i bundter af 50. Det er også tidskrævende. Bundterne verificeres, både mht antal og indhold. Dette er endog meget tidskrævende. I princippet arbejder man to og to, så de tilforordnede kan holde øje med hinanden. Det er vist næppe set i praksis. Man arbejder i teams eller alene, efter den aktuelle opgaves natur.

  • 0
  • 0
Anders Lind

Jeg har et forslag.

Løsningen:
1) Lad der være en tabel, valglisten, opdelt hhv. i partier, og ud for hvert parti et partibogstav.
2) Lad der under hvert parti være navnene på kandidaterne.
3) Ud for hvert kandidatnavn står der et fortløbende nummer, der starter med 1 og tælles op for hver kandidat.
Tallet nulstilles for hvert nyt partinavn, og starter derfor igen på ny med 1.
4) Tabellen hænger i stemmeboksen er lamineret eller lign. og indeholder fx en eller anden form for offentligt unikt valgstempel for dette valg, så det er muligt for alle at se, at dette er en officiel tabel, skabt til dette valg - dvs. der er ikke blevet fusket ved tabellen, hvis lamineringen er intakt og ej overstreget og stemplet på arket forefindes. Evt. kan teksten på tabellen være let farvet, så man kan se evt. forsøg på ændringer af tabellen eller lamineringen.
5) Vælgeren får udleveret ét ark, stemmearket, hvor der både er en liste af partibogstaver og en liste med tal for kandidaterne.
Hvert partibogstav og kandidattal er i listerne indrammet af kvadratiske kasser, der kan krydses af.
Stemmearket har også et unikt stempel eller lign. der kun er kendt af de få, der har lavet stemmearket, for at undgå snyd med stemmearket - dvs at nogen har snydt et ark med ind.
6) Vælgeren stemmer nu anonymt, og vælgeren sætter et kryds i hver kasse dvs. hhv. et kryds ud for partibogstav og evt. et kryds ud for kandidatnummer, eller stemmer blankt, hvis dette foretrækkes.
7) Vælgeren afleverer nu blot stemmearket.
8) Stemmerne optælles nu lettere, idet stemmearket fylder væsentligt mindre end de gammelkendte valglister.
9) Fx burde man kunne lave en hurtig optælling, hvor man har en form for arkfødder, hvori man kan sætte arkene for en hurtig digital optælling.
10) Herefter kan man lave den manuelle optælling, så der er menneskelige øjne på sagen ligesom nu. Selve denne proces burde være meget hurtigere, idet man så først sorterer efter parti, blank og ugyldige stemmer, men hvor man kan blive ved et bord og bevare overblikket. Senere kan de personlige stemmer optælles.

  • 0
  • 0
Anders Lind

Jeg indrømmer, at den umiddelbare tolkning af mit forslag vil kunne muliggøre mismatch af partibogstav og det rette antal kandidatnumre. Et parti kan have færre kandidater end et andet parti.
Så en lille ændring. I stedet for at have et stemmeark, der ser således ud:
[A] [B] [C] ... [Ø]

[1] [2] [3] ... [N] , N = sidste mulige ciffer (max kandidattal)
, så kunne man have stemmearket udformet således:
[A] [1] [2] ... [X]
[B] [1] [2] ... [Y]
[C] [1] [2] ... [Z]
...
, så vælgeren fx kan gå lodret og sige parti M og vælge vandret kandidat N, og hvor man ikke kan komme til at overflowe ved afkrydsningen ud for partiets kandidatnumre, da tallene er afstemt med antallet af kandidater ud for hvert parti.
Men stemmearket vil forblive overskueligt i størrelse.

Fordel - man kan evt give svagtseende en større udgave af arket.

Mht. blinde, så kunne man måske have en pen, der omformer stemmearkets bogstaver og tal til tryk i fingrene, så når den blinde vælger det parti og evt kandidat, så trykker den blinde, og der afsættes et kryds.
Måske hvert stemmested kunne have én boks med hovedtelefoner, hvor den blinde med fingrene på en knap kan trykke/dreje/vælge parti, hvor partiens navn og bogstav bliver sagt højt, og derefter læses partiets kandidater og deres numre op, hvorefter den blinde bruger valgpennen til at stemme med - ganske anonymt i valgboksen.

  • 0
  • 0
Sune Vuorela
  • 4
  • 2
Jens Peter Friis

Jeg har læst de mange indlæg .... jeg synes det er tankevækkende, at stort set alle bare forsøger at sætte strøm til gamle rutiner.

Politikkerne viger i forhold til at gøre de "gamle" valg digitale. De taler om bekymringer om sikkerhed, den personlige integritet og den demokratiske læring der ligger i det personlige fremmøde.

Helt uacceptabelt.

Jeg ved jeg ikke står alene med synspunktet om at vi burde kunne stemme digitalt - altså hjemmefra eller på farten, og ved brug af alle kendte smartsphones, tablets, pc'ere m.v.

Der findes allerede systemer i kommunerne der kunne klare et kommunevalg sikkert og trygt - ihvertfald for borgerne. Og det er vel os det handler om.

Jeg har ikke tid til at rende på rådhuset og brevstemme eller i sportshallen. Jeg kræver også at have adgang til deltagelse i den demokratiske proces.

  • 0
  • 10
Erling Sjørlund

Problemet er bare, at du ikke kan gøre det anonymt. Den anonyme stemme er hele grundlaget for at vælgerne tør stemme frit efter overbevisning.
Den anonyme afstemning og samtaler med præsten er det eneste der er tilbage af privatliv for borgerne i DK efter at regionerne har lavet lægens tavshedspligt om til lægens indberetningspligt, så man kan da godt vælge at udrydde disse to områder - politikerne vil i hvert fald svært gerne af med den anonyme afstemning for til gengæld at kunne få resultatet så snart afstemningen slutter.

  • 6
  • 0
ab ab

Hvordan sikrer du dig at computeren ikke husker hvad der er blevet valgt?


Det er ret ligegyldigt, om computeren husker hvad der blev valgt eller ej. Det er jo ikke kædet sammen med den enkelte vælger på nogen måde.

En anden mulighed kunne være at offentliggøre en officiel standard for formattering af stemmesedler og lade folk generere dem selv hjemmefra enten ved brug af skabeloner eller downloadede applikationer. Herefter sikrer aflevering af valgsedlen hos en tilforordnet som sædvanlig, at man ikke får lov at stemme mere end én gang.

Lidt sjovt i øvrigt, at du beskylder min løsning for at være en "meget dyr blyant med hukommelse", når det så vidt jeg kan se er jer andre, der har travlt med at opfinde relativt omstændige sanglege til sortering af meterlange sammenfoldede leperello-lister, når det er åbenlyst, at en mere gennemtænkt udformning af stemmesedlen er den letteste, simpleste og smarteste måde at effektivisere processen på.

Det du har foreslået er blevet foreslået mange gange før - og er i princippet bare en meget dyr blyant der har hukommelse.


I øvrigt er det væsentligt mere end "en meget dyr blyant med hukommelse" i den forstand, at den indeholder mulighed for at hjælpe handicappede med oplæsning af kandidaterne og alle os andre med at stave kandidaternes navne rigtigt samt kun at vælge dem, der rent faktisk er på valg...

  • 1
  • 4
Søren Skaarup

Det er da også tankevækkende at man kan affærdige bekymringer om "den personlige integritet og den demokratiske læring ved det peronlige fremmøde" som "uacceptabelt". Skal rå effektivitet og personlig bekvemmelighed virkeligt stå over omtanke for demokratiets - og menneskets natur? Hvorfor må demokrati ikke kræve en indsats? Hvorfor skal der ikke være forskel på at bestille en biografbillet - og udøve sin grundlæggende rettighed som borgere og afgive sin personlig indflydelse til fælleskabets repræsentanter? Demokratiet er en fælleskabshandling, og valget et centralt ritual der bekræfter dette fælleskab. Derfor skal vi ned og stemme, sammen og på samme vilkår. Og derfor skal valghandlingen være gennemskuelig for enhver.
Så overlever vi nok at tælle "lagner" op manuelt hver 4 år.

  • 6
  • 0
Andreas Kirkedal

Lav stemmesedlerne om så de minder om dem man ser på gadelamper om bortløbne hunde eller i supermarkeder om rengøringshjælp. Gør det muligt at rive en del af stemmesedlen med kandidat eller parti som bliver kastet ned i urnen. Den resterende del af stemmesedlen kastes på et bål e.l. så man ikke kan se hvad vedkommende har stemt på den manglende del. Så skal de tilforordnede ikke håndtere flere kilometer papir hver.

  • 1
  • 0
Søren Skaarup

Umiddlebart er det slet ikke nogen tosset idé og jeg er da heller ikke bekymret for sikkerheden. MEN så står vi igen med adskillige tusinde stykker teknologi som skal opdateres, vær robuste - og hvis de skal tage højde for alle tænkelige form for handicaps - også være relativt komplekse. Men som kun skal bruges ca hvert 3-4 år. Det bliver DYRT. Så hellere have een særlig valgbås på hvert valgsted som er indrettet til borgere med forskellige handicaps (men som det står alle frit for at bruge eller ikke). Det ville dog stadig blive dyrt - den skal jo fx kunne bruges også af folk med forskellige kognitive handicaps og af fx en blind parkinsonpatient i kørestol.
En af de gode tinge ved det helt manuel valg er at det fungerer uden strøm og at menneskelige hjælper på stedet og uden videre kan tilpasse sig et hvilket som helst behov den der måtte have brug for hjælp måtte have - inklusive behov man aldrig har mødt før.

  • 0
  • 0
Peter Kyllesbeck

Det er løst ved elektroniske valglister og skanning af valgkort.
Der, hvor jeg var tilforordnet, havde vi: 5 borde (frit valg), ca 7800 afgivne stemmer, svarende til ca 25 sek ekspeditionstid pr. vælger.
Problemet var selve stemmeafgivningen bl. a. grundet uhåndterlig stor stemmeseddel, hvilket blokerede for tilgang af vælgere fra bordene.

  • 0
  • 0
James Avery

Hovedproblemet lyder til at være, at det tager lang tid at finde krydset.

Low-tech løsning, som ikke kræver maskiner i stemmeboksene:

  1. Borgeren får udleveret en stak små ens stemmekort, eet for hvert parti, samt et blankt.
  2. I stemmeboksen sættes kryds ud for parti eller kandidat som sædvanlig.
  3. Kortet med krydset lægges øverst i bunken, derover lægges det blanke kort, så man ikke kan se stemmen.
  4. Bunken hæftes sammen og lægges i stemmeurnen.

Ved optælling kan stemmen nu identificeres i lav konstant tid, uanset antallet af partier og kandidater. Hvis første side under den blanke ikke indeholder et kryds, tælles stemmen som blank. Bum.

Fordelen ifht. hulkort er, at genoptælling/verificering er hurtig og at der ikke skal bruges noget maskinel udover blyant og hæfteklammer.

  • 1
  • 3
Mogens Kjær

Det der umiddelbart slår mig er hvor lang tid det tilsyneladende tager at finde krydset.

Et afkrydsningsfelt har sikkert hjulpet en del. Men det må kunne forbedres markant.

Selvom blyanten er pålidelig, så må der kunne findes en bedre måde at markere stemmen på. En highlight-tusch, et stempel, en kuglepen med blæk der fouriserer...

Eller min favorit som er en hullemaskine. Enten helt simpelt med en form for hultang der kan nå helt ind over midten af de brede stemmesedler. Eller lidt mere mekanisk med en valse med klik-funktion og en skinne med hakker, som kan sikre at hullerne sættes præcist nok til at stemmerne ved kandidat/fintælling kan verificeres med en pind. Det kræver selvfølgelig at stemmesedlen forlænges med at par blanke flige for at sikre at man kan folde sedlen således at stemmen er skjult under transport fra boks til urne.

Den anden lavthængende frugt er at gå over til vejning i stedet for tælning af de sorterede sedler. En stemmeseddel vejer vel mindst 10 gram. Inden for en almindelig husholdningsvægts præcision, hvis man vejer bundter med f.eks 100 sedler. Der skal selvfølgelig også laves en form for kurv som sedlerne kan ligge i.

Mon ikke kryds-spotning og optælling udgør mindst 50% af optællingstiden? Desværre kræver disse to forslag ændringer som ligger uden for den nævenyttige tilforordnedes muligheder.

  • 0
  • 0
James Avery

Nåja, en oplagt bedre og enklere metode:

  1. I stemmeboksen forefindes en stor skraldespand.
  2. Borgeren får som før udleveret en stak små stemmekort, et for hvert parti plus et blankt.
  3. I stemmeboksen sættes som sædvanlig kryds ved parti eller kandidat.
  4. De ubrugte partikort smides i den store skraldespand.
  5. Det udfyldte partikort (eller det blanke) foldes sammen og lægges i stemmeurnen.

Det har desuden den fordel, at det gør det endnu sværere at fuske ved optælling, da det er nemt at spotte at en stemmeseddel ligger i den forkerte bunke. "Stemmesiden" af sedlen/kortet kan desuden markeres med f.eks. farve-partilogo for at gøre grovsortering lettere.

  • 0
  • 3
Poul-Henning Kamp Blogger

Et afkrydsningsfelt har sikkert hjulpet en del. Men det må kunne forbedres markant.

Selvom blyanten er pålidelig, så må der kunne findes en bedre måde at markere stemmen på. En highlight-tusch, et stempel, en kuglepen med blæk der fouriserer...

Det undrer faktisk at blyanten har samme farve som tryksværten

Jeg er klar over at farveblindhed og polisk farve-mangel-på-blindhed sætter mange ellers indlysende farver udenfor rækkevidde, men det må da kunne lade sig gøre at finde en måde at øge kontrasten på ?

  • 2
  • 0
James Avery

> Hvad skulle forhindre, at vælgeren folder flere kort sammen, og derved afleverer flere stemmer?

Der står jo med den nuværende model allerede en valgtilforordnet ved hver stemmeurne. I denne situation kunne han eller hun f.eks. sige "Nej, det må du ikke."

  • 0
  • 1
Morten V. Christiansen

Forslaget med forskellige ark, der skjules med et hæftet cover er innovativt, og kunne måske forsøges. Om det fungerer i praksis er noget andet end om det virker plausibelt. De gør noget i den stil i Israel. Der er beskevet et hvordan sikkerheden i det Israelske system kan angribes her:
http://dl.acm.org/citation.cfm?doid=2508859.2512510

Tanken om forskellige farver på stemmesedlerne ville helt givet øge optællingshastigheden. Men det er en central værdi i vores valgsystem, at alle stemmesedler skal se ens ud, selv på kort afstand, for at sikre stemmehemmeligheden. Søg efter "Australian Ballots" for at finde diskussion og beskrivelse.

  • 0
  • 0
James Avery

Tanken om forskellige farver på stemmesedlerne ville helt givet øge optællingshastigheden. Men det er en central værdi i vores valgsystem, at alle stemmesedler skal se ens ud, selv på kort afstand, for at sikre stemmehemmeligheden. Søg efter "Australian Ballots" for at finde diskussion og beskrivelse.

Det skulle selvfølgelig kun være på den "hemmelige" side, som er skjult ved foldning, og her kun et mindre farvet mærke, sådan at det ikke kan ses selv på sjusket foldede sedler. Valgsedlerne behøver jo kun at se ens ud udadtil.

  • 0
  • 0
James Avery
  • 0
  • 0
lArs hAnsen

Re: KISS
> Hvad skulle forhindre, at vælgeren folder flere kort sammen, og derved afleverer flere stemmer?

Der står jo med den nuværende model allerede en valgtilforordnet ved hver stemmeurne. I denne situation kunne han eller hun f.eks. sige "Nej, det må du ikke."

Nu er det jo ikke så svært at folde dem sammen så det ikke umiddelbart kan ses at der er flere stemmesedler. Og hvad skal den tilsynsførende lige gøre når man bare skynder sig at smide en hel stak sedler ned i urnen?

  • 1
  • 0
Peter Kyllesbeck

Der står jo med den nuværende model allerede en valgtilforordnet ved hver stemmeurne. I denne situation kunne han eller hun f.eks. sige "Nej, det må du ikke."


Nu var det faktisk et stort problem ved det netop overståede kommune- regionsvalg, at mange havde foldet den ene (mindre) stemmeseddel inden i den anden. Selv fandt jeg i de to kasser, jeg tømte, 3 kommunevalgssedler inden i regionsvalgssedler, hvilke reducerede vor difference (manglende) kommunevalgsstemmer. Og det til trods for emsige valgtilforordnede. Så med stemmesedler med samme størrelse og farve, vil det nok være endnu sværere at spotte det.

  • 1
  • 0
Thomas Hansen

Ideen er jo at hver "checkhæfte"/stemmeseddel, har en talkode, så man ikke kan ligge flere "stemmekort" i. Så din stemme kommer i stemmekassen og resten af "hæftet" kommer i en aviscontainer.

Finder man så i optælling/scanning, stemmekort med 2 ens tal, er det en ugyldig stemme og skal afvise.

  • 0
  • 1
Thomas Hansen

@ Jørgen L. Sørensen.

Enige. Nu var det kun et forslag og jeg ville helst have vi beholder det system, vi har idag. Det skal ses i forhold til evalg, som jeg bestemt ikke kan se nogle fordel i.

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Jeg ville hellere helt fjerne partier, så alle skulle stille op som enkeltpersoner.

Så undgår man blandt andet, at kendte personer stiller op langt nede på opstillingslisten for at trække stemmer til et parti, selv om de ikke har spor lyst til at blive valgt ind. Det vil gøre stemmesedlerne mindre, dels fordi antallet af opstillere formentlig bliver mindre, og dels fordi man ikke skal gruppere opstillerne efter partier.

  • 1
  • 0
Rasmus Kaae

Hvorfor er det egentlig at man ikke ønsker et evalg? Jeg er indforstået med at der er en række tekniske udfordringer.

Personligt vil jeg gerne stemme elektronisk - på distance. Det vil lette en masse for mig.

  • 0
  • 2
Lars Gyrup Brink Nielsen

Lamineret oversigt i hvert stemmeboks, som ca. er magen til nutidens stemmesedler. Dog er der den ændring, at der står et tal ud for hver kandidat, som indikerer vedkommendes placering på partiets kandidatliste.

Stemmesedlen har to felter:
- Partibogstav
- Kandidatnummer

Blank stemme indikeres ved... en blank stemmeseddel.

Denne form vil give mange nye fordele og muligheder ved optælling.

  • 0
  • 0
Martin Wolsing

Så man scanner sit valgkort og vælger derefter sin kandidat? Hvis man har 100% tillid til at de oplysninger ikke gemmes, så er det sikkert en fin løsning, men jeg tror nu nok at jeg hellere vil beholde den nuværende anonyme løsning.

Man kunne jo ved valgbordet få udleveret et anonymt (tomt) stemmekort (med vandmærke, så man ikke kan forfalske dem), som man skulle putte i valgmaskinen. På dette kort ville man få printet ens parti/kandidat, som man efterfølgende kan smide i urnen. Dette ville sikre 1) Kun muligt at stemme én gang 2) Anonymiteten. Da stemmesedlen er anonym ville det ingen forskel gøre om maskinen evt. logger stemmerne, for de ville ikke kunne tilbageføres til stemmeren. Faktisk ville det bare være en fordel, da stemmerne så blev optalt løbende, og bare skulle kontrolleres efterfølgende, hvilket også ville være meget hurtigere, da der på hver seddel kun står et navn.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere