(U)moderne teknologi

Jeg så et billede i avisen den anden dag af en fyr med en stregkode tatoveret på armen.

Jeg spekulerer nok på, om han har tænkt på, hvordan det vil være, når hans børnebørn om 30 år spørger, hvad det er for nogle mærkelige striber, han har på armen. "Ja, ser du, da morfar var ung, så havde alle varerne i supermarkedet sådan nogle striber på. Så skulle man vente på, at de ansatte i supermarkedet førte varerne forbi en scanner én for én, indtil alle varerne havde været igennem. Og så betalte man med noget, der hed pengesedler, men det kan du høre om en anden dag, lille ven..."

Sku' da pokker i at få mejslet noget forældet teknologi fast på kroppen!

Eller hvad med den her: Jeg fandt et stykke legetøj fra min egen barndom frem til min lille datter. Jeg har et lille spørgsmål: Hvad er dette?

Illustration: Privatfoto

Folk på omkring 30 og opefter vil straks identificere dette som "en telefon". Yngre mennesker vil nok have relativt svært ved at se relationen mellem dette og deres iPhone.

Suk, jeg føler mig gammel! Men det er da altid noget, at jeg har holdt mig fra at få tatoveret en floppy disk på hoften...

Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Wittenburg

Der er nu noget charmerende ved den slags retro-teknologi.

Som du selv nævner, så kan stregkoden med tiden blive en sjov historie. Den gamle teknologi tillader jo at børn og unge får en række aha-oplevelser. Jeg har da selv stået som barn på elmuseet i Tange og pillet ved et utalt af gamle gadgets, telefonomstillingsborde, vindmøllemoduler, og hvad der nu ellers findes derude.

På samme måde som landbruget og industraliseringen har sat store præg på nutidens samfund, så har skiftende teknologier jo spillet enorme roller i forhold til hvordan vi f.eks. kommunikerer i dag. Når iPhone og trådløst netværk ender på museum engang, skal jeg nok stå der og lege igen!

Så selvom du tatoveret en floppy på overarmen, så ville den jo stadig fortælle en historie idag :o)

  • 0
  • 0
Thomas Ammitzbøll-Bach

Har nogle af jer oplevet at blive ringet op af et fremmet menneske, der forskrækket udbryder: "Undskyld, jeg har fået forkert nummer!"

Udtrykket kommer fra tiden med telefonistekspederet opkald, hvor opkalderen fortalte telefonistinden, hvilket nummer han/hun ønskede. Hvis telefonistinden satte stikket i det forkerte hul, så fik opkalderen det forkerte nummer.

I dag, hvor vi selv indtaster nummeret til den, vi ønsker at ringe til, er det usandsynligt, at vi bliver ekspederet forkert. Det er langt mere sandsynligt, at vi selv har trykket forkert. Udtrykket "fået forkert nummer" er dog blevet hængende, måske fordi der ligger en underbevidst ansvarsfraskrivelse i det.

Thomas

  • 0
  • 0
Jens Arnt

For noget tid tilbage havde jeg besøg af en af vores eksperter i sociale medier fra UK..

Han beskrev en dialog fra hans eget hjem hvor snakken var kommet på hvordan det var da han selv var dreng ...

Han beskrev over for hans 2 måbende børn at da han var dreng havde de kun én fastnet telefon i hele huset og at de alle måtte dele denne ene telefon .... efter en noget skeptisk tænkepause spørger hans knægt blot .. "jamen ... hvem bestemte så ringetonen...."

tsk ... storet problemer for en moderne knægt..

  • Jens
  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere