UG007 - nu med XBMC.

Hvis du tænker "Hvad katten er UG007?", så læs mit forrige blogindlæg. Siden dette
har jeg rodet lidt videre. Det viste sig at være meget simpelt at få XMBC 12.0 installeret og dermed har jeg en særdeles lækker HD video-afspiller i mini-størrelse.
Jeg hentede Android versionen fra http://xbmc.org/download/ ned til mit micro-SD kort, og installede via apk-installeren. Jeg skulle lige forbi en advarsel om at man ikke bare skal installere fra ukendt kilde, men alt anden lige - særdeles nemt.

Illustration: Privatfoto

Og XMBC kører lækkert og glidende. Jeg startede med at vise en MP4 fil som jeg har rippet fra en af mine gode DVD "Mænd af rette støbning". Den kørte perfekt med 25 frames per sekund.
Tryk på de efterfølgende billeder for at se detaljer

Dernæst gik jeg linen ud med Simpsons i 1080p - hentet fra http://www.h264info.com/clips.html.
Det gik ikke godt. Frame-raten er nede på ~11 frames per sekund.

Det tyder meget på at dele af HW-GPUen ikke udnyttet 100% endnu pt. af XMBC.
Jeg havde også hentet en anden Android video-afspiller, som slet ikke er så lækker som XBMC. Den hedder MX PLayer og dertil kom flere codec-pakker. Den klarede Homer Simpson i 1080p med fuld frame-rate.
Sjovt nok både når jeg vælger HW eller SW emulering, Alt andet lige meget lovende.

Tilbage til XBMC. Jeg installerede DR-NU og DR Bonanza plug-ins, og der fungerer fint - og dog.
Denne fine udsendelse fra 1981 spillede uden problemer (jeg overlader det til jer læsere udi det fin-kulturelle at kommentere på det smukke indslag nedenfor).
Jeg har på billedet markeret den lille UG007.

Men Borgen afsnit 24, som streames i 720p kører dårligt i XBMC. Der er en del frametab, hvilket passer med at XBMC endnu ikke på denne platform kan klare HD-film, men DVD-kvalitet går fint.
Jeg håbet at XBMC kommer til at køre med HD film - det kan gøres. HW-delen er klart gearet til det, men der mangler bedre codecs og kode som udnytter hardwaren lidt bedre.
Mit fokus pt. er afspilning af mine gamle DVD-film efter ripning, og allede nu er det en glimrende løsning med UG007.

Er der andet sjov jeg skal teste videre på her? Netflix kan jeg evt. teste og kommentere nedenfor - jeg mangler dog lige at få lavet et abonnement først...

Ellers regner jeg med at snart skrive om min nye Intense PC :-)

/pto

Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#6 Martin Bøgelund

Er der andet sjov jeg skal teste videre på her? Netflix kan jeg evt. teste og kommentere nedenfor - jeg mangler dog lige at få lavet et abonnement først...

Når du henviser til DR Nu, er det så de gemte klip eller Live TV du har prøvet. Så vidt jeg kan se (på mit RPi/OpenElec setup) er der forskel på at kunne se Borgen som "gemte" afsnit på DR Nu, og så se det live, synkront med hvad der sendes via DVB-T. Jeg kan godt se de gemte afsnit, men ikke "Live TV". Er det noget der evt. kunne være interessant for dig at undersøge?

Og lidt det samme med Bonanza - jeg kan se Tonny Toupé, men ikke Sonny Souffle, så når man tester om man kan se Bonanza, risikerer man at det mere skyldes held, når man kan se det virker.

PS. Godt at se Gotha Andersen igen!

  • 1
  • 0
#7 Jens Madsen

Prøvede lige exp-build'et i går på min asus tf300t, og må sige jeg er pænt imponeret.

Selv en 1080p-mkv streamet over netværk kørte næsten uden problemer. Fik dog lidt buffering-problemer, men tror mere det er fordi min trådløse forbindelse som ikke er så god i den ende af huset jeg var i ;-)

"tv2 news", "Danish live tv" (dr-kanalerne) og andre streaming plugins køre ganske fornuftigt også.

Nu mangler jeg så bare at teste om min tf300t kan levere ægte 1080p via hdmi-out eller om det bare er opskaleret 720p, for så kan den få lov at overtage som htpc, når den skal udskiftes til nyere model :D

  • 0
  • 0
#12 Kim Schulz

Der er lang vej før end at XBMC bliver interessant på android. De skal have løst problematikken med at skjule menubjælken i bunden (de hacks der er ude i dag gør at xbmc sætter cursor offset forkert når panelet er skjult. Ligeledes så er det hele problemet omkring at når man går ud og ind i det er det for let at komme til at gå helt til home i stedet for blot til "xbmc home". Nåja og så er der selvfølgelig hardware decoding osv, men det er i det mindste godt på vej. Jeg har selv testet den version der linkes til i en af kommentarerne (den med HW decoding - ikke den med MXplayer integration) og den kører nogenlunde. Live DR tv viser bare striber på skærmen, men playback af videoer virker ok. Audio out står til Analog selv om det kommer ind via HDMI og sætter man den til HDMI så kommer der bare støj. Men det er bestemt et skridt i den rette retning i forhold til de tidlige alfa udgaver jeg prøvede for en 5-6 måneder siden (det tog 10min for XBMC at starte op dengang). Jeg har forøvrigt den samme stick som Casper B. men min viser nu fint 1080p output på tv (hvis TV understøtter det) og står til at være 1.6ghz.

  • 0
  • 0
#13 Anders Sørensen

Angående mulighed at skjule menubjælken - blame Google. du kan eventuelt læse det her http://forum.xbmc.org/showthread.php?tid=152232 Problemet er at det virker forskelligt på forskellige Android version og roms. Og hvis der ikke der ikke er fysiske knapper på din android dims kan man disable muligheden for at fjerne bjælken (man kan dog gøre den "sort"). Et andet problem er også at det ikke java de skriver i, så de skal "længere ned" for at finde de rigtige håndtag til at fjerne bjælken. Men de har vist fundet nogle "hacks" som gør det muligt.

  • 0
  • 0
#14 Casper Bang

Jeg har forøvrigt den samme stick som Casper B. men min viser nu fint 1080p output på tv (hvis TV understøtter det) og står til at være 1.6ghz.

Bortset fra at dit TV siger at den modtager et 1080p signal fra HDMI porten, kan du observere beviser for dette andre steder?

Hvis du taget et screenshot? Hvad siger programmer som screen tester eller DisplayMetrics?

Jeg har disse dimser slemt under mistanke for at opskalere 720p ligesom f.eks. Nvidias Tegra II gør (Rockchip3066 er på mange måder en klon af denne).

  • 0
  • 0
#17 Palle Meinert

Hvis du taget et screenshot? Hvad siger programmer som screen tester eller DisplayMetrics?

Jeg kører custom rom, så min tal er måske ikke repræsentativ. Men siger 1920x1080 i display opløsning. Dip er 1,5 på begge leder (da jeg selv har ændret dpi fra 160 til 240) svarende til 1280x720. Om video også skaleres efter dpi ved jeg ikke, måske hvis man slår hardware overlejring fra under udvikler indstillinger.

  • 0
  • 0
#18 Harry Lassen

Der er en grover fejl i den version XBMC.org kalder v12.0 final, da alt live indhold ikke buffer korrekt eller et eller andet.. RPI er ramt hårdt af det.. det siges det skal rettes upstream/XBMC ;-(... så prøv med en rc2...

her d. 8 feb er det stadig ikke løst, dog er der en måske løsning som de venter på svar fra testere om har løst problemet.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere