Studiebloggen header 3

Udsmidningsreformen

Torben Mogensen skrev i sin artikel Pølsefabrik? om "Hurtigere Ud"-reformen. Den korte version: Politikerne straffer universiteter økonomisk hvis studerende er lang tid om deres uddannelse. Idéen er at jo hurtigere vi bliver færdige med uddannelse, jo mere kapital skaber vi.

Det er underordnet om den faktiske udgift ved et forlænget studium er den samme, men strukket over længere tid, da man som studerende er personligt skyld i samfundets tabte arbejdsfortjeneste ved ikke at blive "færdig" hurtigt nok.

Her er et billede fra vores protest-banko mod reformen! Reglerne var simple: Vandt man ikke første række eller hele pladen, skulle man søge dispensation om fortsat at få lov til at være med. Behandlingstiden var dog meget lang. Tabte mand, skulle man studere over normeret, hvilket medførte flere og flere spilleplader så man til sidst tabte overblikket.

Foto: Ann Steendahl

Man kan læse hvad det vil medføre for studerende, men her er min version:

  • Hvis man dumper et kursus, skal man læse over normeret. Desværre er det sådan at de fleste som dumper kurser har svært nok ved det almindelige tempo. At skulle læse over normeret vil uden tvivl medføre en sneboldseffekt.

  • Man kan ikke tage kandidatfag på tilvalg. Hvis man gør det, tæller de til ens kandidat når den engang begynder. Alle kandidatfag man tager tidligt skal derfor følges over normeret.

  • Hvis man tilmelder sig et valgfag, så skal det gennemføres, hvis man ikke vil smides ud. Sagt med andre ord, så straffes nysgerrighed. For eksempel tog jeg Algebra 1 på mit andet år, men indså at jeg ikke havde forudsætningerne for at følge kurset. Jeg tog kurset senere og fik en flot karakter. Havde jeg været tvunget til at følge kurset da jeg ikke var parat, var jeg blevet smidt ud.

  • Når man vælger et teoretisk studie, vil man ofte selv være ansvarlig for at finde koblingen mellem det som undervises og hvordan det egentlig anvendes. Det er der ofte ikke lagt tid til i skemaet. Med reformen kan man ikke længere sætte tid af til at lære at bruge sine færdigheder undervejs.

  • Hvis man som it-studerende ikke tilhører de 25% som allerede på første år har indgående praktisk erfaring med computere, skal man passe på med at få et studiejob. Selvom et studiejob medfører uvurderlig personlig erfaring, og selvom PROSA's lønstatistik siger at års erhvervserfaring tæller lige så godt som år under uddannelse, er bare 2-3 timer for meget om ugen en god måde at lade snebolden rulle.

  • Hvis man som it-studerende gerne vil være hjælpelærer, skal man være lige så skeptisk: Arbejdsbyrden for et instruktorat er på DIKU normeret til 16 timer om ugen. Læg 40-50 timers studie oven i det. De enkelte institutter skal gentænke hvordan de ønsker at bruge instruktorer i klassebaseret undervisning, for der vil både være ressourcemangel i form af færre timer og færre ansøgere.

Listen af absurde, uønskede konsekvenser udfolder sig, og man fristes til at tro at det eneste grundlag man har haft for denne lovgivning (som forresten er vedtaget!) er økonomisk. Vi burde nok hellere kalde den Dispensationsansøgningsreformen, for den er ikke baseret på nogen realistisk praksis.

Og ja, så skal det jo nævnes at vores forskningsminister, Morten Østergaard, var 9 år om sin polit-uddannelse. Jeg er sikker på at han brugte de overskydende 4 år til meget konstruktive ting, fx studiejobs, faglig fordybelse eller politisk arbejde.

Som Camilla Gregersen sagde til vores demonstration den 27. november, så går det jo den store mængde af ministre, som har været årevis om deres uddannelser meget godt, så mon ikke det samme vil gælde for den kommende generation? :)

Havde du et studiejob mens du var under uddannelse? Eller fik du noget fagligt ud af at være hjælpelærer på dit studie?

Relateret indhold

Simon Shines billede
Simon er tidligere studieblogger på Version2, har læst datalogi på DIKU og et enkelt år økonomi. Han arbejder som FinTech-udvikler og er ved at starte et detektivbureau. Han kan godt lide funktionsprogrammering, oversættere, webudvikling og brætspil.

Kommentarer (5)

David Rechnagel Udsen

Under Fogh-regeringen besluttede man at Danmark ikke var konkurrencedygtigt nok med andre lande. Man kunne godt lide at sammenligne sig med lande Danmark ikke kan sammenlignes med, såsom Kina og Indien, men selv med andre europæiske lande havde regeringen nok en pointe. Dog besluttede man - uden nærmere bevisføring eller tankegang - at grunden til Danmarks forfærdelige konkurrencedygtighed var tiden det tog danske studerende at blive færdige (bare se på de kinesiske!).

Problemet med konkurrencedygtigheden skulle findes i at det offentlige system i Danmark først og fremmeste ikke tilgodeså selvstændige, noget som Fogh-regeringen faktisk gjorde lidt ved, men samtidigt gjorde det langt mindre attraktivt at tiltrække udenlandsk arbejdskraft (som til at starte med var besværligt nok, da man ikke kan komme langt i Danmark uden et cpr-nummer) og generelt være virksomhed (jeg tvivler på Enhedslisten vil hjælpe her, men de vil nok hjælpe de studerende).

Men sådanne nogle tiltag kunne man ikke få igennem med den aftale man havde lavet med Dansk Folkeparti (tal ikke om økonomien, for så afslører vi blot hvor langt DF og Venstre er fra hinanden!), så synderen måtte findes andetsteds. Let nok: Uddannelsessystemet. Man mente dog ikke at det var niveauet i danske universiteter der var problemet.

For at vise sin manglende forståelse skabte man først Gymnasiereformen, som faktisk kun har gjort livet værre for gymnasieeleverne, da man nu allerede efter folkeskolen skal tage stilling til meget præcist hvilken retning man gerne vil studere på universitetet. Mange rammer ikke rigtigt og bliver nød til at bruge et ekstra år eller to på at tage de fag de manglede. Det var heller ikke uhørt før reformen, men ikke på dette niveau.

Regeringen tilgodeså også dem der gik direkte fra gymnasiet til universitetet, og her kan man allerede se hvordan hastigheden på uddannelsen pludselig var vigtig. Tiden det tager at blive færdig er det helt essentielle, ingen ved hvorfor, men sådan er det. Man har sikkert læst en gammel myte om så snart en studerende bliver kandidat går han ud og får et godt betalt arbejde og tjener topskat.

Så man skulle tro at da vi fik en ny regering ville de blive klogere. De har ikke længere den samme aftale med DF og kan gå efter immigration som grunden til Danmarks manglende konkurrencedygtighed, men det er jo alt for besværligt. Næh, bare forsæt hvor Fogh og Løkke slap og giv os fire år mere af det (hvilket på mange måder ikke er helt viden siden af). Og politikerne er på ingen måde interesseret i de studerende som vælgere.

Fjenden er tid. Tiden skal ned. Lad være med at spørge hvorfor.

Michael Rasmussen

[..]Så man skulle tro at da vi fik en ny regering ville de blive klogere

Her berører du problemets kerne. Det må konstateres, at politikkerne i dag blot er marionetter i et dukketeater, vi kender under navnet Folketinget. Dukkeførerne er embedsmændene i ministerier og styrelser, så hvorvidt ministeren hedder det ene eller andet, og hvorvidt ministeren kommer fra det ene eller andet parti, er der ingen ændring i den udmøntede politik. Danmark er reelt skiftet fra demokrati til meritokrati.

Jesper Louis Andersen

Politikerne forstår ikke det globale marked. I dag er arbejdskraft langt mere flygtigt end det var tidligere. Der er ikke i samme grad behov for lokal arbejdskraft her på planeten, fordi det er så nemt at flytte varer rundt. Pointen er så at du kommer til at leve i en global verden, og det går ud over konkurrenceevnen.

Hastværksreformen er sådan set et slutspil i skakspillet du kun kan tabe. Kina har så mange flere muligheder at det aldrig kommer til at gå godt. For at vinde, så bliver vi nødt til at tænke fuldstændigt totalt anderledes og bryde reglerne i spillet et eller andet sted. Løsningen er helt sikkert ikke at skære ned på uddannelserne og samtidig ønske flere gennemfører.

Simon Shine Blogger

Via Sebastian Paaske Tørholm:

"DTU uddanner ca. 1.000 civilingeniører om året. Hvis vi ved uændret optag reducerer studietiden med 2,4 måneder (delkravet til DTU), vil vi skabe ca. 200 flere ingeniørårsværk det pågældende år, hvilket omregnet til hele ingeniørlivsværk svarer til ca. 7 ekstra nyuddannede ingeniører hvert år.
...
Det vil sige, at hvis de incitamentsmekanismer, skærpede studieaktivitetskrav og risiko for tab af SU, som vil blive implementeret med fremdriftsreformen, blot øger frafaldet med sølle 0,7 procent, eller 7 studerende per år, kan det hele være lige meget!

Og her har vi endda slet ikke indregnet den negative effekt af alle de administrative omkostninger og det omfattende bureaukrati, som reformen introducerer. Og tænk, hvis alle disse ressourcer i stedet blev anvendt til at uddanne endnu flere ingeniører!"

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2151197/naar-politik-bliver-til-bu...

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer