Udnyt ressourcerne - tjaah

Nu er det sparket igang - www.itgrowth.dk - den dejlige blanding af engelsk og dansk for at understrege at DK altså er et land hvor det emmer af iværksætteri og energi :-)
ITGrowth er et Danmarksprojekt, hvor det bliver nemmere for iværksættere at finde ud af hvor man kan få hjælp og hvilken hjælp der tilbydes og alle der er involveret i at hjælpe iværksættere samarbejder og kan drage fordel af hinandens forskellige ressourcer.
Det er i ordets bogstaveligste forstand en portal - en indgang til iværksætter miljøet. Tjek landkortet.

I det store arbejde med at samle alle de fantastiske organisationer, instanser og aktører af den ene og anden art som alle har det tilfælles at de støtter IT-iværksættere (og andre iværksættere) på forskellige måder, blev jeg overvældet over hvor meget der egentlig sættes igang. Overvældet og overrasket - da det ikke altid var lige let at finde frem til de mange hjælpende hænder, værktøjer og arrangementer. Med ITgrowth bliver det hjælp til selvhjælp. For iværksætteren vil det blive nemmere selv med denne første release af sitet, at finde den relevante hjælp og for hjælperen forhåbentlig mere præcis og målrettet hjælp.

Dertil kommer at det bliver nemmere at finde "hullerne" i vejen til succes og vækst. Hvor er det vi ikke slår til, hvor er det at det stopper for IT-iværksætteren og hvorfor?
Vi kunne vente på at vi alle hver for sig får råbt højt nok og ændret en smule. Vi kunne vente på at der, som der sker i disse tider, kommer nye nøglepersoner på poster, der har afgørende indflydelse på fremtiden for iværksætter miljøet. MEN vi kunne jo også bare gøre noget.

Hermed gjort. Lad os få gang i det der egentlig betyder vækst, hvor erhvervslivet også tager ansvar, får øjnene op for at der er et kæmpe potentiale i at bruge startups til opgaver, i at få udviklet forretningen og måske ovenikøbet ansætte blandt de mange superkvalificerede mennesker der drømmer at komme igang og gøre en forskel.
Først når vi kikker lidt bredere ud end vores egne skulder får vi skabt egentlig vækst i DK. Når vi begynder at se på vores fælles ressourcer.
Og vi i sandhed mange ressourcer - IT-startup i DK buldrer løs og er blandt de bedste i Europa. Der er en solid kompetence, en stærk vilje og stædighed kombineret med rigtig meget kreativitet. Jeg siger ofte til mine amerikanske venner uden at fornærme dem at i Danmark er vi nødt til at være på forkant med tingene. Vi skal konstant være i stand til at forandre os og følge andre veje. Og derfor bliver vores hjerner også indstillet til forandring - selvom det naturligvis ikke gælder alle danskere, men jeg synes det kendetegner de fleste iværksættere jeg har mødt. :-)

Vi skal arbejde meget mere på tværs - studerende, arbejdsledige, startups både de helt nystartede og dem der er klar til vækst og ikke mindst de etablerede firmaer, der kan få et større udbytte ud af at skabe innovation sammen. Især de etablerede firmaer kan få stor udbytte af denne connection da startups generelt er super fleksible og hurtigere kan adoptere nye forretnings muligheder. Også blandt iværksættere generelt vil der kunne opnås en sparring om muligheder både i relation til IT-applikationer/services som kan støtte firmaets vækst men også i relation til en række ressourcestærke kompetencer. Via integrationen til dette kombineret iværksætternetværk

Det er ikke raket videnskab at man ofte opnår lidt mere når man benytter fælles kvalifikationer og ikke alle skal gøre det samme. Det er skørt, spild af tid og penge.
Og lad os alle håbe at den nye minister ikke skal starte forfra ....nej det vil vi slet ikke tænke på :-)

Med venlig hilsen
Anette

Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Martin Andersen

Spændende tiltag Anette, men jeg synes stadig at jeg har svært ved at finde det jeg mangler mest og det er "arbejdskraft" salg og udvikling. Enten direkte eller gennem kapital indsprøjtning, gerne fonde.

Jeg bruger dog nok heller ikke så meget energi på det som jeg kunne, jeg vil hellere udvikle på produktet. Hvilket jeg kun kan tillade mig i kraft af at jeg nu gør det ved siden af mit fuldtidsarbejde.

Jeg synes dog det lyder til, udfra det du skriver. At der også skulle være mere fokus på at være "opsøgende" overfor iværksætterne? Det kunne jeg godt tænke mig at høre flere tanker om, såfremt det er det du mener.

Yderligere så synes jeg bestemt om linien "og måske ovenikøbet ansætte blandt de mange superkvalificerede mennesker der drømmer at komme igang og gøre en forskel." Da iværksættere jo typisk er ildsjæle og det er da fedt hvis virksomhederne så har fokus på at disse kan bidrage ekstra værdi. Desværre noget jeg ikke synes mange virksomheder er gode til anderkende. Idag er mit iværksætteri også "profilering" af mig og mine egenskaber.

  • 1
  • 0
#2 Therese Hansen

Jeg kan godt li' at I med itgrowth sætter fokus på de eksisterende tiltag. Det er en jungle for nye iværksættere at finde rundt i iværksætternetværk og i stedet for flere øer af usynlige iværksættertiltag har vi brug for mere synlighed og folk/penge bag kulissen for at støtte det eksisterende.

  • 1
  • 0
#3 Mark Gray

Et et interessant projekt, men jeg har dog nogle forbehold. Jeg savner lidt det komplette billede af de tiltag som der er for iværksættere. Hvad er processen for at få flere tiltag med?

Helt konkret så har jeg mit fokus på studenteriværksætteri. Nogle foreninger, såsom Startit og Kickstart, er med, men vores paraplyorganisation Gate to Create kan jeg ikke umiddelbart finde. Ej heller de mange foreninger og inkubatorer der er på universiteterne landet over. Der er sikkert også andet der ikke er med (f.eks. Startup Weekend?).

Jeg må også indrømme, at jeg ikke helt forstår ideen bagved hjemmesiden. Altså, det er rigtig fedt (og meget nobelt) formål, men hvor adskiller dette initiativ sig fra f.eks. Foundable? Eller Erhvervs- og Vækstministeriets portal? Ville det ikke være mere relevant at poole resourcerne om ét sted så vi ikke får et fragmenteret system?

Jeg kan dog godt forstå det, hvis det er for at give en bedre indgangsvinkel til Microsoft BizSpark, men det virker som om i vil mere end blot det.

  • 0
  • 0
#4 Anette Nørgaard

Tak fordi du spørger... Forskellen er at ITGrowth netop har til formål at indeholde alle - og ja det kan være der mangler nogle ligesåvel der kommer flere til fordi der opstår flere. Startupweekend har jeg dog mere set som en event og ikke en organisation, men er helt klart blandt favoritterne af events.

Kort sagt er dette en portal, der linker ind til dem alle - også startvækst (som er væksthusenes portal, selvom der reklameres for andre events og ydelser, men det er ikke den vej du lige finder alle tiltag).

Det er lidt vigtigt at pointere at dette ikke er en "ny" organisation eller et nyt sted, men derimod et samarbejde mellem os alle og dermed én indgang ind til at finde frem til de andre. Blot en hjælp.

Samarbejdet er til for at vi kan få et flow ind i de mange events, så det hele ikke er enkeltstående og meget centreret om den pågældende organisation. Alle der er med har en naturlig interesse i at hjælpe med det de nu engang kan, således at vi kan få skabt mere succes og vækst blandt iværksætterne.

Derudover er et andet formål at komme ud af siloerne - få udbygget sammenspillet således at vi bedre kan bruge hinandens ressourcer - ligefra de forskellige organisationers side til wannabestartups, startups og erhvervslivet. (Må jeg hellere udbygge i en anden blog) :-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere