Udenrigsministeriet og beskyttelsen af privatlivet

Jeg har tidligere blogget om et resolutionsforslag i FN vedrørende beskyttelse af privatlivet i den digitale alder. I den anledning skrev jeg til en række politikkere. Det fik blandt andet Pernille Skipper, Retsordføre for enhedslisten, til at stille et spørgsmål til udenrigsministeren:

Vil den danske regering støtte det brasiliansk-tyske resolutionsforslag i FN om retten til privatliv i den digitale tidsalder, og hvilke overvejelser gør regeringen sig i den sammenhæng? Der henvises til omtale af sagen i artiklen ”Brazil and Germany draft anti-spy resolution at UN” på BBC’s hjemmeside 2. november 2013.

Nu har Udenrigsministeriet svaret:

Det brasiliansk-tyske resolution (vedlagt) blev præsenteret og vedtaget ved konsensus i 3.udvalg under FNs Generalforsamling. Danmark co-sponsorerede resolutionen sammen med 54 andre lande, herunder 21 EU-medlemsstater.
Resolutionen opfordrer bl.a. FNs Højkommissær for Menneskerettigheder til at udarbejde en rapport om beskyttelse af retten til privatliv i forbindelse med indenlandsk og extraterritorial overvågning ved næste års oktobersamling i Menneskerettighedsrådet og den næsteGeneralforsamling i FN.
Set fra en dansk synsvinkel er det godt, at der tages skridt i retning af en afklaring af reglerne for beskyttelse af privatlivet, herunder ved indsamling af store mængder persondata, på tværs af landegrænser.

Hvad kan vi så lægge i det svar? At Danmark står bag resolutionen er absolut glædeligt, men hvis det er et udtryk for Regeringens holdning at der primært fremhæves udarbejdelsen af en rapport er sagen noget mere bekymrende. For mig at se er det langt mere interessant hvad Danmarks holdning er til den opfordring til medlemsstaterne som bliver beskrevet umidelbart før den foreslåede rapport.

Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jesper Lund

Resolutionen lægger op til at udarbejde en rapport, som skal afklare reglerne "for beskyttelse af privatlivet, herunder ved indsamling af store mængder persondata, på tværs af landegrænser."

Retten til privatliv er skrevet ind i flere konventioner, for eksempel denne i FN regi https://en.wikipedia.org/wiki/International_Covenant_on_Civil_and_Politi...

Men undtagelserne er elastik i metermål, og der er ingen sanktioner hvis NSA på USAs vegne overtræder konventionen.

Det er selvfølgelig positivt at FN gør dette, og om ikke andet er det interessant at se hvem der vil stemme mod denne relativt uforpligtende resolution.

Udenrigsministerens holdning er næppe dækkende for hvad regeringen mener om den nationale masseovervågning, for eksempel den massive registrering af danskernes internettrafik med logningsbekendtgørelsen.

Hvis vi reelt skal have mere privatliv, tror jeg at vi skal satse på tekniske løsninger.

Tor kan reparere på nogle af problemerne ved den alt for lette sporbarhed på internettet. Her kan vi som borgere tage sagen i egen hånd.

Men der er andre ting som det er sværere at gøre noget ved uden et større teknisk redesign. GSM standarden lækker tilsyneladende lidt for mange oplysninger om mobiltelefoners placering, som NSA kan få fingre i jf. WaPo artiklen i går.

  • 4
  • 0
#2 Andreas Bach Aaen

Hvor meget er TOR værd hvis mange af dens exit nodes kontrolleres fuldt ud af NSA?

Nej teknik kan ikke gøre det alene. Det er væsenligt at nationale efterretningstjenester ikke deler deres egne borgers data ud til andre.

Det er væsenligt hvis det kan lovliggøres, at væsenlig infrastruktur kan kræves håndteret indenlands og efter landes egne love i udbudskontrakter.

Altså NETS må ikke ligge i Sverige. Vores CPR register må ikke være underlagt amerikansk ret, ...

  • 0
  • 0
#4 Peter Makholm Blogger

Hvis vi reelt skal have mere privatliv, tror jeg at vi skal satse på tekniske løsninger.

Diskussionen om balancen mellem tekniske og juridiske løsninger er interessant. Men jeg tror ikke at vi kan løse problemet kun ved den ene vej.

Der er helt klart brug for en teknisk løsning. Om ikke andet så fordi der er kriminelle organisationer der er ligeglade med lovgivningen. Men tekniske løsninger gør det ikke når "modstanderen" er Staten der kan vælge at definere at alene det at bruge tekniske løsninger rejser en berettiget mistanke om visse typer af kriminalitet.

Derfor skal vi fra politisk hold have en garanti for at privatliv er en menneskeret og at vi som borgere har ret til at håndhæve denne menneskeret ved at beskytte os med tekniske midler. Det betyder blandt andet at brugen af kryptering ikke må ses som kompromiterende i sig selv.

Dette vil selvfølgelig fratage politiet nogle muligheder. Men så lad os diskutere den konkrete pris for dette istedet for som det naturligste at ofre vores ret til privatliv ̣̣– også digitalt.

  • 4
  • 0
#5 Jesper Lund

Det betyder blandt andet at brugen af kryptering ikke må ses som kompromiterende i sig selv.

Hvis alle borgere bruger kryptering, vil det ikke være muligt. Det samme gælder for brugen af Tor.

Solidaritetskryptering!

HTTPS for alle websites (også Version2..) med Perfect Forward Secrecy, og SMTP-TLS for alle mail servere (selv opportunistisk kryptering vil gøre en forskel mod masseovervågning) ville være en god start.

  • 2
  • 0
#6 Finn Christensen

...Derfor skal vi fra politisk hold have en garanti for at privatliv er en menneskeret og at vi som borgere har ret til at håndhæve...

Vi har masser af garantier i love, cirkulærer etc. Peter, men det nytter meget lidt, når der i samme love, cirkulærer etc. er 117 bredt formulerede undtagelser

Undtagelser sikre væsner (tele m.fl.), politi, kommune og øvrige interesser, at de kan rode i det privat domæne, eller direkte krænke privatlivet på ens egen matrikel (boligens ukrænkelighed), og dermed kortslutte lovbestemmelser og hele formålet med loven.

Det er de 117 bredt formulerede undtagelser, der er problemet - misbruget sker primært af 'praktiske' eller 'administrative' årsager (læs 'nemt og billigt').

  • 1
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere