Ubuntu 11.04 kører (på krykker)

Så fik jeg Ubuntu 11.04 til at køre, men det stinker på min maskine. Jeg er ved at forstå hvad der går galt. For at kunne køre det fancy nye grafik skal jeg have gang i en nVidia-closed source driver til mit FX5200 grafik-kort. Ubuntu 11.04 giver mig et valg om at få den installeret, men den starter ikke op. Derfor går Unity i hegnet og KDE har også problemet.Pt. virker gamle Gnome fint uden Compiz under 11.04.Jeg har naturligvis prøvet med forskellige versioner af nVida-driveren - samme resultat.

Men jeg har stødt på mange andre problemer på vejen til 11.04. Jeg prøvede at installere på en sekundær disk og lad boot-loaderer installere på den primære disk - alt fik fint indtil første boot, hvor systemet ikke længere kan genkende den sekundære disk. ÆV!

Derefter re-installerede jeg den primære disk, hvor jeg gav lov til at slette de system-filer, der er på disken i forvejen. Det fik fint, men jeg forventede at Ubuntu slettede med hård hånd. Det var nu ikke tilfældet. I stedet gik systemet i gang med at analysere hvilke system-pakker, der var der i forvejen og derefter prøvede at få et tilsvarende niveau af pakker. Det er da prisværdigt især hvis man prøver at redde en defekt installation, men det virkede ikke ordentligt. Efter en rum tid kom Ubuntu ud med at nogle pakker ikke kunne matches, men listen af pakker fik jeg ikke. Æv!

Anyway - jeg har en ikke-Compiz 11.04 installeret pt. men det er nok en stakket frist. Den skal ud.

Jeg har kigget på OpenSuse i "rolling release" dvs. Tumbleweed - eller min gamle trofaste Debian. Andre forslag?

/pto

Kommentarer (33)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Schlander

Hvis du ikke kan komme ind i KDE uden 3D blob. Så prøv at slå compositing fra i ~/.kde/share/config/kwinrc.

Vedrørende openSUSE ville jeg nok foreslå en stabil openSUSE ;-) Hvis du har fået så mange overraskelser af Ubuntu 11.04 hvor mange ubehagelige overraskelser tror du så ikke at Tumbleweed giver?

Bemærk at Tumbleweed ikke er en officiel del af openSUSE-distributionen, men et "uofficielt" enkeltmandsprojekt på openSUSE BuildService, som består i at linke pakker fra "Factory" (openSUSE's udviklingsrepository), men at frasortere beta'er o.l. - så det er altså bare en lettere modereret udgave af openSUSE Factory - som dog modsat Factory ikke er frossen i ca. 2 måneder hver 8. måned, og med begrænset tilgængelighed af "udenomsting" (multimediepakker, 3d drivere i tilgængelig form, support, howtos osv.).

Men ok. Jeg er så også skeptisk ved hele ideen i rolling release, jeg synes kun man skal bruge det, hvis man også tror på at man kan blæse og have mel i munden samtidig og hvis man er stor fan af at reparere ting der ikke er i stykker ;-)

openSUSE gør det nemt at holde sine applikationer opdaterede via openSUSE BuildService repositories - uden at man behøver spille hasard med sit basissystem.

  • 0
  • 0
Tommy Bjerg

Jeg skiftede væk fra Ubuntu efter at jeg ved en fejl kom til at opgradere. Nøj jeg blev skuffet og irriteret.

Jeg kan ikke huske hvem der nævnte Linux Mint, men jeg læste om det i debatten til et af Peter's andre Ubuntu 11.04 indlæg, og jeg vil gerne sige mange tak.

Den er nær perfekt til mig :)

  • 0
  • 0
Claus Gårde Henriksen

Jeg ville blive på Ubuntu 10.04 som du vistnok har brugt med tilfredshed. Dette mest pga Ubuntu har det største community og den blanding mellem nyhed og stabilitet som gennemsnitsbrugeren vil have. Derudover får Ubuntu sikkert rettet fejlen - jeg kiggede hurtigt i launchpad og så en fejl på dette kort fra 2/5 - måske er det din? Det vil ikke være første gang der er mange fejl den første måneds tid efter Ubuntu releasen.

Hvis man vil være mere sikker på om ens computer kører Ubuntu hjælper det dels at afprøve med livecd først, dernæst at slå den op på http://www.ubuntu.com/certification/ eller https://wiki.ubuntu.com/HardwareSupport/Machines/Netbooks/ og sidst men ikke mindst google sig til om der er folk der har fået ens hardware til at virke med Ubuntu.

  • 0
  • 0
Anders Scheel

Ikke for at forsvare de problemer som Ubuntu giver dig, men du forsøger også at installere det på en computer (grafikkortet er i hvertfald) der er ældre end Ubuntu selv og med et grafikkort der knap understøtter shader model 2.0.

Jeg gætter på du får problemer med alle brugerflader der er 3D accelereret.

Prøv med et grafikkort, der understøtter Shader model 4.0 - det vil stadig tilfredstille din indre nostalgiker og brugtprisen er nok efterhånden faldet til 75 kr :-)

  • 0
  • 0
Casper Bang

Ja jeg kiggede også lige på hvornår FX serien er fra (2003). Og måske hr. Toft skulle bruge et par hundrede kr. på et nyt grafikkort, før han brænder flere dage, og blog-entries, af på emnet. Vi taler trods alt om en desktop version af Linux der er best-of-breed i kampen imod Apple og Microsoft.

  • 0
  • 0
Kenneth Holmqvist

opensuse 11.4 + tumbleweed kører da perfekt og stabilt.. Ingen problem der. Ellers er der fedora. Har selv brugt fedora 15 siden alpha og det spiller max med nouveau driveren på min ThinkPad W510. Gnome3 er fantastisk når man lige har brugt et par dage med den. Ellers har jeg også debian sid på min netbook og det er bestemt også et forsøg værd.

  • 0
  • 0
Vagn Bjørno

Det har jeg brugt siden begyndelsen af 2010 med stor tilfredshed; bevares, der er lidt arbejde med jævnlige opdateringer, men det gir mig samtidig en følelse af beherskelse af systemet, og dermed en smule nostalgisk fornemmelse: lidt ligesom 'pioner' tiderne for 10 - 15 år siden, hvor man selv skulle sætte alt op. Den grundlæggende filosofi: at hvis der er flere muligheder, er den enkleste at foretrække (Occam's ragekniv) giver et 'Keep It Simple' system, der er hurtigt - jeg booter en 5 år gammel ThinkPad <20 sec til login skærm. Og så har Arch en fremragende dokumentation, ifølge nogens mening den bedste på nettet.

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Ja jeg kiggede også lige på hvornår FX serien er fra (2003). Og måske hr. Toft skulle bruge et par hundrede kr. på et nyt grafikkort,

Det kommer nu til at koste Peter Toft mere end bare et par hundrede kroner. FX5200 er et AGP-kort, Egnede AGP-kort findes ikke længere som nye (jeg tvivler på at GF6200 har bedre support).

Jeg ved ikke hvad der findes af egnede AGP-kort i det hele taget. Hvad er den mindste Geforce-serie der kan trække grafikken idag? 7? 8?

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Vi taler trods alt om en desktop version af Linux der er best-of-breed i kampen imod Apple og Microsoft.

Nope. Canonical har forpasset chancen. Det hedder LMDE eller Debian i dag, hvis man vil have noget der virker og er stabilt fra første øjeblik.

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Jeg har kigget på OpenSuse i "rolling release" dvs. Tumbleweed - eller min gamle trofaste Debian. Andre forslag?

Jeg kigger selv på Debian og LMDE. Jeg brød mig ikke om Mark Shuttleworth's holdning til GUI'et, da jeg kom over på 10.04 LTS. Jeg har så heldigvis et par år at løbe på, men jeg har da kigget på Debian og LMDE som alternativer. Ubuntu er ihvertfald død på langt sigt, for mig. 10.04 er sidste aftapning.

  • 0
  • 0
Søren Olesen

Har du overvejet at installere Unity 2D i stedet? 2D-versionen kræver ikke, at du har closed grafik-drivere, det ligner 3D-versionen og det er ret hurtigt. Det tror jeg vil give et mere realistisk indtryk af om Unity "stinker" på andre maskiner end din og ideen bag Unity stinker.

  • 0
  • 0
Søren Grønning

Jeg har faktisk selv haft held til tidligere at køre Compiz på en maskine med et AGP kort af typen GF2MX-400 med 32 MB RAM :)

Det har kunnet virke med NVidia legacy driveren på en Debian Squeeze, så jeg ved ikke hvor meget grafikkortet 'ødelægger' i denne sammenhæng, eller om der er nogle grimme hacks, der skal aktiveres inden det kører optimalt ...

Eks. husker jeg noget med at Xorg.conf krævede at par tweaks for at få Compiz til at være en sand kompis, men så fungerede alle de alm. brugte plugins også fint og rent faktisk overraskende hurtigt i forhold til hvad eks. Quartz Extreme på en G4 Power Mac med samme kort kunne præstere ...

Personligt synes jeg i øvrigt at Ubuntu 10.10 er et udmærket OS og har ikke oplevet det knirke mere end 10.04LTS :)

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Jeg har faktisk selv haft held til tidligere at køre Compiz på en maskine med et AGP kort af typen GF2MX-400 med 32 MB RAM :)

Jeg tænkte mere på om der var forsvundet support for mindre kort. Jeg ved at der er forsvundet support for ATi-kort der er nyere (9600/9700).

Personligt synes jeg i øvrigt at Ubuntu 10.10 er et udmærket OS og har ikke oplevet det knirke mere end 10.04LTS :)

Jeg synes at GUI på 10.04 er så tilstrækkeligt f*cked up, at den distro ikke er værd at spilde mere tid på. Man tager et layout der virker fint og så smadrer man det fuldstændigt, fordi man mener at alt skal presses ind i menu'er. Hele tray-systemet er smadret. Vi har aldrig haft mere plads i bredden på vores maskiner - notifikationer skal, det til trods, foregå i en menu. Sigh!

Må Mark Shuttleworths r*v klø og hans arme være for korte.

  • 0
  • 0
Martin Olesen

Linux handler om frihed til at vælge.

Hvis folk synes, at Ubuntu er ved at drukne i bling-bling, er der nok af andet at prøve. Når 10.10 ikke længere er understøttet, er det bare at hente Xubuntu (og Lubuntu til gamle maskiner).

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Hvis folk synes, at Ubuntu er ved at drukne i bling-bling

Ikke bling-bling. Dårligt design. Dårlig udnyttelse af hardware'n (widescreen). Jeg har selv Compiz på min 10.04. Den er Mark Shuttleworth heller ikke tilhænger af. Han er så lidt tilhænger af den at han vil gøre hvad der står i hans magt for at den ikke kan bruges fremover.

Nu siger du så Xubuntu. Der er en grund til at der er Ubuntu på min maskine. Grunden er at jeg ikke kan udstå hverken KDE eller XFCE. Og eftersom Ubuntu er fubar, så er der for mig ikke længere fremtid i *buntu. Det er uigenkaldeligt slut.

  • 0
  • 0
Dávur Eyðunsson Sørensen

Det er total uholdbart hvad jeg oplever, så mange ting der går i stykker ved hvert - eller hvertandet Ubuntu-release og nu er min tålmodighed efterhånden ved at være opbrugt. Jeg har virkelig ihærdigt prøvet at opretholde en loyalitet overfor Ubuntu, da jeg så den distro som det bedste bud på et frit desktop-alternativ med en chance for udbredelse til Win-afhoppere (som mig selv ;) ) men jeg er ikke helt så sikker på at det er tilfældet længere. Som andre har fremhævet, så er LMDE efterhånden et mindst lige så stærkt alternativ men jeg kan sagtens 'nøjes' med en Debian 6 (base + gnome-core + xorg + gdm + gnome-app-install, så klarer jeg mig fint derfra ; ) ).

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Jeg har det fuldstændigt som dig. Jeg har været en meget stærk fortaler for Ubuntu. Men jeg orker ikke flere halvfærdige, ufærdige eller bare defekte løsninger. Det minder mere og mere om Terminate og firmware til ZyXel 2864. :-(

Hvis man skal vinde brugere fra Windows, så skal man ikke stille op med noget der virker ufærdigt eller utestet.

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

....er altid en løsning.

Er det?

Der er 1-2 issues omkring Mandriva, i mine øjne...

Så vidt jeg ved er KDE der primære Desktop Environment, hvilket betyder at jeg ville skulle bruge ekstra tid på at få Gnome.

RPM - Jeg kan ikke fordrage RPM. Det kommer ikke ind i mine systemer.

  • 0
  • 0
Kim Jensen

Hej Jeg har - eller retter er ved at - skifte fra Ubuntu. Da jeg har været en yderst tilfreds Ubuntu bruger i mange år var det en svær beslutning.

Valget faldt på OpenSuse/Gnome. Jeg prøvede OpenSuse/Kde, men bryder mig ikke specielt om KDE, så det kunne ikke blive den.

Jeg forsøgte også med mint (LMDE). Live DVD'en var imponerende og jeg troede faktisk, at jeg havde fundet min nye kærlighed... Men det er ikke uden problemer, at man bruger mint - jeg måtte fx ud i shell'en flere gange for at løse forskellige problemer og installations og opragderingsprogrammerne fejlede også.

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Jeg forsøgte også med mint (LMDE). Live DVD'en var imponerende og jeg troede faktisk, at jeg havde fundet min nye kærlighed... Men det er ikke uden problemer, at man bruger mint - jeg måtte fx ud i shell'en flere gange for at løse forskellige problemer

Hvilke problemer?

Jeg har nemlig overvejet LMDE som erstatning for Ubuntu 10.04 LTS (jeg har et par år at løbe på). En ting ligger fast - erstatningen for Ubuntu skal være baseret på Debian, ikke baseret på Ubuntu.

  • 0
  • 0
Kim Jensen

Jeg valgte OpenSuse frem for LMDE fordi:

  • Installeren gik ned og måtte genstartes.
  • Anden gang gik den måske igennem men endte i et sort vindue
  • Efterfølgende re-boot fejlede, men gangen efter startede den fint
  • Update af systemet tog 1 time og gik ned i processen - måtte fravælge et repo og først senere sætte det tilbage igen
  • Efterfølgende skulle jeg ud i en shell og køre en fix, hvor jeg skulle tage stilling til diverse konfigurationsfiler (valgte blot default)
  • Nvidia (non-free) driveren bliver ikke installeret automatisk og du skal ud i en shell for at gøre det

LMDE virker ikke er så poleret, men det er vel også cutting edge. Jeg kunne dog godt lide mint-menu'en, så den har jeg valgt også at bruge i OpenSuse.

Men prøv den, måske er du mere heldig end jeg.

  • 0
  • 0
Peter Stricker

Jesper,

Mit bedste værktøj i Linux er bash, så hvis det er de grafiske værktøjer der fejler, så vil jeg aldrig lægge mærke til det.

Whau, du er godt nok 1337 i forhold til den anden Jesper Poulsen, der skrev

Jeg brød mig ikke om Mark Shuttleworth's holdning til GUI'et, da jeg kom over på 10.04 LTS.

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Peter, bare fordi jeg foretrækker at foretage OS-specifikke opgaver i bash, så er det ensbetydende med at jeg ikke bruger GUI?

Jeg bruger GUI til alle dagligdagsopgaver - det er sjældent at man skal rode i operativsystemet, når man bruger Linux. Men når man skal, så er bash det stærkeste værktøj der findes.

  • 0
  • 0
Glenn Dufke

Da 11.04 var i beta2 lavede jeg en clean install på min Dell Precision M6400. Selvom det er en rimeligt kraftig maskine bootede den langsomere op end min foregående 10.10 installation (som tilmed var rimeligt voldtaget) og kører generelt langsomt som en anden syg bil på trods af unity og alt det andet grafiske gøjl er slået fra.

Jeg har leget lidt med tanken om at installere Linux Mint Debian Edition, da den er baseret på en ren debian testing, uden alt ubuntu's snavs.

Til dem som virkelig vil have en poleret desktop hvor mange ting bare virker kunne Pinguy OS være et reelt alternativ til ubuntu. Bevares, Pinguy OS er basert på en 11.04 base men alt det andet snavs og clutterware der findes i en almindelig ubuntu installation, bla unity er fuldkommen bombet væk.

just my two cents :)

./Glenn

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere