Trine Bramsens problemer

Jeg prøvede at skrive en passende respons til Trine Bramsens kronik på Twitter, men det lykkedes mig ikke.

Ikke at jeg manglede gode ideer, min første kladde var kun på fem bogstaver, men hvis konen skal have en chance for at blive klogere nytter det jo ikke noget at man udtrykker sig alt for kort og præcist.

Problemet er at Trine Bramsen ikke en gang tager fejl.

Det må jeg hellere skære ud i pap, for det tilfældes skyld at Trine, eller hendes vælgere, læser med:

Forestil jer at bilen ikke vil starte.

Hvis man ringer til Falck og siger at der ikke er strøm på batteriet, men det i stedet viser sig at der mangler benzin, så tog man fejl.

Hvis man derimod mener det er naboens skyld, fordi hans bil er en gammel rusten blikspand, så tager man ikke engang fejl.

Kendere af høj dansk vitskunst vil her tænke på klassikeren "Tømmerflåden", som fra ende til anden går ud på at den ene part ikke engang tager fejl.

"Ham kender jeg...Det er min morbror."

Ungdommen nu om dage har et andet ord for denne opførsel: "Hun taler helt random" og det er faktisk en utrolig præcis diagnose.

I stedet for at annamme diverse fakta, bygge en sammenhængende mental hypotese og forsøge at udtrykke den så klart og tydeligt som muligt, vælter det bare ud med tilfældigt sammenstødende synapser, fuldstændig upåvirket af kausualitetsprincippet og naturlovene.

Derfor kan man ikke svare rationelt på Trine Bramsens tilfældige udplapring: Der er simpelthen ikke et eneste lille tørt hjørner man kan stille sig på, for derfra at hive argumentet i land, det hele flyder rundt i en uklar pærevælling som starter i nord, blander løst og surt og ender i Væmmelselille.

Hvad værre er, Trine Bramsen har i sin tid som ordfører gjort det helt klart at hun har så meget styr på det hele, at det ville være spild af hendes tid at lytte til andre.

Jeg kender ret mange IT-nørder, det er uden tvivl et groft tilfælde af "selection bias" når jeg siger at 7½ ud af de ti mest intelligente mennesker jeg kender er IT-nørder[1].

Jeg har også mødt rigtig mange IT-nørders kærester, koner, mænd og SOUS[2].

IT-nørder finder næsten alle slags at dele deres liv med: Fra en Fortune-500 CEO der "holdt sin mand med husholdningspenge" over læger, professorer, kunstnere, musikere, præster, en enkelt bulldozerdesigner, en pornostjerne, husmødre, kogebogsforfattere, pædagoger, skolelærere, tykke, tynde, tysktalende, you name it...

Men der er også nogen typer jeg aldrig er blevet præsenteret for, den klassiske "egocentrerede blondine" og "karriere-typen" som tror at alting er til forhandling og at alle kneb gælder, bare man får solgt sit standpunkt[3].

Trine Bramsen prøver i sin sidste sætning at vinde sit argument med slet skjult flirt og ved at canvas'e sine "single-veninder."

Det er et meget flot eksempel på en "ikke engang forkert" tilgang, hvis målet er at opnå en intelligent kommunikation med IT-nørder.

Og derfor bør hun også vide hvad en af IT-nørderne (single & vellønnet) fra min top-ti liste sagde, på vej ud af Landstingssalen efter høringen om eValg:

"Hende fra socialdemokratiet havde ikke brystmål til at være så dum at høre på."

phk

[1] De resterende er en civilingeniør, en klassisk filolog og den halve er ud over IT mand også farmaceut og science fiction forfatter.

[2] "Significant Other of Unimportant/Uncertain Sex".

[3] Jeg nævner mest dette af hensyn til Trine Bramsens "single-veninder", for det tilfældes skyld at Trine har stillet dem intelligent befrugtede æg og privat IT-support i udsigt: Det kan varmt anbefales, men det kræver en intelligent indsats.

Kommentarer (73)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Max Tobiasen

Som jeg også skrev i en kommentar til Trine Bramsens indlæg så har jeg skrevet en mail til socialdemokratiet og spurgt dem om det er partiets officielle holdning der bliver afspejlet i indlægget, samt om hun virkelig er deres bedste bud på en IT ordfører. Hvis svarene er ja står det slemt til.

Formålet er at gøre noget ved det. Blog kommentarer, nedladende indlæg og personlig mumlen i krogene er en naturlig respons men dem der vil ændre tingenes tilstand er lidt mere proaktive. Ikke at der er noget galt i at give sin mening til kende blandt ligesindede - tværtimod. Personligt synes jeg det det er en skandale at landets største regerinsbærende parti har en IT ordfører der så åbenlyst ikke er egnet til posten.

Derfor prøver jeg at gøre noget ved det. Jeg vil hermed opfordre andre med samme holdning til at gøre det samme. Partiet kan kontaktes fra denne side: http://www.socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=form.view&id=700996

  • 8
  • 0
Flemming Nielsen

Hvis man interesserer sig en smule for politik, så har man kunnet bemærke via de vanligt velinformerede kommentatorer, at der vist er en regeringsrokade på vej her i efteråret. Den slags giver typisk anledning til, at man også rykker rundt på ordførerskaber, udvalgsposter m.m.

Der er håb forude.

  • 8
  • 0
Kenneth Lylloff

Overvejer kraftigt at sende hende et par hvide sokker (jeg må nok ud og købe nogle) med en invitation til en frokostdate hvor vi kan have en dialog om det hun egentlig prøver at sige; "Hvordan gør man IT-studier mere populære, både blandt kvinder og blandt de studerende generelt.

Tvivler desværre på hun vil takke ja....

  • 4
  • 0
Casper Thomsen

Er der nogen som har en post-adresse på hende?

Det bliver nok sværere at finde hvide sokker rundt i skufferne end at finde ud af hvor de evt. skal sendes hen.

Ud fra devisen "dårlig omtale er bedre end ingen omtale" er "I ligner lort" en fortrinlig kommunikationsstrategi. Tilsyneladende. Tossede udsagn bør ties med et hovedrysten; ingen grund til at samle mudder op.

Tænk hvis hun fik et læs sokker. Hun kunne garanteret nå på et eller andet medie med billede/video og udsagnet "IT-faget har taget et lille nyk i den rigtige retning; se alle de sokker som de ikke længere kan gå i". Send intet.

  • 5
  • 0
Max Tobiasen

Jeg har lige oprettet facebook gruppen IT professionelle imod Trine Bramsen. Erfaring siger at hvis det lykkedes at få nok likes er det rent faktisk noget partitoppen tager seriøst.

Så hvis du har en facebook konto så gå lige ind og giv den et like - måske kan vi sammen få gjort noget ved det.

https://www.facebook.com/imodtrinebramsen

P.s. - som der også står på siden: personlige angreb og lignende ikke vil blive tolereret. Professionellel og velargumenterede angreb er velkomne.

  • 3
  • 3
Rikke Hamilton

Synd. Jeg var ellers enig med dig. Og jeg var næsten klar til at tro, at vi intelligente IT-folk var i stand til at holde os over det niveau Trine Bramsen havde lagt. Men jeg synes det er mindst lige så skuffende og pinligt at en (og nu faktisk flere) intelligent nørd(er) refererer til en kvindes brystmål når han er uenig med hende eller synes hun er dum at høre på, som jeg synes det er at en IT-ordfører kaster om sig med tåbelige fordomme om IT-folk. Faktisk mere, for jeg forventer generelt en noget højere standard fra nørder end fra politikere. Øv.

  • 18
  • 12
Georg Strøm Blogger

Det er en vældig god kommentar fra Poul-Henning. Mit indtryk er at Trine Bramsen lider af SCD - Social Compulsive Disorder. Lad være med at slå det op, det er en diagnose som jeg selv har opfundet, og er ved at skrive mere om.

Hun prøver sig frem, mens hun lader sig styre af, hvad hun opfatter andre gerne vil høre, indtil hun har snakket sig frem til noget, hun opfatter de kan lide. Det går bare galt og virker helt tilfældigt, når hun skriver og ikke har mulighed for at følge andres reaktioner på det hun udtrykker.

En parallel til Kloge Hans. Hesten der tilsyneladende kunne regne, men som i virkeligheden kun kunne se på sin ejers kropssprog, hvornår den havde banket det rigtige antal gange i jorden.

  • 18
  • 0
Maciej Szeliga
  • 7
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Nej, Rikke, det blev niveauet ikke hævet af og det var med vilje.

Det var min hensigt at skrive på et niveau hvor Trine Bramsen havde en chance for at forstå budskabet og efter at have oplevet hende i officiel kapacitet af IT-ordfører to gange stod det mig inderligt klart hvilken udfordring det er.

At hun efterfølgende har brugt "haha-det-var-bare-for-sjov" og "det-er-godt-at-det-startede-en-debat" retro-spinnet viser bare, igen, hvor ringe hendes situationsfornemmelse og evner indenfor empati er.

Stillet overfor en sådan kommunikativ udfordring, må man række ud efter bølgepap og andre pædagogiske grovværktøjer, efter princippet om hvis det er god sovs til gasen, er det også god sovs til gåsen.

  • 40
  • 3
Lars Bjerregaard
  • 7
  • 0
Magnus Lund

At kalde det en diagnose, at man prøver sig frem i sociale sammenhænge, hvor man ikke kender jargonen, er en fejlslutning. Alle kender situationen til en festlig lejlighed, hvor man misforstår en kommentar sagt i en gruppe, man gerne vil være en del af, og man som den eneste griner højt. (fra amerikanske film: "What's up y'all" sagt af en kaukasisk midaldrende mand)

hvis man skal være flink, er det hvad der er sket for Trine Bramsen her. I det mindste prøver hun at komme i kontakt med os...

  • 0
  • 0
Peter Makholm

Tvivler desværre på hun vil takke ja....

Jeg forsøgte at invitere hende på besøg i en IT-virksomhed for at tale om hende syn på IT-folk. Det afviste hun med ordene:

Da jeg godt ved hvordan it-arbejdspladser ser ud og hvem der arbejder der er jeg ikke så interesser i at besigtige denne del.

... men måske en date vil være mere i Trine Bramsnes ønske.

  • 22
  • 0
Lars Bjerregaard

hvis man skal være flink, er det hvad der er sket for Trine Bramsen her. I det mindste prøver hun at komme i kontakt med os...


Fair nok, det står måske bare ikke helt distancen når det drejer sig om IT-ordføreren for landets førende regeringsparti på et førende IT medie i fuld offentlighed? Det er vist mest af alt det folk reagerer så voldsomt på. Hvis det var et ligegyldigt tweet fra Jane-nobody ville folk bare trække på smilebåndet, og tage et par friske hvide tennis sokker på.

Men det var jo ikke alvorligt, fnis fnis... og med glimt i øjet, og køb en is, og tag det nu ikke så tungt. Jeg ved ikke om indlægget eller den manglende intention om at blive taget seriøst er værst.

Men sjovt er det sgu. Jeg er helt mæt af popcorn allerede, og glæder mig allerede ustyrligt til det næste indlæg.... Hmmmmmmm

  • 8
  • 0
Mikkel Krøigård
  • 4
  • 4
Joe Sørensen

Hun ved jo meget om it-arbejdspladser, fordi hun til taler med store it-virksomheders direktion. Fx i forbindelse med POL-SAG og andre store offentlige udbud. Der ud over har hun sikkert tit fået support til hendes iPad. Det kan være at hun har en uenighed med Christiansborgs' it support.

Hun har brug for at snakke med dem, som faktisk producerer produkter, som blive brugt. Og som bliver eksporteret. Det er dem som Danmark skal leve af i fremtiden, ikke it-support og heller ikke forsinkede special systemer der aldrig bliver til noget. Jeg kan ikke komme i tanke om hvad regeringen har gjort for de it-professionelle, som arbejder i virksomheder der leverer varen.

  • 5
  • 0
Rikke Hamilton

Jeg er helt enig med dig i at der øjensynligt skal nogle specielle pædagogiske værktøjer til for at nå et menneske der finder på at udtrykke sig på den måde. Og jeg kan sagtens sætte mig ind i lysten til at rykke ned på samme niveau - og måske kan det oven i købet nytte noget, i ganske særlige tilfælde.

Men at gribe i den sexistiske værktøjskasse er sgu bare aldrig i orden. Hvis hun havde været en mand, havde du så skrevet at han ikke havde en stor nok pik til at være så dum at høre på? Næppe.

  • 12
  • 15
Poul-Henning Kamp Blogger

Men at gribe i den sexistiske værktøjskasse er sgu bare aldrig i orden. Hvis hun havde været en mand, havde du så skrevet at han ikke havde en stor nok pik til at være så dum at høre på?

Hvis du søger igennem min blog på ing.dk og version2.dk vil du finde gentagne gange hvor jeg anvender metaforen om folk der ikke har kønskirtler nok til deres job.

Jeg gør ingen forskel for mig hvad køn inkompetente mennesker har.

  • 25
  • 4
Magnus Lund

@Georg Strøm

Min pointe var såmænd blot, at man skal passe på med at extrapolere ud fra Trine Bramsens forsøg på at kommunikere til en bestemt del af en branche til at hun lider af en psykologisk lidelse...

Ja, gu er det da et himmelråbende pinligt indlæg, men hvor tit har I ikke været på besøg på en virksomhed, hvor salgschefen præsenterer udviklingsafdelingen med ordene: "Her gemmer vi så, dem vi ikke kan sende ud til kunderne, tøhø"? Og hvis TB stort set udelukkende har kontakt med ikke-IT-professionelle kan jeg sagtens nå dertil, hvor hun kan tro, at det er virkeligheden virkeligheden uden at skulle have en psykologisk lidelse...

  • 2
  • 0
Klaus Elmquist Nielsen

I visse dele af forskningen inden for de kreative discipliner anvendes datalogiske metoder til at afsøge designrum for at lokalisere interessante kreative produkter. Hvilket leder tankerne hen på det politiske landskab. For her er der også tale om produktion af kreative produkter, særligt i form af opmærksomhedsskabende ytringer, og spørgsmålet er om tilsvarende teknikker kan finde sin anvendelse her?

Det medfører selvfølgelig en etisk diskussion. For en ting er at se en udstilling eller en opførsel af et kreativt værk man ikke forstår eller ikke kan lide. En anden ting er at tilplastre det offentlige rum med indlæg af ovenfor omtalte typer i det politiske virkes udbasunerende tjeneste. Nuvel, dybest set er det samme slags overvejelser som ansatte i våbenindustrien også må gøre sig.

Men det er jo et interessant datalogisk problem! I den forbindelse kunne man forestille sig en række højniveau parametre så som psykologiske diagnoser, emneområder, afsenderens udseende og ønsket sociale effekter. Jeg er sikkert på at der er mange spændende udfordringer særligt for domæneeksperter inden for kultur, kommunikation og natursprog. Måske det ligefrem kunne blive en stor industri givet hvor meget politik fylder i dagens mediebillede?

;-)

  • 2
  • 0
Flemming Nielsen

@ Georg:

Der findes faktisk et socialpsykologisk fænomen, der kaldes "Dunning-Kruger" effekten, og den har jeg en mistanke om, at TB måske kan være lidt ramt af:

http://en.wikipedia.org/wiki/Dunning-Kruger_effect

Det beskrives som en kognitiv bias, og der er dermed ikke tale om hverken personlighedsforstyrelser eller psykiske lidelser.

Men sagt kort: Hun er uvidende og overvurderer hendes egen performance, og hun er tilsyneladende ikke engang klar over det. Og den karakteristik lader til at passe på TB, desværre.

  • 15
  • 0
Peter Kyllesbeck

Den tager vi så på engelsk.

Meaning, you cannot expect anything except stupidity from a stupid person. Gump's "Stupid is as stupid does" is a rejoinder, and a rather intelligent one. It means that calling a person stupid doesn't make him stupid, that we know a person by his actions. Analogous with 'pretty is as pretty does," which says people should be judged by what they do rather than their appearance.

  • 2
  • 0
Tine Andersen

Jeg giver fortabt, og får ikke søvn i øjnene før, du fortæller, hvad din kladde var. Jeg har vredet min hjerne for alle mulige pæne (og mindre pæne) ord på fem bogstaver, der kunne være en passende replik til TB...

Det er dybt pinligt, at en politiker i den grad udstiller sig selv, som ikke alene afgrundsdybt uvidende om sit ordførerskabs emne, men også viser sig i besiddelse af et menneskesyn, der er højst utidssvarende for ikke at sige forældet og diskriminerende. Vor herre til hest!

Mærkeligt at TB er folkevalgt politiker, når hun i den grad kan fejlbedømme sit publikum, og afsende et budskab, der er så lidet tilpasset til Version2's læserskare, som tilfældet er. En politikers fremmeste opgave er, at kunne stikke fingeren i jorden og afstemme sit budskab til modtagerne, ikke at tihi-fnise tøsepjattet til voksne mennesker, der fagligt har mere forstand på deres fag, end politikeren på nogen mulig måde kan have.

Måske har hun fået hedeslag i varmen?

Min nørd rammer hendes kliché udmærket, men han er også af den gamle autodidakte skole, nutidens it-nørder findes i mange slags- og er af begge køn, selv har jeg arbejdet med it i 20 år nu, og ja jeg kan snakke om meget andet, og det er også mit indtryk at mange kvinder er godt på vej i branchen. Jeg har to søstre, der er uddannet i "mandefag", og jeg har selv arbejdet i den type fag, så TB's betragninger om it-nørder forekommer mig sært gammeldags, også selvom jeg går i (sorte) tennissokker og lejlighedsvist i t-shirts med tryk.
Hvis man har kundekontakt har man pænt tøj på- og taler pænt!

Men jeg er med på at sende TB et par sokker, hvis hvide tennissokker er til at opdrive, og også gerne sende Socialdemokratiet en opfordring til at finde en it-ordfører, der har bare lidt interesse for og viden om it.

At læse om TB's udtalelser om "Seje it-nørder" er en oplevelse, der nær har kostet et operativt indgreb på mine tæer! (For at få dem rettet ud igen)

Mvh
Tine- itsupporter

  • 5
  • 0
Flemming Sørensen

Jeg har på fornemmelsen at det første, af de fem bogstaver, er et "i", og at det sidste er et "t". Det kan heller ikke helt udelukkes at det ene af de to allerede nævnte bogstaver gentages, og at der derudover også er et "d" og et "o".

  • 5
  • 0
Tine Andersen

Aha! Jamen så kan jeg vist sove igen, siden det nu er bukket i neon og støbt i plastic. Tak!

Mvh
Tine- lige det ord havde jeg nu ikke overvejet, men det foresvæver mig nu, at stakkels Averell vist er det. Og Rattata...

  • 1
  • 0
Anna Aasbjerg

... men guddommeligt at tilgive! Du er hermed tilgivet, Trine. Tilgivet din helt ubeskriveligt ringe evne til at sætte dig ind i noget, du virkelig burde have styr på, din jobbeskrivelse taget i betragtning!
Indlæggets indhold gider jeg ikke engang kommentere på! Jeg har læst det, og bliver sådan helt tom oppe i hovedet, når jeg tænker på, at det er vores skattepenge, du lever af, og kan som resultat deraf, slet ikke finde på et svar, der ikke ender helt nede på dit niveau! OMG!! (Dén forstår Trine helt sikkert!!);-)

  • 7
  • 0
Thomas Kristensen

Det er åbenbart en ny trend blandt folketingspolitikere at man skal forsøge sig med humoristisk-kritiske kronikker for om ikke andet at "profilere" sig selv. Seneste er så Trine Bramsen, selvudnævnt IT-orakel og ordfører for samme område for S.

For ikke så lang tid siden var det Marie Krarup fra DF der malende beskrev maoriernes velkomstritual som hun havde oplevet på et officielt besøg i NZ. Men kun for sjov, naturligvis, hed det i hvert fald bagefter da kritikken haglede ned over hende og DF.

Her den anden dag var det tidligere minister Uffe Elbæk der blev ufrivilligt komisk ved at lufte ideen om asyl til Snowden i Danmark. For lige at runde den ide synes jeg personligt ikke at det er nogen helt dårlig ide, der opfordres til whistleblowing her, der og alle vegne, men når nogen så ta'r springet, skal de eddermame bures inde for livstid. Det virker et eller andet sted ikke helt rigtigt.

Men uanset hvor komisk Elbæk's forslag var, gik prisen for mest tragikomiske udtalelse dog alligevel til DF's Morten Messerschmidt der udtalte: "- Denne Snowden er amerikansk statsborger. Amerika er ikke bare et retssamfund, det er en lysende fakkel på himlen over retssamfund". Ro på, Messerschmidt, man skal altså være indfødt USAner for at kunne blive valgt til præsident over there.

Tilbage til Trine Bramsen. Hun er ikke værd at bruge megen tid på. Jeg har læst hendes kronik og har ikke meget andet end et skuldertræk til overs. Som autistisk, socialfobisk højtuddannet IT-nørd falder jeg lige i centrum af hendes "målgruppe". Men hendes overfladiske mening rager mig ærligt talt en flyvende fis. For mig bekræfter den blot at kan man ikke andet i livet nu om dags og er der ikke for meget hjemme under kølerhjelmen, så gå ind i politik. Livsvarig offentlig forsørgelse i den pæne ende af indtægtsskalaen.

Og ja, det sidste et en grov generel betragtning fuldstændig som Trine Bramsens.

  • 10
  • 1
Mogens Skjold

Jeg er principielt enig, men jeg synes "brystmålskommentaren" tjener godt til at udstille, præcist HVOR dum en stereotyp det med de hvide tennissokker er. Trine Bramsen kører derudaf med en latterlige stereotyp. Hun får en latterlig stereotyp tilbage.. det er der jo en vis portion fairness i, selvom den KRISTNE ting at gøre, naturligvis havde været at vende den anden kind til :)

  • 15
  • 0
Georg Strøm Blogger

Flemming Nielsen

Jeg kender godt Dunning-Kruger effekten. Jeg mener ikke det kan være problemet. Trine Bramsen giver ikke på nogen måde indtryk af, at hun selv mener at have forstand på IT, så der er ikke noget som tyder på at hun overvurdererer sin egen viden om emnet.

  • 0
  • 0
Peter Stricker
  • 3
  • 0
Michael T. Jensen

Jeg synes at brystmålskommentaren er overordentligt relevant, og udtrykker meget godt problemet, - hvis man tænker lidt over den.


Enig. TB går i medierne med en lam idé om at danske it-specialister er beklædningsmæssigt underudviklede og skal oppe sig for at score TB's veninder og dermed viderebringe deres gener... Det synspunkt er så bimbo-agtigt, at kommentaren er helt på sin plads.

Læg mærke til at kommentaren kom af at hun var ualmindelig dum at høre på. Jeg ville også finde det særdeles upassende, hvis hun sagde noget intelligent og at det efterfølgende var brystmålet, der blev debatteret.

  • 9
  • 0
Kent Damgaard

Brystmåls-kommentaren peger jo begge veje. Hvis man gerne vil finde en offer-rolle kunne man også sige at den udstillede mænd som sex-fikserede personer som er villige til at acceptere usammenhængende argumenter som fremsættes af kvinder med stort brystmål.

Måske skulle jeg som mand der holder af kvinder med pæne ben og stillet-hæle føle mig diskrimineret?

  • 2
  • 0
Magnus Jørgensen

Jeg har virkeligt svært ved at forestille mig hvordan Tine Bramsen kunne forestille sig at få en god debat med folk i branchen, ved at skrive så fordomsfuld og arrogant et indlæg.
Skrevet med et glimt i øjet?
Hvilket glimt er det vi snakker om ?
Hvori er humoren?
Komikere prøver for det meste at skabe humor baseret på dem selv eller en gruppe/person som ikke er ibland modtager af joken. At lave en joke der direkte omhandler modtager er Ekstremt svært. Man skal enormt godt kendskab til modtager, og modtager skal kende vedkommende godt.

Trine Bramsen skrev måske dette indlæg med en glimt i øjet, men så mangler hun totalt social forståelse.

En ting er helt sikkert. Trine, Du har slet ikke formatet til at sende dette budskab.

  • 8
  • 0
Kent Damgaard

så havde du naturligvis lavet en tumblr

Den tumblr-konto jeg har bruger jeg til at surfe efter porno :)

Jeg tænkte at det ville være en fornærmelse mod disse kvinder som driver selvstændig virksomhed, forstår sig på HTML, video-codecs, SEO og markedsføring via sociale medier at slå dem i hartkorn med Trine Bramsen.

Jeg lagde dem også på Facebook, men da jeg ikke er politiker, så er mine venner der faktisk mest bare venner ... sådan virkelige mennesker man rent faktisk har mødt, så det virkede heller ikke så godt.

Jeg prøvede også med Google+, men mange af de teknik-folk jeg har i mine cirkler er faktisk udlændinge som ikke interesserer sig for dansk politik ... har også overvejet om det er lettere at flytte til udlandet end at vælte Trine Bramsen :)

  • 2
  • 0
Anders Rosendal

Men at gribe i den sexistiske værktøjskasse er sgu bare aldrig i orden. Hvis hun havde været en mand, havde du så skrevet at han ikke havde en stor nok pik til at være så dum at høre på? Næppe.


Nej i så fald skriver kvinder noget om tennis sokker.

Kvinder kan OGSÅ være sexistiske.

Der er en forfærdelig tendens til kvinder bare smider sig ned og råber at de bliver forskelsbehandlet, i stedet for at argumentere eller kæmpe for deres sag.

  • 3
  • 1
Per A. Hansen

Jeg kender ret mange IT-nørder, det er uden tvivl et groft tilfælde af "selection bias" når jeg siger at 7½ ud af de ti mest intelligente mennesker jeg kender er IT-nørder[1].

Det kunne tyde på en snæver omgangskreds!
Men OK, lad det komme an på en prøve.
Lad de intelligente mennesker lave IT-løsninger, der virker til Politi og sygehusvæsenet. En patientjournal der fungerer vil være fremragende ting som kunne frigøre en masse spildtid ved computeren, der bedre kunne anvendes på patienterne.

  • 0
  • 8
Mogens Ritsholm

Når man står over for den helt uforståelige adfærd, kan man let komme til at tænke på et ord på 5 bogstaver, der starter med I.

Og blandt IT- og telefolk er der næppe mange, der ikke krummer tæer over Trine Bramsens udmeldinger.

Men i sådanne situationer begår man let den fejl, at man overser de egentlige motiver bag den uforståelige adfærd. Motiver, som alligevel giver adfærden en form for mening.

Det er ikke populært at blive IT- og teleordfører blandt politikerne. For det interesserer ikke vælgerne ud over den lille del, der er i direkte berøring med sektorerne.

Derfor har der været en nærmest uendelig strøm af helt unge politikere som ordførere på sagsområderne - samt enkelte mere erfarne politikere, der af forskellige årsager ikke var inde i varmen.

Så de fleste ordførere for IT og Tele drømmer om at komme ud af "blåtårnet" og få tildelt et mere folkeligt og politisk synligt ordførerskab.

Derfor skal Trine Bramsens optræden måske ses som ren personlig markedføring i håb om bedre poster, og det er en fejl at tro, at sysnpunkternes lødighed spiller nogen rolle. Dpårlig omtale er som bekendt bedre end ingen.

Dem, der tager fejl, er derfor dem, der søger efter en faglig mening.

Jeg ved det ikke.

Men måske lykkes Trine Bramsens strategi om vejen til rampelyset. Hun optræder ihvertfald ofte på helt andre områder, hvor hun tydeligvis anstrenger sig mere for ikke at dumme sig.

Så historien er i virkeligheden, at IT og Tele ikke betyder noget politisk, selv om I tror det.

  • 2
  • 1
Poul-Henning Kamp Blogger

Når man står over for den helt uforståelige adfærd, kan man let komme til at tænke på et ord på 5 bogstaver, der starter med I.

Personligt har jeg altid opereret med to varianter: Den aktive og den passive idiot.

Den passive idiot er f.eks billisten der har hovedet fuldt af alt muligt andet og ikke ser sig ordentligt for. Hvis man påpeger problemet får man en undskyldning og vedkommende vil sikkert gøre sig umage for ikke at dumme sig igen.

Vi er alle passive idioter engang imellem, vi gør idiotiske ting fordi vi ikke lige har hele opmærksomheden hvor den burde være og derfor er det relativt nemt at trække på skulderen og tilgive, vi kender det fra os selv.

Den aktive idiot derimod får vores blod i kog.

Denne er kendetegnet ved ikke alene at gøre idiotiske ting med vilje, meget ofte på baggrund af en eller anden helt fundamental misforståelse, men endnu mere ved, når idiotiet bliver afsløret, at efterrationalisere med en eller anden absurd søforklaring som alle kan se lige igennem.

Et klassiske eksempel er Katie Courics interview med Sarah Palin. (se: http://en.wikipedia.org/wiki/Sarah_Palin_interviews_with_Katie_Couric)

Skulle det vise sig at være umuligt at "sælge" bommerten på anden vis, forsøger den aktive idiot at flytte skylden over på offeret:

"Det var bare for sjov, kunne du slet ikke se det ?"

"Hvis du ikke havde kørt på cykel var det her ikke sket"

osv.

Og jeg kan bestemt ikke afvise at det jeg kalder "den aktive idiot" er det som for nylig er blevt navngivet "Dunninger-Kruger" effekten.

  • 12
  • 1
Maxx Frøstrup

Nu kender jeg tydeligvis ikke mine klassikere og der er mange andre ting jeg ikke forstår. Dette ord amaot er ikke noget jeg kan finde nogle steder. Nu er jeg dog også forfalden til min GoogleFoo og den nudanske ordbog. Da disse svigter mig mangler jeg en forklaring på ordet.
Selvfølgelig kan jeg leve uden, men jeg ser ingen grund til ikke at opsamle yderlig obskur viden jeg intet har at bruge til.

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere