georg strøm bloghoved

Trine Bramsens længsel

Der er en sandsynlig forklaring på hendes indlæg, og hvorfor hun ikke vil fortælle den. Den kan samtidig sætte indlægget i perspektiv.

En effektiv metode til at analysere uheld, er at analysere hvilken information de involverede havde til rådighed i den aktuelle situation. Her går jeg den modsatte vej og analyserer informationen, for at finde frem til den bagvedliggende situation.

Trine Bramsen har en samfundsvidenskabelig uddannelse og var seniorkonsulent hos Deloitte Business Consulting fra 2007-11, hvor hun blev valgt til Folketinget, og hun har fortalt at hun ikke har forstand på IT.

Hendes indlæg er ikke udtryk for en logisk tankerække, og for detaljeret til kun at være udtryk for fordomme. Indholdet må altså være bestemt af hendes personlige følelser og dermed oplevelser.

Ifølge hendes indlæg har hun oplevet situationer hvor en "it-nørd", snakkede med uforståelige forkortelser, og hvor hun hverken kunne spørge hvad de betød, eller foreslå de snakkede om noget andet.

Hun må have set en del IT-folks påklædning, og haft tid til at forestille sig, hvilket tøj hun hellere ville se dem i – eller måske tage af. I hvert fald skriver hun om at reproducere IT-nørders gode arvemasse, en proces vi normalt skriver med tre bogstaver uden at bruge forkortelser.

Hun har haft tid til at overveje hvordan nogle mænd fra it-branchen kunne være gode partnere, men ikke været i situationer hvor hun kunne komme i tættere kontakt med dem. Jeg udelukker at hun er stalker og specielt følger mænd som arbejder indenfor IT.

Det virker som om hun har været i situationer, hvor hun kunne iagttage de pågældende mænd, og ikke bruge tiden på noget andet. Hun vil ikke omtale hvornår det har været, men omtaler en familiefest, hvor der er tilhørere i stedet for gæster. Det ligner en sproglig fejl med en dybere psykologisk betydning.

Der er en bestemt type situation, som passer med hendes karriere og det hun skriver i indlægget. Hun har som seniorkonsulent flere gange oplevet, at hun ikke forstod IT-folks forklaringer, men kunne ikke spørge og derved indrømme det. Hvem vil lytte til en konsulent, som først skal have forklaret hvad hun skal rådgive om?

Hun har i stedet brugt de dyre mødetimer på at tænke over udseendet af den IT-mand som lavede præsentationen, hans påklædning, og hvad hun gerne ville gøre ved den. At dømme efter indlægget har hun i hvert fald nogle gange også haft tid til at fantasere over, hvordan det ville være at møde ham en lørdag aften, hvordan han ville være som partner, og hvad der kom ind imellem.

Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Flemming Sørensen

Som jeg skrev til hende (blandt andre ting, i et 2-siders brev (inkl. et par hvide tennissokker)), så har hun misforstået noget, hvis hun tror at det er nørdernes opgave at score hende, eller hendes veninder. Det er deres egen opgave at score nørderne.

  • 25
  • 0
Michael Olesen

Outch, enig i at det ikke lyder helt usandsynligt.

Hvis vi lige tager et skridt væk fra personificeringen af TB...
Så i bund og grund er problemet vel, at politikere nærmest er "tvunget" til at besidde ministerposter på et område, hvor de ikke har skyggen af viden.

Kunne vi da bare få indført at minimumskravet for at besidde en ministerpost, er en faglig relevant uddannelse eller erhvervserfaring inden for det pågældende område. I wish...

  • 12
  • 0
Kenneth Lylloff

Så i bund og grund er problemet vel, at politikere nærmest er "tvunget" til at besidde ministerposter på et område, hvor de ikke har skyggen af viden.

Kunne vi da bare få indført at minimumskravet for at besidde en ministerpost, er en faglig relevant uddannelse eller erhvervserfaring inden for det pågældende område. I wish...

Øhhh - TB er IKKE minister (Thanks Great Spaghetti Monster!)

Hun er ordfører.

Og egentlig har jeg ikke et problem med at ordførere (eller ministre) ikke er specielt vidende om deres resortområde.

Jeg sidder i disse minutter og har en meget god dialog med bl.a. en IT-ordfører fra et andet parti på FB. Og hun både lytter (og forhåbentlig lærer).

  • 5
  • 0
Michael Olesen

@K.L.
Ja du har ret i at hun "kun" er Ordfører.

Men det er jo den samme problematik: at arbejde med den politiske dagsorden på et fagområde, hvor der ikke haves en grundlæggende viden, vil sjældent give det bedste resultat. Fx inden for IT, hvor politikere flere gange har truffet nogle uheldige beslutninger

  • 3
  • 0
Kenneth Lylloff

Men det er jo den samme problematik: at arbejde med den politiske dagsorden på et fagområde, hvor der ikke haves en grundlæggende viden, vil sjældent give det bedste resultat. Fx inden for IT, hvor politikere flere gange har truffet nogle uheldige beslutninger

Jeg forstår bekymringerne, men jeg vil også være bekymret for en minister eller ordfører som TROR de ved ALT på området fordi de arbejdet med det engang. Det vil også give uheldige beslutninger.

Det bedste må være en person som har styr på sine (og partiets og dermed vælgernes) værdier og ideologiske udgangspunkt. Men, som samtidig er klar over og ydmyg i forhold til, sin konkrete viden på aktuelle områder og som derfor søger viden og sparring med andre og derefter danner sig sin holdning udfra sit udgangspunkt (værdier og ideologi) og den tilegnede viden.
SÅ tror jeg vi ville få meget bedre beslutninger.

"Og hvis du føler dig stødt, så husk - alt ovenstående er skrevet med et humoristisk glimt i øjet"

  • 5
  • 0
Georg Strøm Blogger

Jeg har slet ikke overvejet at tilføje en. Dels mener jeg smileys ofte er tegn på sproglig fattigdom - den kan have så mange betydninger, at det hele blot bliver mere uklart - og fornærmende. Desuden er mit indlæg real-life morsomt, ikke skrevet-morsomt, selvom jeg er inspireret af cracked.com, der kan skrive sjovt og underholdende om dybt alvorlige emner.

Samtidig er det på en måde sørgeligt. Jeg har lavet en analyse af hendes indlæg, der er så faglig solid som muligt, og resultatet er at hendes holdning til IT begrænser sig til tanker om hvilke typer hun gerne vil i lag med. Måske er det godt hun er IT-ordfører og ikke forsvarsordfører.

  • 24
  • 0
Thorbjørn Andersen

Jeg ser mest problemet med Trine, som at hun er simpel parti-soldat, som er sat på posten. Hun ved ikke meget om IT, men for S er det så at sige også underordnet, da hun er IT-ordfører for at fortælle om partiets politik - og ikke reflektere dybere over problemstillinger.

Derfor vil vi aldrig kunne forklare hende at:
a) Vi ønsker ikke e-valg (partiets holdning er jo, at det er smart)
b) Vi ønsker ikke softwarepatenter (som fås med enheds-patentet, som jo var Helles store formands-sejr i EU - så DK skal tiltræde selvom det udelukkende handler om lettere håndhævelse i DK)
(Find selv (meget) mere ...)

Eller rettere - måske vil hun kunne se nogle problemstillinger, men hun vil til hver en tid blot forsvare partiets linje. Man kunne godt ønske, at flere partier rent faktisk satte en magtfuld person ind på IT-området. (Ligesom hos V (selvom de af underlige årsager er tilhængere af SWP og enheds-patentet) eller Ø, hvor personen også tager noget med tilbage til partiet.

At Trine havner i denne ballade skyldes, at hun gerne vil gøre opmærksom på sig selv, og at hun samtidig uden viden eller magt, kan bevæge sig ind i reel IT-politik.

Dermed kan hun nærmest ikke andet end at skrive en gang vås. Resultatet er at hun måske er mere synlig end Helge Sander, men nok ikke bedre ... (ikke at jeg er sur på hende - selvom jeg går i hvide tennis-sokker :)).

Dog kan jeg ikke rigtigt se noget formål med at have en debat med hende, men såfremt der endelig skal være en debat, må jeg da indrømme at den ikke skal handle om mine hvide tennis-sokker.

  • 6
  • 0
Klaus Elmquist Nielsen

Fuldstændig enig i at man skal se på det underliggende politiske spil. En ting som andre debattører allerede har bragt op.

Når ordføreren sendes i byen for at forsvare partiets holdninger om e-valg, et emne som mange fagfolk mener er en rigtig dårlig ting for demokratiet, trods det egenlig problem tilsyneladende blot er visse magtpolitiske ønsker om bedre kontrol med hvem der vælges til folketinget, så rækker ordføreren ud efter sin politiske værktøjskasse med det indtryk det nu engang efterlader.

Når ordføreren sendes i byen for at forsvare partiets holdninger om EU-patenter, trods mange fagfolks udtrykte bekymringer omkring danske virksomheders rettigheder til egne ideer, et i udlandet velkendt problem der kunne beskrives som 'banditter med jurister', så rækker ordføreren ud efter sin politiske værktøjskasse med det indtryk det nu engang efterlader.

Når den ordføreren mener det er på tide med noget opmærksomhed, og måske i et velment forsøg på at hjælpe sine udbudsfrustrerede veninder, vælges der et emne som menes at kunne skabe opmærksomhed ud fra den nu engang tilgængelige politiske værktøjskasse med det ret klare indtryk det stadigvæk efterlader.

Det eneste der virkelig frustrerer mig i denne del af debatten er at ingen tilsyneladende har undersøgt om der er noget at komme efter i forhold til racismeparagraffen. For det kunne være topmålet af politisk underholdning og er i øvrigt en hyppigt anvendt traditionsrig stammedans inden for visse andre politiske områder.

Der hvor overvejelserne i virkeligheden burde ske er dels hvordan man fremadrettet vil håndtere ordførerskabet for IT og dels hvilke typer ordførerskaber den nuværende ordfører bør bestride fremadrettet. Som jeg ser udfordringerne ville jeg nok holde hende fra ordførerposter inden for mere komplekse fagområder så som IT. Derimod kunne man da overveje om rollen som politisk ordfører kunne være en mulighed på sigt med de talenter man har set indtil nu. Om det så er godt eller skidt for partiet er jo en politisk smagssag.

Tilbage er egenlig kun at sige det efterhånden særdeles indlysende.

Ugens IT-profil: Trine Barmsen.

  • 0
  • 0
Lars Lundin

Som hovedpersonen i Stefan Zweigs Skaknovelle har jeg pålagt mig den opgave at på een gang holde mig mine erfaringer som ægtemand for øje, og samtidigt overveje hvordan en ugift IT-mand måtte opfatte de tilnærmelser som TB kommer med.

Og jeg synes ærligt talt at reaktionerne her har været alt for negative.

Hvis man ser bort fra det vanvittigt manipulerede pressefoto af TB, så er det jo tydeligt at hun er en kernesund kvinde, som sikkert har adskillige fødedygtige år foran sig.

Og at skænke en vellønnet IT-mand 2 - 4 fire børn må han opfatte som et yderst passende bidrag til ægteskabet.

Og hendes skriverier vidner jo om at hun behersker sproget godt nok til at kunne hjælpe børnene med lektierne, ihvert fald i de første skoleår. Senere kan farmand overtage lektielæsningen, og sørge for at alle de mere vanskelige spørgsmål bliver passende forklaret.

Når TB efter de adskillige barselsår skal tilbage på arbejdsmarkedet, så bliver det nok i en mere beskeden stilling. Og her bliver pensionen som tidligere folketingsmedlem en stor fordel. Så selvom det så kun skulle blive til en fortsættelse i sporet som assistent i et supermarked, så kan hun nok holde sig selv med lommepenge, og det er jo vigtigt for selvrespekten. I sådant et job kan hun jo også gå og tænke tilbage på sit politiske arbejde for netop folk med den slags arbejde. Og med et deltidsjob bliver der også god tid til at opdatere facebook-profilen med alt det interessante hendes børn og ægtefælle foretager sig.

Og som hustru til en intelligent og succesfuld IT-mand vil TB også få fordel af sin omstillingsparathed. For hun vil jo hurtigt erkende at hendes våsen om IT og politik må ophøre, og at hendes mand vil søge sit intellektuelle modspil hos sine mange venner og kolleger, samt hans sociale netværk, som sjovt nok ikke omfatter facebook.

Og i de første år, indtil hun lærer kun at tale om de få ting hun har forstand på, vil hun lære at elske sin mands overbærende smil, der betyder: "Ja, jeg tog hende i hvert fald ikke for konversationens skyld".

  • 8
  • 3
carsten nielsen

Hun har altid proaktiv facon, har ALTID den endgyldige løsning på aktuelle problemer og evne til at konkludere de mest utopiske slutninger på observationen af hendes data som hun ØNSKER at se.

Hendes humor er også aktiv og hun begår den nationalkatastrofiske brøler af at have have "fokus indstillet på ret og pligt." - altså at kræve sin ret og derefter... gøre sin pligt.

Hendes sans for humor er også udpræget optagende en meget stor del af hendes tid for beskrivelse af sig selv, se her hendes Twitterprofil:

https://twitter.com/Trinebramsen

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize