Martin Ernst bloghoved

Trends for en 20’er …

Illustration: ACS Canva

Her ved nytår er der tradition for at se tilbage og reflektere over året, der gik. Når vi så ydermere har nået en arbitrær grænse som et årti, så er der en yderligere grund til at tænke tilbage på, hvad man nåede. En sund øvelse i en verden, hvor vi oftest kun ser fremad. Derfor er det godt at slå en streg i sandet og nyde frugterne af sit arbejde.

Der er også tradition for, at man forsøger at se frem og spår om, hvad der sker vil ske i det kommende år. Hvad er ”eksperternes” bud på trends og andre forudsigelser.
Jeg, som ”ekspert”, vil ikke holde mig tilbage. Her er mine fire bud...

Klapjagten på ansvarlige vil fortsætte

I 2019 så vi eksempler på, at ansvarlige blev draget til ansvar for deres forvaltning af deres position. Eksemplerne er bl.a. afskedigelse af forsvarets hærchef, Britta-sagen, afskedigelse af chefen for Serum instituttet og Trumps forestående rigsretssag. Bare for at nævne et par stykker.

Det har været et samtaleemne hos mig med mine venner og kollegaer, hvorfor dette sker nu? Er det bare en tilfældighed, at der lige bliver fundet nogle eksempler nu? Eller er det en trend, hvor vi har brug for, at den misforvaltning af positioner bliver rettet op, så troværdigheden kan genoprettes?

Personligt tror jeg på, at der altid har været brodne kar, og der nu er kommet mekanismer, som gør, at disse brodne kar bliver eksponeret. Enten i form af kontroller i organisationen, Whistle-blowers, GDPR-regler etc.
I det private kan det skjules bedre, men vi har virkelig brug forbedringer og ikke mindst at det offentlige opnår og har den højeste troværdighed – fordi de forvalter andre folks penge.

Personligt tror jeg på, at den generelle tendens er, at vi har brug for at genoprette vores troværdighed. Vores moralske kompas skal rettes ind, så vi igen kan stole på hinanden. Så man ikke i samme grad har brug for præcis de førnævnte mekanismer, da det er kun symptombehandling. Jeg vil personligt arbejde for, at man altid kan stole på mig. At en aftale er en aftale. Et ord er et ord. Tillid er noget, man gør sig fortjent til.

Miljøet vil få endnu mere fokus – også i forretningsmodeller og business cases

Jeg tror på, at fokus bliver, som vi hørte i Hendes Majestæt Dronningens nytårstale, på miljøet samt bekæmpelse af ensomhed og intolerance.

Vi har brug for, at miljøet indgår i vores forretningsmodeller og business casen. Vi har brug for at tænke på hinanden og sikre, at ensomheden ikke får tag i os, selvom vi er mere sammen (digitalt vel at mærke) end vi nogensinde har været. Vi har brug for, at vi lever fredeligt med hinanden med respekt for de forskelligheder, vi har – uanset om det er religion, seksualitet eller andre emner, som vi vælger at gå op i …

Jeg tror på, at business casen som værktøj få mere fokus. Vi har haft perioder, hvor business casen blev brugt som regime til at få investeringer hjem, uanset hvad. Dette regime gjorde at man var låst – og man brugte ikke business casen som et styringsværktøj. Det regime gjorde også, at folk fik nok af ordet business case. Så meget at business casen overhovedet ikke blev udarbejdet – måske bare i trods, og nogle gange fandt man alle mulige undskyldninger for ikke at udarbejde dette artefakt.

Nu bliver forretningsmodeller og business cases i højre grad brug som et styringsværktøj. Og hvor ikke kun de regnskabsmæssige effekter bliver styret efter, men også andre målepunkter – og specielt målepunkter, hvor vi forbedre kvalitet, processer, miljøet etc.

Det offentlige vil fortsat bruge konsulenter

Regeringen vil spare en masse på konsulenterne (3 mia. kr.). Det er ikke første gang, at vi har hørt på, at det var en vej, man ville gå. Det er heller ikke første gang, at denne vision ikke er blevet realiseret. Hvis alle konsulenter har fokus på at skabe værdi, så de i sig selv er en business case, så SKAL man bruge konsulenter - ellers skal de ud. For ca. 1½ år siden skrev jeg en blog om dette emne (hermed en lille genudsendelse).

Der er brug for konsulenterne

En måde at spare en del penge er at se på den måde, der bliver købt konsulenter ind på. Fakta er, at der er etableret en del udbud, hvor der er skabt en række rammeaftaler. Typisk bliver der indgået rammeaftaler med 6-10 forskellige konsulenthuse indenfor et givent emne. Udfordringen er bare, at de 6-10 valgte konsulenthuse ikke kan dække det behov, som kunderne efterspørger. Det bliver så håndteret ved, at konsulenthuset bliver mellemmand og tager et ”finders fee” i nogle tilfælde op til 25% af prisen. Typisk får kunden, her det offentlige, ikke noget ud af at have mellemmanden.

Hvorfor tænker man ikke anderledes og skaber et åbent forum, hvor alle kan bryde ind på priser, som er ens for alle? Det er lidt som at sammenligne med e-handel. E-handel fik skabt fodfæste og droppede forskellige mellemmænd, som ikke gav en værditilvækst.

Fair nok – der er noget udbudspligt. Men det bør kunne løses.

Mit postulat er, at man nemt kunne spare 3 mia. kr. ved den tankegang. Se, det vil være en klar kandidat til Danmarks bedste business case.

Overvågning vil bare øges – uden vi ved og vil det …

Et af de meget følsomme emner er overvågningen. Jeg har godt nok mærket varmen i kommentarer, når jeg har nævnt det fede ved overvågningen. Jeg ved godt, at vi vil have vores personlige frihed.
Vi hørte også den radikale leder sige det samme. Og lige efter rose PET for deres arbejde, som sjovt nok var et resultatet af overvågning.

Faktum er bare, at alle de dimser og devices, som vi anskaffer, bliver ved med at tracke os. Efterhånden som vi få flere IoT devices i hjemmet, som kommer på nettet, så vil rigtig mange informationer om vores gøren og laden lande på producenternes servere. I forvejen ved vi, at vores telefoner tracker alt muligt om os. Alt fra vores løbeture, hvor vi bevæger os henne, hvor vi tager billeder og hvilken retning billedet er taget, bare for at tage et par eksempler – som med garanti ikke kun bliver på telefonen, men bliver overført til gud ved hvem.

Hvad de så vil bruge den information til? Det er et godt spørgsmål. Og når vi nu får et kinesisk netværk, hvad vil ikke lande i kinesernes servere? Et spørgsmål, der bliver mere og mere relevant, som tracking af info bliver en almindelig del af forretningsmodellen for at udvikle en IoT dims.

Godt nytår!

Relateret indhold

Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere