Tour de Gadget

De første personer i ens omgangskreds, der fik en smartphone, udmærkede sig ofte ved at være periodevis ukoncenterede i sociale sammenhænge, da der altid lige var noget spændende/vigtigt, der skulle checkes på telefonen. Sådan er det sikkert stadig, men nu har vi (næsten) allesammen én, og så er der nok ikke længere nogen, der bider mærke i det...

Men når de samme unoder dukker op nye steder, så studser man alligevel lidt. Er der nogen derude, som følger med i Tour de France for tiden? Jeg er ved at skrige hver gang DRs Maja Rosager i Aftentouren skal lege med sin nye og kæmpestore trykfølsomme skærm. Væk er opmærksomheden på de seere, hun ellers var i gang med at fortælle et eller anden, og så skal der bladres i holdtrøjer eller klikkes (tilsyneladende ret hårdt) på en rytter.

Har DR sparet så mange teknikere væk, at man ikke længere kan styre den slags ude fra kulissen? Eller er det bare et udslag af “se hvad vi kan”-mentalitet, smittet af vejr-værterne, der nu ikke længere kan nøjes med lydløst at skifte fra det ene kort til det andet; næh det skal bladres frem som var skærmen en forstørret iPhone. Sikke de kan. Og så følger de også med på Twitter, sandelig, hvad vi hver aften skal gøres opmærksomme på.

Kære DR. Det der er altså lir uden mening. Det er 2011s svar på animerede GIF’er.

Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kevin Harritsø

Jeg husker med gru tilbage til Nytårskavakaden på DR1 hvor de brugte en Ipad til at starte et indslag med alle tiders danske tennis darling Caroline Wosniaki. Ipaden havde ingen journalistisk eller show mæssig signifikans, det virkede mest som om Apple havde smidt en stak Ipads i hovedet af DR, "og så kunne de jo lige bruge dem i en tv udsendelse".

Urgh.

Jonas Kongslund

Din kommentar fik mig til at tænke på klippet fra dengang, hvor Erling Bundgaard valgte at benytte sig af EDB til at præsentere resultaterne af Dansk Melodi Grand Prix, anno 1979. Dengang var der sikkert også kritiske røster som omhandlende manglende "journalistisk eller show mæssig signifikans".

http://www.dr.dk/bonanza/search.htm?needle=Erling+Bundgaard+i+EDB-panik

Skal man se positivt på det, så prøver medierne i det mindste at forny sig ved at eksperimentere med formen. Så kan man jo altid diskutere om den konkrete form er hensigtsmæssig eller ej, og om der er behov for at ændre på den. Den slags input må jo komme fra "brugerne", dvs. seerne.

Log ind eller Opret konto for at kommentere