Torsdagsaktive Dataarkæologer

Da jeg startede som "dataarkæolog" var målet at bygge et flot museum ude i Ballererup, men tidens ugunst og ikke mindst en dybt deprimerende udsigt til underskud på underskud, år efter år har fået Dansk Datahistorisk Forening over på en ny kurs.

Formålet er stadig "at indsamle, bevare og udbrede kendskabet til dansk datahistorie" men i stedet for at kæmpe i retning af mursten satser vi nu på at få bygget et godt "museum" på nettet.

En af de første vigtige trin i den omstilling er nu på plads: Vi har fået en ny hjemmeside

Planen er at hjemmesiden bliver det "officielle", eller som man siger på museum'sk, "kuraterede" indhold. Det vil sige indhold der er skrevet med henblik på presentation og formidling.

Derudover skal hjemmesiden naturligvis også indkalde medlemmerne til arrangementer, berette om spændende nyheder (eller oftere: spændende gammelheder) osv. Men stadig i en eller anden form er det den "officielle" kommunikation.

Ved siden af hjemmesiden har vi vores Wiki, som jeg håber udvikler sig til det egentlige "online-museum", stedet hvor man kan finde oplysninger og historier om den danske IT historie. Her vil både kunne findes egentlige afsluttede artikler og løbende projekter, alt afhængig af hvor langt dataarkæologerne er nået med deres forskellige projekter.

Claus er begyndt at lave små rapporter fra vores torsdags-aftener (i højre spalte på forsiden) og vi håber at det lyder interessant nok til at nogle flere "torsdagsaktive" stikker hovedet forbi og deltager i arbejdet, fællesskabet og hyggen omkring alle disse pragtfulde gamle maskiner, programmer og manualer.

Vel mødt...

phk

PS: Til foråret laver vi en udstilling på Post&Telemuseet i Købmagergade hvor man bla. kan se og prøve et af de allerførste computerspil i verden: NIMBI fra 1962

Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Adam Sjøgren

Er der nogen der ligger inde med et arkiv af den danske del af usenet?

Måske det kunne være sjovt at lave en dansk pendant til Joey Hess' projekt olduse.net - så kunne interessante X år gamle artikler dukke op i "nyheds"strømmen på det fine nye website.

Dataarkæologi er vel mere end maskiner? :-)

  • 0
  • 0
Lars Bjerregaard
  • 0
  • 0
Peter Jørgensen

Er der nogen der arbejder på at samle gamle versioner af apps til smartphones, og gøre dem tilgængelig på nogen måde? Man kan jo kun hente seneste version i de forskellige app stores. (efterhånden bliver de fleste apps også afhængig af en web-service, så det bliver ikke nemt)
Ellers sidder vi bare om få år og har samme problemstilling der...

  • 0
  • 0
kenneth krabat

Med den hastighed tingene forsvinder i dag, tror jeg ikke, man kan tillade sig at vente. Selvfølgelig er faren ophobning af udstyr, al den stund nye modeller kommer til hver 8. måned, men det er jo så også en pointe ift. det historiske. For: Fortsætter det? Et museum er ikke kun for nutiden om fortiden, det er også for fremtiden om i dag.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere