Gæstebloggen

Top 5 grunde til at anvende load balancing

Det mærkes først rigtigt når uheldet er ude: Webtrafikken skaber propper og kødannelse. Betalingssystemer går i knude. Mailklienter går i baglås. Serveradgangen fryser. Disse hårrivende situationer, hvor webtrafikken skaber flaskehalse til stor gene for medarbejdere, kunder mv., er helt utålelige, men kan ofte undgås med den rigtige load balancing-løsning. Load balancing kan dermed spille en afgørende rolle i virksomheder og organisationer, hvor hastigheden på serverløsninger er afgørende blandt andet for kundernes tilfredshed og dermed køb.

Med baggrund i mine 23 års praktisk og strategisk arbejde med it-rådgivning, vil jeg her give top fem grunde til at anvende load balancing.

1:

Organisationen vokser, og det gør antallet af ansatte også Dette er gode nyheder. Desværre gemmer der sig et potentielt problem: overbelastninger af netværksservere. Hvordan skal dette problem løses? Der er ikke råd til, at brugere og eksterne klienter får
begrænset adgang til de applikationer, som de er afhængige af for at drive forretning.

Load balancing kan håndtere den øgede trafik ved at dirigere trafikken til de servere, som yder bedst og har overskydende kapacitet. Denne ”vejviser”-funktion kaldes Application Distribution Control (ADC), og er som navnet foreslår, den mest intelligente måde at sikre tilgængeligheden til servere samt at sikre at interne og eksterne brugere er tilfredse.

2:

Antallet af netværksbrugere vokser ikke, men det gør trafikken Organisationens økonomiansvarlige vil være glad, hvis denne trafik er skabt af købelystne kunder på jagt efter flere produkter eller tjenester fra organisationens webside, men i mindre grad, hvis det viser sig, at den øgede trafik skyldes interne belastninger.

Hvad er problemet? Der er behov for at analysere serverbelastningerne og undersøge, hvad der sker og hvornår. Forskellige servere vil blive påvirket af forøget trafik på forskellige tidspunkter af døgnet. Tænk på en typisk arbejdsdag i dagens Danmark. Hver morgen ankommer personalet og får adgang til mailservere ved at sende og modtage beskeder, og skaber dermed mailtrafik. Som morgenen skrider frem, begynder de første videokonferencer og unified communications (UC)-trafikken stiger. Kunder og leverandører begynder
samtidig at få adgang til deres webportaler og e-handelssider i stigende antal. Denne proces gentager sig om eftermiddagen, indtil arbejdsdagen slutter og trafikmængden falder. Gennem load balancing vil trafikken være jævnt fordelt til de servere, der har ledige ressourcer.

3:

Der er behov for at balancere belastninger på servere placeret rund omkring i verdenen – det vil sige, udføre global server load balancing (GSLB) Efter at have investeret i en globalt distribueret serverinfrastruktur, er det vigtigt at sikre, at disse servere kan yde en tilfredsstillende service til alle brugere. Derfor bør man holde øje med løsninger til global load balancing, og man skal vælge med omhu.

Nogle producenter vil tilbyde en lokal load balancing-løsning, der kan konfigureres til at fungere som en global server, mens andre har udviklet en særlig load balancer, der er særligt udviklet og optimeret til at
fungere som en global load balancer. Der er vigtige forskelle på pris og funktionalitet.

Dedikeret global load balancing giver lang bedre performance og dermed også netværks- og serverøkonomi. Den kommunikerer med lokale load balancing-løsninger og sender trafikken og brugerne til de servere, som er nærmest, svarer hurtigst, og som har plads til flere sessioner.

4:

Load balancing af virtuelle miljøer
Når virtuelle applikationer er konfigureret på en enkelt server, hvad sker der så, hvis serveren går ned? Der er nødvendigvis ikke et problem, hvis der er oprettet en anden server i High Availiability (HA)-mode. Men er der brugere eller kunder, der arbejder på den primære server og den fejler, kan alle deres filer (såsom salgsordrer) gå tabt, da sessionerne ikke problemfrit kan overføres til en anden server – selv ikke i HA- mode.

Løsningen er at implementere en HA load balancing-løsning. Sørg for at vælge en virtuel load balancer, der fungerer med såvel VMware som Microsoft Hyper-V og som bruger samme interface, GUI og management til begge systemer.

5:

Der ønskes høj tilgængelighed og oppetid til lav pris på ny UC løsning Organisationer bevæger sig mod Unified Communication, hvor e-mail, telefoni, dokumenter og instant messaging (IM) alle kan integreres. Behovet for UC-apparater, der understøtter Microsoft Lync’s høje tilgængelighed, stiger tilsvarende. Der er god grund til at tænke sig om. Hvis en server fejler, skal trafikken omfordeles til den bedst fungerende server. I dette eksempel kan omkostningerne nemt løbe op i titusindevis af kroner for alle licenserne.

Med en load balancing-løsning, der har indbygget ”stateful failover” er der ikke behov for dyre Microsoft SQL Server licenser. Endnu bedre er det, at load balancing-løsningen er tilgængelig i en HA-konfiguration, i såvel virtuel som serverbaseret version.

Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Alexander Færøy

Undskyld, men nu har jeg læst denne artikel flere gange og jeg er ikke helt sikker på at jeg er den rigtige type bruger, men jeg tror måske det ville være bedre hvis du skrev en beskrivelse af hvornår det giver mening at bruge load balancing til en personlig blog?

På forhånd tak.

  • 6
  • 0
Mogens Hansen

Ja, jeg ved det, men alligevel...

1) Kan V2 evt. overveje at omdøbe "Gæstebloggen" til "Reklameblokken"? Det er jo tydeligvis det, den bliver brugt til - i hvert fald er det tekniske indhold som hovedregel meget tyndt i denne "blog".

2) Ad 1 - Kan V2 så ikke hæve overliggeren bare 10cm op over jorden ("IT for professionelle") for de indlæg de accepterer?

  • 9
  • 0
Klavs Klavsen

Men jeg må give tidligere kommentatorer ret i at det var temmeligt buzzword agtigt. Jeg må konkludere at målgruppen var chefer, der ikke ved særlig meget om teknik.

Da jeg bl.a. har arbejdet med netop loadbalancering/site performance på nogle af danmarks mest besøgte hjemmesider i ~15 år, tillader jeg at komme med nogle få kommentarer/en imho "optimeret" forklaring :)

1) Har du et mål for ønsket oppetid og svartider for din applikation (filserver, webserver, mailserver, dns etc.) ? Hvis ikke så har du jo ingen grund til at klage når den går ned/svarer langsomt :)

Find ud af hvad det koster i kr. og ører at være nede -og brug så det estimat til at vurdere hvor mange penge det er værd efter at smide efter arbejdet med at sikre oppetider og svartider.

Lav en liste over hvad der kan gå galt. Vurder så hvad der skal til at for håndtere de ting der kan gå galt (f.ex. flystyrt i bygningen, strømsvigt osv.) og sorter de ting hvor sandsynligheden er lavest og udgiften til sikring højst fra - medmindre i har noget hvor økonomien virkelig gør det relevant at sikre i mod dem også :)

2) Hvis du vil gardere dig imod fejl (på hardware, software, udviklerfejl osv.), så bør du have redundans (dvs. ekstra udstyr) og det er en af de ting loadbalancering tilbyder (fordi den fordeler trafikken imellem flere servere der kan levere samme service (kaldes "backend servere" som f.ex. fil-,smtp-,web servere).

Håndtering af fejl for de aktive brugere som benytter servicen på den pågældende server der går ned(som pkt.4 nævner), kan i de fleste tilfælde godt håndteres, men det kræver at servicen er konstrueret til at håndtere det.

Håndtering af fejl ved f.ex. opdateringer, kan håndteres ved altid at have en plan for hvordan man ruller tilbage, eller f.ex. ved rullende opdateringer - hvor man måske opdatere 1/5 af ens backend servere, og så idriftsætter dem - evt. sørger for at en udvalgt gruppe anvender dem og de så checker grundigere for fejl, før udrulningen fortsætter. Der er mange måder at gøre det på - men man skal altid have en klar plan for hvordan man ruller en opdatering tilbage, som er TESTET og man har en køreplan med tidsforbrug på - så man ved hvor lang tid det tager (og kan optimere planen, hvis tidsforbruget ikke viser sig at holde stik, når man tester). Der er altid en løsning - det er alene et spørgsmål om afvejning af tiden/pengene man bruger på det vs. udgiften ved at have en "dårligere" løsning :)

3) Den største kilde til høj oppetid, er efter min mening, at man tilgår tingene struktureret. Ligger en plan for ens mål - og tester ens løsninger herpå. F.ex. så er det meget få der laver loadtests af deres services - og så opdager man aldrig hvornår ens applikation/service går ned pga. load (dvs. for mange/tunge brugere). Så HUSK at teste dine planer og løsninger, så du ved de virker - INKL. din backup ;)

  • 9
  • 1
Joe Sørensen

Man skal også huske på at Load Balancing ikke er et produkt der kan indkøbes når man har brug for den.

I artiklen bruges Virtuelle desktops som et eksempel. Til virtuelle desktops findes der mange løsninger som tillader Load Balancering. Til fagprogrammer er der ikke lige så meget konkurrence.

Det skal altid være muligt at flytte en session fra en server til en anden uden problemer. Om det er et webbaseret system eller om brugeren sidder ved et klient program. Driftsteknikkere skal have mulighed for at lukke en server ned, når de har brug for det. Og det skal være indbygget i programmerne fra starten. Både i programmer man anskaffer som standard software og programmer som man selv udvikler.

Ellers sidder man med nogle servere som ikke må lukkes ned i arbejdstiden, da dette vil generer bruger og kunder.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere