Tjekditnet version 2: Not invented here

Vi er nu nået til 4. afsnit af vores føljeton om tjekditnet.dk. Vi har kigget på, hvorfor tjekditnet.dk ikke udnytter sit potentiale i dag, og vi har kigget på, hvordan vi kan gøre det bedre.

Som bekendt har jeg tilbudt Energistyrelsen, der står bag tjekditnet.dk, at vi hos Kviknet vil udvikle en ny og bedre version kvit og frit, og Energistyrelsen kvitterede med en invitation til et møde.

I den forgangne uge har jeg derfor besøgt Energistyrelsen og fremlagt vores ideer.

Efter mødet, hvor kun halvdelen af Energistyrelsens deltagere mødte op, havde jeg det som Mads Skjern i første afsnit af Matador, da han forlader Damernes Magasin og indser, at der må frisk blod til: Tiden var ingenlunde spildt.

Et offentligt prestigeprojekt

Tjekditnet.dk er en hybrid af forskellige offentlige initiativer. Dels det hedengangne website "Bredbåndsmåleren", som ikke må forveksles med den kommercielle version på it-borger.dk, dels det statslige projekt "Bredbåndskortlægning".

Det forklarer, hvorfor websitet ser ud som det gør - og jeg måtte forstå, at man fra politisk side havde meget specifikke ønsker til, hvordan websitet skulle opbygges.

Websitet er et projekt, der er brugt megen tid på, og som der er investeret megen politisk kapital i - selv statsministeren skulle angiveligt have refereret til projektet i sin nytårstale.

Jeg antager, at de udmærket kender det økonomiske begreb sunk cost fallacy, men det er som om, det ikke rigtig er slået igennem i det offentlige endnu.

Energistyrelsen mener sig derfor ikke i stand til at ændre radikalt på den måde, tjekditnet.dk er skruet sammen på, og de kan derfor ikke tage imod vores tilbud.

Ret skal være ret - de vil gerne tage imod vores input til deres nuværende website, og det kan muligvis resultere i, at bredbåndsmåleren flyttes til en ny position, så det ikke er den første funktion, man møder som mobilbruger på siden. En lille forbedring, men langt fra nok.

Det er udelukket, at udbyderne selv kan opdatere deres data real-time - Energistyrelsen mener, at de står som garant for de data, der ligger på sitet, og derfor vil de gerne manuelt kvalitetssikre de data, der kommer ind.

At deres blåstemplede data derved bliver et halvt til et helt år forældede, betyder mindre.

Lad os gøre det bedre!

Jeg må erkende, at Energistyrelsens tilgang skuffer mig en smule, selv om den er forventelig. Visse af deres medarbejdere ønsker helt sikkert en forandring, mens andre er groet fast i systemet og føler sig trådt på, når vi offentligt kritiserer deres løsning og tilbyder vores hjælp.

Det ændrer dog ikke på, at Danmark har brug for mere gennemsigtighed på bredbåndsmarkedet, og hvis ikke myndighederne er klar til at løfte opgaven, vil vi gøre det i privat regi i stedet.

Vi har derfor tænkt os at starte en konkurrent til tjekditnet.dk op. Websitet skal være reelt neutralt, og der skal være adgang for alle udbydere, der ønsker at tilbyde internet, både til erhverv og privat.

Det bliver IKKE endnu et website, hvor udbyderne skal betale kickback pr. henvist kunde, da det uvægerligt vil føre til, at neutraliteten ryger.

Om websitet skal drives i forenings-regi eller ej, ved jeg ikke endnu, men det skal vores drøftelser med resten af branchen hen over de næste par uger fastlægge.

Foreløbig har jeg fået tilsagn fra to andre internetudbydere, som gerne vil deltage i projektet, og nu foreligger en opgave med at få indhentet opbakning fra resten af branchen og få klarlagt de præcise rammer for et sådant samarbejde.

Som altid tager vi gerne imod gode ideer fra version2's læsere.

God weekend.

Yoel Caspersens billede
Yoel Caspersen er direktør hos Kviknet, har en baggrund som udvikler og har gennem en længere årrække beskæftiget sig med udvikling af hostede PBX-løsninger, internetbutikker og software til online video- og tv-distribution. Dagbog-bloggen er en stafetblog for iværksættere.

Kommentarer (30)

Palle Due Larsen

Jeg troede lige, at der var en offentlig institution, der var parat til at se på deres gesjæft med nye øjne.
Jeres initiav er supergodt, men der mangler muligheden for at give store bøder, når udbyderne alligevel ikke kan levere. Istedet skal der vel være noget brugertilbagemelding, og det er altid svært at implementere på en fair måde, se bare på Trustpilot.

Yoel Caspersen Blogger

Jeres initiav er supergodt, men der mangler muligheden for at give store bøder, når udbyderne alligevel ikke kan levere. Istedet skal der vel være noget brugertilbagemelding, og det er altid svært at implementere på en fair måde, se bare på Trustpilot.

Du har ret i, at vi ikke kan uddele bøder, men hvis vi kan give udbydere karantæne ved konsekvent snyd, eller dårlige ratings på baggrund af brugeranmeldelser, er vi nået langt.

Trustpilot har det store problem, at deres business case er modstridende. Dem, der betaler showet, er virksomhederne, og en virksomhed vil ikke betale, hvis den oplever at blive hængt ud på Trustpilot (og det er i øvrigt ikke sikkert at den vil alligevel).

Det er klart, at der er nogle åbenlyse interessekonflikter, der skal tøjles, hvis vi skal have succes med en konkurrent til tjekditnet.dk - og her mener jeg, at åbenhed med strukturen vil være vejen frem. Alt skal frem - hvem der driver sitet, hvilke udbydere, der er tilmeldt, hvad det koster osv. Men det er en af de ting, vi skal have klarlagt i tiden, der kommer.

Anders Vind Ebbesen

Hvordan foregår den rent praktisk?

Sender Energistyrelsen en medarbejder ud til Enkefru Jensen på 2. th for at kontrollere, om de af udbyderne leverede data om adressen er korrekte?

I øvrigt er det komisk, at projektet på den ene side er politisk højprioriteret - og praktisk nedprioritet. Især da tilgængelige bredsbåndshastigheder får større og større bevågenhed - jf. f.eks. denne artikel fra i dag: http://jyllands-posten.dk/livsstil/digitalt/ECE8419648/tjek-internetforb... - hvor Torben Rune også gør opmærksom på, at datane på tjekditnet.dk kan være over et halvt år gamle.

Yoel Caspersen Blogger

Hvordan foregår den rent praktisk?

Mit bud er, at de kigger på de indberettede data og laver en form for statistisk analyse for at afgøre, om der er noget, der "stikker ud". Fx at man kan levere en 50 Mbit/s DSL på en adresse, hvor naboerne kun kan få max 10 Mbit/s.

Men det er klart, at der er grænser for hvor god en validering man kan foretage fra centralt hold, og jeg vil tro, det er årsagen til at man oprindeligt implementerede en hastighedstest, så de enkelte brugere kunne indberette real-life-tests af deres hastigheder. En hastighedstest udført af en slutbruger er dog af meget svingende kvalitet, så der skal mange hastighedstests med relativt ens forudsætninger til, før man kan udlede noget brugbart af dem.

Christian Nobel

Jeg troede lige, at der var en offentlig institution, der var parat til at se på deres gesjæft med nye øjne.

Jeg ved ikke om du har prøvet at være leverandør til det offentlige, jeg for mit vedkommende er på ingen måde overrasket.

For det første må man huske at meget af det der laves, primært laves for at tilgodese vennerne af SKI klubben - kvaliteten er mindre vigtig, og hvis man er så formastelig at man tilbyder at udføre en opgave for en brøkdel af det the establishment tror den skal koste, så bliver det ikke anset for seriøst, uagtet hvor godt et produkt man stiller op med.

Og hvis man også kan lave et system med en høj grad af automatisering, så begynder de ansatte i styrelserne at få nervøse trækninger.

Det er præcis det samme i Miljøforstyrrelsen - been there, done that, got the t-shirt.

Trustpilot.

Du staver det forkert, det hedder unTrustpilot.

Untrustpilot er et stort svindelnummer, flot tilrettelagt for at hive penge ud af naive investorer.

Gordon Flemming

Yo! Yoel!

Det har nok være meningen at du skulle føle dig benovet over at være inviteret og hørt, og så tænkte de, at du nok ville glemme alt om den sag efterfølgende..

Yoel Caspersen Blogger

Det har nok være meningen at du skulle føle dig benovet over at være inviteret og hørt, og så tænkte de, at du nok ville glemme alt om den sag efterfølgende..

Jeg tror snarere, at der faktisk er gode folk hos Energistyrelsen, som ønsker at gøre det bedre, end de gør i dag - men de får ikke lov at sætte dagsordenen i sidste ende. Men det skal ikke afholde os fra at springe op på hesten og gøre en forskel selv. Vi har jo praktisk taget et website, der kan bruges nu.

P.S. Gordon, du skylder mig stadig en flødekage...

Gordon Flemming

Yoel,

Jeg tror snarere, at der faktisk er gode folk hos Energistyrelsen, som ønsker at gøre det bedre, end de gør i dag - men de får ikke lov at sætte dagsordenen i sidste ende.

Jeg er sikker på at der er gode mennesker alle steder, inkl. politi, justitsministeriet og energistyrelsen. Men dem der gerne vil gøre det "korrekte" får ikke lov eller tør ikke. Hvilket er det der betyder noget i sidste ende.

P.S. Gordon, du skylder mig stadig en flødekage...

Shit, jeg håbede på at du havde glemt det ;-) Anyways den er en selvhenter. Så gi' lyd fra dig når du er i nærhen af københavnstrup, jeg kommer ikke så tit til Odense.

Claus Waldersdorff Knudsen
Nikolai Beier

Angående politikernes indblanding i implementeringen.

Det lyder til at politikerne skal have at vide, at de selv hæmmer projekternes nytte og succes, ved at stille upassende krav til designet.

Hvis funktionaliteten og designet af tjekditnet.dk ikke må ændre pga. politisk pres/ønske/indblanding, er dette kernen i problemet, og den grundlæggende årsag til hvor dårligt tjekditnet.dk løser sine opgaver. Først og fremmest skal politikerne holde sig til at definere målene, såsom, et overskueligt index af udbudte hastigheder, indsamling af et stort antal målinger, udarbejdelse af statistik, og stoppe med at kræve specifikke tekniske løsninger de ikke kender konsekvensen af.

"Politisk kapital" giver ikke bedre overblik over internetdækningen eller bedre data. Hvis "politisk kapital" som en politiker får, primært afhang af løsningens kvalitet, var politikerne måske mere interesseret i at lade de dygtige teknikere vælge gode og effektive løsninger?

Det er svært at gætte hvad der sker i statens styrelser, ministerier mv., når man kun får hints at forholde sig til.

Yoel Caspersen Blogger

For det første må man huske at meget af det der laves, primært laves for at tilgodese vennerne af SKI klubben - kvaliteten er mindre vigtig, og hvis man er så formastelig at man tilbyder at udføre en opgave for en brøkdel af det the establishment tror den skal koste, så bliver det ikke anset for seriøst, uagtet hvor godt et produkt man stiller op med.

Et af de gode eksempler jeg ynder at hive frem, er Mogens Nørgaards tilbud til det daværende IT- og Telestyrelsen (er der mon et sammenfald med det nuværende Energistyrelsen?):

http://www.version2.dk/artikel/database-firma-griner-af-statens-adresses...

Hvis det ikke var vores skattekroner, der gik til den slags, ville det være ganske underholdende at se fra sidelinien, hvordan det offentlige klatter pengene væk.

Yoel Caspersen Blogger

Det er svært at gætte hvad der sker i statens styrelser, ministerier mv., når man kun får hints at forholde sig til.

Ja, det er et stort mysterium. Umiddelbart er det nemt at tro, at politikernes korte tidshorisont, karriereræs og mangel på faglige meritter gør, at de er et nemt bytte for et magtfuldt embedsværk, der kun plejer egne interesser, men man får aldrig en embedsmand til at indrømme dette. Og formelt ligger magten jo hos politikerne, så det lyder troværdigt, når aben sendes videre op i systemet.

Baldur Norddahl

Hvis folk der ikke selv er teknikere, skal bestemme over hvordan løsningen bliver, og særligt hvis der er tale om et udvalg, så går det ikke give noget som helst magt til dem der implementerer løsningen. Der skal laves kravspecifikationer, det skal i udbud og tilbud skal behandles i udvalg.

De "ikke-teknikerne" jeg henviser til er ikke nødvendigvis politikere i klassisk forstand. Det kan også bare være alt muligt godtfolk der kan lide at få lidt magt ved at deltage i udvalgsarbejde.

I sådanne systemer bliver du altid voldsom upopulær hvis du kommer med en beta, der demonstrerer et bedre system end det "de" har bestemt. Og det er lidt det som Kviknet har gjort med den alternative Tjekditnet.

Der er helt sikkert en del der er blevet trådt over fødderne ved at demonstrere at deres million projekt kan implementeres over en weekend. Det får dem jo til at se ret dumme ud...

Søren Rønsberg

Mit bud er, at de kigger på de indberettede data og laver en form for statistisk analyse for at afgøre, om der er noget, der "stikker ud". Fx at man kan levere en 50 Mbit/s DSL på en adresse, hvor naboerne kun kan få max 10 Mbit/s.


Hvis de virkelig gør noget i den stil, så burde de for længst have bedt TDC om at kontrollere oplysningerne for mit villakvarter i Farum:
Enkelte spredte huse kan få fiber, resten af os kan kun få 15 Mbit ADSL.
Og ja, fiberen ligger under fortorvet på den anden side af vejen.

Jens Jönsson
Jens Jönsson

Hvordan foregår den rent praktisk?

Sender Energistyrelsen en medarbejder ud til Enkefru Jensen på 2. th for at kontrollere, om de af udbyderne leverede data om adressen er korrekte?

I øvrigt er det komisk, at projektet på den ene side er politisk højprioriteret - og praktisk nedprioritet. Især da tilgængelige bredsbåndshastigheder får større og større bevågenhed - jf. f.eks. denne artikel fra i dag: http://jyllands-posten.dk/livsstil/digitalt/ECE8419648/tjek-internetforb... - hvor Torben Rune også gør opmærksom på, at datane på tjekditnet.dk kan være over et halvt år gamle.

Det vil undre mig meget, hvis der er noget som helt tjek af indberettede data. Man indberetter vha. et Excel dokument, som de så kan indlæse i systemet.
Jeg støder på masser af ukurante/ukorrekte data i tjekditnet.dk jævnligt.

Har da også overvejet at lave en forkert indberetning på et par adresser, for at se om der er noget der fanger det.

Jens Jönsson

Det er udelukket, at udbyderne selv kan opdatere deres data real-time - Energistyrelsen mener, at de står som garant for de data, der ligger på sitet, og derfor vil de gerne manuelt kvalitetssikre de data, der kommer ind.

At deres blåstemplede data derved bliver et halvt til et helt år forældede, betyder mindre.

Det er her det største problem for mig som Internetudbyder ligger. Tjekditnet.dk er ubrugeligt, når vi ikke kan få lov til løbende at indrapportere dækningsdata.

Jeg har haft snakken med dem og meldingen har hele tiden været at det ville de se på....
Men derfra og så til det bliver sat i drift er der >meget< langt.

Jeg tænker at vi skal gå sammen som udbydere og lægge pres på dem. Det er den eneste vej frem...

Kasper Holm-Jørgensen

Mit bud er, at de kigger på de indberettede data og laver en form for statistisk analyse for at afgøre, om der er noget, der "stikker ud". Fx at man kan levere en 50 Mbit/s DSL på en adresse, hvor naboerne kun kan få max 10 Mbit/s.

Jeg tror jeg vil gøre opmærksom på SamKnows(.com) projektet. Et firma der fik til opgave af EU at tjekke hastighed og kvalitet af forbindelserne i EU.
Jeg tilmeldte mig og fik fremsendt en bridge. Den står og måler på min linie, og giver mig en rapport hver måned over de vigtigste parametre.

Måske disse data er til at få fat i i forhold til et nyt site, så en udbyder netop ikke tilbyder 50 Mbit hvis målinger viser at der ikke kan klemmes mere end 26 Mbit igennem...?
Send mig en besked hvis du ønsker at jeg videresender en rapport til dig...

Yoel Caspersen Blogger
Nikolai Beier

Hvis kvalitets-sikringen skal automatiseres, er der andre muligheder end at udvælge de mest mistænkelige data til manuel kontrol?

Hvad bør udvælges til manuel kontrol?
* Stor variation i udbuddet mellem nabo-adresser
*ISP uden ændringer i et år
* Nybyggede boliger uden én eneste fast internetforbindelse, hverken fiber, parsnoet kobber eller coax
* Usandsynligt høje eller lave hastigheder

Hvad mere?

Yoel Caspersen Blogger

Hvad bør udvælges til manuel kontrol?
* Stor variation i udbuddet mellem nabo-adresser
*ISP uden ændringer i et år
* Nybyggede boliger uden én eneste fast internetforbindelse, hverken fiber, parsnoet kobber eller coax
* Usandsynligt høje eller lave hastigheder

Det er nogle gode forslag, og bestemt noget vi bør kigge på.

Den med de nybyggede boliger uden en eneste forbindelse bliver dog lidt svær, da vi ikke kan tvinge udbyderne til at indberette til os, og derfor har vi ikke det komplette datasæt. Men resten burde være nemt at håndtere.

Hans Pagh

Kunne det være en ide at smide det på github også gøre det open source, det lyder som folk har rigtigt mange gode ideer?

Yoel Caspersen Blogger

Men hvad skal straffen være? Hvis det kun er stikprøvekontrol, kan internetudbyderen bare komme med en sludder for en sladder.
Er det udelukkelse, eller en advarsel når man slår op al a: "Disse oplysninger er ikke pålidelige." eller?

Vi kommer nok ikke uden om at have en form for rating-system, fx baseret på andelen af "disputes" i forhold til indberettede adresser, eller lignende. En udelukkelse i kortere eller længere tid bør nok reserveres til de grelle tilfælde, hvor man opdager at en udbyder systematisk forsøger at snyde sig til en bedre rating. Men lad os nu se, måske løser problemet sig af sig selv, når der kommer mange brugere på sitet og udbyderne begynder at prioritere indberetningen af data.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer