Tinglysningsskandalen: Snorksovende boligadvokater?

Den elektroniske tinglysning har lidt af mange skavanker og er kommet rigtigt skidt fra start. Dorte Toft har i på sin blog omtalt problemerne med tinglysning i forhold til brugerne af systemet. Emnet for indlægget her er, om om kunderne har levet op til deres del af ansvaret - og om de har fået lov.

Kunderne falder i tre grupper: Bankerne, boligrådgivere (ejendomsmæglere, boligadvokaterne) og almindelige borgere. To snitflader ind imod systemet er tilgængelige for kunderne: en for brugere-interaktion og en for integration med it-systemer.

Bankerne fik hvad de ville have: Integration. Jeg ved ikke hvem der betalte for hvad der ligger på ydersiden af integrationssnitfladerne, men mon ikke det var bankerne' Jeg ved heller ikke hvem der gav bruger-input til hvordan snitfladerne skule designes, men mon ikke det også var bankerne' Bankerne har naturligt været med i processen undervejs som en væsentlig tinglysningsbrugergruppe da de står for 70 % af tingslysningsvolumen.

Borgerne fik også hvad de ville have - eller hvad nogen tror, sådan nogle vil have: En voksenpædagogisk, webbaseret, trin-for-trin indgang hjemmefra. Om der så i praksis er nogen borgere, der selv har turde gå igang med at tinglyse, er et andet spørgsmål. De fleste af os er de rene amatører i tinglysningsverdenen og vil hellere overlade det til nogle andre, fx advokater eller banken, på samme måde vi helst vil have tandlægen til at bore i vores tænder.

Og så har vi (bolig)advokaterne og ejendomsmæglerne. Deres systemer har i årevis kunne udskrive tinglysnings-formularer som nu, i stedet for at blive sendt med posten, skal ind i gennem
- indgangen for brugere, dvs. den webbaserede indgang eller
- indgangen for systemer, dvs. den webservice-baserede indgang.

Snorksovende boligadvokater?

Formanden for boligadvokaterne, Henrik Høpner, har blandt så mange andre været ude med stærk kritik af systemet. Ud over at boligadvokaterne har skulle trækkes med fuldmagts-problemerne, som er en lille skandale i sig selv, så læser jeg af kritikken, at advokaterne benytter indgangen for borgerne. De stakkels folk skal altså igennem pædagogiske trin-for-trin dialoger hen over typisk 22 skærmbilleder for hver eneste tinglysning. For hvert felt skal de kopiere information, de allerede har i deres systemer, og indsætte den igen i webformularen. Trættende i længden, ja, formodentlig trættende allerede efter første gang.

Siddende mellem to stole må spørgsmålet være, hvordan man er havnet dér: Hvorfor har foreningen af boligadvokater ikke bidraget til at forme systemet, så de kunne bruge det effektivt?

Motivationen burde være høj, da de er i konkurrence med bankerne, og desuden konkurrerer ejendomsmæglere og boligadvokater også indbyrdes om markedet for tinglysningsydelser.

Min fantasi er begrænset, og har kun kunnet producere disse forklaringsmodeller:

  • Boligadvokaterne har ikke fået *lov* til at være med i designfasen af systemet, måske fordi de er blevet holdt ude af bankerne, deres største konkurrenter på markedet. Måske på grund af [tidspres](http://www.version2.dk/artikel/13729-falsk-test-giver-ny-tinglysningsbal...)
  • Boligadvokaterne har *fravalgt* at være med, fordi de ikke har forstået konsekvenserne af at ignorere digitaliseringsprojekter.
  • Boligadvokaternes forening har snorksovet og slet ikke set stormen komme.


Kender du den rigtige forklaring?

Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jon Bendtsen

Min fantasi er begrænset, og har kun kunnet producere disse forklaringsmodeller:

* Boligadvokaterne har ikke fået lov til at være med i designfasen af systemet, måske fordi de er blevet holdt ude af bankerne, deres største konkurrenter på markedet. Måske på grund af tidspres    
* Boligadvokaterne har fravalgt at være med, fordi de ikke har forstået konsekvenserne af at ignorere digitaliseringsprojekter.    
* Boligadvokaternes forening har snorksovet og slet ikke set stormen komme.  

Kender du den rigtige forklaring?

De er sikkert rigtige alle sammen på en gang.

  • 0
  • 0
Troels Arvin

Tak for et tankevækkende indlæg - det er godt med en ny vinkel på denne sag.

Det er ikke første gang, at man har set, at en grænseflade ikke har været udnyttet, selvom man umiddelbart skully synes, at det lå lige til højrebenet. Der har antagelig været dokumentation til web-grænsefladen(?). Men mon der har været gode eksempler på anvendelsen af grænsefladen? Jeg tror, at man i sådanne situationer skal lade sig inspirere af community building fra open source verdenen for at skabe en kritisk masse af aktivitet, før der rigtig sker noget.

  • 0
  • 0
Georg Strøm Blogger

En artikel på Version2 fortæller at Boligadvokaterne først blev involveret i designet, da det faktisk var for sent at ændre noget væsentligt:

http://www.version2.dk/artikel/13729-falsk-test-giver-ny-tinglysningsbal...

Det er sandsynligt at de ansvarlige for systemet har gjort den almindelige fejl, at de ikke har undersøgt hvad boligadvokater og ejendomsmæglere havde brug for, men i stedet bygget på en forestilling om at advokaternes og ejendomsmæglernes arbejde ligner deres egen aktivitet ved hjemmecomputeren.

Så var det logisk for de ansvarlige at antage, at boligadvokaterne og ejendomsmæglerne ikke allerede havde en række af oplysningerne i deres egne systemer, at de uden problemer kunne bruge en del tid på hver tinglysning, og at de altså uden problemer kunne bruge grænsefladen til almindelige borgere.

  • 0
  • 0
Peter Nørregaard Blogger

@Georg og @Brian, det er rigtigt at når der udvikles systemer, så er det kundens, ikke udviklernes, opgave at inddrage brugerne i det fornødne omfang. (Hvis kunden ikke vil inddrage advokater, så gør udviklerne det heller ikke.)

Men! Foreningen af boligadvokater vidste jo udmærket at elektronisk tinglysning var på vej (og havde været det et stykke tid). Hvis foreningen ellers er mere end blot en kaffeklub, er det dens opgave at varetage boligadvokaternes interesser. Den opgave har de, lader det ikke til, ikke varetaget godt, mildest talt.

Så spørgsmålet er stadigt, om gruppen af boligadvokater er blevet holdt ude med vilje af deres største konkurrent på markedet, bankerne, eller om de har snorksovet igennem hele forløbet for først at vågne op efter systemet blev leveret. Jeg har lidt svært ved at have ondt af dem hvis det sidste er tilfældet.

Det samme spørgsmål kan man stille til Dansk Ejendomsmæglerforening: Hvor synlige har I været i processen?

  • 0
  • 0
Lasse Lindgård

Det er i hvert fald fordi de ikke har været inviteret eller informeret:
http://www.domstol.dk/e-Tl/omtinglysningsprojektet

"Der er tale om f.eks. realkreditinstitutter, banker, advokater, ejendomsmæglere, landinspektører m.v.

De professionelle brugere er alle blevet tilbudt at foretage en så kaldt systemopkobling, hvor de får mulighed for at indrette deres egne fagsystemer på en sådan måde, at systemet direkte kan aflevere digitale tinglysningsdokumenter til e-TL"

Udvalgsarbejde har pågået siden 2006, så der har været rigelig tid for advokaterne til at forberede sig i.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere