Tillykke med de 50 DIKU...

I morgen fejrer DIKU sit 50 års jubilæum og jeg håber de får en god fest ud af det.

Personligt har jeg aldrig været nogen stor fan af DIKU.

Da jeg selv var i målgruppen som studerende blev jeg mødt af en afskyelig macho-kultur, hvor opgaver skulle løses i sidste øjeblik og kvinder kun kunne bruges til én ting og iøvrigt helst holder sig ovre på farmaceutskolen resten af tiden.

Det var ikke blevet bedre da jeg fem år senere brugte et par måneder som DK-Net's "netpasser" med kontor hos DIKU.

Det er det nu, forsikrer folk mig, men førstehåndsberetninger fra unge kvinder efterlader det indtryk at det kommer til at tage lang tid før fremskridtet går for vidt.

Men mit største problem med DIKU har altid været at jeg havde svært ved at se hvad vi fik for pengene.

Et universitetsinstitut skal producere to ting: Nyuddannede der kan bruges til noget og forskning der flytter noget - i et eller andet forhold.

For så vidt de nyuddannede har jeg altid haft et bedre fagligt indtryk af dem der droppede ud af DIKU end dem der fuldførte, i modsætning til folk fra DAIMI, Ålborg, Sønderborg og DTU.

(Jeg har ikke erfaring nok med folk fra ITU til at have en mening om dem som kohorte.)

Hvis DIKU som institut har taget "Hvad har datalogi med computere at gøre?" mantraet til sig, giver det naturligvis god mening da min verden er fyldt med computere.

I så fald er det forskningsresultaterne der skal trække læsset, men dem har jeg også svært ved at få øje på.

Det er meget normalt at 50årige pudser CV'et for at stive ego'et af, men det ser ikke ud til at DIKU har lavet noget i stil med en "DIKU's greatest hits @50" liste.

Retfærdigvis er der ikke noget karakterkrav til en 50 års fødselsdag, eneste krav er at man skal holde sig i live, hvilket på mange måder er en større præstation når den kommer fra "de måske egnede" end fra genierne.

Så tillykke med fødselsadagen DIKU, med et oprigtigt ønske om alt godt i fremtiden!

phk

PS: Hvis du kender artikler fra DIKUs forskning, artikler der flyttede noget og/eller som stadig er værd at læse, må du meget gerne poste et link i debatten herunder.

Kommentarer (29)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Jacob Gorm Hansen

Det mest triste ved DIKU er at de nedlagde Distlab, og nu tilsyneladende helt har skrevet det ud af historien [1]. Da du bad om nomineringer til top-50 vil jeg helt ublu naevne den artikel jeg sammen med Cambridge Computer Lab & davaerende professor Eric Jul publiserede i USENIX NSDI 2005, og som i 2015 vandt samme konferences test-of-time award, og som saa vidt jeg ved er den hoejest citerede datalogi-artikel udgivet fra noget dansk universitet, >4300 citations er den paa i dag.

Artiklen var baseret paa et speciale som Asger Jensen og jeg skrev et par aar inden, og ideen var fostret af en CVS-server vi havde paa Io Interactive da vi lavede Hitman 1/2 og Freedom Fighters som jeg var med paa. Serveren hang totalt i laser, men ikke kunne tages ud af drift og opgraderes til en ny, fordi den altid var i brug.

Asger og jeg havde rodet med AFS fra Carnegie-Mellon, og samarbejdet med Peter Braam som siden lavede Lustre, om hans Inter-mezzo filsystem, som aldrig blev et hit fordi store dele var skrevet i Perl(!). Men vi var meget vilde med AFS, og det at kunne man migrere "volumes" mellem servere uden nedetid.

Vi ville goere det samme for hele workloads, fx en CVS-server. Derfor opfandt vi VM Live Migration, foerst baseret paa L4-mikro-kernen, som jo faktisk var inspireret af RC4000. At live-migrere L4-linux ovenpaa L4 skulle vise sig at kraeve en doedsmarch af de stoerre, men vi fik det til at virke, og kunne spille Quake paa en VM ser stod og ping-pongede mellem to fysiske maskiner, og blev da ogsaa inviteret paa besoeg hos L4-grupen i Dresden for at holde foredrag og give demoer.

Siden startede jeg et samarbejde op med Cambridge om at implementere ideen i deres nye Xen-hypervisor, og skrev en ph.d. om alt det sjoev man kan goere med virtuelle maskiner, fx self-migration og virtualisering af 3D-grafik. Men vi fik altsaa ogsaa sammen med Cambridge skrevet artiklen "Live Migration of Virtual Machines" som blev publiseret paa USENIX NSDI og fik stor betydning for branchen, idet bl.a. Azure og Google's cloud bruger teknikken i dag.

I samarbejde med University of Washington byggede jeg siden et sikkert desktop-OS paa VMs ("Tahoma" i IEEE S&P), og nogle af ideeerne sivede til Chrome, samt senere til startuppet Bromium som jeg var med i, det er del af HP i dag og deres produkt bruges fx at det amerikanske militaer.

Kort efter jeg var faerdig med min ph.d. og forlod DIKU blev hele Distlab enten fyret eller mobbet ud. Eric Jul tog til Bell Labs i Dublin og siden til Oslo Universitet, og Philippe Bonnet er i dag professor ved ITU. Hans tidligere ph.d.-studerende leder storage labs for Samsung og WD i Koebenhavn, saa hvis man savner Distlab-aanden er ITU nok det bedste sted at lede.

Hvorfor distlab skulle nedlaegges fatter jeg ikke den dag i dag. Der var et fedt miljoe, som tiltrak andre end de knastoerre algoritmikere og tavle-dataloger, og der blev produceret stakkevis af specialer som gav penge i kassen til DIKU.

[1] DIKUs historie, hvor Distlab ikke naevnes med et ord: https://di.ku.dk/ominstituttet/dikus-historie/

  • 36
  • 0
#4 Nis Schmidt

i18n (gammelt begreb) = i-nter-nati-olis-atio-n (det ved du vel?)

Hvad mener du med dit link til "datalogy"?

Det der har undret mig, siden jeg i '83 droppede ud af min BSc på DIKU, er hvad det var "de ku'"???

Jeg har siden fundet nogle svarene (fra før min tid: '80-'83), de kunne faktisk noget - dengang. Måske var mixet med unødig kompleks matematik, der kvalte min datalogiske interesse. Folk, der stadig tror, at bare "task manager" (eller unix-ekvivalent) siger 100% cpu optaget, er man i mål med performance.

Da folk her er "trætte" af min link til MIT-kursus 6.172, vil jeg ikke gentage det nu. Men "cache-effekten" betyder rigtig meget for software-ydelsen; specielt hvis man behandler mange data-elementer.

Min næstsidste DEC-manager nævnte engang, at moderne computere kun lavede noget 3% procent af tiden. Jeg misforstod og troede, at han mente: "de står tændt hele dagen, men man trykker kun på tasterne lidt af tiden. Senere fandt jeg ud af, at så let var det ikke. Det var også sjældent at jeg med (Mark Russinovich Tools) kunne se kommercielle programmer komme helt op på 1%. Resten var stall-cycles! Måske er det tid at kigge på MRT igen?

  • 0
  • 3
#5 Hans Dybkjær

Det er ærgerligt at du har haft dårlige oplevelser med DIKU. Helt sikkert korrekt, omend jeg ikke kan vurdere generaliteten af det.

Selv startede jeg i 1981, og forlod DIKU i 1991 med en ph.d.-grad.

Da jeg startede, var der op mod en fjerdedel kvinder, og jeg lavede projekterne i grupper med 50 % kvinder (2 ud af 4, eller 1 ud af 2). Måske derfor oplevede jeg køns- og omgangstonemæssigt et ret afbalanceret miljø, også selvom jeg godt kunne se nogle drengerøve rundt omkring, og selvom man selvfølgelig bliver blind over for dagligdagen. Først når man tager ud, ser man forskellene, fx oplevede jeg et meget mere drenge-rent miljø på de kurser jeg tog på DTU.

Senere, på RUC, var jeg nogle år forskningslektor i en meget blandet gruppe med stor andel af kvinder. Til dels fordi det var tværvidenskabeligt, omend den anden datalog på stedet var kvinde.

Procentdelen af kvinder dalede på alle IT-uddannelse ret hurtigt i årene efter 1981, så det kan udmærket være medvirkende til at du har en anden opfattelse.

Jeg kan godt genkende de hårde deadlines - som i øvrigt matcher virkeligheden hos en softwareleverandør. Men vi havde et meget socialt studiemiljø, da vi jo var nødt til at komme på instituttet, for man skulle bruge maskinerne der, det fleste af os havde ikke selv computere dengang (jeg fik min første computer kort efter jeg forlod DIKU, til godt 20.000 kroner).

Mht. kvaliteten kunne mine medstuderende fint følge med, ikke mindst dem der fuldførte. Men det var jo også præget af folk som Peter Sestoft, Torben Mogensen, Carsten Gomard, Mads Tofte og Kåre Danielsen, alle nogen som mange nok har hørt om. Og min kone og medstuderende, der i en årrække var professor ved SDU.

Forskningsmæssigt var det blandet. Det var ikke et tilfælde at Peter Sestoft og Harald Søndergaard skrev en satirisk matematikartikel om Lektorrum og nullektorer.

Mange af os søgte hen til Neil Jones som var meget energisk og inspirerende og i de år bedrev glimrende forskning, særligt inden for semantik for programmeringssprog, partiel evaluering og kompleksitetsteori. Se fx https://scholar.google.com/citations?user=2ADsKV4AAAAJ&hl=en.

Min kone havde Per Galle og Peter Naur som vejledere, begge anerkendte forskere, omend de fleste nok mest har hørt om sidstnævnte. To af de bedste foredrag jeg har hørt, var af ham. Det ene om 2-complement (det kræver noget at gøre det interessant:-)), det andet et foredrag om "Programming as Theory Building" i anledning af hans 1985-artikel af samme navn hvor han arguementerer for at programmer ikke er kildekoden, men teoretiske, mentale konstruktioner i hovederne på udviklerne. Fjerner man dem, er programmet dødt, og det kræver en kæmpeindsats at genoplive det. En klassiker der klart kan anbefales, begrebet om døde programmer matcher fuldstændig hvad jeg møder i min udvikler-dagligdag. En kopi kan bl.a. findes på https://pages.cs.wisc.edu/~remzi/Naur.pdf.

Jeg brugte også en del tid hos Peter Johansen og hans billedanalysegruppe, hvor flere medstuderende senere blev lektorer eller professorer.

Jeg skal ikke kunne sige noget om forskningsniveauet i dag, omend jeg mener folk jeg kender fra dengang, som Torben Mogensen og Fritz Henglein er meget dygtige folk.

De studerende vi i dag hyrer fra DIKU, holder fuldt niveau med dem vi ser andre steder fra. Jeg skal ikke kunne sige noget om dem vi så ikke hyrer, dem kender jeg jo ikke. Jeg kan heller ikke se forskel på dem og så de af mine kolleger der kommer fra DTU (vi laver kun software i PDC).

Men selvfølgelig er der forskelle, ellers kunne man jo bare slå uddannelserne sammen. "Hvor mange dataloger skal der til at skifte en pære? Ingen. Det er et hardwareproblem." Og dermed nogen andres hovedpine; matcher fint min tilgang ... De hardwareinteresserede tog til DTU (herunder en stribe fra min gymnasieklasse, du kender sikkert Claus Brun).

  • 13
  • 0
#6 Palle Due Larsen

Jeg er glad for min M.Sc. fra DIKU. Da jeg startede, havde jeg aldrig brugt en computer, og var jeg startet på DTH (som det hed dengang) var jeg blevet kørt over af de smarte typer, der kunne programmere en TI-57 lommeregner. Jeg tror DIKU's mere abstrakte tilgang hjalp mig igang. Desuden havde min ringe matematsike forståelse nok været et større problem blandt ingeniørerne, jeg bestod først Mat-D i tredje forsøg. Jeg synes i al beskedenhed, at verden også har brug for dataloger som mig, og ikke kun hardcore-kernehackere.

  • 8
  • 0
#7 Hans Dybkjær

Interesant beskrivelse fra noget efter jeg forlod DIKU.

Imponerende citattal, tillykke. Jeg mødet Eric Jul kortvarigt på DIKU. Min citat-top ligger ligger ifølge Google Scholar, hvor de 4300+ vel også stammer fra, på 366, her 24 år efter jeg forlod forskning. Man skal nok tage tallene med et gran salt, fx står Naur et al.'s Algol 60-rapport kun til 914 citeringer, hvilket næppe er fuldstændigt.

  • 4
  • 0
#10 Henrik Juul Størner

Jeg startede på DIKU i 1982 og sluttede i 1992. Ja, jeg fik min kandidatgrad, selv om det tog 10 år (fuldtidsarbejde+studier er svært at mixe).

Det er rigtigt at der var en enorm skæv kønsfordeling, selv om jeg personligt havde flere studiegrupper på 1. del med kvindeligt islæt. Og set med nutidens briller var omgangstonen nok ikke helt stueren. Man kan håbe det er blevet bedre, men der kommer historier ud fra mange studiemiljøer (ikke kun DIKU) om at det er et problem når kønsfordelingen er ulige. Så der er nok stadig et stykke vej.

Det jeg lærte om computere og datalogi på DIKU har egentlig ikke været særlig brugbart i praksis. Der var meget "klassisk" universitær forskning i luftkasteller, som aldrig ville overleve et forsøg på implementering. Det hedder jo også "computer science på udenlandsk. Så jeg kan godt følge PHK's opfattelse af at der ikke blev produceret "Nyuddannede der kan bruges til noget". (Og jeg har aldrig været forsker).

Der hvor jeg har taget noget med mig fra min universitetstid er mere metoder til at analysere problemer, modellere data, og strukturere systemer jeg har været med til at bygge. Som en af mine gamle chefer sagde, efter at have ansat et par dataloger til at supplere flokken af ingeniører: "I tænker på en anden måde".

Så jeg lærte noget på DIKU. Behøvede det tage 5 år (normeret) eller 10 år (min tid)? Nok ikke - det kunne være gjort hurtigere, jeg tror ITU rammer mere rigtigt i forhold til hvad erhvervslivet har brug for.

Der er interessante emner på DIKU's strategi https://di.ku.dk/ominstituttet/strategi/ men det er sjældent man hører om det - ud over at der vist er en DIKU-mand som jævnligt fortæller om hvor håbløs projektstyringen er i SKAT. Så de skal blive bedre til at formidle det de laver. Ellers havner alle de interessante emner ovre på de andre fakulteter, og studerende med interesse for IT finder andre græsgange.

  • 7
  • 0
#11 Hans Dybkjær

Jeg vil godt understrege at det er min personlige opfattelse jeg giver udtryk for.

Selvsagt, og helt fint. Alle personlige oplevelser er øjebliksbilleder. Jeg var der som sagt i 10 år - for 30 år siden, og de sidste fem af årene var min kontakt med yngre studerende meget begrænset, og mit indblik forskningsområder uden for programmeringssprog (og lidt billedanalyse) var begrænset. I nyere tid er det endnu mere glimtvis - fx har jeg et positivt indtryk af Pernille Bjørn (professor, og disclaimer: jeg var, meget begrænset, bidragsyder på en af hendes artikler), men mht. studerende kender jeg kun de få der bliver ansat hos os (og de er dygtige, men igen en skæv selektering).

  • 3
  • 0
#12 Torben Mogensen Blogger

Det kan sagtens være at DIKU, som institut, har været en enorm success på kriterier udenfor min horizont.

Der har ganske rigtigt ikke været det store indenfor systemprogrammering siden DistLab blev nedlagt som følge af, at den daværende dekan beordrede DIKU at spare 25% af sine videnskabelige stillinger. Men DIKU har bidraget med mere grundlæggende resultater, der har haft betydning for systemprogrammering. F.eks. har en teoretisk artikel om load balancing haft stor indflydelse på Vimeos brug af båndbredde. Se https://barc.ku.dk/news/load-balancing-with-a-dynamic-set-of-balls-and-b...

Vi har også tidligere diskuteret med dig, hvor du påstod, at dataloger ikke forstår cache og VM, og flere svar viste det modsatte -- både hvad angik undervisning og forskning: https://www.version2.dk/blog/jeg-har-vaeret-jer-utro-15212

Blandt andet fremdrog Jesper Møller og jeg nogle artikler af (nu afdøde) Jyrki Katajainen om cache-aware implementeringer af heaps (f.eks .http://hjemmesider.diku.dk/~jyrki/Myris/JKV2006R.html), som gjorde essentielt det samme som det, du beskrev i din artikel om B-heaps.

Med andre ord er den primære grund til, at du ikke kender resultater fra DIKU, der er relavnte for systemprogrammering, at du ikke ser de rigtige steder. Så måske skulle du udvide din horisont lidt?

  • 12
  • 0
#13 Poul-Henning Kamp Blogger

Med andre ord er den primære grund til, at du ikke kender resultater fra DIKU, der er relavnte for systemprogrammering, at du ikke ser de rigtige steder.

Dit første eksempel er fra april dette år og er vist dårligt nok publiceret endnu?

(Men jeg vil give dig ret i at det ser spændende ud.)

For så vidt dataloger og caching er det blevet bedre siden jeg for 12 år siden skrev om B-Heaps, men der er, som Poul Henningsen udtrykte det, lang vej før fremskridtet går for vidt.

For Jyrkis artikel svarer serveren ikke hvis jeg prøve at downloade pdf filen.

Så du anbefaler tilsynladende at jeg skal "udvide min horisont" ved at drikke direkte fra brandhanen på arXiv.org og ved at jagte døde links på archive.org ?

Forskningsformidling som "capture the flag" konkurrence ?

  • 4
  • 4
#14 Sten Mogensen

DIKU har igennem tiden også været enormt god til at skabe sammenhænge på tværs til samfundsvidenskab og humaniora, og ikke blot være "teknik-nørder". I min generation (80'erne) var det fx meget almindeligt at kombinere datalogi med bifag på samf og hum, for dermed at kune se og arbejde med datalogien i en bredere kontekst. Forskere som først Hasse Clausen og senere Jørgen Bansler har tilsvarende gjort meget i den retning. Derudover har DIKU som foregangsmænd for "københavnerskolen", hvor fokus er mere på data end på it-systemer, haft en afgørende betydning for, at det hele ikke blot blev teknisk nørderi. I starten var DIKU jo i høj grad befolket af lettere flippede mennesker, der fandt matematikken for verdensfjern og teoretisk. Det er så rigtigt, at der i 90'erne, hvor edb/it blev varmt, hypet og det blev tydeligt at der var penge og prestige i det, dér skete der en kedelig kulturforandring i den retning, du beskriver Poul-Henning, herunder også med kønssammensætningen. Så der var nogle år, hvor det var noget gråt, og som også var baggrunden for at ITU blev startet - iøvrigt jo med gamle DIKU-folk som Mads Tofte i spidsen. Så på den måde blev den gamle DIKU-ånd i virkeligheden ført videre, og på den måde har DIKU stået fadder til mange gode udviklinger, også andre steder.

  • 4
  • 0
#15 Finn Aarup Nielsen

Man kan få et overblik over DIKU's forskning med de data der ligger i Wikidata og som vi viser med Scholia via SPARQL-forespørgsler. DIKU's side på Scholia er her: https://scholia.toolforge.org/organization/Q5260205

Det er begrænset hvad der er i Wikidata. Det meste information er fra PubMed og citeringer er mest fra CrossRef, så der er en forrykkelse mod medicinsk forskning og datalogisk forskning er ikke repræsenteret særlig godt. Det er vel nok derfor at Marleen de Bruijne optræder med fleste arbejder.

Hvad jeg opdagede ved at modificere en af Scholias SPARQL-forespørgsler var at et af Edda Sveinsdottirs arbejder "Regional cerebral blood flow in man determined by intra-arterial injection of radioactive inert gas" er det mest citerede DIKU-arbejde ifølge Wikidatas stærkt begrænset citeringsdata. Resultatet er her: https://w.wiki/4N3Y

Udfra en hjerneforskningssynsvinkel var hjerneskanningssystemet som parret Niels Lassen og Edda Sveinsdottir udviklede også exceptionelt.

Jacob Gorm Hansen skriver ovenover om "Live Migration of Virtual Machines": "saa vidt jeg ved er den hoejest citerede datalogi-artikel udgivet fra noget dansk universitet". Jeg kan ikke umiddelbart finde andre DIKU-artikler der er så højt citeret på Google Scholar.

Serge Belongie og Ingemar J. Cox er eller har været tilknyttet DIKU. Flere af Belongies artikler har højere Google Scholar-citeringstal. "Microsoft coco: Common objects in context" har nærved 20.000 og Cox har op mod 10.000 for "Secure spread spectrum watermarking for multimedia", men for dem kan man vist ikke sige at de er DIKU-artikler. Lars Kai Hansens "Neural network ensembles" som måske kan kaldes en datalogi-artikel har over 5.000 Google Scholar citeringer, men skrevet mens han var i San Diego.

  • 3
  • 1
#16 Simon Rigét

DIKU har vist bare aldrig haft en ordentlig vare-dekleration.

Man kunne, hvis man var naiv som jeg, få det indtryk at Datalogisk Institut, var stedet hvor man kunne lære en helt masse nyttigt og spændende "EDB" som det hed.

Som ung, energisk og videbegærlig EDB udvikler, var det karakterdræbende, at befinde sig i det miljø. Jeg fik heldigvis hurtigt snablen trukket ud, og har aldrig fortrudt, ikke at få den uddannelse.

Fred være med DIKU - men hvis der havde været en ordentlig dekleration på instituttets virke, havde det ikke produceret så mange desillusionerede og nedtrykte talenter, der skulle samles op andre steder.

Godt at høre at DIKU har været godt for noget.

  • 4
  • 0
#19 Povl H. Pedersen

Nu er København vel et sted man tager til for at opleve staden, og ikke for at få de bedste uddannelser. Dog har DTU vist løftet sig ret højt op, og der er nogle business uddannelser der er i høj kurs. KU regnes vist stadig ikke for noget særligt. Sådan har det været i mange år.

  • 1
  • 6
#20 Michael Cederberg

Jeg har oplevet gode og mindre gode folk fra DIKU. Og fra DTU. Jeg endte med at blive civilingeniør og der er få ting fra min uddannelse som jeg ville undvære i mit senere virke. Alligevel er der ting som jeg oplever DIKU-folket har lært som jeg gerne også ville have været igennem. Der er fx. programmeringsprog så vi aldrig var i nærheden af i perioden 87-93 hvor jeg havde min gang på DTU.

DTU havde dengang også sine "tåbeligheder". Jeg husker at Dines Bjørners "Programmel Specifikation" (???) gav 12 point og var forudsætning for en del kurser selv om det var en dead end og i praksis ikke er brugt nogen steder.

  • 4
  • 1
#22 Jonas Høgh

DTU havde dengang også sine "tåbeligheder". Jeg husker at Dines Bjørners "Programmel Specifikation" (???) gav 12 point og var forudsætning for en del kurser selv om det var en dead end og i praksis ikke er brugt nogen steder.

At erhvervslivet ikke skriger på folk, der kan specificere korrekt software formelt, siger en del mere om erhvervslivet end om Dines Bjørners kurser.

  • 2
  • 0
#23 Nis Schmidt

@21:

Programmering er ikke et håndværk; det er en kunst.

Uenig i første del, men enig i anden del. Jeg må derfor foreslå et kompromis: Programmering er et "kunst(-)håndværk"!

@20:

Jeg tog DBs "Software Engineering 2" på DTU-bacheloren i 2005-06 og fandt, at det var et rigtig godt kursus (10 ECTS-point). At du har oplevet det som "tåbeligheder", siger måske meget om dansk IT. Dem var der flere af på det jeg nåede af masteren: evige skuffegentagelser af forelæsernes pet-projekter (PhD). Uden relevans for praktikken.

DTU koster staten ca 1 mio kr per student-studieår, ca 10 gange den pris jeg husker fra mine yngre dage. Formentlig landets dyreste!

I betragtning af at programmering (IT) i dag er lige nødvendig på samtlige ingeniør-linjer, er "Computes" manglende evne til at udbrede "best practice" måske en meget afgørende del af forklaringen på det danske IT-rod. Okay, de blå(-øjedes) fokus på kommerciallisering er nok heller ikke uden ansvar?

  • 1
  • 1
#24 Torben Mogensen Blogger

Dit første eksempel er fra april dette år og er vist dårligt nok publiceret endnu?

Den nyeste artikel med et forbedret resultat er ganske rigtigt ret ny, men den artikel, som Vimeo brugte er fra 2018, og blev taget i anvendese af Vimeo i 2019 (som det fremgår af deres blog https://medium.com/vimeo-engineering-blog/improving-load-balancing-with-...).

For Jyrkis artikel svarer serveren ikke hvis jeg prøve at downloade pdf filen.

Det er beklageligt, men den kan findes andre steder. Jeg prøvede at google på titlen og fik nedenstående link som første hit.

https://www.researchgate.net/publication/250315149_Experimental_evaluati...

  • 1
  • 0
#28 Michael Cederberg

At erhvervslivet ikke skriger på folk, der kan specificere korrekt software formelt, siger en del mere om erhvervslivet end om Dines Bjørners kurser.

Tjaa ... eller også siger det noget om at Dines var på vildspor; måske fordi hans metoder løste det forkerte problem, fordi "løsningen" var værre end det oprindelse problem eller fordi hans "løsning" ikke skalerede til de problemer man oplever med rigtig software design.

Jeg skal ærligt erkende at jeg ikke i stand til at føre en længere diskussion om emnet i og med det er snart 30 år siden jeg blev udsat for stoffet og ikke har set det siden. Faktum er bare at det i praksis ikke bliver brugt - hverken i Danmark eller andre steder. Hvis kloge mennesker ikke ser behov for en metode så er det såmænd nok fordi den ikke giver tilstrækkeligt værdi. Jeg kan roligt sige at i mine år i branchen har det største problem været at forstå "kunden".

Men pointen var primært at DTU også havde "vildskud" hvor der blev forsket og undervist uden relation til de krav de studerende senere måtte blive udsat for.

  • 2
  • 0
#29 Nis Schmidt

Det skulle man tro, men selv om "data" er latin, er det afledt af græsk Δεδομένα.

Ordet (datalogi) skyldes Peter Naur; første del af ordet: "data", kender vi (i ental: "datum") også fra "geodæsi", anden del af ordet: "logi", kender vi fra fx "økologi".

-logi

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere