Tillykke med 100.000 domæner hos GratisDNS

Hver gang man henter f.eks. en hjemmeside i Firefox eller en anden browser så sker der en oversættelse af server-navnet til en IP-adresse, f.eks. www.ing.dk som oversættes til 81.93.162.19.
Dette DNS-opslag er grundlaget for al internet-kommunikation.

En af de steder på internettet jeg personligt er stolt af er GratisDNS.dk, som nu igennem mange år har tilbudt gratis DNS-styring af mine (og mange andre) domæner. For få dage siden rundede GratisDNS 100.000 domæner. Ca. 10% af alle .dk-domæner er i dag styret af GratisDNS.dk. Et stort tillykke til GratisDNS-arkitekten, Peter "Czar" Larsen, herfra.

Det har imponeret mig at den service der har været ydet - gratis - i form af driftstabilitet altid har været i orden. Faktisk ekstemt god. Følger man oppetiderne på de fem DNS-servere ns1-ns5 ser man lange oppetider. F.eks. ligger ns4.gratisdns.dk pt. med en oppetid på 170 dage.

Bag gratisdns-maskinerne er der lidt sjov historie. Dels ligger der FreeBSD styresystemet på maskinerne, og serverne er fordelt på flere lande.

  • ns1 og ns2.gratisdns.dk - Danmark
  • ns3.gratisdns.dk - Irland
  • ns4.gratisdns.dk - USA
  • ns5.gratisdns.dk - Frankrig

Hvis bare en af maskinerne er oppe kan man få oversat navne til IP-adresser, så det skulle godt nok være uheldigt hvis alle fem maskiner skulle gå ned samtidig.

Psst. Det er stor underholdning af læse hjælpesiderne på gratisdns.dk. Det er ikke langt vægt på at være politisk korrekt ![Eksternt billede](http://www.version2.dk/uploads/smil3dbd4d6422f04.gif" alt=")
Kan du i øvrigt ikke lige lange URL'er, så se på www.surl.dk - minder designet ikke om www.gratisdns.dk?

Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere