Tilbage til tavle og griffel

Det var i 1924, at Gudrun, min mor, for første gang gik til sin bornholmske folkeskole sammen med Thor, sin ældre bror. Gudrun startede tidligt i skolen, fordi hun ville følges med storebror.

Og som et minde om min afdøde mor og hendes livsønske om altid at dygtiggøre sig står hendes gamle og godt brugte skifertavle og en griffel på min reol og minder mig dagligt om en virkelighed, som er langt væk fra den nutid, der er gennemsyret af informationsteknologi. Og af samme grund er det den tavle, jeg viser frem på alverden på min blog her på Version2.

Der er noget sanseappellerende ved at lade fingrene glide over den kølige skiferplade og det slidte træ med min mors familienavn præget med svunget skrift.

Og ved at opleve fornemmelsen af direkte kontrol, når grafitgriflen presser sig mod skiferen og afsætter tegn, der som en tidsrejse flytter mit fokus mod den skråskrift, som jeg selv for mange år siden lærte i folkeskolen.

Kontrasten til nutidige værktøjer er slående: Windows kan tage minutter at starte. Denne tekst er skrevet på et plastictastatur til 20 kroner. Her er der ingen glæde over det taktile feedback, som tasterne leverer gennem mine fingerspidser. Og tekstbehandleren Word 2007 tilfører heller ikke meget luksus.

Den leverer nemlig myriader af valg, der effektivt spænder ben for at få produceret nogle ord. Men i en verden, hvor artefakter som griffel og tavle for ikke at nævne fyldepen er blevet fremmedord, har vi brug for teknik, som sender os tilbage til at have kontrollen.

Det kræver transparens som dengang, du havde total kontrol og så alle skjulte koder i tekstbehandleren Wordperfects (5.1) velmagtsdage. Og direkte manipulation af objekter på skærme, som dem Tom Cruise anvender i fremtidsfilmen 'Minority Report'.

Det er her, at det opløftende begynder. For der er tegn på, at enkelhed, æstetik og direkte kontrol efter en æra af fremmedgørende teknologi så småt er på vej.

Der er spæde signaler om, at it bliver mere håndgribeligt. Tangible computing er ikke blot fremtidsspin om en køkkenvasklignende tingest fra Microsoft. Det er multitouch-skærme, som Apple bygger ind i iPhone og iPod Touch. Og det er en enkelhed, hvor barrierer mellem online og offline er ophævet.

Det viser sig i Google Gears og Docs-produkter og samme søgegigants simple og kollektive tekstbehandler. Værktøjer, som passer til hænderne som tavle og griffel, er på vej fra den informationsteknologiske kant.

Det gør it sjovt og brugbart. Og det er den lavpraktiske og oplivende vinkel, som jeg gerne vil tale med dig om. Jeg glæder mig til dialogen med dig på min blog, som det par års tid har været her og for endnu længere tid siden her men som nu fortsætter her ![Eksternt billede](http://www.version2.dk/uploads/smil3dbd4d6422f04.gif" alt=")
/kurt

Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Peter Nørregaard Blogger

De indre billeder jeg fik, da jeg læste din beretning om tavle og griffel, peger i retning af både en ro og også en umiddelbarhed. Et eller andet sted får jeg også en association til den kultur-protestantiske opfattelse af, at det er en lise for sjælen at vride brødet op af mulden i en asketisk livsførelse. Og det er ikke måske så ringe endda, hvis det ikke overdrives (livet dengang var noget kortere...).

Vi har ikke brug for dimser, der tilbyder alverdens muligheder uden relevans for vores behov men i stedet værktøjer, der er håndgribelige, nærværende og adaptive. Dit indlæg giver mig også associationer til Donald Normans(*) "The Psychopathology of Everyday Things" (kapitel 1 i "The Design of Everyday Things")

Jeg ser frem til at læse mere fra din hånd – via griffel eller Word 2007

(*) http://en.wikipedia.org/wiki/Donald_Norman

  • 0
  • 0
#2 Jens Rohde

Hej Kurt

Se der er jo en mand jeg kan følge. Det er blevet alt for bøvlet at være computer-ejer.

Da jeg for nogen tid siden sad og bandede og svovlede over Word 2007 og dens evindelige trang til at blande sig i min skrivning (og her kan man formodentlig indsætte navnet på en hvilken som helst anden moderne tekstbehandler) gav jeg mig til at søge på nettet. Og jeg fandt WriteRoom (http://hogbaysoftware.com/products/writeroom), der er et minimalist skriveredskab til Mac. Man får en sort skærm og en blinkende grøn cursor og så kan man ellers skrive løs. Ingen muligheder for at forplumre skriveprocessen med tekstformatteringer eller andre uvedkommende sager.

Har du ikke en Mac, findes der en clone til windows, der hedder DarkRoom (http://they.misled.us/dark-room).

En af de to versioner tager jeg altid fat i, når jeg skal have skrevet en masse tekst. Så kaster jeg den rå tekst over i $tekstbehandling bagefter og får lavet den nødvendige formattering, så chefen også bliver glad :)

/Jens

PS: Velkommen til :)

  • 0
  • 0
#3 Nicolai Nicolai

Hej Kurt.

Vi er vist flere som ser frem til at følge dine indlæg. Jeg kan godt lide dine indlæg som ofte tager fat på hvordan IT i konkrete situationer kan afhjælpe et problem eller giver nye muligheder. For ofte bliver vores område fremstillet som et mål i sig selv snarere end et middel - velkommen tilbage!

  • 0
  • 0
#4 Lars Tørnes Hansen

Hej Kurt

Velkommen til v2.

Jeg er gammel nok til at huske WordPerfect til DOS - fantastisk simpelt program - med dosmerseddelen klistret fast over F tasterne. Simpelt og effektiv.

Jeg er idag ikke glad for MS Word, og heller ikke OOo, men lidt mere glad for OOo end Word - måske fordi at brugergrænsefladen for OOo er en kopi af Word 2003. Derudover er der ALT for meget at trykke på, både Word og OOo.

Jeg foretrækker LaTeX - et system til at angive intentionen om hvad man gerne vil - og at LaTeX så altid laver et flot resultat

f.eks \textbf{denne tekst skrives med en fed skrift} \newpage - skift til en ny side nu \input{filnavn} - indsæt .tex fil (underdokument) lige her etc

  • 0
  • 0
#5 Torben Mogensen Blogger

Også velkommen herfra.

Det er ganske rigtigt, at mange moderne IT-produkter overtager styringen, så ting sker på produktets præmisser og ikke på brugerens. Det kan have både fordele og ulemper:

  • Produktet kan garantere en ensartethed og opfyldelse af visse æstetiske og systemiske egenskaber, som total brugerstyring kræver en del indsigt af brugeren.

  • Det er vanskeligt for en bruger, der rent faktisk ved noget, at omgå produktets regelrette måde at sikre disse egenskaber.

Og så risikerer man selvfølgelig også, at produktets opfattelse eller implementering af disse genskaber er forkert, og så "oplæres" brugeren i forkert retning. Det ses f.eks. i mange stavekontrollers afvisning af korrekt sammensatte ord og i MS Words horrible tekstformattering, som vil få enhver typograf til at krumme tæer.

Alene det, at fl, fi og ff i serifskriftsnit ikke automatisk bliver til ligaturer, er jo noget selv den yngste typografelev ville få smæk over fingrene af.

Her er LaTeX lidt bedre (men ikke perfekt): LaTeX tager i et vist omfang styringen vedrørende formattering (som f.eks. ved orddeling og brug af ligaturer), men den er for det meste i orden, og når den ikke er, kan man som regel hjælpe LaTeX til at træffe bedre valg (eller indsætte sine egne valg).

  • 0
  • 0
#6 Robin Cheesman

Sympatisk alt sammen! Jeg fik den behagelige association til "slow food", hvor der bliver lagt vægt på kvalitet, bæredygtighed, biodiversitet, renhed, lokal produktion ... og alt muligt andet grønt og godt.

Jeg er ramt af samme sygelige trang som de fleste: jeg vil have hurtigere maskine, større harddisk, hurtigere net, flere pixels - selv om de færreste af mine aktiviteter kræver det. Men de grafisk overlæssede web-sider gør, og mine opdaterede M$-programmer gør, osv.

Nu, hvor jeg opholder mig hvor det er superluksus at have en netforbindelse på 256 Kbps og mine bekendte kigger skinsygt på den "gamle" slæbbare med 512 MB RAM og 30 GB harddisk tænker jeg at jeg egentlig har mere end nok! Hvis bare "de andre" kunne lade være med at fremtvinge mine opgraderinger.

Så dukkede termen "slow computing" op i mit hoved. Det var der bestemt mange der havde tænkt før mig, fx i dette blogindlæg: http://www.unet.fi/fransblog/2008/06/13/slow-computing/

Tangible og slow, det synes jeg lyder rart.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere