Tilbage til gamle dages fleksible forretningsprocesser

I 'gamle dage', da de fleste arbejdsprocesser var manuelle, krævede en ændring af en arbejdsproces, at man bad medarbejderen om at arbejde på en anden måde.

Efterhånden som IT kom ind i virksomhederne, har der været et behov for at modellere forretningsprocesserne for at opnå en veldokumenteret proces, der kunne håndteres af IT-systemet. Det har medført opbygning af statiske forretningsrelationer i modstrid med markedets krav om behændighed.

Så mens IT har medført, at opgaver kunne løses hurtigere, mere fejlfrit og med færre ressourcer, har IT også medført, at det at ændre en uhensigtsmæssig arbejdsproces kan være en langvarig og ressourcekrævende opgave.

Efterhånden som virksomhederne og dets partnere opbygger delbar funktionalitet som webservices, som kan sættes sammen i procesorkestreringer vil selve forretningsprocesdefinitionen trækkes ud af applikationerne og udtrykkes i eksterne delbare XML-dokumenter.

Serviceorienteringen medfører at forretningsprocesserne ikke er kodet ind i maven på systemerne, men de befinder sig i et løst koblet lag udenfor, omdesign af forretningsprocesser bliver derfor en mere overkommelig opgave.

Procesdefinitioner behøver ikke længere at være statiske hvilket vil medføre, at virksomheden i højere grad vil rette på uhensigtsmæssigheder, når de opdages, frem for at vente til, at de bliver et så stort problem, at de ikke kan leve med dem.

Kommentarer (29)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Lars Hansen

Jeg er ked af at vække dig, men jeg tror desværre ideen med WS-dødsstjerne og BEPL var sidste årti ;-)

Bortset fra Henriks kommentar om eksterne delbare XML-dokumenter, så ser jeg overhovedet ikke dette blogindlæg handle om den ene eller den anden teknologiske løsning. Service-orientering kan i princippet implementeres i REST eller CSV-over-FTP (ironi muligvis anvendt).

Jeg ser indlægget som en simpel konstatering af, at processer der er indlejrede og kodificerede i et It-system typisk er svære at ændre, og de-facto gør It-afdelingen til "ejer" af vigtige forretningsprocesser.

Hvis du har andret forslag end service-orientering til løsningen af det problem, så er jeg lydhør :-)

  • 0
  • 0
#3 Anonym

Det kan godt være at service orientering KUNNE bibringe lidt fleksibiltiet, men virkeligheden er stik modsat. Specielt i det offentlige system har de sidste mange år stået på stive legacymodeller, centralisering, one-sioce-fits-all, at flytte indflydelse fra slutbehovet og blokere alting i ineffektiv kommite-styring.

Den Digital Taskforce i Finansministeriet som altid sætter sig selv op på piedestalen er nærmest synonymt med ineffektivisering og planøkonomi.

Hvis du vil have systemer som kan tilpasse sig til behovet, så skal du tage udgangspunkt i en behovsstyret tilgang med fokus på primort forebyggende sikkerhed (dvs. BORGEREN har kontrol) og model-drevet interoperabilitet, dvs. ingen kommitestyrede definitioner af hvordan processer skal foregå.

I den private sektor skal du starte med at afskaffe den lange række af gatekeepere, monopolister og kartelstrukturer som presser sig ind i værdikæderne mellem forbryger/borger og leverandør.

Virkeligheden er gået stik modsat de frie fantasier du stiller op her og Danmark økonomiske deroute er tæt forbundet med denne tendens.

  • 0
  • 0
#4 Kim Dalsgaard

@Lars

Jeg er glad for at du vil være med til at afskaffe de eksterne delbare XML-dokumenter (OIOXML er et klassisk eksempel på sådan en katastrofe).

Så mangler vi bare at komme af med 'procesorkestreringer' - services kan anvende andre services - ingen mærklige XML-sprog til det tak!

  • 0
  • 0
#5 Helge Svendsen

"Så mangler vi bare at komme af med 'procesorkestreringer' - services kan anvende andre services - ingen mærklige XML-sprog til det tak!"

En sådan bemærkning må næsten indeholde en liste af alternativer til, hvad vi så skal ..

En eller anden standard for dataudveksling skal der vel være?

  • 0
  • 0
#6 Lars Hansen

@Kim Dalsgaard

Jeg er glad for at du vil være med til at afskaffe de eksterne delbare XML-dokumenter (OIOXML er et klassisk eksempel på sådan en katastrofe).

Jeg ved nu ikke om jeg vil være med til at afskaffe dem. Jeg synes bestemt at eksternt definerede formater til forretningsdokumenter (med syntax og semantik) kan have sin værdi. Det giver ihvertfald mening hvis man skal lave mange-til-mange forretningsintegration (hvilket så ikke nødvendigvis er et majoritetstilfælde). Men det er klart, at fælles definerede standarder også kan have en stærk innovationshæmmende effekt.

Og man kan også diskutere om XML altid er den rigtige løsning (det er det ikke!). Jeg synes personligt, at XML er lidt af et tve-ægget sværd.

Men istedet for at forsøge at afskaffe et værktøj, så vil jeg hellere opfordre til, at man istedet for automatreaktioner i højere grad overejer hvilket værktøj der er passende til en given opgave.

Så mangler vi bare at komme af med 'procesorkestreringer' - services kan anvende andre services - ingen mærklige XML-sprog til det tak!

Der er mange problemer med at lave deklarative sprog til procesorkestrering. Det er f.eks. tvivlsomt hvor velegnede BPMN-lignende modeller overhovedet er som abstraktion for det arbejde der reelt udføres. At modellere en proces for at forstå den, er også væsentligt anderledes end at modellere for eksekvering.

Jeg er dog slet ikke i tvivl om, at deklarative (eller model-drevne) tilgange til konfigurering af processer er kommet for at blive. Det er for mig at se, en ganske naturlig konsekvens af det stigende abstraktionsniveau som vi hele tiden ser inden for It.

  • 0
  • 0
#7 Henrik Hvid Jensen

"Sidste årti!!!"

Der tror jeg, at du tager helt fejl.

Det er korrekt at WS-* og serviceorientering var meget hypet i sidste årti. Det du ser i dette årti er, at man vil begynde at bruge teknologierne, i stedet for kun at snakke om dem.

Internettet vil i dette årti bevæge sig fra primært at levere skrmbilleder til brug af mennesker til også at levere funktionalitet til brug for maskiner. Funktionalitet der gøres tilgængelige som services (REST, WS-* osv).

WS-* og REST vil være den tekniske måde, man deler funktionaltiet på internettet

  • 0
  • 0
#8 Henrik Hvid Jensen

Jeg er overrasket over at læse at nogle har den holdning, at standarder sætter hindringer op for evolutionen.

Det er min vurdering, at standarderne er hele fundamentet for den rivende udvikling som internettet har gennemgået siden 1990'erne.

For dem der er gammel nok til at huske tiden før internettet, så er det fascinerende, at jeg med en vilkårlig browser (firefox, explorer osv.), kan forbinde til en vilkårlig webserver, placeret et vilkårlgt sted i verden og rent faktisk forvente, at det gøres helt uden problemer.

Det er standardernes skyld!

Jeg er helt med på, at når man kigger på standarder i bakspejlet, så kan man altid lave dem bedre og krav om overholdelse af standarder begrænser programmørens kreative udviklingsmuligheder. Men den fordel man får ud af standarder (f.eks. gode XML-værktøjer, enighed om kommunikationsprotokol osv.) overstiger klart ulemperne

  • 0
  • 0
#9 Lars Hansen

Jeg er overrasket over at læse at nogle har den holdning, at standarder sætter hindringer op for evolutionen.

Bare fordi nogle standarder har betydet umådeligt meget for vores nuværende teknologianvendelse, så betyder det jo ikke at alle standarder er gode, eller at alt skal standardiseres.

Der er f.eks. risiko for at standardisering sker for tidligt eller at det er de forkerte interessenter der dikterer en standard.

  • 0
  • 0
#10 Michael Mortensen

Hvad mærkeligt er der ved XML?

Jeg tør godt antyde, at XML er det universelle sprog systemer (såvel mennesker der arbejder med systemer) imellem.

Vi kan blive enige om, at der bør følges nogle retningslinier i fht. formen af XML'en, men det bør ikke afskrække en fra XML.

Kan forstå der er mange der er imod XML - jeg selv står i stærk kontrast til disse individer, da praktisk talt alt er muligt med XML - også med god performance til følge :-)

  • 0
  • 0
#11 Kim Dalsgaard

@Nikolaj Orkestreringer skal erstattes med programmering - det kan måske virke som ordkløveri, men det er vigtigt at anvendelse af andre services sker i den 'almindelige' kode, og ikke i en 'orkestreringsmaskine'.

@Michael Den fundementale ting der er galt med en XML-struktur er at den betragter verden som et hierarki - og det er en meget skidt antagelse. Tag evt. et kig på RDF.

  • 0
  • 0
#12 Anonym

Henrik Hvid Jensen skriver

Jeg er overrasket over at læse at nogle har den holdning, at standarder sætter hindringer op for evolutionen.

Det er min vurdering, at standarderne er hele fundamentet for den rivende udvikling som internettet har gennemgået siden 1990'erne.

Prøv nu for en gangs skyld at løfte blikket blot en anelse fra dine egne interesser.

Der er gode standarder - e.g. TCP/IP, SMTP, RDF (med HTML og XML som særlige) etc. Typisk fordi de er minimalistisk ikke-begrænsende eller rummer mekanismer til at modelbeskrive udvidelser runtime, dvs. uden man skal spørge en eller anden interesse-dreven kommite.

En anden form for gode standarder er rene nomenklaturer som er åbne, veldefinerede og fleksible - dem finder vi f.eks. i natur-relaterede klassifikationer som i klassiifkationer af dyr og sygdomme. (Men så snart modeløkonomer prøver det samme på markedsrelaterede og forandrende fænomener går det hurtigt galt - f.eks. branchekoder)

Standarder har karakter af lov som i modsætning til softversionen gennemtvinges - og for hver god lov er der 50 dårlige, oftest fordi sær-interesser og kartelstrukturer sætter standarden uden nogen former for markedsmæssig eller parlamentarisk indblanding.

Et hurtigt udsnit af dårlige værdi-destruktive standarder

Alle infrastrukturkarteller som gennemtvinger en gatekeeper og fratager behovet indflydelsen - EMV, GSM, 3G, SAML, EPC.

SOA er ikke i sig selv dikterende, men bruges ofte sådan. Stort set alt hvad der kommer ud af den SOA-fanatiske Digitale Taskforce har negativ samfundsmæssig værdi fordi man gennemtvinger one-size-fits-all modeller som blokerer totalt for tilpasning til behov og parallelle opgraderinger. Det er "standarder" når de er allerværst med hele striben af grove fejl for at varetage centraladministrationens magtprojekt og totalt ignorere innvaotionsbehov og nødvedigheden af en forandringsdynamik. Se på Borger.dk, NemId, DKAL, NemKonto, eIndkomst etc. for en stribe indenlandske samfundsdestruktive "standardiserings" projekter.

Det gælder internationalt generelt det meste offentligt relateret som er drevet af en meget uheldig kombination af bureaukrater og kommerciel lobbyisme - eId, ICAOs biometriske pas etc. Grove og ofte bevidste fejl fordi interessen definerer "standarden".

Problemerne kan deles op flere typer a) Standarden dikterer at kontrollen ligger andre steder end hos behovet, dvs. værdikæder og processer kan ikke tilpasses run-time

b) Standarden er ikke model-drevet interoperabel, dvs. at den virker fastlåsende omkring en bestemt teknologi eller brug af teknologi. F.eks. Rejsekortet.

c) Standarden forsimpler og tvinger verden ind i (oftest klart fejldesignede) bokse på områder hvor der er behov for forandring og innovation.

Den typiske planøkonomiske fejl er at tro at man kan eller skal lave en færdig standard og så ender i det rene legacy som det er næsten umuligt at rydde op i selv længe efter at det er groft forældet - f.eks. PBS, CPR og IPv4. Der vil altid være nogen som forsvarer deres magtbastioner.

Se på DOS 640 Kb grænser som vi sloges med i årevis med den ene tåbelige overlay-struktur efter den anden.

  • 0
  • 0
#13 Carsten Sonne

Alle infrastrukturkarteller som gennemtvinger en gatekeeper og fratager behovet indflydelsen - EMV, GSM, 3G, SAML, EPC.

Det er ikke standarderne der gennemtvinger gatekeeperen. Er det ikke blot een måde at benytte dem på?

Der er vel i øvrigt ikke noget noget galt i at have gatekeepers. GSM og 3G markederne fungere da meget godt?

Hvad ville et alternativ i øvrigt være? Jeg husker NMT tiderne og dengang man ikke kunne bruge sit kreditkort i udlandet.

  • 0
  • 0
#14 Anonym

Det er så absolut standarden som gennemtvinger gatekeeperen. F.eks. mobiltelefoner, betalingskort og SAML er designet så der uundgåeligt er en lensherre. Det er essensen i kartelstrukturen. Rent kommercielt sker der det at man skaber profit ved at lave kunstig begræsning.

F.eks. er overtakserede SMS og 5% kreditkortgebyrer udelukkende en funktion af den magtposition som den teknologiske standard skaber.

Hvad ville alternativet værre? Interfaces som er åbne for innovation og konkurrence med det prinmære krav at kontrollen skal ligge hos behovet, dvs. så kan modeldrevet tilpasse sig på run-time uden vi får disse standard-dikterede magtbastioner.

Gatekeepere kan gøres totalt overflødige med varianter af P2P og f.eks. digital cash som er rene ihændehaverbeviser. Det betyder ikke at der ikke er infrastrukturservices, men at markedet skal tilpasse sig behovet i stedet for at standarden tvangstilpasser behovet til interessen.

F.eks. PBS har f.eks. blokeret infrastrukturen i årtier. Nu får vi med enorme investeringer yderligere 2 siloer uden konkurrence - Rejsekortet og mobile betalinger - som reelt blot er varianter af den samme dårlige overvågningsteknologi.

Hvis alle betalingsinterfaces var åbne ville vi spare formuer og forbedre sikkerheden samtidig.

Problemert er netop at standarden fastlåser processen og gør den ufleksibel. Det gælder også SOA som bygger på gatekeeperstrukturer i WS*.

  • 0
  • 0
#15 Georg Strøm Blogger

Jeg var med i noget af det første arbejde med GSM standarden i firserne. Den var baseret på mange års erfaring blandt telefonfolk om hvad der kunne fungere godt i praksis. Det er nok det bedste udgangspunkt for en standard. I hvert fald har GSM været en succeshistorie, som har givet nye grupper let adgang til at telefonere.

En erfaring fra arbejdet med GSM standarden er, at det ikke er nok at prøve at undgå unødige begrænsninger. Det er også vigtigt at sørge for noget ekstra rum så man kan lave fremtidige udvidelser uden at skulle redefinere hele standarden. Det lykkedes på nogen punkter indenfor standarden, mens der var andre fremtidige behov som ingen dengang kunne forestille sig.

  • 0
  • 0
#16 Carsten Sonne

Hej Stephan,

Et par spørgsmål:

Hvem er gatekeeperen til GSM i DK?

Interfaces som er åbne for innovation og konkurrence med det prinmære krav at kontrollen skal ligge hos behovet, dvs. så kan modeldrevet tilpasse sig på run-time uden vi får disse standard-dikterede magtbastioner.

Hvordan ville et alternativ som overstående se ud ift. EMV? Og hvordan skulle det blive så udbredt som EVM er i dag?

  • 0
  • 0
#17 Henrik Hvid Jensen

@Lars

"så betyder det jo ikke at alle standarder er gode, eller at alt skal standardiseres"

Enig, for hver god standard er der en håndfuld ikke så gode standarder der forsøges gennemtrumfet eller rent faktisk bliver til standarder, men ikke bliver brugt.

Så hvis mit indlæg kunne misforstås til at blot noget er standardiseret så er alt fryd og gammen, så er det ikke korrekt. Det skal mere forstås som at uden standarder, har vi ikke kunnet nå hertil.

Der ligger så mange forliste standarder på slagmarken, nogle der måske var bedre end dem, vi har nu, men som tabte pga. snævre øknomiske/politiske interesser eller fordi de kom for tidligt.

Mne det ændrer ikke på at selv om det ikke er de optimale standarder vi har, giver standardiseringen så meget i sig selv, at det klart overskygger ulemperne ved ikke optimale-standarder

  • 0
  • 0
#19 Henrik Hvid Jensen

@Kim

"Orkestreringer skal erstattes med programmering"

Den vej som evolutionen bevæger it-udviklingen er, at der bliver et klart defineret lag for hver opgave.

Da jeg kodede i RPG på en System36, havde vi database-defintionen, skærmbillederne og forretningslogikken kodet ind i samme program.

Efterhånden begyndte man at ligge databasen seperat (Her vandt relationelle Databaser med SQL), derefter kom brugergrænsefalden i et seperat lag (HTML som vinderen) og det næste trin er nu at tage en del af forretningslogikken og placere i et løst koblet lag (sammensætningen af forretningsprocesserne med BPEL som en mulig vinder).

  • 0
  • 0
#21 Anonym

@ Carsten

Teleoperatøren er gatekeeper - det er en kartelkonstruktion. Her kunne man så diskutere den interessante dobbelt-konstruktion mellem device-producent og -operatør. Men lad det ligge.

Alternativet til EMV? Digital Cash eller enhver anden form for context-isoleret konstruktion.

Hvordan skulle det kunne blive lige så udbredt? Nemt - på samme måde som Internettet blev det. Sørg for at alle betalingspunkter åbnes op og kartelstrukturne stoppet. Lad sikkerheden, behovet og samfundsinteressen drive det.

Som jeg ser det er selve forudsætningen for at få samfundet og innovationen op i tempo er at få elimineret gatekeeperne som "trusted party".

Hermed mener jeg ikke at channelproviders ikke skal have en business case, selvfølgelig skal de det - men at businesscasen ikke må bestå i at monopolisere slutkunden og blotlægge efterspørgselssiden som det sker med vore dages stadigt mere undergravende overvågnings- og kontrolmodeller.

Vejen frem er efter min mening en kombination af 4 faktorer.

a) Magten skal tilbage til forbrugeren/borgeren - det er selve forudsætningen for en konstruktiv digital udvikling. Både i den offentlige og private sektor.

b) Interoperabiliteten skal op i en helt anden klasse fokuserer på run-time, semantisk interoperabilitet (i modsætning til hardkodet i netværkslaget) og modeldrevede interfaces - ingen standarder til at begrænse og trække skævt

c) Sikkerhedsparadigmet skal genoprettes, så man igen begynder at tænke forebyggende og sikkerhed med udgangspunkt i borgeren og demokratisk risikominimering.

d) Specielt konkurrencemyndighederne skal træde i karakter og begynde at varetage deres opgave. Men det indebærer at man begynder at forstå at de samme problemer ligger i både Datatilsynet, telestyrelsen, Finanstilsynet og konkurrencetilsynet. Disse enheder fungerer ikke i dag. Se NemId som det ypperste karastrofeeksempel hvor alle fejler.

Specielt det eksponentielt accellererende misbrug af persondata uden for kontekst er dybt samfundsskadeligt fordi det vrider værdikæderne rundt fra at fokusere på efterspørgslens behov til hvordan man kommunikerer udbudets interesser.

Den offentlige sektor i Danmark er selvfølgelig leveringsdygtig i et utal af katestrofeeksempler - de formår at gøre stort set alt forkert på samme tid. Sundhedssektoren desværre værst af alle, men meget trukket af den planøkonomisk selvcentrerede tilgang i Finansministeriet der aldrig medregner offeromkostningerne og tabet af nytteværdi i deres modelrytteri.

Jeg bilder mig ikke ind at man kan klare problemerne med en big bang - men så længe vi stadigt bevæger os baglæns og konstant bliver fattigere, haster der ret meget at få rettet op.

  • 0
  • 0
#22 Kim Dalsgaard

Den vej som evolutionen bevæger it-udviklingen er, at der bliver et klart defineret lag for hver opgave.

Det er her en masse mennesker gør SOA helt forkert - en service orienteret arkitektur består ikke af lag, men af services!

Her vandt relationelle Databaser med SQL

NOSQL-bevægelsen har rigtig meget vind i sejlene for tiden, så RDBMS har ikke vundet noget endnu. Senest har Kent Beck blogget lidt om den nye trend

http://www.threeriversinstitute.org/blog/?p=450

Check evt. MongoDB, CouchDB, Neo4J, SimbleDB, Tokyo Cabinet, osv.

  • 0
  • 0
#23 Lars Hansen

[quoteNOSQL-bevægelsen har rigtig meget vind i sejlene for tiden, så RDBMS har ikke vundet noget endnu. Senest har Kent Beck blogget lidt om den nye trend[/quote]

Der er da ganske givet områder hvor data er distribuerede, semi-strukturerede eller massive i en sådan grad, at den traditionelle relationsdatabase er mindre egnet.

Men indtil videre, så truer NOSQL-bevægelsen på ingen måde relationsdatabasen som de-facto standard for databaser.

  • 0
  • 0
#24 Tobias Tobiasen

"...har IT også medført, at det at ændre en uhensigtsmæssig arbejdsproces kan være en langvarig og ressourcekrævende opgave." Grunden til at det er langvarig og ressourcekrævende er ofte virksomhedens egen skyld. Hvorfor ikke tage fat om nældens rod. Sørg for at indrette din IT afdeling så det er let at få ændringer igennem. Det er lettere end at bygge et programmeringssprog som forretningsfolk kan bruge.

  • 0
  • 0
#26 Carsten Sonne

Teleoperatøren er gatekeeper - det er en kartelkonstruktion.

Flere uafhængige teleoperatører behøves jo ikke automatisk at medføre karteldannelse.

Jeg ser ikke at telemarkede er hæmmet af rigide, stillestående standarder. Tværtimod bevæger området sig hastigt fremad, med nye standarder der afløser de gamle i et jævnt tempo.

En gatekeeper funktion behøver ikke per default at medføre værdi-destruktive standarder.

Henrik Hvid Jensen:

WS-* og REST vil være den tekniske måde, man deler funktionaltiet på internettet

Stephan Engberg:

Det gælder også SOA som bygger på gatekeeperstrukturer i WS*.

Nu er WS-*, af nogle kaldet WS Death Star, og REST jo ikke de eneste protokoller der understøtter SOA. Ideerne og designet som ligger i SOA kan og bliver implementeret uden WS-* og REST. WS-* og REST har i sig selv intet med SOA at gøre.

  • 0
  • 0
#28 Anonym

Flere uafhængige teleoperatører behøves jo ikke automatisk at medføre karteldannelse.

Jo - den låste standard skaber kartellet. Du glemmer at skelne mellem priskonkurrence og manglende innovationskonkurrence fra substituterende produkter eller væsentligt ændrede processer.

Tænk SKYPEs problemer med at åbne mobilkartellet. Tænk open IPT-Telephonis problemer med adgang til fastnettet. Tænk det lukkede EMV-kartel. Etc.

Jeg ser ikke at telemarkede er hæmmet af rigide, stillestående standarder. Tværtimod bevæger området sig hastigt fremad, med nye standarder der afløser de gamle i et jævnt tempo.

Det "jævne" tempo er præcis det som passer kartellets dominerende spillere - hverken mere eller mindre.

Du kan ikke skabe en sikker mobiltelefon fordi det ville forudsætte at blokere gatekeeperen og gøre telefonen P2P baseret i en eller anden form.

En gatekeeper funktion behøver ikke per default at medføre værdi-destruktive standarder.

Korrekt - det er omvendt. En standard som indbygger en gatekeeper er værdi-destruktiv.

  • 0
  • 0
#29 Anonym

Lad mig sige det på en anden måde.

Efter min opfattelse burde man hellere fokusere på at sikre at standarderne er åbne for innnovation og konkurrence end bruge politiske kræfter på at regulere priser.

F.eks. http://politiken.dk/tjek/digitalt/telefoni/article891927.ece http://www.comon.dk/nyheder/Politisk-uenighed-om-dankortgebyr-1.154625.html http://www.computerworld.dk/art/39037/endnu-ingen-faelles-roaming-priser...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere