Studiebloggen header 3

Til sognerådsvalg på universitetet

Universitetsvalg er en mærkelig størrelse, som måske snarere skal sammenlignes med et sognerådsvalg end med et folketingsvalg.

Det er jo kun en lille gruppe studerende - de frelste, for at blive i retorikken - som interesserer sig for STÅ-produktion, fagbeskrivelser og studieordninger. Det er i særlig grad tilfældet på IT-Universitetet i København.

Her torsdag og fredag afholdes det årlige universitetsvalg på ITU. Det foregår på den analoge facon, med stemmesedler og -bokse, da universitetet ikke har et elektronisk valgsystem - efter sigende som det eneste af de danske universiteter. Der forskes godt nok i det så mon ikke det kommer på et tidspunkt...

Selvom man kan mene sit om, at IT-Universitet, af alle, stadig holder valg på papirmåden, så er det nok kun én af årsagerne til den meget lave opbakning som findes blandt de studerende til både at kandidere og til at stemme. Jeg tror, der er en række andre årsager, som i mindst lige så høj grad spiller ind.

Når jeg snakker med studerende fra andre universiteter, så kan de heller ikke få engageret voldsomt mange af deres medstuderende. Min opfattelse er dog, at det står langt værre til i Ørestad Nord.

I mine samtaler om emnet hører jeg ofte fordomme om, at folk, der læser IT, skulle være mindre politisk engagerede. Er dette virkelig rigtigt? I Folketinget sidder der langt flere akademikere med en DJØF-baggrund end med en naturvidenskablig baggrund, og er der ikke noget med at ingen af de nuværende it-ordførere har en it-faglig baggrund?

Jeg køber dog ikke helt den påstand. It-politik som begreb eksisterer jo netop, og der er endda foreninger som arbejder udelukkende med det som emne. Hvor mange andre fagligheder kan prale af det? Det er derfor nok en anden forklaring, vi skal lede efter.

Vi må jo indrømme, at det går jo egentligt meget godt. Der er ingen store studenterpolitiske sager som i 60’erne og 70’erne, så apatien har i den grad sin mulighed for at sætte sig i de studerende. ITU's alder taget i betragtning, så har vi heller ikke den samme kultur for studenterpolitik, som man måske finder på de lidt ældre universiteter.

Jeg har den sidste måned stået for at arrangere valgkampen for den lokale studenterpolitiske forening, stupIT. Vi har formået at finde kandidater, der ville stille op, og vi har forsøgt at engagere dem og deres medstuderende i det snart forestående valg.

Dermed forsøger håber vi på at komme lidt ud af den osteklokke som vi måske befinder os i så vi engang i fremtiden kan sige farvel til universitetsvalg som sognerådsvalg, uden forbindelse til de studerendes hverdag.

Jeg mener det er vigtigt, at studerende engagerer sig i et sted, de bruger 5 eller flere år af deres liv på, men der er tydeligvis ikke mange andre med den holdning.

Har universitetsdemokratiet udlevet sig selv og skal vi finde nye, moderne måder at få hørt studerende på? Eller er det de studerende, og deres politiske apati, som er problemet?

Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torben Mogensen Blogger

En anden årsag til den manglende interesse for studenterpolitik, er den øgede topstyring efter universitetsreformen: Mange studerende føler, at de slet ikke har indflydelse, selv om de sidder i studienævn og lignende, da de vigtige beslutninger bliver dikteret oppefra uden reel forudgående høring i råd og nævn og med endnu mere begrænset mulighed for at få ændret beslutningerne, når de er taget.

  • 4
  • 0
Mark Gray

Torben, det har du måske ret i. Jeg har ikke oplevet universitetsdemokratiet før reformenen i 2003 så jeg kan dog ikke selv sammenligne. Min egen oplevelse af hvordan det virker på ITU, er at rigtig meget er lagt ud til administrationen, men at der stadigvæk forsøges at blive lyttet til de studerende. En større udfordring end at studerende overhøres er faktisk at få studerende til at gide være med i beslutningerne. Der skal jo være nogen som stiller op og bagefter deltager i møderne.

  • 0
  • 0
Jon Bendtsen

Her torsdag og fredag afholdes det årlige universitetsvalg på ITU. Det foregår på den analoge facon, med stemmesedler og -bokse, da universitetet ikke har et elektronisk valgsystem - efter sigende som det eneste af de danske universiteter. Der forskes godt nok i det så mon ikke det kommer på et tidspunkt.

Papir nusseri kan alle finde ud af. Ved elektroniske valg skal du stole for meget på computere og deres software.

  • 0
  • 0
Mark Gray

Der er selvfølgelig nogle gode argumenter for ikke at bruge elektronisk valg (nogle fra ITU-forskere endda!). Vejer de tungere end de fordele der er? Det mener alle andre danske universiteter ikke de gør.

Hvis man er så bekymret for valgsvindel ved universitetsvalg så vil jeg gerne minde om at der er masser af problemer ved den måde det foregår i dag ved "papirnusserimetoden".

  • 0
  • 0
Jon Bendtsen
  • 0
  • 0
Mark Gray

Hvad hvis der er systematiske problemer ved analogt valg også? Jeg tror ikke du finder noget valgfusksikkert system, men må afveje fordele og ulemper. Særligt et IT-universitet må vel se dette som et glimrende eksempel på at øge vores viden og erfaringer på området, hvorfor jeg håber vi får et elektronisk valgsystem engang i fremtiden.

  • 0
  • 0
Jon Bendtsen

Hvad hvis der er systematiske problemer ved analogt valg også? Jeg tror ikke du finder noget valgfusksikkert system, men må afveje fordele og ulemper. Særligt et IT-universitet må vel se dette som et glimrende eksempel på at øge vores viden og erfaringer på området, hvorfor jeg håber vi får et elektronisk valgsystem engang i fremtiden.


Hvorfor håber du at vi får et elektronisk valgsystem en gang i fremtiden Hvad er det du vil opnå?

En systematisk ulempe ved elektroniske valgsystemer er at du skal stole på at ingen har eller kan fuske med hardware og software.

Ja, man kan fuske med papir også, men papir kan alle gennemskue, og vi ved hvor problemerne ligger.

Det er meget, Meget, MEGET få mennesker som kan garantere at der ikke er fusket med elektroniske valgsystemer. Jeg er datalog, og jeg kan ikke engang nævne nogen som jeg ved kan. Jeg har en ide om at Poul-Henning Kamp kan komme tæt på, men selv han kan over se noget.

Almindelige mennesker kan sagtens gennemskue systemet med papirvalg, men de vil være helt på røven hvis de skulle gennemskue et elektronisk valgsystem.

http://www.youtube.com/watch?v=1aBaX9GPSaQ

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere