TFS 2012 er godt nyt for distribueret udvikling

Den kommende nye version af Visual Studio 2012 og af Team Foundation Server (TFS) 2012 er gode nyheder for udviklingsteams der arbejder sammen uden at sidde sammen, som det for eksempel er tilfældet for os, hvor udviklere fra København og Hanoi arbejder sammen.

Der er dog ikke tale om noget revolutionerende nyt, de ting man kan i TFS 2012, kan vi allerede i dag. Forskellen er, at hvor vi nu skal bruge forskellige ekstra værktøjer, kan vi i stedet bruge ”out-of-the-box” funktionalitet.
En af de interessante nye ting er at TFS er blevet løftet ud i skyen og hedder nu Team Fundation Service. Source kode, work items og anden procesinformation ligger i skyen, men det integrerer fint ind i Visual Studio og kan tilgås hvor som helst fra. Continuous Integration Build er også en del af Team Fundation Service.

MS har lavet en ny web brugergrænseflade og en ny SCRUM 2.0 process template, så der er overblik over Backlog, Sprints, Burndown osv. Der er (endelig) kommet et Planning Board til sprintplanlægning. Designet er relativ minimalistisk og let tilgængeligt, og er en fin erstatning for de klassiske gule papirlapper på whiteboardet.

Der er også tænkt på at ikke alle deltagere i et udviklingsteam er hardcore kode-skrivere. F.eks. er der understøttelse af ”storyboards”, som laves i powerpoint, hvor man kan tegne og fortælle om workflowet i et bestemt brugerscenarie. Udviklerne kan så bruge storyboardet som grundlag for implementeringen, og spørge efter feedback fra modtageren, når funktionen er udviklet.

Når et team arbejder distribueret, er det særligt vigtigt at alle teammedlemmer har et godt overblik over hvad planen er, og hvem der laver hvad, ellers bliver arbejdet ikke effektivt. Derfor er det en god hjælp at have et godt og enkelt værktøj til at styre udviklingsprocessen. Vel at mærke et værktøj som alle interessenter kan og vil bruge. Og med hensyn til VS/TFS 2012, synes jeg at det ser ud til at tingene bevæger sig i den rigtige retning.
Team Fundation Service findes i en preview version på tfspreview.com

Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jonas Høgh

At tingene går den rigtige vej. Men det lyder ikke som noget der ændrer på, at TFS er et pivringe, forældet og fejlbehæftet versionsstyringssystem, som der ingen undskyldning er for at bruge, når du kan få git eller mercurial ganske gratis.

  • 7
  • 1
#2 Jesper Lund Stocholm Blogger

At tingene går den rigtige vej. Men det lyder ikke som noget der ændrer på, at TFS er et pivringe, forældet og fejlbehæftet versionsstyringssystem, som der ingen undskyldning er for at bruge, når du kan få git eller mercurial ganske gratis.

Forstå mig ret - jeg ville hellere donere en nyre end at få tvunget TFS ned over hovedet (med mit kendskab til TFS, der ikke inkluderer 2012-versionen), men jøsses det er noget intetsigende ævl du lige fik liret af.

  • 1
  • 4
#4 Allan Ebdrup Blogger

@Peter Hu Andersen Jeg synes det er lidt uklart om i rent faktisk har brugt tfs 2012? Oh hvis i har brugt det hvor længe har i så brugt det? Hvor mange mand m/k? Og er der slet ikke noget dårligt ved det? Sorry men dit inlæg minder lidt om en pressemeddelelse fra Microsoft.

  • 3
  • 0
#5 Jesper Lund Stocholm Blogger

Jeg er da ked af, at du ikke kunne bruge mit indlæg, Jesper. Kunne du konkretisere hvad du synes er noget vrøvl?

Jamen hvor skal jeg starte?

Reelt er "versionsstyringen" jo blot et lille teknisk hjørne i mængden af grunde til at man vælger TFS. For TFS er jo langt mere end "versionsstyring" og derfor er det tåbeligt at sammenligne med git, Hg eller andre fordi de til versionsstyring er "gratis" og "bedre".

TFS er jo også

  • Projektledelse
  • Økonomi
  • Teamledelse
  • Udvklingsplanlægning
  • CI
  • Iterationsplanlægning
  • Estimering

... og så har jeg sikkert glemt en hel masse ting ifht de nyere versioner.

Om man så synes, at delene jeg nævner her retfærdiggør købet af licenser til TFS må man jo selv vurdere ifht den konkrete brug i ens organisation, men at fokusere på, at TFS er et system der ingen undskyldning er for at bruge, når du kan få git eller mercurial ganske gratis. er ganske enkelt spild af bits.

Hjalp det på forståelsen?

  • 1
  • 1
#6 Jonas Høgh

Hvor har jeg skrevet, at TFS kun er versionsstyring? Jeg skriver, at jeg synes det er et ringe versionsstyringssystem, det udelukker vel ikke, at det kan være et godt projektledelsesværktøj.

Vores grundlæggende uenighed ligger nok i, at du kalder versionsstyring et lillebitte teknisk hjørne. Jeg har aldrig set et projekt med mere end 3 udviklere, der brugte TFS til versionsstyring, hvor det ikke udgjorde en væsentlig hæmsko for udviklernes produktivitet.

I øvrigt er det, uden at jeg er ekspert på området, mit indtryk, at de fleste andre komponenter i TFS er meget tæt integreret med verdionsstyringsdelen, hvorfor deres anvendelighed mindskes, hvis et trediepartsprodukt vælges til versionsstyring.

  • 1
  • 0
#7 Peter Hu Andersen

@allan

Nej, vi har ikke brugt TFS 2012 i rigtig produktion endnu, så du må ikke se mit blogindlæg som en fuld anmeldelse af TFS. Det er heller ikke fordi jeg kun har positive ting at sige om de tidligere versioner af TFS. F.eks. har jeg revet mig i håret mange gange over Build serveren i de tidligere version af TFS.

Jeg synes bare det var positivt at tingene bevægede sig i den rigtige retning. Jeg har kørt en lille pilot med et team her i Vietnam, og den generelle konsensus var at det var let at oprette et nyt projekt i den nye online udgave af TFS, understøttelsen af SCRUM er nu ok, og at integrationen til VS virkede fint.

For et distribueret team er det gode nyheder. Der skal helst ikke være for meget bøvl med infrastrukturen når et nyt projekt skydes i gang, og medlemmerne på teamet skal kunne se hvem der er i gang med at lave hvad.

  • 0
  • 0
#8 Henrik Sørensen

Jeg synes bare det var positivt at tingene bevægede sig i den rigtige retning.

Hvorfor vil man gå og vente/håbe på at et softwareprodukt bliver bedre, istedet for at kigge på alternativer? Det er vist stort set kun hos Microsoft at man kan finde kunder med den holdning og tålmodighed. Det irriterende er at virkelig gode alternativer (f.eks. TeamCity) bliver ignoreret af mange virksomheder da "MS jo har et produkt i kategorien og vi har en Microsoft-strategi".

Det er rigtigt at TFS spænder over meget mere end blot versionskontrol og byggeserver: Det håndterer issues, krav, rapportering og sikkert meget andet. Det er et utroligt bredt spænd, men med det problem er at TFS ikke er best-of-breed i nogle af kategorierne.

  • 4
  • 0
#9 Jesper Lund Stocholm Blogger

Hvor har jeg skrevet, at TFS kun er versionsstyring?

Skrev du ikke?

TFS er et pivringe, forældet og fejlbehæftet versionsstyringssystem, som der ingen undskyldning er for at bruge, når du kan få git eller mercurial ganske gratis.

Anyway - når jeg bliver spurgt om råd ifht brug af TFS, så siger jeg ofte noget i retning af, at man kun skal bruge TFS, hvis man vil bruge det til projektstyring og de andre ting også. Det giver ganske enkelt ikke mening at bruge TFS og så kun anvende versionsstyring og evt CI, hvis det bliver avanceret. Dertil er det for dyrt og der er andre værktøjer, der er langt bedre (også til prisen). Jeg plejer også at sige, at hvis man ønsker at bruge TFS, så skal man virkeligt ville det. Jeg har oplevet for mange gange, at man gik i gang med TFS og havde de store tanker omkring det ... og så endte det med, at udviklerne brugte det til versionsstyring men til alt det andet ledelsesmekanik blev tingene trukket ud af TFS og bearbejdet i Excel. Det er TFS ganske enkelt for dyrt til.

På mange måder er TFS som SharePoint. Man skal virkeligt ville det, men så er der også klare, verificérbare værdier ved brugen af det og det er svært at finde værktøjer, der i den grad kan "det hele" i en organisation. Men hvis man halvhjertet implementerer TFS, så går det som en halvhjertet implementering af SharePoint ... nemlig ned af bakke i en rivende fart.

I øvrigt er det, uden at jeg er ekspert på området, mit indtryk, at de fleste andre komponenter i TFS er meget tæt integreret med verdionsstyringsdelen, hvorfor deres anvendelighed mindskes, hvis et trediepartsprodukt vælges til versionsstyring.

Det er også min vurdering ... og dermed kommer vi tilbage til dit oprindelige spørgsmål. Fravalg af versionsstyring i TFS er det samme som fravalg af TFS, og hvis man baserer dette fravalg udelukkende på en sammenligning med git eller Hg, så er man ude hvor man ikke kan bunde.

  • 1
  • 1
#10 Jonas Høgh

Du har helt ret i, at ønsket om at bruge de andre komponenter i TFS kan være en begrundelse for også at vælge versionsstyringsdelen.

Hvilke af komponenterne finder du/dine kunder typisk som de mest attraktive dele, der trækker hen imod et valg af TFS? Eller handler det mere om at få en samlet, integreret pakkeløsning?

  • 0
  • 0
#11 Jonas Swiatek

Vi har lige smidt TFS ud og erstattet det med github enterprise - og jeg vil våge at påstå at mængden af kollaboration blandt de 40 udviklere der er på det er steget med mindst 300%. Måske faktisk gående imod uendelige, da folk ikke kollaborerede før. TFS giver ingen værktøjer til det overhoved.

  • 1
  • 0
#12 Jesper Lund Stocholm Blogger
  • 0
  • 0
#13 Jesper Lund Stocholm Blogger

Hvilke af komponenterne finder du/dine kunder typisk som de mest attraktive dele, der trækker hen imod et valg af TFS? Eller handler det mere om at få en samlet, integreret pakkeløsning?

Det er rigtigt svært at sige noget generelt om.

De kunder jeg kender til falder mere eller mindre i disse kategorier, når de vælger TFS:

  • Ønske om ét program på én platform i modsætning til et "kludetæppe"
  • Ønske om tæt integration til andre fagsystemer, Visual Studio, kontorpakker etc
  • Ønske om øget synergi i form af tæt integration af de ting jeg nævnte før
  • Ønske om at holde det hele "on premis" og ikke i diverse skyløsninger
  • For specielt de større kunder er "én installation" ofte et vægtigt argument, da systemet (TFS eller kludetæppet) skal driftes af en driftsorganisation, og her er det ofte langt lettere at få installeret og driftet ét system end 5 på teknologier, der måske ikke er kendt i organisationen.

I de konkrete tilfælde har jeg ikke altid været enig i kundens ræsonnementer :o)

Og så skal vi huske på, at der er sket afsindigt meget i TFS siden 2008 både ifht den "rene" versionsstyring og Continuous Integration. TFS i sig selv er meget mere modulært og "plugin-friendly" end det var for blot et par versioner siden.

  • 1
  • 0
#14 Jesper Lund Stocholm Blogger

Vi har lige smidt TFS ud og erstattet det med github enterprise - og jeg vil våge at påstå at mængden af kollaboration blandt de 40 udviklere der er på det er steget med mindst 300%. Måske faktisk gående imod uendelige, da folk ikke kollaborerede før. TFS giver ingen værktøjer til det overhoved.

Du påpeger ét af de punkter, hvor TFS kunne bruge meget hjælp.

Men hvad gjorde I? Jeg har testet github med nogle traditionelle TFS-brugere, og de blev sgutte meget mere kollaborative end de var før. Hvilke dele af github brugte I? Kan du konkretisere, hvordan I er blevet mindst 300% mere kollaborative?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere