Telmores babyalarm banker Philips'

Her i foråret blev jeg far for anden gang, i denne omgang til en lille, dejlig dreng. Det kan klart anbefales, selvom meget bliver anderledes i ens liv. Kender du i øvrigt til mursejlere? Sikkert ikke, men det er nogle interessante fugle. De skal ofte flyve langt for at samle føde og er nogle gange væk fra deres rede i dagevis. Derfor har deres unger udviklet den misundelsesværdige evne at kunne gå i dvale i op til 10 dage i træk. På den tid kunne konen og jeg have været på vandreferie eller på et mindre cruise i middelhavet. Men, ak, sådan er menneskebørn ikke indrettet. Derfor kom baby-alarmen igen ind i mit liv.

Jeg tror, jeg ved hvem vores Philips baby-alarm er udviklet til, nemlig kvinder eller rettere mødre. For hvorfor skulle nybagte fædre rende rundt med en hvid dims i kobjælde-størrelse hængende og dingle i en snor omkring halsen, som bipper hvis vi kommer uden for radiokontakt med vores spæde "fodlænke"? Det er jo, trods alt, ikke os, der har mælken til den lille ny familieforøgelse.

I en udsendelse om mandlige sygeplejersker fortalte en af de sjældne af slagsen (og nej, det var ikke Gaylord Focker), at mens kvinder måske har et omsorgs-gen, så har mænd altså et beskytter-gen. Det har manden ret i. Så hvorfor har vi ikke baby-alarmer som tillader os mænd at ligne de maskuline beskyttere, vi nu engang er, som fx secret service-livvagter med øresnegle eller Tom Cruise i MI3?

Nænej, vores alarm har budt på en udvikling af baby-alarm konceptet, hvor den mest markante nyskabelse er, at kanten på kobjælden skifter farve hvert år. De har stadig ikke fikset det problem, at dimsen tærer på batterierne, selv når den er slukket, så den (a) er løbet tør for strøm når man skal bruge den eller (b) skal opbevares med batteri-låget åbent og en tandstik sat ind for at afbryde den galvaniske forbindelse mellem batteri og enhed når den ikke bruges. Dimsens rækkevidde er heller ikke endnu blevet meget bedre end ca. 20 meter i bymæssig bebyggelse. Og tro mig, i bymæssig bebyggelse har man som far af og til trang til at komme lidt længere væk.

Ind fra højre kommer en løsning med direkte reference til trenden "The Economy of Free": Den er gratis - på en måde og med måde. Telmore har en Telmore-til-Telmore service som tillader at ringe gratis mellem to telmore-mobiler. Andre teleselskaber tilbyder noget lignende. Den service er vi tilmeldt i forvejen af andre årsager. Så når den lille sover, er det bare om at smide den ene mobil ned i barnevognen, tænde et bluetooth headset på den anden mobil og så af sted med konstant forbindelse til trolden uden at ligne et domestificeret klovdyr på afveje.

Potentialet er utroligt. Med en reaktionstid bedre end et SWAT-team eller rigshospitalets lægeambulance, dvs. på under 3 minutter, kan jeg være hjemme igen. 3 minutters aktionsradius i bymæssig bebyggelse rækker for mit vedkommende til både en park, et renseri, en vinhandel, tre take-aways og fire supermarkeder. Cafeer? Nejda, det ville være en tand for nonchalant, men der er fem cafeer inden point-of-no-return. Til information for den barnløse læser er point-of-no-return den afstand, en far kan bevæge sig væk fra basen uden at få bemærkningen fra moderen: "så behøver du ikke at komme hjem igen...". I umiddelbar forbindelse med et review af dette indlæg har min kone ladet mig forstå, at mit personlige point-of-no-return dog ikke ligger meget over 20 meter, men måske er du anderledes stillet.

Efter en time begynder telmore-taxameteret atter at tikke, så træerne vokser ikke ind i himlen - på den anden side sover den lille alligevel sjældent længere.

Ud fra en system-arkitektonisk betragtning er det jo at gå over åen efter vand at etablere en radio-forbindelse mellem flere aktører og involvere mastodontiske afregnings-applikationer for at opnå det, som kunne klares ved en direkte radioforbindelse mellem to enheder. Men fordelene opvejer den mere komplekse løsning og economy of scale gør den mulig. Visning af babys humør via ikoner og lignende, som den dedikerede baby-alarmløsning tilbyder, må man så klare sig uden. Helt ærligt, det har vi heller ikke brug for. Er du mand og står du overfor for at investere +500 kr. i en baby-alarm? Mit råd er: Lad være - bevar din maskulinitet og brug mobiler i stedet.

Kommentarer (35)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Lars Røgen

Måske kunne du udbygge systemet lidt. De fleste telefoner har jo stemmegenkendelse.

Hvis det nu viser sig at afkommet skriger på samme måde hver gang, kan du jo indstille telefonen til at ringe til far når han er vågen. Hvis han nu skulle finde på at sove mere end en time ad gangen har du jo elimineret det økonomiske problem.

En anden problematik er jo mikrobølgestrålingen som du i hvert fald minimerer på denne måde. Desuden er det bare så 2005 at rende rundt med et Bluetooth headset når man er i føtex...

Der er muligheder i det her!

  • 0
  • 0
#2 Peter Nørregaard Blogger

Nu er der også noget jeg kalder idea-of-no-return - og din med stemmegenkendelse er vist derhenne af :-) Men måske kan fx en andriod kodes til at reagere på lydniveauer i omgivelserne?

Hvis det er so 2005 at rende rundt i føtex med et bluetooth headset, hvad er det så ikke at rende rundt nogen som helst steder med en kobjælde? Men jo, begge dele er urimeligt uncool. Så hvor kan man få et cool 007 headset?

  • 0
  • 0
#3 Deleted User

Hvis man nu lavede et lille embedded system med accellerometer, som står i kurven under barnevognen, tilslutter en mirkofon og højttaler, til montering i kaleschen. Derpå forbindes hele herligheden til et gsm-modem, som ringer dit nummer op, ved bevægelser på mere end X mG.

007-løsningen: Prøv at ringe til Q.

  • 0
  • 0
#4 Svenne Krap

Hvad med et sæt voice-activated PMR-walkies ? De har en pæn rækkevidde, selv i bymæssig bebyggelse. Og masser af virtuelle kanaler til privacy.

Jeg har ladet mig fortælle at de når pænt over 1 km. Hvis 3 minutter er dit response-objective skulle en kilometer (afhængigt af din kondition) være nok.

Dem jeg har har også batteri tid i nærheden af en arbejdsdag og kan bare sættes i laderen når man ikke bruger dem.

  • 0
  • 0
#5 Lars Røgen

Nu er vi inde på noget af det rigtige. Her er der jo også tale om 2-vejs kommunikation, det giver igen lidt større rækkevidde da man jo kan tale purken lidt til ro mens man er på vej hen til ham.

Hvis man nu kombinerer walkien med det rigtige høresneglssæt og mikrofon i jakkekraven (Secret Service-modellen) og så smider et par blå briller ind vil selv Tom Cruise og Kevin Kostner være blå af misundelse.

For øvrigt bør strømforsyningen kunne løses med en akkumulator fra T.Hansen, en af de små på en 30-40 ampere timer bør række en uges tid, den kan sagtens stå i kurven under barnevognen.

  • 0
  • 0
#6 Henrik Eiriksson

Indrømmet at dette er off-topic - men jeg er fuldstændig lamslået over at nogen vil spille hazard med deres børns helbred på sådan en måde. Et spædbarns hastigt udviklende nervesystem har intet naturligt forsvar mod menneskeskabte, pulserende, mikrobølgefelter af en styrke der trumfer al naturligt forekommende elektromagnetisk stråling.

God sammenfatning af mekanismerne & effekterne findes her: http://www.mastsanity.org/index.php?option=com_content&task=view&id=275&...

Det er med (fantastisk) god grund at EU Parlamentet fornyligt, på baggrund af BioInitiative rapporten, stemte med overvældende majoritet for at grænseværdierne for elektromagnetisk stråling bør sænkes med faktor 9000.

  • 0
  • 0
#7 Peter Nørregaard Blogger

Et faraday-bur burde kunne ordne den sag - i forvejen skal vi jo bruge insekt-net på denne årstid, så ved at gøre det ledende, slår vi to fluer med et smæk (pardon the pun)

I øvrigt troede jeg at virkningen af den slags stråling stadig var til diskussion?

  • 0
  • 0
#8 Mads Olesen

God sammenfatning af mekanismerne & effekterne findes her: http://www.mastsanity.org/index.php...

Jaaa, lad os endelig få alle nybagte fædre gjort rigtig bange for om de er ved at stege deres små nyfødte over den sagte mobil-telefon-ild. Hvis den mastsanity side var en wikipedia side, er jeg ret sikker på der ville være en overflod af [Citation needed]...

F.x. står der

We are all at risk

EHS may become a major problem for us all. Although only a few percent of the population are at present electrosensitive, the condition can be brought on in hitherto healthy people by repeated or prolonged exposure to the radiation.

Her kunne jeg godt tænke mig en kilde, specielt eftersom http://en.wikipedia.org/wiki/Electromagnetic_hypersensitivity kilde 1 er en artikel med følgende konklusion:

The symptoms described by "electromagnetic hypersensitivity" sufferers can be severe and are sometimes disabling. However, it has proved difficult to show under blind conditions that exposure to [electromagnetic fields] can trigger these symptoms. This suggests that "electromagnetic hypersensitivity" is unrelated to the presence of [electromagnetic fields], although more research into this phenomenon is required.

  • 0
  • 0
#9 Henrik Eiriksson

Hej Mads,

Udmærket indslag med valide spørgsmål. Jeg er dog lidt skuffet over at du med det samme trækker "frygtspreder!" kortet. Jeg gør blot opmærksom på at måske har samfundet overset et seriøst problem mht. den menneskeskabte elektromagnetiske stråling, som nu er mange tusinde gange kraftigere end den naturligt forekommende stråling som millioner års evolution har givet os forsvarsmekanismer mod.

Teksten på MastSanity sitet er skrevet til lægfolk uden forudgående indsigt. Så, korrekt, der er ikke en fyldig referenceliste inkluderet. Jeg skriver jævnligt med Dr. Goldsworthy så jeg kan bede ham om en referenceliste hvis du vil have det. Dr. Goldsworthy's legitimitet i sagen er at han har publiceret en række forsøg ifm. svage elektromagnetiske felters effekter på calcium-ioner i celler. Udover temperaturstigning er Calium-efflux den mest reproducérbare effekt ifm. EMF, så det er et godt udgangspunkt. I alt fald giver teksten en række pointers til selvstudie, hvilket du jo er påbegyndt. Det er langt mere end de fleste ville gøre, så respekt for det.

WikiPedia er en nyttig reference iht. mange emner men jeg ville være forsigtig med at opfatte dens sider som absolutte sandheder.

Du refererer til abstract'et for psykolog James Rubin's review af elektrohypersensitivitet (EHS). Imens Rubin's review er OK så er der en række problemer med nogle af de undersøgelser den gennemgår. For at nævne nogle stykker:

1) Mange af undersøgelserne foretages af psykologer og ikke læger.

2) Undersøgelserne tager udgangspunkt i subjektiv selv-vurdering af forsøgspersoner istedet for at måle på biologiske markører som f.eks udskillelse af stresshormoner, histamin, hjerterytme-ændringer o.lign.

3) Forsøgs-eksponeringerne er korte af varighed og svære at sammenligne med den kroniske eksponering som mange udsættes for.

4) Forskerne forstår ikke selve problemområdet og betragter EHS reaktioner som en perfekt ON/OFF switch og ikke som en almindelig allergisk reaktion hvor det tager tid for symptomerne at forsvinde. F.eks så forsvinder en pollenallergikers symptomer ikke i selvsamme øjeblik som personen holder vejret. Forskerne i den meget medieomspundne "Essex" EHS undersøgelse (Eltiti et al. 2007) tillod kun en kort "wash-out" periode mellem forsøgene som skulle give forsøgsdeltagerne mulighed for at normalisere. For at gøre tingene værre så definerede Essex forskerne at en EHS person skulle ramme lige så ofte ON eksponering som OFF eksponering for at blive betragtet som korrekt - selv med den korte "wash-out". Derfor med en ON efterfulgt af en OFF eksponering ville ægte EHS personer ramme oftere forkert ifm. efterfølgende OFF da de stadig led af den allergiske reaktion fra ON. Det gjorde at forskerne afskrev EHS som "indbildte" symptomer.

5) Urealistiske signaler anvendt i forsøget. I Essex undersøgelsen var GSM signalet simpelthen forkert fra start. Der manglede det såkaldte "guard-interval" mellem timeslots. Det gjorde at signalet ikke "pulserede" og var derfor, ifølge f.eks Goldsworthy, langt mindre biologisk aktivt. Signalet blev først korrigeret da undersøgelsen var nået halvvejs, men de gennemførte forsøg blev ikke gentaget med det korrekte signal.

Du bad om en kilde så jeg slutter med et link til denne undersøgelse: http://journals.cambridge.org/action/displayAbstract?fromPage=online&aid...

  • 0
  • 0
#10 Anne-Sofie Nielsen

Jeg har også på et tidspunkt afprøvet konceptet walkies i barnevogn. Dvs. at når lyden kom over et vist niveau, begyndte de at sende.

Desværre havde mine Harald Nyborg-walkies det problem, at man ikke kunne slå lyden fra i den del, der var i barnevognen, så børnene af og til blev vækket af nogle håndværkeres kommunikation på samme kanal. Walkie-løsningen blev derfor hurtigt droppet...

Jeg synes også, det er lidt bekymrende, at man med en walkie- (og til dels også mobil-)løsning ikke får besked, hvis man kommer udenfor rækkevidde eller senderen løber tør for batteri.

Så jeg har holdt mig til en dødkedelig Padwicko-babyalarm, der har været yderst stabil. Den har også holdt til at blive tabt ned ad en stentrappe et par gange uden at kny. (Ingen tabte børn.)

Til gengæld har jeg lavet interval-løbetræning rundt om blokken (2 minutters-intervaller), mens min datter sov i haven. Så kunne jeg lige nå tilbage og checke, at hun stadig sov mellem hvert interval (og forsøge ikke at pruste og stønne så højt, at hun vågnede).

  • 0
  • 0
#11 Peter Nørregaard Blogger

Vigtigt at huske hartbeat-funktionen, dvs. at sikre at der også gives besked hvis forbindelsen afbrydes. Den har en mobil-forbindelse, skulle jeg mene. Men ellers godt gået af en mor at holde sig i form OG holde øje med den lille på samme tid :-)

  • 0
  • 0
#12 Peter S

Brug denne her - den ringer op når der er lyd over et vist niveau - så behøver du heller ikke at riste din babys hjerne med højfrekvent stråling...og nej det er ikke bevist, men det er heller ikke 100% afvist - der er jo en grund til at man i Frankrig og Sverige kraftigt fraråder børn at bruge mobil uden headset...efter bare 1 minut med en telefon tæt ved hjernen stiger temperaturen 1 grad i øjet - så noget gør det jo nok ved os...

Uanset, det her program er genialt - man har altid baby alarmen med sig og det er uanset hvilket mobilselskab man har:

http://www.clickapps.com/moreinfo.htm?pid=15476&section=S60V3

I 2003 afsatte regeringen 30 millioner kr. til forskning i sundhedsrisici ved stråling fra mobiltelefoner. Det Strategiske Forskningsråd afholdte i maj 2008 en konference, der præsenterede resultaterne fra det fire år lange forskningsprojekt. Her fremgik det, at forskerne ikke har fundet nogen skadelig påvirkning af den ikke-ioniserende stråling fra mobiltelefoner.

Dog har projektet ikke dækket alle områder, og al forskning har et element af usikkerhed, lyder det. Selv om mulige skadevirkninger ikke er blevet påvist, kan man altså ikke helt udelukke dem. Derfor er forskerne enige om, at der skal forskes videre på området. http://fi.dk/site/forside/nyheder/arrangementer/2008/konference-om-sundh...

Mer om skadelig stråling: http://www.berlingske.dk/article/20081203/viden/81203126/ http://www.straaling.dk/forskning.php http://dagenssundhed.dk/index.php/Miljoe-og-Sundhed/Straaler-fra-mobilte...

Mobiltelefoner skader hukommelsen

For mange mobile stråler mindsker huskeevnen, viser en ny afhandling fra Lunds Universitet, der har undersøgt rotters hjerner. Af Lea Pagh Sidst opdateret onsdag den 3. december 2008, 18:19

For mange stråler fra menneskets bedste bimlende ven – mobiltelefonen – skader de små rotters evne til at genkende objekter. Det viser en ny undersøgelse fra det neurokirurgiske institut på Lunds Universitet, som analyserer mobilstrålernes effekt på pattedyrshjernen.

Forsøgsrotterne blev i 55 uger udsat for to timers mobilstråling om ugen og derefter testet på hukommelsen. Rotterne skulle blandt flere klodser genkende en specifik klods. Hvor kontrolrotterne uden gennemstrålede hjerner hurtigt interesserede sig for klodsen, de først var blevet præsenteret for, kunne forsøgsrotterne ikke koncentrere sig om den.

Forskergruppen ved Lunds Universitet opdagede også, at mobilstråler skader hjernebarken og hippocampus, som er hukommelseslageret i hjernen.

  • Vi har nu set, at der sker ting og sager i hjernen på forsøgsdyr efter mobiltelefonstråling. I de næste forsøg skal vi så finde ud af, hvorfor det sker, siger Henrietta Nittby, der står bag undersøgelsen. Hun ejer selv en mobiltelefon, men bruger altid håndfrit udstyr, så hun ikke skal holde den nær øret.
  • 0
  • 0
#13 Peter S

Kritik af myndighedernes vurdering En række andre forskere kritiserer dog myndighedernes vurdering af sundhedsrisikoen og peger på andre undersøgelser, der skulle vise negative sundhedseffekter, fx kræftsvulster, leukæmi hos børn og alzheimers. Et eksempel på uenigheden kan ses i denne rapport, der er udgivet af en gruppe forskere fra blandt andet Sverige

http://fi.dk/site/forside/nyheder/arrangementer/2008/konference-om-sundh...

  • 0
  • 0
#14 Steffen Jensen

Grunden til at "frygtespreder" kortet blev trukket var givetvis at det var nøjagtigt sådan dit indlæg lød. Fraser som "fuldstændig lamslået" og "spille hasard med dit barns helbred" er ikke ligefrem noget der antyder en neutral tilgang til emnet. Det er helt tydeligt at du ikke "blot gør opmærksom" på noget vi har muligvis har overset, men er helt ude i tovene for at sprede dit synspunkt.

At angribe Wikipedias troværdighed i videnskabelige sammenhænge er altid nemt, men i dette tilfælde er det en stråmand da der henvises til en peer reviewed kilde hentet fra wikipedia, som du ovenikøbet selv betegner som OK bagefter.

Istedet for vag og uspecifik kritik af kilden fra Wikipedia hvorfor fremlægger du så ikke den referenceliste som du tilsyneladende har? Din private korrespondedance med en tilfældig forsker tæller ikke ligefrem som peer reviewed artikler. Et hurtigt opslag på Web of Science viser iøvrigt kun en enkelt artikel af ham om emnet. Den har imponerende 0 citationer og indeholder efter en hurtig skimning ingen nye data. Derudover ser det ud som om Goldsworthy primært arbejder med planter, men det skal ikke i sig selv stå imod ham hvis han ellers kan præsentere noget rimelig forskning i feltet.

  • 0
  • 0
#16 Svenne Krap

Anne-Sofie,

De Midland G8, jeg har (ok, de er ikke fra Føtex :) kan stilles helt ned i lydløs (modtage-)lydstyrke uden at slukke...

Desuden synes jeg det lyder lidt usandsynligt at ramme håndværkere.. mine G8'er har med de 8 kanaler og to forskellige digital squelch systemer (som kan bruges samtidigt) ca. 40.000 virtuelle kanaler...

Desuden er der er heartbeat/out-of-range funktionalitet (jeg har dog ikke prøvet dem).

/Svenne

  • 0
  • 0
#17 Morten Winther

Sender en walkie ikke med 4 watt? Altså endnu mere end en GSM telefon. Selvefølgelig har frekvens også noget at sige. Hvad med en wifi løsning - det er kun omkring 100mW. Så er der også mulighed for en web-cam mulighed.

Kender i det at ens øre bliver varmt når man taler i mobil en kold vinter. Så forestil jer de celleforandringer en mobil giver på en lille baby med tyndt kranie mm. De ender jo med at de får kræft eller alzheimers inden de får mælketænder.

  • 0
  • 0
#19 Henrik Eiriksson

Hej Steffen,

Den er god nok. Jeg er "fuldstændig lamslået" over hvor lidt folk ved om helbredsproblemerne ved trådløs teknologi. Men "helt ude i tovene" - ah, det mener jeg ikke. Anyway.

Hvilke af de punkter jeg opremser vedr. Rubin reviewet mener du er "vag og uspecifik kritik"?

Referencerne til Dr. Goldsworthy teksten er faktisk linket deri. I bunden af afsnittet "Effects on the skin" står der klart at referencerne findes på dette link: http://tinyurl.com/5ru6e6 Måske læste du det for hurtigt...

Jeg kender ikke "Web Of Science" men en hurtig søgning på Google Scholar giver et helt andet billede: http://scholar.google.dk/scholar?q=%22andrew+goldsworthy%22 (bemærk at der findes en kunstner af samme navn - bare så du ikke blander dem sammen i hasten).

Mht. til peer-review processen så kan man blive totalt forbavset over hvad der kan slippe igennem den: http://www.guardian.co.uk/education/2009/jun/18/science-editor-resigns-h...

  • 0
  • 0
#20 Matilda Degn Vinther

Først og fremmest tillykke med sønnen.

Jeg er ganske overbevist om, at Philips babyalarmer er grotesk overdimensionerede i forhold til deres tekniske formåen. Deres plads her i Baby boom tiden må herfor være billboard, der forsikrer moderen om at alle de øvrige cafegæster er bevidste om familieforøgelsen.

Har selv kastet os ud i 200 kr. løsningen fra Harald Nyborg, efter at vores Philips model fik for meget snaps til en julefrokost. Walkies virke nu OK til både en- og to-vejs kommunikation med baby, desuden er rækkevidden god nok til at vi trygt kan tage til fest hos naboen.

Interessant nok syntes barn nr. 2 dog slet ikke at lide under forældrenes manglede konstante monitorering, men pænt ligger og venter på at blive taget op af kareten.

Som hjerneforsker har jeg med interesse fulgt de videnskabelige forsøg, der er lavet med stråling fra mobiltelefoner og vil ikke anbefale denne form for overvågning af baby (og hvis det gøres placer på afstand af hovedet). En tur til vinhandlen eller efter take away lyder det dog ideelt, for man skal jo have hænderne fri til at bære Baroloen.

Matilda

  • 0
  • 0
#21 Svenne Krap

Søren Pedersen,

Jeg er ikke klar over hvad det er du spørger til (om jeg har pøvet "det").

Jeg købte dem hos IC Communications ude i Folehaven. Sjovt nok er de ikke på deres hjemmeside (iccom.dk) men de havde dem fysisk i butikken da jeg var derude.

  • 0
  • 0
#22 Mads Bendixen

Morten

Kender i det at ens øre bliver varmt når man taler i mobil en kold vinter

Tag en mobil-dummy (gerne samme størrelse og vægt) i f.eks. plast og hold/klem den til øret på samme måde som man gør med en mobiltelefon. Så bliver øret også varmt...

Så det er ikke nødvendigvis strålingen der gør øret varmt. Prøv det evt. selv, der er jo forskel fra person til person på hvordan man holder på en. Jeg havde bare lige en samtale hvor jeg fik klemt telefonen godt ind til øret og det var lidt lunt (og ømt) derefter. Men resultatet var det samme da jeg senere testede med et stykke plast.

Det er en uvidenskabelig test, men så gik tiden da med det :-)

  • 0
  • 0
#23 Peter S

jojo, det er nok rigtigt at din hud bliver varmere, men den mikrobølgestråling der varmer HELE dit øje op indefra får du jo nok ikke;)

Uanset - det er jo op til een selv om man vil eksperimentere med sit helbred, jeg taler da også i mobil - alt for meget - også uden headset - men jeg er 38 år gammel og skaden er jo nok sket - det der er essentielt og interessant i denne debat er netop, at man tager det valg for sit barn.

Netop børn under 3 år har en ekstrem celleudvikling - det er bla derfor at de ikke må få (ret meget) sol. Man ved faktisk endnu ikke hvad der sker når deres hjerner, som er i ekstrem udvikling, udsættes for den form for kraftig stråling. Derfor "better safe than sorry" - når et angår hjerner under 3 år....

Det er ikke endeligt afvist om det skader eller ej - derfor "better safe than sorry"

  • 0
  • 0
#26 Peter S

Råd om børn og mobiltelefoner Børns hjerneskal er tyndere end voksnes, og hjernevævet er i fortsat udvikling ind i puberteten. Det vides ikke, om børn er mere følsomme end voksne over for mobiltelefonens elektromagnetiske felt/radiobølger.

Forældre må være med til at sætte grænser for børns brug af mobiltelefoner, herunder sørge for, at de yngste børn ikke får mobiltelefoner. Generelt bør børn ikke bruge mobiltelefon, før de er i stand til på en fornuftig måde at begrænse brug af mobiltelefonen, hvor den holdes lige ved øret. Forældrene må under alle omstændigheder fortælle børn, der bruger mobiltelefon, at det fx er sikrest at bruge head-set eller at sende SMS i stedet for at tale i telefonen.

Kilde:

http://www.it-borger.dk/sikkerhed/mobiltelefoner-og-straling/gode-sundhe...

  • 0
  • 0
#28 Matilda Degn Vinther

Der er intet der tyder på at brugen af mobil telefon kan med føre kræft i hjernen. Den forskning der er lavet indtil dato er på befolknings undersøgelser (epidemologi) og i dyreforsøg. Der er ikke lavet undersøgelser på børn, men forsøg med nyfødte rotte viser ingen forøget forkomst af tumorer.

Dog er der ved de gamle slæb-bare en øget forkomst af hudkræft i området, men det kan slet ikke sammenlignes med dem der bruges idag.

Nogen forskere har dog vist af nervecellerne påvirkes/stesses af elektromagnetisk stråling og det er fremsat hypoteser om at dette kan korrelere med neurologisk afvigelse.

Min bekymring for Peters søn skyldes at menneskehjernen, som det meste pattedyr, først er færdig 9 mdr efter fødslen. I denne periode er hjernen således ekstra sårbar.

Håber at dette giver mening

Matilda

  • 0
  • 0
#29 Henrik Eiriksson

Hej Mathilda,

Du skriver:

Der er intet der tyder på at brugen af mobil telefon kan med føre kræft i hjernen. Den forskning der er lavet indtil dato er på befolknings undersøgelser (epidemologi) og i dyreforsøg.

Jeg er meget nysgerrig efter at vide på hvilke referencer du baserer din påstand.

Det er korrekt at der ikke er udført undersøgelser mht. børn.

  • 0
  • 0
#30 Peter S

MEGET interessant link fra marts 2009! Især konklusionen:

"We conclude that current standard for exposure to microwaves during mobile phone use is not safe for long-term exposure and needs to be revised."

Fra en seriøs og respekteret kilde: Department of Oncology, University Hospital, SE-701 85 Orebro, Sweden.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/sites/entrez/19268551

Hvad har du at sige til det Mathilda?

Samt: "CONCLUSION: The ipsilateral use of an analogue cellular phone yielded a significantly increased risk for malignant brain tumours."

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12465658?ordinalpos=1&itool=EntrezSys...

Men man ved stadig IKKE hvilke skadevirkninger der kan være på lang sigt!

"The overall evidence speaks in favor of an increased risk, but its magnitude cannot be assessed at present because of insufficient information on long-term use."

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19337502?ordinalpos=1&itool=EntrezSys...

Mvh Peter

  • 0
  • 0
#31 Peter S

Hvad har du at sige til det her Mathilda?

MEGET interessant link fra marts 2009! Især konklusionen:

"We conclude that current standard for exposure to microwaves during mobile phone use is not safe for long-term exposure and needs to be revised."

Fra en seriøs og respekteret kilde: Department of Oncology, University Hospital, SE-701 85 Orebro, Sweden.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/sites/entrez/19268551

Samt: "CONCLUSION: The ipsilateral use of an analogue cellular phone yielded a significantly increased risk for malignant brain tumours."

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12465658?ordinalpos=1&itool=EntrezSys...

Men man ved stadig IKKE hvilke skadevirkninger der kan være på lang sigt!

"The overall evidence speaks in favor of an increased risk, but its magnitude cannot be assessed at present because of insufficient information on long-term use."

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19337502?ordinalpos=1&itool=EntrezSys...

Mvh Peter

  • 0
  • 0
#32 Peter Nørregaard Blogger

Mens en kobjælde er uncool uanset hvor og hvem man er, så er et bluetooth-headset åbenbart også uncool, læste jeg lige:

The whole notion of electronic gadgets conferring status applies only within the small tribe that is geekdom. If you're out among normals, flaunting your tech doesn't make you look like the King of Coolsville, it makes you look like Count Clueless of Dorkylvani[1]

Der er åbenbart ingen vej uden om at være uncool eller? Hvor finder jeg den gadget som signalerer cool dad på overvågningsmission?

Mvh Count Clueless

PS. Matilda og jer andre, tak for jeres opmærksomheden på podens ve og vel :-)

[1] http://www.wired.com/culture/lifestyle/magazine/17-08/by_headset

  • 0
  • 0
#33 Hans Schou

Det er egentlig underligt at der ikke er nogen der har lavet et apparat der også måler puls og temperatur (og fugtighed i bleen), for der er da helt sikkert mange læser her, der ville bifalde det.

Vi købte en babyalarm for kr. 15,- på et loppemarked og brugte den vist kun én gang, så vi er nok ikke helt målgruppen til den slags gadgets. Og slet ikke da vi fik nr. 2.

  • 0
  • 0
#34 Erik Cederstrand

Det er egentlig underligt at der ikke er nogen der har lavet et apparat der også måler puls og temperatur

Det er der også, og de bruges i stor udstrækning på neonatalafdelingerne. Men sygeplejerskerne er ikke meget for at fortælle hvor man kan købe dem. Forældre skal lære at stole på, at ungen ikke dratter om, fordi de kigger væk i to minutter.

  • 0
  • 0
#35 Deleted User

Du har fuldstændig ret i, at Philips babyalarmer er urimelig store. Dog skal det lige tilføjes, til Philips forsvar, at deres babyalarmer er lavet til det europæiske marked, så de er slet ikke beregnede til at være "mobile".

Danmark er et af de eneste lande i verden, hvor vi lader vores børn sove ude. Derfor er Philips babyalarmer designede til at være stationære og konstant få strøm fra stikkontakten, hvilket de egner sig perfekt til. Af samme årsag har de fleste Philips babyalarmer ikke indbyggede genopladelige batterier, men de har blot plads til 2-4 AA batterier.

Ønsker du en god "mobil" babyalarm, kan en Neonate eller en Smart Nova babyalarm anbefales. Eller også kunne du vælge den dansk producerede babyalarm Nabby, hvor babyenheden forbindes til din smartphone eller tablet.

Du kan se de forskellige babyalarmer her: http://www.babytorvet.dk/shop/babyalarmer-5s.html og et lidt andet udvalg her: http://www.babysverden.dk/shop/babyalarmer-56c1.html

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere