Teknologisk arbejdsløshed bliver massiv

Robotter, automatisering og kognitiv computing vil skabe massiv arbejdsløshed. Det forudser økonomer fra London School of Economics, Davos og andre!

Mange af tidens tendenser snakker om ”disruptive teknologier”, ”digital transformation” og ”nye forretningsmodeller”. Enhver trendspotter med respekt for sig selv kan ikke undgå at skulle forholde sig til disse tendenser, der ofte ses som det næste niveau af digitaliseringen.

Man hører mindre om betydningen af disse tendenser for arbejdsstyrken. Men flere og flere forskere i området hejser nu flaget og forudser, at den største omvæltning ved denne udvikling ikke er for forretningerne, men for samfundet. Der kommer nemlig en massiv arbejdsløshed affødt de kommende år, i hvert fald ifølge nogle eksperter.

Jeg har hørt flere professorer fra London School of Economics komme med dystre forudsigelser, sidst professor Carsten Sørensen fra den estimerede institution.

Professor Carsten Sørensen

Individualisme og arbejdsløshed

Der er mange teknologiske udviklinger, der kan afskaffe jobs. Nogle af dem er:

• Robotter og ikke mindst mere intelligente robotter • Kognitive systemer, der kan træffe afgørelsen på linje med personer • Deleøkonomi skaber bruger-til-bruger forretningsmodeller • 3D print afskaffer (i en hvis udstrækning) transport, lager og logistik • Analyser af Big data kan automatisere mange processer • Selv visse former for journalisme kan automatiseres • Digitale løsninger med selvbetjening, hvor brugere selv gør arbejdet • Eller robotter med tale-interface afløser call-centrene • Crowdfunding og crowdsourcing

I det hele taget mener Carsten Sørensen, at vi er på vej i et voldsomt skifte fra et masse-samfund med masseproduktion, massedistribution af produkter og services og masseforbrug til et nyt samfund baseret på individualiseret forbrug, deling, selvbetjening, sociale relationer – og altså arbejdsløshed.

Nogle af ovenstående eksempler som 3D og kognitive computere er stadig i deres tidlige faser, men der findes andre og mere jordnære løsninger. RPA står for Robotic Process Automation software, der automatiserer processer ved at lære at arbejde med it-løsninger som mennesker. Det sker ved at efterligne hvad et menneske ville gøre, logger på og af de forskellige systemer og lægge data ind mv.

Professor Leslie Willcocks fra London School of Economics fremhæver, at dette allerede er en realitet, og at det i disse år tages i anvendelse af mange organisationer. En letvægts-udgave anvender de eksisterende interfaces til programmerne og kræver ingen indgriben i et ellers kompleks software-landskab.

Historien gentager sig - ikke

Der er altså nogle gode grunde til, at Davos 2016 har taget det nye digitaliserede samfund på agendaen. Hovedoverskriften for deres møde i år er “mastering the fourth industrial revolution”. Det vil sige, hvordan teknologier og digitalisering indfluerer på vores samfund. World Economic Forum udgav således en rapport for et par uger siden, der forudser, at 5-7 mio. jobs forsvinder fra de vestlige økonomier i de kommende år – og at så meget som hvert andet job i sidste ende er i fare.

Teknologisk arbejdsløshed er på ingen måde et nyt debatemne. Jeg kan huske typografernes på forhånd tabte kamp, og hvordan enhver chef med respekt for sig selv havde en sekretær til at skrive korrespondance mv. Jeg nåede lige præcis selv at have en sekretær inden PC-bølgen kom rullende. Faktisk beskæftigede økonomen John Maynard Keynes så langt tilbage som 1931 sig med ”teknologisk arbejdsløshed”.

Så, er det endnu en gang ”ulven kommer”. Stillet over for dette spørgsmål svarede professor Carsten Sørensen, at de omvæltninger vi kommer til at se de kommende år langt overstiger noget, vi har set tidligere.

Men jeg tillader mig at påtage mig en sund jysk skepsis og fremhæve, at tidligere analyser af teknologisk arbejdsløshed normalt viste, at der også er en positiv effekt på arbejdsmarkedet fra nye teknologier, og at netto-effekten ofte er positiv. Modargumentet er, at vi er inde i en helt speciel udvikling, og at hele middelklassen i den vestlige verden står over for at forsvinde. Hvis det er tilfældet, tror jeg ikke at arbejdsløsheden bliver det største problem – men derimod de geopolitiske magtforhold, konflikter og krige. Som bekendt bides hestene, når kryppen er tom!

Baseret på en undersøgelse fra Oxford i 2013, har nyhedsmediet NPR offentliggjort en online test af, hvor sandsynligt det er, at dit eget job forsvinder på grund af automatisering. Du kan se testen her.

Per Andersens billede
Per blogger om digital transformation - teknologi, forretning og ledelse.

Kommentarer (24)

Gordon Flemming Blogger

Per,

Jeg nåede lige præcis selv at have en sekretær inden PC-bølgen kom rullende.

Men jeg kunne da godt bruge en sekretær eller en P.A. (Personal Assistent) selv den dag i dag, jeg har bare ikke råd til at betale lønnen. Er det så stadig Teknologisk arbejdsløshed?

Knud Jensen

Arbejdsløshed er ikke rart. Men på den måde som udskiftningen sker lige nu, kan jeg ikke se det store problem i. Det er jo netop de trivielle og repetitive arbejdsopgaver som bliver afløst af et apparat.
Så for at se lidt positivt på det, så bliver millioner af mennesker befriet fra trivielt og repetitivt arbejde, til at kunne udføre nye og mere komplekse opgaver

Christian Nobel

Så for at se lidt positivt på det, så bliver millioner af mennesker befriet fra trivielt og repetitivt arbejde, til at kunne udføre nye og mere komplekse opgaver

Dels er det et spørgsmål om de gør det, eller de slet og ret bliver overflødige, dels er det et spørgsmål om at alle har ikke nødvendigvis de evner det kræver.

Men det helt store problem i dette spil er - hvor skal pengene komme fra?

For hvis udviklingen bare betyder at endnu færre skal rage endnu mere til sig, så ender vi med et meget stort problem - selv de argeste ærkekapitalister ved godt inderst inde, at for stor social ulighed ikke er holdbart i længden.

Så den største udformning vi står over for er ikke den tekniske, men hvordan vi kan indrette vores skattesystemer så samfundet ikke bryder sammen.

Per Møller Olsen

Når vi alle er arbejdsløse og derfor ikke har nogle penge, så må vi sætte gang i at bytte varer og tjenester. Andelslandsbyen vil genopstå - og vi vil alle igen have arbejde. Vi skal bare igang med at lægge kartofler og opdrætte et par grise o.lign.

Lokal produktion vil genopstå, da vi ikke har råd til at købe varer i udlandet. Vi vil istedet bytte os til værktøj lavet af den lokale smed.

Da vi ikke kan betale for el og internetforbindelser, vil de mange automatiserede tjenester stå ubrugte hen.

Og Skat vil være nødt til at lave et nyt skatteopkrævningssystem, hvor vi kan indsende en halv høne.

:-)

Per Møller Olsen

Han har alligevel intet brændstof til de selvkørende kæmpemaskiner. Så han får brug for at forpagte jorden ud, hvis han selv skal have mad på bordet.

Og hvis ikke, så bliver han nok bare lynchet ... der er nok heller ikke noget politi tilbage. ;-)

Frithiof Jensen

Det er jo netop de trivielle og repetitive arbejdsopgaver som bliver afløst af et apparat.


Er det mon det?

Det jeg ser er at IT i form af "digital selvbetjening" og "work-flow solutions" typisk bliver anvendt til at göre stadigt flere arbejdsopgaver ikke bare trivielle og repetitive men også uomgängelige - fordi softwaren kan, nästen gratis, före kontrol med alle procestrin uden at föle det behov for at stikke hovedet i gasovnen som en menneskelig "taskmaster" ville göre efter blot et par uger.

.... og fordi de nye IT-drevne processer er så gode til at presse beväret "nedad", väk fra den som behöver processen og over på den som skal udföre den, så er der nästen intet "back-pressure" som kunne drive en reel effektivisering. Eller i det heler taget bare en ordentlig implementering.

Torben Mogensen Blogger

Dampvæve gjorde væversker arbejdsløse, symaskiner gjorde syersker arbejdsløse, biler gjorde kuske arbejdsløse, osv., osv.

Historisk her markedet rettet sig ind, så der blev fundet andet arbejde. De, som ikke kunne omstille sig til andet arbejde havde det selvfølgelig slemt, men der kom ikke massearbejdsløshed ud af disse teknologier. Der blev blot flyttet en masse mennesker over til f.eks. service- og underholdningsindustrien. I disse dage er det mestendels serviceindustrien, der står for skud, og man kan sige, at flytningen sker til ikke-produktive erhverv, altså nogen, der ikke producerer fysiske værdier, men f.eks. underholdning i stedet. Så hvor man tidligere spurgte, om vi kunne leve af at klippe hinanden (serviceindustri), er spørgsmålet, om vi kan leve af at underholde hinanden.

Det er et åbent spørgsmål, men ligesom de faglige foreninger kæmpede for, at de, der ejede maskiner og produktionsmidler, ikke scorede hele fortjenesten på arbejdernes bekostning, så vil en tilsvarende (fredelig eller voldelig) revolution sikre, at midler fra automatiseret serviceindustri ikke kun kommer et lille fåtal til gode. Alternativet er, at befolkningen ikke har råd til de services, der bliver udbudt, og det har ejerne af disse ikke glæde af. Omfordelingen håndteres måske gennem beskatning og borgerløn, men det er endnu usikkert, hvor det lander. Men alternativet er samfundsnedbrud.

Christian Nobel

Omfordelingen håndteres måske gennem beskatning og borgerløn, men det er endnu usikkert, hvor det lander.

Men det er det helt centrale problem.

For vi er nødt til at se i øjnene at færre og færre ejer mere og mere, og det vil kun blive værre hvis beskatning som hovedudgangspunkt bliver ved med at ligge på arbejde.

Omvendt kan det være problematisk at beskatte værdier som ikke arbejder i sig selv, da det i praksis vil virke som endnu en beskatning af middelklassen, som i forvejen er hårdt presset.

Så målet må være at finde en måde hvorpå værdiskabelse bliver beskattet, og en måde der kan føres regnskab og tilsyn, således at der ikke kan lave skatteunddragelse i form af at føre den regnskabsmæssige værditilvækst ud af landet.

Det er ikke nogen let opgave, men det er bydende nødvendigt at man allerede nu begynder at fokusere på at få lavet en model, ellers vil du have ret i:

Men alternativet er samfundsnedbrud.

Christian Nobel

Så er det jo heldigt at skatte på arbejde ikke er høj i dk
https://www.facebook.com/mandagmorgen/videos/10156462673995321/?pnref=story

Skatten på løn er ikke isoleret set ekstrem i Danmark, men ifølge OECD, så har Danmark stadig verden højeste skattetryk.

Men det er fordelt ud over en bred vifte af moms, afgifter og punktskatter - problemet er bare i den ovennævnte sammenhæng, at hvis ikke den værdiskabelse der sker i fremtiden medfører en mulighed for at disse skatter og afgifter kan indkasseres, så står samfundet med et kæmpe problem.

Så diskussionen om hvorvidt personskatter skal være 10% højere eller lavere er faktisk fuldstændig marginale i det samlede spil.

Lars F. Jensen

Historisk her markedet rettet sig ind, så der blev fundet andet arbejde. De, som ikke kunne omstille sig til andet arbejde havde det selvfølgelig slemt, men der kom ikke massearbejdsløshed ud af disse teknologier.


Jo, det gjorde der bl.a. da maskinvæve og bomuld erstattede manuelle væve og uld. Der var ikke andet arbejde til de mange, som over en meget kort tid blev erstattet af store fabrikker.

Der blev ikke arbejdsløshed i længden, men ganske længe og så slemt, at det har givet anledning til ordet 'maskinstormer' kom ind i sproget også her.

Når biler kan køre selv, så bliver der et helt chauffør erhverv, der forsvinder.

Indenfor IT har vi set et stort antal operatører og driftsplanlæggere - og tidligere også tasteoperatører - forsvinde. Nogle har fået et af de bedre job, der fortsat er her, men mange evnede ikke de nye opgaver og mange var bare i overtal på jobmarkedet.

Vi mangler i høj grad en sammenkobling med retten til at indføre disruptive teknologi og et direkte ansvaret for, at de mennesker, der arbejdede godt og helt nødvendigt lige indtil den nye 'væv' ankom, også kan have en fremtid med både midler og livsindhold.

Lars :)

Frithiof Jensen

Men det helt store problem i dette spil er - hvor skal pengene komme fra?


Samme sted som i dag: Gäldsätning.

Man kan jo forestille sig at alle de som ikke kan betale for de forskellige "services" hver har en konto hvor belöbet som de skulle have betalt registreres og löbende opskrives med gebyrer og ågerrenter.

Disse konti bogföres som "assets", som naturligvis kan belånes en 20-100 gange, når "Ronald Rigsvin" skal bruge lidt til en ny ö. Når det bliver alt for tydeligt at der ikke er nogen däkning for värdierne, så overtager staten gälden.

Staten har naturligvis heller ikke nogen penge fordi ingen betaler skat, men, det udskyder problemet en generation eller to til Ronald og vennerne har uploaded sig selv i en computer og det er lige meget. I mellemtiden kan den totalt uansvarlige, overbelånte, stat passende sälge alle sine värdier billigt til Ronald's venner til gengäld for nye lån.

Johnnie Hougaard Nielsen

Så målet må være at finde en måde hvorpå værdiskabelse bliver beskattet, og en måde der kan føres regnskab og tilsyn, således at der ikke kan lave skatteunddragelse i form af at føre den regnskabsmæssige værditilvækst ud af landet.

En struktur kunne være en høj moms, CO2 skat og borgerløn, kombineret med reduktion af både lønmodtagerbeskatning og mindsteløn.

Borgerløn skal gøre det muligt at eksistere, men mange vil jo ikke nøjes dermed, og kan jo fx satse på at underholde hinanden. En sjov bivirkning er at lønnen på den del af det uattraktive abejde, der ikke automatiseres, må sættes op, for at nogen vil påtage sig det.

Ivo Santos

Det ender vel med en fransk revolution version 2.0 på et eller andet tidspunkt, for jo med automatisering og meget andet er det teoretisk muligt at nå en arbejdsløsheds procent på hele 99 procent, dog tror jeg ikke vi kommer så langt.

Christian Nobel

Uagtet hvad neoliberalisterne prøver at bilde folk ind så stiger uligheden konstant:

http://www.dr.dk/nyheder/penge/voksende-global-ulighed-kan-haemme-vaeksten

Og så ville jeg egentlig gerne have vedlagt nogle flere links, men V2's kummerlige forum kastede op, så man kan evt selv søge efter noget ala: global share welth percent.

Vi er nu oppe på at under en procent af verdens befolkning ejer over 50% af værdierne!

Og hvis den ulighed bliver endnu større, så vil det ende med at virke destabiliserende og i værste fald medføre et kollaps.

For det nytter ikke at Joachim Von And sidder i sin pengetank på toppen af bakken, hvis folk er så forarmede at de ikke kan købe hans produkter - det var det Henry Ford også indså, næppe ud fra en altruistisk betragtning, men en forståelse af at et samfund hvor 99% af befolkningen er forarmede vil til sidst ende med at den ene procent også bliver det.

Omvendt så har historien også vist at det socialistiske Nirvana heller ikke eksisterer, så derfor er det vigtigt at demokratierne viser deres berettigelse (og det haster) og får etableret et model for fremtidens skattesystem der tager hensyn til den nye verdensorden.

Hvad PA siger tillægger jeg ikke nogen værdi, og har i øvrigt aldrig gjort det!

Frithiof Jensen

For det nytter ikke at Joachim Von And sidder i sin pengetank på toppen af bakken, hvis folk er så forarmede at de ikke kan købe hans produkter


Ja, men det var för ökonomien blev "finansialiseret". I dag behöver ingen at köbe nogens produkter, set fra Von Ands side af "Markedet". I den "moderne ökonomi" genereres störsteparten af profitten gennem finansielle transaktioner, d.v.s. at det eneste input som kräves er finasielle aktiver (lån, forsikringer, optioner ....) som kan belånes for at producere nye penge.

På forbrugerniveau oplever vi at "de" altid pröver at sälge en tåbelig forsikring når man köber en vare. Sandsynligvis tjener butikken mere på forsikringen end på varen og "forsikrings-fabrikken" hvor man ompakker forsikringerne til et struktureret produkt som ligner en obligation men overhovedet ikke er det og sälger den videre, de tjener endnu mere.

På et vist niveau er produktet, en computer, et mobilabonnement, blot en råvare som skaber det egentlige produkt - en finansiel struktur, en investering som betaler rente.

Der er ingen principiel grund til at man ikke kan gå hele vejen og have robotter som köber virtuelle produkter og services. Disse kan lige så vel blive til finansielle aktiver som derefter kan omsättes (d.v.s. belånes) til de penge man behöver til dagen og vejen.

https://www.tni.org/en/publication/financialisation-a-primer

"ECONned: How Unenlightened Self Interest Undermined Democracy and Corrupted Capitalism Paperback – October 11, 2011
by Yves Smith (Author)"
http://www.amazon.com/ECONned-Unenlightened-Undermined-Democracy-Capital...

Karsten Nielsen

I DR's arkiv er der en fremtidsforsker, det forudsiger netop dette, blot at det skulle ske sidst i 80erne... Fremtiden har altid været usikker, og spørgsmålet er, at når det sker, så er det jo mulighed for at danne fuldstændig anderledes samfund end det vi kender i dag. Og Her mangler jeg virkelige visionære politikker, der ikke tænker i gammeldags termer som udbud og efterspørgsel.... For hvad betyder det, når man kan gå hen til en maskine bede om mad og tøj, lidt ligesom star Trek... :)

Christian Nobel

I DR's arkiv er der en fremtidsforsker, det forudsiger netop dette, blot at det skulle ske sidst i 80erne... Fremtiden har altid været usikker, og spørgsmålet er, at når det sker, så er det jo mulighed for at danne fuldstændig anderledes samfund end det vi kender i dag.

Det altafgørende problem er bare at i løbet af de sidste ca 30 år, så er fordelingen gået fra at ca en tredjedel af verdens værdier tilhører den ene procent til det er over halvdelen - og der er intet der indikerer at den udvikling ikke vil stoppe før end vi står ved kollapset.

Og Her mangler jeg virkelige visionære politikker, der ikke tænker i gammeldags termer som udbud og efterspørgsel.... For hvad betyder det, når man kan gå hen til en maskine bede om mad og tøj, lidt ligesom star Trek... :)

De eneste der har nogen penge at putte i maskinen er vinderne af det pyramidespil Frithiof har beskrevet ovenfor - de resterende 99% er henvist til at bede til en gud der ikke eksisterer.

Men det er helt korrekt at det fordrer nogle visionære politikere som er i stand til at hæve sig over nitty-gritty planet, og det haster faktisk, da toget allerede nu har alt for meget fart på.

Benny Lyne Amorsen

De fleste kan nok tænke sig til rigtigt mange ting som de gerne ville have andre til at gøre for sig, hvis bare de havde råd. Det er først når de idéer slipper op at det giver mening at tale om teknologisk arbejdsløshed.

Indtil da er arbejdsløshed kun et tegn på at fordelingspolitikken endnu ikke er perfekt. Og den bliver sværere og sværere at gøre perfekt efterhånden som det bliver lettere for de rigeste at melde sig ud af fordelingen.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer