Techbøger del 1: Forstå kunstig intelligens - på dansk

Nogle slapper af med skønlitteratur, Netflix og aviser. Det gør jeg også af og til, men når jeg skal sove virker det ikke. Så kommer jeg til at ligge til midt om natten, og det fungerer ikke med fuldtidsjob, børn der skal i skole og den slags.

Til gengæld er faglitteratur eller videnskabelig hyggelæsning noget, der er dobbelt godt som Netflix. Jeg føler mig beriget og udfordret af det, og jeg har meget nemmere ved at falde i søvn, da de også har en let bedøvende effekt, når de indtages ved sengetid. Det betyder selvfølgelig at jeg må supplere med opretsiddende sofastunder for at komme igennem bøgerne, så derfor vælger jeg dem ikke helt tilfældigt.

Da jeg har haft nogle rigtigt gode tech-læseoplevelser det sidste års tid vil jeg gerne dele dem. Dette indlæg er en omtale af de første to i en række bøger som har givet mig en god læseoplevelse, og som jeg gerne vil anbefale. Jeg går ikke i dybden med dem, men prøver at give en appetitvækker og at sætte dem i kontekst.

Et tilbagevendende tema for mig (og hele verden) de sidste par år har været kunstig intelligens (AI), og jeg et dykket ned i både bøger og foredrag. Ikke bare fordi det er hype, men også fordi det på ingen måde var hype dengang jeg lavede ph.d. inden for området for ca 10 år siden. Det er altid lidt sjovt at se hvad der er kommet ud af det, og hvordan det er blevet så populært.

Det har jeg også skrevet klummer om tidligere inden for forklarbar kunstig intelligens og sproget vi bruger om prognoser fra selv samme systemer. Men nok om dem. De første to bøger handler meget om hvad Kunstig intelligens er og hvad nogle af udfordringerne er i udviklingen af denne.

Kunstig intelligens, algoritmer og fremtiden

Den første bog der udkom for omkring et år siden var Thomas Terneys Kampen om fremtiden, som jeg for nylig har fulgt op på med Thomas Bolanders nyere Hvordan ser fremtiden ud med Kunstig intelligens?, der fokuserer på social kunstig intelligens - eller kunstig social intelligens. Begge Thomas’er er for øvrigt begge fabelagtige foredragsholdere, så hvis du får mulighed for det skal du unde dig selv at besøge et foredrag fremført af en af de herrer.

Terney er rundet af erhvervslivet, hvor han har arbejdet i en del år, og som han nu rådgiver med foredrag og konsulenttimer. Det kan man godt mærke i hans bog, der gennemgår de forskellige typer af hvad vi typisk kalder kunstig intelligens, især ved hjælpe af business cases som Amazon, kræftskanning, parkeringsbøde-klager og hofteimplantater. Men bogen bliver ikke buzzword-smart og fremlægger stoffet, så det er både fængende og bredt oplysende.

Det gør metoderne, der jo er ganske avancerede, lettere at forstå. Og bogen er et godt værktøj til at forstå hvad der sker, når kommuner, hospitaler og virksomheder bruger AI til alt fra at kategorisere flasker i flaskecontaineren til at forudsige om en nyledig borger bliver langtidsledig. For det er forskellige algoritmer der bliver brugt til forskellige data og behov. Det er ikke “one AI fits all”!

Mange af AI-skandalerne og problematikkerne er for øvrigt blevet dækket ganske godt her på sitet - fx her om dataprofilering af arbejdsløse, og om troen på snuptagsløsninger med AI.

Den sociale slagside

Thomas Bolander, der netop er blevet professor i logik og kunstig intelligens på DTU (tiltrædelsesforelæsning ses her), går til emnet på anden vis. Han har arbejdet med den del af kunstig intelligens der typisk ikke handler om det populære machine learning, men derimod den regelbaserede, der også kaldes symbolsk kunstig intelligens. Herunder er emner af mere filosofisk karakter som fx social kunstig intelligens, som bogen zoomer ind på.

Mens man med Machine Learning groft sagt hælder en masse data ind i maskinen for at træne den til at tage fornuftige beslutninger, forsøger symbolsk kunstig intelligens groft sagt at arbejde med modeller der kan ræsonnere ud fra regler (der for øvrigt godt kan være bygget op af machine learning modeller).

Bolanders bog er kun på 82 sider da den er en del af Informations Forlags “Moderne Idéer”, men den formår alligevel at forklare og uddybe problemerne med at udvikle social kunstig intelligens - fx hos robotter. I arbejdet må han gribe til blandt andet psykologi, og det viser sig at være relevant. For alt det med at kalde noget inteligent - det skaber nemt noget noget rod ude i verden uden det sociale aspekt.

Og den sociale intelligens er vi et godt stykke fra at have fået ind i vores computere. For eksempel er hospitalsrobotten TUG blevet forvist fra sin arbejdsplads, fordi den ikke havde tilstrækkelig med social intelligens over for de menneskelige kolleger. Sådan kan det gå.
Det er altså en rigtig god idé at nogen arbejder med at bygge social intelligens ved hjælp af at prøve at forstå menneskets adfærd. Og det er jo så det Bolander vil bruge sit professorat til, fornemmer man.

I næste uge poster jeg et indlæg, hvor jeg dykker ned i bøger, der beskriver, hvordan AI bliver brugt til overvågning.

Hvis I har nogle gode tips til bøger om kunstig intelligens, eller overvågning, så giv dem gerne her i kommentarsporet.