anders lisdorf bloghoved

Techåret der gik

Når man står i slutningen af et år, er det jo en kærkommen lejlighed til at reflektere og kigge fremad mod det nye år. Sidste år skrev jeg også en nytårsartikel. Her prøvede jeg at kopiere den traditionelle tilgang med at forudsige trends, som vi ville se mere til i det nye år. Det var ret sjovt fordi det er helt gratis, og man kan få lov til at føle sig klog og profetagtig. Man kan jo sige hvad som helst, og ingen kan modsige dig på det tidspunkt, hvor det skrives. Det er altid rart som skribent at være hævet over modsigelse, og de fleste er måske også stadig lidt i nytårs stemning og med lidt held også bagstive Når tiden kommer til at vurdere om det var en gang vås er vi jo alle ude og har glemt hvad man skrev, så det er jo en win-win situation.

Men da jeg havde skrevet artiklen, som isoleret set var fin nok, og lagt den klar til publicering på version2 fik jeg kolde fødder. Det var for kedeligt, og det var rene almindeligheder, som alle mulige andre, som skrev nytårsartikler også skrev.

I år tænkte jeg så, at jeg ville gøre noget nyt, nemlig at kigge på de forudsigelser (altså de førnævnte almindeligheder), som jeg skrev sidste år og se på, hvor jeg havde ramt rigtigt. Det måtte da kunne bruges til noget. Problemet var bare, at det var så uhyggeligt generelle almindelige almindeligheder, at det stadig var svært at afgøre om jeg havde ramt rigtigt i min trendspotting. Så jeg måtte overveje noget andet. Derfor kom jeg på, at lave et tilbageblik ligesom “Året der gik” med hyggelige Mads Steffensen og Lise Rønne bare med fokus på tech verdenen. Det virkede noget mere lovende. Derfor har jeg udvalgt de fem mest signifikante tech begivenheder i 2016 og reflekteret over, hvad de siger om, hvor vi er på vej hen.

IoT botnet angreb lægger internettet ned

Efter at have været en af de nye potentielt store trends, fik Internet of Things i 2016 sit første knæk. Det skete med angrebet mod DYN, som lagde store dele af internettet ned i USA

Årsagen var mangelfuld sikkerhed i en række IoT devices rangerende fra overvågningskameraer til printere og babyalarmer. Disse var blevet kapret til at agere robotter i det hidtil største botnet angreb. Hvem der stod bag, og hvorfor er ikke helt klart, men det kunne tyde på at være amatører snarere end organiserede hackere, politiske grupper eller statsmagter. Koden der lå bag er også blevet offentliggjort og hele historien viser, hvor chokerende nemt det er.

Det minder os om, at internettet ikke bare kan fortsætte uændret. Hvis en gruppe amatører kan lægge det meste af internettet I USA ned, så prøv at forestil dig, hvad fjendtligtsindede statsmagter og andre grupper vil være I stand til. Dette var kun et lille forvarsel, et Wake-up-call om man vil. Vi kan ikke bare blive ved med at pøse devices på uden, at der medfølger krav, og sanktioner imod dem, som ikke leverer en tilstrækkelig sikkerhed.

Fake news afgør det amerikanske valg

En af de måske mest kritiske angreb på demokratiet som system efter murens fald kom også i 2016. Det var ikke fra en ondsindet fascistisk gruppe eller fra fundamentalistiske terrorister men derimod fra tech verdenen: falske nyheder var med til afgøre det amerikanske valg.

Det reklamefinansierede “gratis” internet har ledt til at reklamefirmaer som Google og Facebook er vores hoved leverandører af nyheder. Det er de kanaler, som filtrerer de fleste menneskers nyhedsstrøm, hvor det før i tiden var tv nyhederne, aviser og blade af forskellig art. Disse nye elektroniske kanaler er jo, ligesom deres modparter i andre kanaler, finansieret af reklamer. Her har nogle folk fundet ud af, at det for reklameindtægten, målt i antal klik, er mindre vigtigt om det, som der klikkes på er virkelige nyheder, oppustede nyheder eller deciderede løgne.

Nu skal man jo ikke være overrasket over, at der cirkulere falske rygter og løgnehistorier. Slet ikke, hvis jeg kigger på de blade som sælges i supermarkederne her i USA, får jeg kuldegysninger over, hvordan frit opdigtede historier tilsyneladende uproblematisk kan publiceres. Det som er forskellen i en internet baseret nyhedsstrøm er dels, at det er nemmere at fremstille og distribuere nyheder, som er fiktive dels, at der er gode og nemme muligheder for at kapitalisere på dem.

Til at begynde med ville Facebook ikke høre om, at de havde noget ansvar, men heldigvis ser det ud som om, de tager det en smule mere alvorligt. Vi får se om tech giganterne virkelig tager det seriøst, eller om det bare er spil for galleriet i en ophedet situation. Vi lærte I hvert fald at vi skal passe på med at tro på alt, der kommer igennem vores Facebook feed.

Førerløse biler kører på vejene

Som Wired skriver, kan det være, at vi ser tilbage på året 2016 som året, hvor mennesker endelig besluttede sig for at give slip på rattet og lade robotterne tage over. Uber kører f.eks. med førerløse biler i Pittsburg. De gjorde det samme i San Francisco, men syntes ikke, at de, ligesom de tyve andre firmaer der gør det heriblandt Google, skulle have en tilladelse til at køre med dem. De blev dog til sidst overbevist om at stoppe med at køre i San Francisco, men det kan udelukkende tilskrives Ubers arrogance at situationen blev så tilspidset, for som nævnt er der allerede tyve andre firmaer, som har fået en tilladelse, som i øvrigt vist koster omkring 50 dollars per bil, der kører rundt.

Jeg har selv været kritisk overfor førerløse biler, mere specifikt Googles. Der har da også været en smule modvind, da 2016 også så det første døsfald forårsaget af en førerløs bil. Det var en Tesla. Med vanlig tech arrogance så vi da også Elon Musk stille sig frem og forklejne dette. Det bliver spændende at følge, hvordan det kommer til at ende med de forsøg vi ser. Vil det lade sig gøre at finde en måde at bruge kunstig intelligens til at transportere os rundt i fremtiden, eller vil det fortsætte med at være en niche præget af proof of concepts?

2016 viste i hvert fald, at der fra lovgiveres side gives muligheder, og fra tech siden er der flere mulige leverandører, der tager udfordringen op. Skal det være en pirat taxa tjeneste, en reklamefinansieret søgemaskinetjeneste, et batterifirma eller måske et ganske almindeligt bilfirma, som skal finde den helt rigtige måde at bruge kunstig intelligens til at transportere os rundt på? Måske vil 2017 give os et fingerpeg om hvem, der vil løbe sejren.

Augmented reality bliver mainstream

I 2016 kunne man for første gang i mange år se børn og unge lege udenfor igen. Det var dog ikke fordi de havde smidt deres devices, og pludselig fik lyst til at nyde solskinnet eller regnen og spille rundbold, eller lege tagfat eller lignende. Det skete I stedet sammen med deres telefon, som blev brugt til at spille spillet Pokemon Go, der i al sin simpelhed var den første augmented reality succes. Augmented reality, som går ud på at lægge ekstra lag ned over virkeligheden ved hjælp af devices, har været en lovende teknologi i mange år med nogen succes i forskellige læringskontekster og på museer, men det havde ikke rigtigt fået det helt store folkelige gennembrud.

Det var det japanske spillefirma Nintendo, som fandt formlen for, hvordan man kunne kombinere virkeligheden med et virtuelt lag. Spilkonceptet Pokemon blev videreudviklet til at udbredes i den virkelige virkelighed. I 2017 skal vi kigge efter, om andre har lært af Nintendo. Måske ser vi nye succesfulde applikationer af virtuelle lag ovenpå virkeligheden.

Stemmekontrol rammer mainstream

Vi har i et stykke tid kunnet tale til, ikke blot vores børn, men også vores bil, telefon eller remotekontrol. Det har dog været meget simple og præcise ting, man skulle fortælle disse ting før der skete noget (altså både børnene og de andre ting). Og så var det tilmed kun en gang imellem man kunne få det til at virke (ditto). Det ændrede sig med den enorme succes, som virtuelle assistenter som Alexa i Amazons Echo og Google home har fået. Disse er ikke perfekte, men har et helt andet niveau af funktionalitet end de førnævnte. Man behøver ikke tale højt og tydeligt og sige tingene på præcis den rigtige måde, de forstår faktisk utroligt godt almindelig tale med accent og grammatiske fejl. Dertil kommer, at man hurtigt lærer, hvordan man bedst formulerer sig så de kan forstå en.

Amazon mener, at stemmebaserede interfaces er fremtiden, og satser stort på det. I 2017 vil vi måske allerede se tegn på, om det blot var en sjov dille ligesom Tamagotchi, kung-fu is og ishockeyhår, eller om det faktisk bliver til noget stort.

og 2017...

2016 er således på godt og ondt et år, hvor teknologien har trængt sig dybere ind i vores liv og virkelighed end det nogensinde har været før. Det bliver spændende at følge disse trends for at se hvilken retning det går. Vil det trække mod den negative pol eller den positive? Jeg giver gerne en update om et års tid igen.

Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere