TDC og CSC, ramler det hele nu ?

Nyheden om at TDC har fyret CSC til fordel for et eller andet Indisk konsulentfirma er mildest talt interessant.

Interessant på "Må du leve i interessante tider" måden.

Det er ikke så interesant at 300 CSC medarbejdere ikke ved om de er købt eller solgt. TDC's IT systemer er et kviksand af rod og spaghetti, som man på et tidspunkt opgav at modernisere fordi det ville koste en stor del af en milliard. Lur mig derfor om ikke de fleste af de 300 fortsat er sikret ansættelse for at holde dette mareridt på ret kurs.

Men hvor megen friktion imellem de 300 nye medarbejdere og deres indiske chefer skal der til,før TDCs evne til at levere bliver ramt ?

Rygterne siger at stemningen ikke er alt for god i forvejen og at den næppe bliver bedre.

TDC indtager en privilegeret ofte monopolitiske position i mange sammehænge, ikke mindst i forbindelse med levering af samfundsmæssigt vigtige kommunikationsforbindelser. Politi, Beredskab, Forsvar, Trafik osv.

Hvis vi havde haft en minister for informationsteknologi, kunne han/hun passende have ringet for at sikre sig at der ikke sker nogen misforståelser, men det har vi jo ikke mere. (Ikke at de forrige sædevarmere havde gjort nogen forskel.)

Personligt har jeg ikke 3, 4 eller 5 nitaller ridende på TDC mere, men det ved jeg der er en hel del af mine læsere der har, på den ene og den anden måde.

Jeg vil egentlig gerne høre om "Random Act Of Management" af denne type påvirker folks måde at købe teleydelser på, eller om man bare regner med at det er en DASS situation ?

phk

Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Jesper Udby

Forskellen på CSC og TCS er forsvindende, al den stund at CSC alligevel har flyttet stort set al udvikling til... Indien...

Måske skulle vi i DK overveje en omvendt boycot og forlange at ingen underleverandører m.fl. bruger Indisk arbejdskraft før der er garanti for menneskerettigheder, arbejdsmiljø osv.............

  • 7
  • 1
#3 Jesper Udby

...jeg glemte: så længe de slipsede strimmelregnere på øverste etage i deres regneark kan købe 30 indiske IT konsulenter for én dansk, sker der næppe noget på dén front...

  • 2
  • 0
#5 Peter Lind

Selvom jeg ikke tilskriver ledelsen i TDC megen fornuft er jeg ret sikker på at dette ikke er random act of management - baseret på de historier jeg har hørt fra folk i TDC. Der er ihvertfald visse steder i TDC stor glæde omkring skiftet (og vi snakker ikke leder-niveau).

  • 2
  • 0
#7 Jørgen Elgaard Larsen

Jeg vil egentlig gerne høre om "Random Act Of Management" af denne type påvirker folks måde at købe teleydelser på, eller om man bare regner med at det er en DASS situation ?

Jeg går ud fra, at du mener: Vil folk skifte væk fra TDC på grund af dette?

For mit eget vedkommende har jeg skiftet for et stykke tid siden. Men al den stund, de fysiske forbindelser stadig går gennem TDC, er det jo ligemeget.

Hvad hjælper det, at man kan købe DSL'er, telefonforbindelser m.v fra et hav af udbydere, hvis de allesammen er afhængige af TDC's kobbernet og TDC's systemer? At bruge en anden udbyder resulterer bare i, at du står bagest i køen, når der er brug for en kobbersmed.

Hosting kunne jeg i forvejen aldrig finde på at købe fra TDC.

Hvad angår trådløse forbindelser er jeg ikke helt sikker på, at de andre selskaber er væsentligt bedre.

Konklusion: Jeg har ikke de sidste mange år anset TDC for at have højere leveringssikkerhed end deres konkurrenter.

Men de er da stidig over ni 5-taller...

  • 0
  • 0
#8 Martin Kofoed

Nedturen startede vel allerede med "udflagningen" til CSC. De par stykker jeg kender, som havde en fortid i TDC IT, kunne i hvert fald dengang berette, at de fleste skarpe hjerner med fremtiden foran sig, sagde op kort efter sammenlægningen. Tilbage var de "tilfredse" (i øvrigt den farligste medarbejder overhovedet!), typisk med relativt høj ancienitet og dermed løn, mange oparbejdede goder og måske nogle kompetencer, som ikke umiddelbart ville kunne anvendes uden for TDC-regi.

Ud over det har jeg også hørt om en arbejdskultur, hvor "kultur" vist for manges vedkommende har fyldt en del mere end "arbejde". Når man kan tage telefonen med på tennis- eller golfbanen og kalde det en arbejdsdag, er der nok ikke noget at sige til, at et indisk firma vil komme til at se ud som en rigtig god idé ...

  • 6
  • 0
#12 Johan RB

Jeg vil blot bemærke at jeg som kørende TDC-tekniker, oplever spildtid ifbm. IT-systemerne der skal måles i timer pr. uge. Det er så en yderligere stress-faktor at vi ofte har kunder til at ånde os i nakken, bogstaveligt talt, mens vi venter på at systemerne vågner op, så kunden kommer op at køre.

Hvad end TDC gør for at rette op på problemet, om det er at sende udviklingen til Indien eller Uzbekistan, så håber jeg bare at skidtet kommer på ret køl igen.

En kollega bemærkede morsomt at vi teknikere burde sende statusbeskeder ind til servicelederen, i stil med de beskeder vi får fra IT-driften:

"Teknikeren kører ikke i øjeblikket. Tidshorisont ukendt." "Teknikeren kører langsomt her til morgen. Er dog ikke gået i stå." "Teknikeren er nede. Er fejlmeldt." "Teknikeren er gået i stå. Der afvikles meget langsomt." "Teknikeren kører igen."

  • 3
  • 0
#13 Tonni Pedersen

I lyset af CSCs fremfærd de sidste 6 måneder (storstilet arbejdsnedlæggelse pga. utilfredse medarbejdere, manglende resultater i først "Debitormotor" og siden "Polsag" + en del andre sager længere tilbage + regnskabsrod) vil jeg snarere sige at man kunne klandre ledelsen i TDC hvis man ikke foretog et skifte væk fra CSC. Med hensyn til deres valg af konsulentfirma, kan vi jo lige så godt først som sidst indse, at vi lever i en global verden, og at al ting ikke bliver lavet "henne om hjørnet". Hvem ved det skal såmænd nok vise sig, hvis man tjekkede efter, at fordelingen mellem danske og indiske arbejdspladser er den samme hvad enten konsulenten hedder CSC eller TCS.

  • 1
  • 0
#14 Poul-Henning Kamp Blogger

Det lader til at TDC er malket færdig.

Man må alt andet lige antage at kapitalfondenes udmelding om at de vil til at sælge ud af deres TDC aktier betyder at kursen forventes at falde fremover.

Timingen i forhold til fyringen af CSC er lidt interessant, men næppe hele forklaringen.

  • 0
  • 0
#15 Deleted User

@Jens

Hej Jens Det er for let at give CSC skylden for at du oplever IT problemer. Du burde gå til de it ansvarlige i TDC og spørge dem om du må se den kontrakt de har lavede med TDC,

TDC har aldrig oplyst medarbejderne om hvor lang fejlretnings tid der er når der opstår it problemer. hvis det er en enkelt applikation kan der gå op til 8 arbejdsdage. Er det hele pc'en er det inden næste ar-bejdsdags ophør. Mange klager også over gamle og langsomme pc'er, men CSC skifter pc'erne lige når pc'erne er 4 år selv om der i kontrakten står at den skal ske i det år de bliver 4, dvs. at har du en pc fra januar kan de vente til den er næsten 5 år. Desuden har TDC valgt en win7 professionel 32 bit som ikke kan udnytte pc'ernes hardware fuldt ud.

De er først nu på vej over på Windows 7 og det kun fordi Microsoft har stoppet supporten til Windows XP.

Mange af tdc's medarbejdere, kører stadig Windows xp da TDC ikke har villet betale for at alle applikatio-ner kan køre på Windows 7, ( dette er ikke med i kontrakten så det er på regning ).

Applikationerne er heller ikke up-to-date, mange fejler og der har været oprettet task forces, men de bliver lukket når TDC finder ud af at de skal betale for at få en ny version eller kodet den nuværende om, f. eks deres softphone er en gammel version den kører rigtig dårligt i pc'er med flere kerner i processo-ren. Kundeservice centrene har ligeledes problemer med deres vigtigste applikationer. CCF og SPOC

Du kan jo ringe til TDC IT og spørge hvilke ydelser de har købt eller ikke købt. i den nye kontrakt, de har fået kontrakten billigere og i den pris skal TCS også hente pengene på transformationen hjem.

De medarbjedere i CSC der kører for TDC, bliver nu overført til TSC og derfra vidre til KMD, ATEA, TDC HOSTING, de har på møder givet udtryk for at de har medarbejdere nok, så det vil betyde en fyreseddel til mange af dem. TCS har ikek på et eneste møde givet udtryk for at de er glade for at få os over

så meget af den viden der er vil gå tabt, mange har være i TDC før de kom til CSC og de har ydet en rigtig rigtig god indsats. selv om de ikke altid er blevet behandlet pænt af CSC. selv under den lange konflikt er der ikke mange TDC'er der har oplevet dårligere support.

Mange medarbejdere i TDC tror at TDC IT har købt en hurtig og drift sikker Rolls Royce, men de har ikke ville bruge penge og kun købt en Kia og ikke overholdt servicen

  • 0
  • 0
#16 Deleted User

@Jens

Hej Jens Det er for let at give CSC skylden for at du oplever IT problemer. Du burde gå til de it ansvarlige i TDC og spørge dem om du må se den kontrakt de har lavede med CSC,

#17 Johan RB

@Claus

Jeg har ikke på noget tidspunkt placeret skylden hos nogen. Det eneste jeg kan forholde mig til er at det ikke kører optimalt, og det er der ikke nogen i koncernen der behøver mig til at informere dem om.

Der er nok nogen et sted der sidder med det her som ansvarsområde, og får deres løn for det, og ved meget mere om det end jeg gør. Jeg håber at de passer deres arbejde, og gør hvad de kan for at håndtere problemerne. I mellemtiden kører jeg rundt i min telefonbil og udfører mit arbejde så godt og effektivt jeg kan, med de resourcer jeg er blevet stillet til rådighed.

  • 0
  • 0
#18 Deleted User

Det er jo indirekte at give CSC skylden, når du lufter det i dette forum, únder en overskrift hvor csc er nævnt.

jeg kan nævne at CSC har overholdt alle regler og aftaler med medarbejderne i forbildelse med overfragelsen tilbage til TDC. og der er inden medarbejdrer der er sure eller har noget at udsætte på CSC. De er mere bitre på TDC som ikke har sikret dem godt nok i overførslen til TCS. rigtig mange af de 300 heraf 70 tjenestemænd er fra 50 år og op, får aldrig job igen. Dem kunne CSC dog se er værdi i og havde en job til dem

  • 0
  • 0
#19 Johan RB

Nej det er ikke. Hvad jeg skriver, og hvad du tror jeg skriver, er åbenbart to forskellige ting. For 3. gang: jeg aner ikke hvis skyld det er, jeg aner ikke hvilke regler og aftaler der eksisterer i relation til systemet, og jeg aner ikke hvem der har, og ikke har, overholdt hvad. Det interesserer mig ikke. Det er nogen andres problem. Det eneste jeg konstaterer er at systemet ikke altid fungerer optimalt, og det giver spildtid i perioder.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere