Talent for programmering

I forbindelse med de verserende debatter her på v2 vil jeg lige indskyde en observation der fortjener meget mere opmærksomhed end den har fået.

Saeed Dehnadi, fra Middlesex University, har opdaget, nærmest ved en tilfældighed, at man kan teste folks talent for programmering, inden man giver dem nogen som helst træning i det.

Læs selv hans meget overbevisende materiale.

Hans resultater har tidligere fået mig til at plædere for at vi burde have kommunale programmeringsskoler, ligesom vi har kommunale musikskoler, for hvis programmering virkelig er et talent, så burde vi lave noget seriøs talentpleje, ligesom vi gør med musik, fodbold og alt muligt andet.

Hvis det skal ske, så skal vi have nogle IT folk ud af busken, som er villige til at undervise unger fra 12 år og fremefter som har talent og lyst til programmering.

Et godt sted at starte er under folkeoplysningen og i ungdomsskolerne, der skal ikke så meget papirarbejde til at oprette et hold, det kræver blot en engageret underviser og nogle elever.

Ser vi nogle frivillige ?

phk

Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Søren Straarup

Ikke at jeg er særlig god til programmering, men man kan vel lære det..

Jeg ser det som et godt valg for nogen unge.

I mine øjne kan det være godt for de yngre teenager at have noget de interesere sig for. Så de ikke bare ender op foran tossekassen.

Jeg ser en kommende debat om hvilken platform man "burde" bruge og derefter hvilke sprog.

Jeg tror godt at jeg kan være med til at sammen sætte noget her hvor jeg bor.

/Søren

  • 0
  • 0
Søren Nielsen

Jeg startede faktisk i sin tid som ung knægt med at programmere på et ungdomshold kommunen tilbød.

Jeg valgte programmeringen fremfor fodbold, prærievognsture og lignende.

Efter folkeskolen fortsatte jeg så med en "rigtig" IT-uddannelse.

Det var for i øvrigt i Albertslund. Ved ikke om andre kommuner har haft lignende tilbud.

  • 0
  • 0
Jacob Sparre Andersen

Det er en god idé, men det er nok lidt svært at komme i gang med. På den anden side så havde min skole (Argja Skúli) sådan et aftenskolekursus den gang jeg gik der midt i '80-erne, så det er jo ikke noget helt nyt.

Er der allerede et hold på vej i Slagelse?

Det kunne være »man« skulle prøve at starte et hold på Østerbro. Desværre har jeg ikke rigtig nogen kontakt til Københavns skolesystem, men man kan måske finde noget på <www.kk.dk&gt;.

Jacob

"This page inadvertently left blank."

  • 0
  • 0
Christian Damsgaard

Tilbage i starten firsene havde jeg datalære som fag i skolen samt i ungdomsskoleregi - Computer: Butler (CPM) Programmeringssprog: Comal80.

Jeg havde stor glæde af disse timer på trods af lærenes manglende viden. Det var derfor et stort spillerum for selv at definere hvad man havde lyst til at arbejde med.

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

En gang skriver jeg måske en bog om den chance Danmark så eftertrykkeligt brændte af i 75-85 tiåret.

Dengang kunne vi have placeret Danmark i verdensklase på IT området, men inkompetence, snævertsyn og fagnid specielt i Gymnasierne forhindrede det.

Jeg synes I skal hive fingeren ud og komme igang og ja, et hold her i Slagelse er bestemt også under overvejelse.

Poul-Henning

  • 0
  • 0
Søren Straarup

starte med at lave fx en mail liste, hvor man kunne udveksle ideer til hvordan man kunne gribe det an?

Så hver område ikke skal genopfinde den dybe tallerken.

F.eks. med et forslag til en kalender med emner, så måske senere udveksling af materialer.

/Søren

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Jeg er ikke overrasket over Dehnadis observation af "dobbeltpuklen", den har vi set i mange år på DIKU, og det har været umuligt at få gennemførselsprocenten for det indledende programmeringskursus ret meget over 60%, selv med ihærdig indsats på undervisning samt reduktion af pensum (da kurset gik fra 10 ECTS point til 7,5 ECTS point).

Og jeg er enig med Poul-Henning om, at der skal tages fat helt fra folkeskolen: Studerende, der skal vælge videregående uddannelse har i reglen ikke noget særligt godt billede af, hvad datalogi eller programmering er, og vælger derfor ofte i blinde. Hvis alle skoleelever kom igennem et grundforløb i problemløsningsfokuseret programmering, så ville de selv opdage, om det var noget, de havde talent for. Og folk, der har talentet, vil ofte blive bidt af det, så de får motivation til at studere videre. Samtidigt vil folk, der absolut ikke har talentet undgå at spilde tid på en uddannelse, de ikke kan mestre.

  • 0
  • 0
Niels Chr. Nielsen

..er det måske ikke, men på EMU (Elektroniske Midler til Undervisning?) portalen findes der også et hjørne for datalogi på gym.niveau. Her er da megen inspiration at hente. Umiddelbart ser der ud til at være lidt af hvert, også ganske ambitiøse ting der kan være med til at ruste de unge mennesker til datalogisk arbejde på uni.niveau(?)

Kig her: http://www.emu.dk/gym/fag/dl/index.html

Der er sket lidt siden også jeg havde mit første "datalogikursus" på ungdomsskolen, hvor vi brugte ZX81'ere med s/h TV'er som monitorer og båndoptagere som lager.. og Basic som sprog : -)

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Jeg tror, at Sudoku-dillen har gjort mere for at forberede unge til at programmere end alle tiltag for indførsel af IT i gymnasieundervisningen tilsammen.

Dels ligger tiltag i gymnasiet for sent -- man skal have fat i børn inden puberteten -- og dels træner Sudoku lige præcis en færdighed, der er essentiel for programmering: At kunne løse et problem med deduktive metoder.

Den citerede artikel konkluderer, at der er mange mennesker, som det er umuligt at lære at programmere. Men da undersøgelsen kun omfatter folk med en færdig gymnasiel uddannelse, kan man ikke konkludere, at det samme er tilfældet, hvis indsatsen lægges tidligere. Og der er en del, der tyder på, at børn er bedre til at lære grundlæggende nye færdigheder end unge og voksne.

Derfor skal en evt. indsats lægges i de mindste klasser i skolen, men det behøver ikke at være i form a traditionel programmering. Deduktiv problemløsning, gerne i form af opgaver i stil med Sudoku, er mere bredt brugbart og nok også mere spiseligt (mindre "nørdet"). Hvis disse færdigheder kommer på plads i de små klasser, kan man supplere med maskinassisteret problemløsning (også kaldet programmering) senere.

  • 0
  • 0
Frank Vilhelmsen

Jeg betragter talent for programmering som noget latent i lang de fleste mennesker. Du er ikke speciel! Alle kan programmer eller hacke lidt kode sammen som andre har skrevet.

Min dreng på snart 8 har PC skrivning i skolen. Ti finger systemet naturligvis, mindre kan ikke gøre det. Masser af unge mennesker roder med IT i deres fritid og en god del af dem kan ret meget.

At kunne programmerer ikke nok, og det er heller ikke særligt interessant i sig selv.

Uden en god ide og spændende arbejdsmiljø er egenskaben ”at kunne programmerer” ligegyldigt.

Jeg tror på at talent for udviklingsprocessen, talent for matematik, talent for komplekse problemstiller, talent for paratviden om datalogiske paradigme er vejen frem.

I Ungarn, Polen og Indien findes masser af mennesker som kan programmerer.

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Tjoe, de fleste kan da sikkert lære det, men der er til rigelighed dokumentation for at de bedste er op imod 1000 gange mere produktive end de middlemådige, så mon ikke vi burde satse på at fange talenterne og lade det middelmådige blive noget andet ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0
Michael Rasmussen

Du lever jeg af at lære andre at programmere, og min erfaring efter 10 års virke er, at 20% kan ikke lære at programmere, 50% bliver aldrig gode, 20% procent bliver dygtige, og 10% har talentet til at blive rigtigt dygtig.

Når diskussionen om programmering blusser op med jævne mellemrum, har de fleste deltager i diskussionen den opfattelse, at programmering er en videnskab - videnskab kan alle lære givet tilstrækkelig tid og undervisning. Virkeligheden er blot den, at programmering er et håndværk, og derfor kan du ikke lære det, selvom du får den fornødne tid og undervisning, da det at være i stand til at kunne modtage lærdom om programmering er en medfødt egenskab, som det også gælder for f.eks. kunstmalere etc.

/Michael.

  • 0
  • 0
Peter Andreasen

Interessant med referencen til 80'erne. Ud over al balladen om de nyindkøbte piccoliner og hvad ved jeg, der samlede støv på landets skoler, var 80'erne jo på mange måder en guldalder for uddannelsen af programmører. Ikke på skolerne, godt nok, men foran alle de hjemmecomputere der blev hacket løs på i de dunkle teenage-værelser. Sagen er jo, at der helt 'af sig selv' blev skabt en mindre hær af dygtige programmører (eller i hvert fald programmør-potentiale) som konsekvens af udbredelsen af hjemmecomputeren.

Her har den teknologiske udvikling ikke væres gode ved os, for da PC'en holdt sit indtog, og med Windows som dygtig obfuscator af hardwaren, sørgede for at ingen længere kunne folde hovedet rundt om maskinen, sygnede demo-scenen (og i det hele taget meget lærerig kodning i de små hjem) hen og forsvandt næsten.

Kendetegnet på de dygtigste af demo koderne var netop et utroligt nært forhold til Maskinen og en fuldstændig forståelse af hvad det egentlig vil sige at programmere en Von Neumann arkitektur. Om de så fortsatte (med eller uden uddannelse) mod højere level programmering (OOP etc.) eller forblev asm wizards, så var (er) det gode folk -- og i games industrien, hvor jeg arbejder, ærgrer vi os over at vi ikke kan rekruttere gamle demo-kodere i samme omfang som tidligere :-)

Jeg ved ikke om det er den 'chance' du tænkte på, Poul-Henning, men i hvert fald forsvandt den relativt brede appeal som programmering af computerene (formentlig til dels i kraft af deres nyhedsværdi) havde dengang -- og dermed går masser af talent utvivlsomt tabt.

Jeg er meget enig i dine pointer om at programmering i høj grad er et "Talent" og ikke blot et "Fag". Men på samme måde som det er utænkeligt at få dygtige fodboldspillere udelukkende ved mange gymnastiktimer, tror jeg også det er nødvendigt at få programmeringen ud i (tilbage i) fritidsaktiviteterne for de unge.

Når der en sjælden gang er en erhvervspraktikant på besøg hos os, som rent faktisk forestiller sig at han (!) skal programmere spil og ikke bare tegne/animere/designe dem, så plejer jeg half-joking at råde til at tage een af de solide uddannelser (ingeniør, datalogi, fysik eller matematik) i dagtimerne og kode om natten.

Da jeg engang diskuterede dette med Gunner Ville fra DADIU, sammenlignede han mit råd med en konservatoriestuderende som må gå til forelæsninger og undervisning om dagen og øve skalaer om aftenen. Sammenligningen er ikke helt tosset. Det er et interessant tankeeksperiment at forestille sig at DIKU m.fl. som optagelseskrav havde en decideret programmeringsopgave.

Nuvel, det blev en længere smøre, men emnet er uhyre interessant og problemstillingen at finde kvalificerede programmører er meget nærværende. Og jeg tror det er korrekt at man skal se længere tilbage end blot til starten af uni studiet for at løse problemet.

Måske vi bare skal gøre sådan her:
http://steve-yegge.blogspot.com/2006/07/wizard-school.html

  • 0
  • 0
Anders Vind Ebbesen

David Brin var inde på noget af det samme:
http://www.salon.com/tech/feature/2006/09/14/basic/index_np.html

Min kommentar til Brin's artikel:
http://letters.salon.com/tech/feature/2006/09/14/basic/permalink/265d3d6...

Men udover at børn nu om dage bør starte med at programmere tidligt (som vi gjorde), så skal der også en anden form for holdning til i det etablerede undervisningssystem.

Datamatikeruddannelsen gik fra at være en fornuftig praksis-orienteret uddannelse (i starten af halvfemserne) til at blive en catch-all for alle med lave gennemsnit fra gymnasiet* som ville være sikre på job for "det er man jo med en IT-uddannelse".

Øjensynligt hørte nogen politikere at der manglede IT-uddannede, så de øgede antallet af datamatiker-studiepladser så kraftigt at de fleste handelsskoler i slutningen af 90erne havde en bestået gymnasial eksamen som eneste krav.

Resultatet kunne aflæses et par år senere (INDEN dot-com boblen brast): PROSA opererede med arbejdsløshedstal på 40-50% for nyuddannede datamatikere i et år efter de var blevet færdige.

Ikke de mest progressive folk, man fik ind på uddannelsen i de år.

  • Bemærk venligst at jeg også kender gode, kompetente, datamatikere, men jeg synes der er langt imellem dem. 2,25 års erhvervserfaring virker ofte mere kompetencegivende end en datamatikeruddannelse.
  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere