Torben Mogensen header

Tal Dansk, din sorte Hund!

Der har i den seneste tid været diskussion af dansk versus engelsk på universiteterne, og i diskussionen til mit forrige indlæg, klagede en debattør over, at en anden havde skrevet "automatisk spildopsamling" i stedet for "garbage collection".

It-verdenen er en af de fag, hvor engelsk sprogbrug er mest udbredt, og diskussionen pro og kontra har kørt siden starten af firserne. Før da var dansk sprogbrug udbredt i faget, og der var et klart ønske om at finde danske ord for engelske fagudtryk, hvilket blandt andet gav udtryk i EDB-ordbog (Dansk Standard DS 2049-1970) og det i 1976 udgive supplement dertil. I EDB-ordbogen kan man blandt andet læse, at "magnetic drum store" på dansk hedder "magnettromlelager".

Anglificeringen af fagsproget kom med populærmagasinerne om hjemmedatamater i 1980'erne. De var typisk skrevet af journalister, dilletanter og andre folk uden faguddannelse indenfor EDB. Og en stor del af indholdet i disse blad var oversættelse af artikler fra tilsvarende engelsksprogede blade. Derfor blev de fleste fagudtryk enten ikke oversat eller – endnu værre – bare givet dansk stavemåde. F.eks. blev det engelske "control character" (som egentlig betyder "styretegn") oversat til "kontrolkarakter", som mest af alt lyder som noget fra Haarders skolepolitik. Det er også populærpressens skyld, at vi siger "printer" i stedet for "skriver". Hvis det så bare havde blevet "prenter", så var det trods alt dansk...

Debatten spidsede til, da Den Store Danske Encyklopædi skulle redigeres. Skulle "computer" henvise til "datamat", hvor beskrivelsen stod, eller skulle det være omvendt? Og skulle de resterende artikler bruge "datamat" eller "computer". De engelske ord vandt dengang sprogstriden, og siden da har det været gængs at bruge de engelske fagudtryk uoversat i stedet for at finde på danske ord.

Det synes jeg er lidt synd. Danke betegnelser har mulighed for at være forklarende på en måde, de engelske ikke er (specielt overfor et publikum, der måske ikke er specielt engelskkyndigt). Et "link" siger f.eks. ikke så meget som en "henvisning". Nogen argumenterer for, at de engelske termer er mere præcise end de danske, hvor f.eks. "henvisning" kan have flere forskellige betydninger. Det skyldes dog som regel manglende engelskkundskaber hos argumentørerne, for f.eks. "link" har endnu flere betydninger på engelsk end "henvisning" har på dansk.

Men jeg må nok erkende mit nederlag, selv om jeg i trods vil blive ved med at sige "spildopsamling", "fortolker" og "tastatur" i stedet for "garbage collection", "interpreter" og "keyboard".

Kommentarer (45)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Alexander Frederiksen

Og hvad skal vi så stille op når vi kommer ud i verden, bevæbnet til tænderne med danske fagudtryk? Vi skal til at lære de udenlandske fagudtryk, så vi kan kommunikere med de udlændinge der på skræmmende vis har valgt også at benytte datamater til deres databehandling.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Verden går længere end til Køge. Og vi kommer ikke uden om at netop vort fagområde er såvel globalt som globaliseret. Find gerne på danske fagtermer, men forvent ikke at jeg bruger dem når mere en halvdelen af den faglige kommunikation jeg foretager går over landegrænserne.

/Thomas

  • 0
  • 0
Mikael Boldt

For mange år tilbage var der en artikel på bagsiden af et dengang anset fagtidskrift: "ingeniørens ugeblad", hvor der blev filosoferet over hvad en "EDB-maskine" ville hedde, hvis den kun skulle beskrives med danske ord. (det var før internettets tid så artiklen findes vel kun på det kongelige bibliotek.)

og som overskriften på mit indlæg antyder begyndelsen (resten kan jeg ikke huske), så var det temmelig besynderligt og for nogen meget morsomt.

ha en god dag

Mikael Boldt

  • 0
  • 0
Thomas Ammitzbøll-Bach

Jeg synes, at man skal vare sig meget for undersættelser og tvetydigheder.

  • Foldere: En folder er på dansk en trefløjet pamflet. Det engelske ord "folders" hedder mappe på dansk.

  • Kontrolpanel: Det danske ord "kontrol" betyder overvågning, det engelske "control" betyder styring. Et "control panel" er på dansk et styrepanel.

  • Noder: En "node" på engelsk er enhed eller knude, hvis vi taler grafteori. En "node" på dansk er en grafisk repræsentation af en tone i et partitur.

  • Karakter: Gammel kæphest. Brug "character" eller "tegn"

Og så vil jeg end ikke kommentere på "internetbagben", "barebensPC" og "nøglebrætschauffør"

BTW: Hvormange her siger "monitor" og "keyboard" i stedet for "skærm" og "tastatur"? Siger I også "mouse" i stedet for "mus" så?

Thomas

  • 0
  • 0
Henrik Liliendahl Sørensen

Jeg arbejder i en IT virksomhed med hovedkvarter i Tyskland og jeg har norske, svenske, italienske, spanske og franske kollegaer. Jeg er hammer glad for at vi alle i det mindste kender alle fagudtrykkene på engelsk, selvom nogle af disse nationaliteter somme tider skal lede lidt efter ordene.

Indenfor lægeverdenen er man sikkert også glad for at alle kender de latinske fagudtryk.

Når man finder et ord for en ny ting eller et nyt begreb er hovedformålet at alle forstår det. Et engelsk ord er derfor ikke i sin natur dårligere end et nyt konstrueret dansk ord.

Det sker i øvrigt ikke så tit, men sommetider låner de engelsktalende også fra andre sprog, for eksempel: Ombudsmand, Kindergarten og Wiki.

  • 0
  • 0
Eskild Nielsen

I nogle tilfælde opstår der tilstrækkelig hurtigt en levedygtig dansk fagterm, som alle eller næsten alle bruger indenfor faget.

I andre tilfælde ligner den foreslåede term i bedste fald en spøgefuld dannelse, som der kunne have stået i ODS' etymologier, hvis nutidens termer havde kunnet findes i dette strålende referenceværk om danske ord fra dengang (ODS er udgivet i perioden 1919-54)

Disse tanker gælder i hvert fald for termer indenfor elektronik, telekommunikation og IT.

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Der er skam ikke noget i vejen for, at vi lærer både danske og engelske fagudtryk, og bruger de danske herhjemme og de engelske, når vi er udenlands. Vi går jo heller ikke og taler engelsk med hinanden til hverdag, uden at det går ud over vores evner til at tale engelsk, når vi er ud at rejse.

Du vil formentlig også hellere have din læge til at bruge betegnelsen "hovedpine" frem for "cephalalgi". Din læge vil utvivlsomt bruge sidstnævnte betegnelse, når han er til konference i udlandet, men nar han snakker med patienter, sygeplejersker eller kolleger herhjemme.

  • 0
  • 0
Casper Madsen

->Torben Mogensen:
I og med at hoved er et generelt accepteret ord i det danske samfund, så ville det derfor også være naturligt at den føromtalte læge når han skulle forklare til mening mand(eller kvinde!) at denne er indehaver af en hovedpine. Fx så er udtryk som HIV og AIDS ikke fordansket, og lægen ville derfor ikke forsøge sig at fordanske det til mening mand, han forstår nemlig godt hvad AIDS og HIV betyder i forvejen. I takt med globaliseringen så indføres nye termer ganske hurtigt, hvorimod hvis vi først skulle have "Selskabet for fordanskning af den fagre nye verden" til at fordanske udtryk så vil der jo immervæk gå noget tid før vi får glæde af det danske udtryk, og hvad skal vi gøre hvis menigmand bruger udtryk som SMS?

Jeg er lykkelig over vi ikke har franske tilstande omkring vores sprog.

Jeg syntes det er en styrke inden for IT-branchen at vi er så vant til de engelske termer, og det gør det ekstremt nemt at læse faglitteratur da man nu ikke skal begynde at huske på hvad et eller andet avanceret udtryk inden for programmering hedder på engelsk fordi ens lærerbog konsekvent har fordansket et udtryk.

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Du siger, at ordet "hovedpine" er naturligt, fordi det er en sammensætning af eksisterende danske ord. Du siger formentlig også "gearkasse" i stedet for "transmission box", nar du er på værkstedet.

Men hvorfor kan det samme ikke gælde for it-fagtermer? Hvorfor er f.eks. "spildopsampling" ikke af samme årsag mere naturlig end "garbage collection"? Og hvad med "linjeskifttegn" i stedet for "carriage return character"? Betegnelsen "vognreturkarakter", som jeg har set af og til, er blot endnu et eksempel på en uheldig direkte oversættelse. Jeg er enig i, at sådanne er vederstyggelige, men gode, forklarerende danske betegnelser er bedre end uoversatte (og til tider misvisende) engelske udtryk. "Concurrent execution" betyder trods alt ikke henrettelse af en konkurrent, men snarere "samtidig udførsel", og "deadlock" betyder ikke "dødlås", men snarere "baglås".

  • 0
  • 0
Thomas Ammitzbøll-Bach

Jeg glemte at nævne, at det især er problematisk med udsagnsord, hvor man ofte får viklet sig ind i danske bøjninger af engelske ord, så det ligner noget, der er løgn. Derfor anbefales det oftest at ty til danske ord, når der beskrives en handling:

Jeg redigerer med min editor. "At editere" er dårligt sprog.

Jeg oversætter med min compiler. "At compile" er dårligt sprog. Endnu værre er "at kompilere".

Jeg udskriver på min printer. "At printe" er desværre meget set, men IMnsHO stadig dårligt.

Thomas

PS: Jeg hørte en, der "udhavelågede" et par linier programtekst. Rædsel! :-)

  • 0
  • 0
Casper Madsen

Grunden til jeg ikke siger spildopsamling? Og grunden til jeg helst ville undgå at se ordet er at når jeg først har fået banket udtrykket ind, så er jeg fri for at begynde at tænke over hvad nu udtrykket oprindeligt hedder på engelsk fordi det er oversat til noget meget spændende på dansk. Til meget specielle it-udtryk som fx Garbage collection, syntes jeg ærlig talt at det er spild af tid at forsøge at oversætte det til noget dansk.

Samtidig hvis jeg så læser en dansk programmeringsbog, så er jeg fri for at standse op når jeg ser spildopsamling. Fx så opponerede jeg i en artikel på Computerworld.dk også meget imod brugen af ordet håndsæt til at beskrive en smartphone.

Misforstå mig dog ikke, nogle danske udtryk er fine nok, men slavisk at oversætte alle it-udtryk til dansk syntes jeg er forfærdeligt. Men jeg må jo nok indrømme at der er forskellige holdninger til emnet, og det nok mere er en personlig smagssag end en sag hvor der kan fornuftigt argumenteres for det ene er mere rigtigt end det andet.

Måske lidt provokerende, med hvad hedder en blog på dansk? Det er jo sammensat af ordet Web og log, log er jo et fint nok dansk ord, men Web det er jo et slemt engelsk udtryk. Internet Log = Tlog... Ja så kan jeg altså bedre lide ordet blog.

  • 0
  • 0
Mikkel Høgh

Jeg tror måske at Torben her glemmer at det er langt fra alle der har fået en formel IT-uddannelse og på den måde lært de af datalogerne foretrukne fagtermer.

Mange har, som jeg, lært stort set alt hvad de ved om computere og programmering ved at prøve sig frem og læse ting på nettet. Og i begge tilfælde vil man få begreberne ind på engelsk.

Jeg mener at det er tidsspilde at opfinde nye danske ord som erstatning for de ellers udmærkede engelske begreber.

Specielt fordi de sprog vi udtrykker os i allerede er formuleret på engelsk.

Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at bruge et programmerings- eller scriptingsprog som ikke var formuleret på engelsk. Kun i Excel hvor man har oversat alle macro-funktionerne.

Skal vi så også gøre som Microsoft har gjort i Excel og begynde at oversætte vores programmeringssprog?

Skal vi virkelig til at skrive "undtagelse", "imens"-løkker, starte vores funktioner med "privat statisk tomhed" osv.?

Jeg håber det ikke.

  • 0
  • 0
Rasmus Morten Helbig Hansen

Der var nu svjh også folk på Nøvs som brugte udtrykket "at kompilere" om at oversætte et program for 30 år siden. Der har engang aldrig været nogen særlig udbredt kultur omkring det at opfinde danske udtryk for datalogiske fagtermer, og det er mildest talt spøjst at populærmagasinerne skal have skylden for denne praksis.

Mange programmører kommunikerer, specificerer, dokumenterer, osv. i dag på engelsk en stor del af dagen. Det ville da være absurd om netop denne gruppe af folk skulle "redde" det danske sprog.

  • 0
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

For englændere, amerikanere og andre som i dagligdagen benytter det engelske sprog går det galt gang på gang. Hvorledes beskriver man fx en skive udfærdiget i et hårdt materiale, eller den enhed på en kemikaliefabrik som omdanner stoffer og er forbundet til en stor del af de andre enheder således at den helt klart er den centrale del af processen. For ikke at tale om folk hvis job er at tolke ting som andre mennesker har skrevet eller sagt, og hvad fan' skal man kalde et helt almindeligt nøglebræt?

Det er super priviligeret at være dansker og bare kunne tage engelske ord som på dansk ikke har nogen betydning i forvejen.

  • 0
  • 0
Henrik Liliendahl Sørensen

I stedet for at droppe ind på den lokale McDonalds og nakke en burger med pommes frites og coke bør du besøge det nærliggende gæstgiveri og indtage en bøfklapsammen med kartoffelpinde og brun sodavand.

PS: Spildopsamlingen står under alle omstændigheder ved udgangen. Der står tak på låget.

PPS: Læg mærke til finessen med ’pommes frites’. Det er ikke engelsk men fransk i lighed med andre gængse ord relateret til stor madkunst.

  • 0
  • 0
Thomas Ammitzbøll-Bach

Jeg har lagt mærke til, at modstanderne af anvendelse af de danske termer ofte går i defensiv og begynder at svine gode folk til, når sprogdiskussionerne kommer op. Det er da fint at man kan have en anden opfattelse, men hvorfor den aggressivitet? Man kan jo endda sige, at den danske sprogpolitik næsten har tabt nu, så det er tilhængere at engelske termer, der står på vinderholdet. Men det må skyldes nogle traumer, de er blevet påført.

Generelt kan man jo sige, at det er irrationelt overhovedet have et dansk sprog. Alt er jo ved at blive angloficeret, så var det ikke en ide at gøre engelsk til officielt sprog, og så nøjes med at undervise i dansk som historisk fænomen?

Jeg vil for øvrigt sige, at det værste er såmænd ikke de deciderede domænespecifikke ord ("harddisk", "toolchain" og "testbench") men derimod de ævleord, der sniger sig ind som "agenda" (dagsorden), "commitment" (forpligtelse) og "schedule" (plan). Det er åndelig dovenskab og udtryk for forfald. Måske er der bare brug for modersmålsundervisning for pæredanskere.

Thomas

  • 0
  • 0
Dennis Krøger

Generelt kan man jo sige, at det er irrationelt overhovedet have et dansk sprog. Alt er jo ved at blive angloficeret, så var det ikke en ide at gøre engelsk til officielt sprog, og så nøjes med at undervise i dansk som historisk fænomen?

Fremragende forslag!

  • 0
  • 0
Casper Skydt

Hvor mange danske it fagbøger bliver der lige skrevet? Få og som regel dårlige.
Søger du på dansk i google, hvis du skal finde IT relaterede svar? Nej vel!

Så lad være med at fordanske udtrykkene,og lad os snakke samme sprog, så vi ikke misforstår hinanden.

  • 0
  • 0
Mark Gjøl

Lad os kalde det databehandling! Jamen er data et dansk ord?
Jamen du kalder det jo en gearkasse! Gear er altså ikke specielt dansk heller.

I øvrigt får jeg røde knopper af folk der siger "oversætte" om at compile (jaja) et program. Ja, jeg ved godt at det er korrekt dansk, men det er alligevel en dybt tvetydig udtalelse. "Oversætter du ikke lige programmet?". Til engelsk? Eller til maskinkode? Så tror jeg at man kunne have fundet et bedre dansk ord. Ligeledes har jeg det dårligt med brandmur.

Mht. andre danske ifht. engelske fagtermer såsom garbage collection, så er det ikke noget menig mand nogensinde vil beskæftige sig med (modsat hovedpine). Jeg foretrækker også (altid) at holde mig til engelsk når det kommer til programmering. Det gør informationssøgning så meget lettere, man kan snakke med folk fra andre lande, og man slipper for oversættelser der ikke giver mening (Det var f.eks til grin da dansk windows 98 kørte checkdisk efter et systemnedbrud).

  • 0
  • 0
Thomas Ammitzbøll-Bach

Det er bare dårlig dansk, de bruger! Det er, for mig i al fald, fint, at man bruger de engelske termer, men så lad dog være med at undersætte dem til intetsigende, uautoriserede, ulækre kvartdansk!

Tag nu Marks irritation over betegnelsen "oversætte". Jeg ved godt, hvad han mener (selvom det engelske ord "compile" er endnu dårligere), men så sig dog "compile" og ikke "kompilere"!

Der er også det rent fonetiske i, at der er engelske ord, der har konsonanter, der ikke findes på dansk: "Throughput", "thread", "bandwidth", "crash". Når man fører en samtale, vil disse konsonanter være meget forstyrrende og i nogle tilfælde ikke konforme til danske bøjninger: "Serveren crashede, fordi threadene/threadsne exceedede det maksimale throughput." Resultatet er, at enten forfalder man til udtale som: "krasjed", "fredjene", "truput" eller også må man slå helt over i engelsk.

Sjovt nok er der engelske betegnelser, der går så godt, at vi ikke tænker over det mere: fil(e) (oktetstrøm), hit (tilgang), chip (kreds), diskette (udskifteligt pladelagermedium) og RAM (arbejdslager).

Thomas

PS: Ordet "slips" om den beklædningsgenstand, man binder rundt om halsen har følgende historie. I kasser med konfektionstøj fra England lå ofte en æske med stofrester til reparation af tøjet. Disse tøjstrimler var mærket på æsken med ordet "slips", der netop betyder "strimler" i flertal. I butikkerne begik man den dobbeltfejl, at man dels brugte dem til at binde om halsen, dels betegnede dette som slips. (På engelsk hedder et slips "necktie" eller tidligere "cravat", der dog i dag betyder en slags charmeklud.)

  • 0
  • 0
Jesper Zuschlag

Da jeg i sin tid starede på DIKU, var stedet stadigvæk bannerfører for "edb-dansk", til stor latterliggørelse fra både stedets egne studerende og fra udenfrakommende. Man forsøgte (uden held) at gennemtvinge brugen af til tider absurde kunst-ord, som ingen andre brugte (og typisk med henvisning til Ørsteds arbejde indenfor fysik). Heldigvis blev det kraftigt modarbejdet af de fleste studerende; vi havde bl.a. en ordliste med oversættelse fra DIKU-dansk til engelsk (hvis din forelæser siger xxx mener han yyy ;-), og denne bevægelse af it-sprogvogtere er heldigvis i dag næsten forsvundet.

Min generelle opfattelse er, at man skal lade sprog udvikle sig i fred. Udvikling sker grundlæggende demokratisk, idet folk stemmer igennem deres brug af sproget. Der kommer hele tiden nye elementer ind i sproget, enten som lån fra andre sprog eller som nye konstruktioner. Mens nogle af disse elementer hurtigt viser sig at være uhensigtsmæssige og derved igen glider ud af sprog, viser andre sig mere modstandsdygtige og bliver en fast del af sproget. Men grundlæggende er det brugerne af sproget der bestemmer udvikling og ikke nogle tilfældige "eksperter".

Vi har fra IT-verden masser af eksempler på engelske ord der blev brugt en overgang men i længden ikke viste sig gangbare, ligesom der er andre engelske ord der er blevet. F.eks. anvendte man på et tidpunkt betegnelserne "monitor" og "keyboard", mens det i dag er "skærm" og "tastatur" der er dominerende. Over for disse, står der danske kunst-ord som "fast pladelager" og "linieskriver" der begge fik en kort levetid (jeg har altid overvejet om en laserprinter så burde hedde en "fokuseret lysstråle-baseret linieskriver".

I sidste ende står man altid med spørgsmålet; hvad er dansk? Hvis man allierer sig men nudansk ordbog og minutiøst gennemgår en hvilken som helst "dansk" tekst (inklusiv denne tråd), så vil man ende op med en fordeling af ordernes oprindelse der fordeler sig nogenlunde således; Plattysk 30%, græsk/latin/fransk 30%, engelsk 20%, andre sprog 5% og gammelt dansk/oldnordisk 15%. Så havde man haft samme nidkærhed overfor sproget igennem de sidste 1000 år, havde vi i dag talt et fuldstændigt anderledes sprog; men så kunne vi også havde læst de Islandske sagaer på orginalsproget!

P.S. Bare et ganske alm. dansk ord som "nogen" er en sammentrækning af oldnordisk "ne-wait-ek-hwarir", så er "nogen" ikke noget frygtligt sprogligt rod?

  • 0
  • 0
Mikkel Høgh

Jeg tror lidt det er med sproget, som det er med "markedets usynlige hånd" som vi kapitalister taler om. Hvis noget ikke fungerer rent sprogligt, så vil brugerne af sproget vælge noget andet…

Eksemplet med hhv. keyboard og monitor er godt, fordi det netop var til stor forvirring i musikbranchen med de to begreber – for når man taler om keyboard er det så et tastatur eller den mangetangentede hybrid mellem et klaver og en synthesizer (et andet godt, dansk ord)?

Og ligesåvel monitor kan både betyde skærm og meget dyr højtaler.

Jeg synes det ville klæde studielederen for DIKU at opgive dette meningsløse korstog mod almindelig sprogdannelse og så kaste sig over noget mere væsentligt.

I hvert fald har denne fokus på form over funktion bidraget til at man mange steder fniser og vender øjne hvis samtalen kommer ind på DIKU og deres helt særlige variant af det danske sprog.

  • 0
  • 0
Martin Hoffmann

Jeg hører den den yderfløj der nærmest får det fysisk dårligt når jeg ser en Windowsinstallation på dansk. Jeg synes virkelig ikke at det danske sprog har noget at gøre på en computer.

Ligeledes er jeg også imod fordanskning af IT udtryk. Jeg har altid prist mig lykkelig for at være dansk og ikke svensk når jeg ser ordet "mjükvara" (eller hvordan de nu staver til software).
Hvis menigmand ikke forstår betydningen af ordet software, så er det fordi ordet bliver brugt for lidt. Vi kan godt kalde det programmel, men så står vi stadig og skal forklare hvad det ord dækker over bagefter.

Jeg er til gengæld ok med at enkelte ord bliver fordansket for at passe ind i en ellers dansk sætning. Jeg er således enig i at "kompilere" er en ganske elegant løsning, da øvrige forsøg på oversættelser kun kan ende galt.
Dog vil jeg nok selv bare sige "compile", men udtale e'et i slutningen.

Ingen regel uden undtagelse. Jeg beskriver således oftest et systemnedbrud som "Min server er styrtet.".

  • 0
  • 0
Jesper Zuschlag

Nu er det jo heldigvis ikke noget som du bestemmer (ikke noget basta der!)

Nu er "compiler" jo netop et godt eksempel på hvor svært det er at være sprogvogter. En "oversætter" vil normalt bliver oversat til "translator" eller i visse tilfælde "interpreter", hvilken indenfor computer science er noget andet (selvom det dog er beslægtet) end en "compiler". Ligeledes er den direkte oversættelse af "compiler", "en der samler ting sammen", så retteligt burde den hedde en "tingsamler"; så foretrækker jeg nu "compiler" ;-)

Problemet er, at ordet "oversætter" allerede har en fast betydning på dansk (nemlig én der arbejder med oversættelse af naturligt sprog), mens en "compiler" er noget helt andet, og involvere meget andet end hvad man vil forstå ved en simpel "oversættelse" (f.eks. optimering). Så lad være med at overbebyrde allerede eksisterende danske ord med endnu flere betydninger; det er noget som dansk i forvejen lider alt for meget af.

  • 0
  • 0
Pernille Green

Nej, jeg bestemmer jo desværre ikke. Men det gør du heller ikke.

Du mener da vel ikke, at det hedder "computer science"? Hvad er der galt med ordet "datalogi"?

Jeg har overhovedet ingen problemer med at være "sprogvogter". Man ved jo fra sammenhængen, om der tales om en menneskelig (naturligt sprog-) oversætter eller et program der oversætter fra et programmeringssprog til maskinkode el.lign. Der er masser af eksempler på, at ord (på såvel dansk som engelsk) kan betyde flere ting.

I øvrigt mener jeg, at der også findes danske "datalogi-ord", som skal afskaffes. Det er fx ikke et "fast pladelager" der sidder i min "datamat". Derimod sidder der en harddisk i min computer ;-)

  • 0
  • 0
Thomas Ammitzbøll-Bach

Ordet "compiler" betyder, som Jesper Zuschlag rigtigt påpeger, direkte oversat en "samler". En redaktør af et leksikon vil på engelsk kaldes "the compiler".

Den historiske forklaring er, at en "compiler" består af en makrofortolker (preprocessor), en oversætter (transformer), en maskinkode-generator (assembler) og en sammenføjer (linker). Fordi en "compiler" sætter en masse stumper sammen, er ordet "compiler" egentlig meget dækkende. Det danske ord "oversætter" er også dækkende, fordi den fokuserer på en anden central proces, nemlog oversættelsen af programtekst til symbolsk maskinkode.

Dette er ikke unormalt. Vi kalder en GSM-telefon for en "mobiltelefon" med reference til, at den er mobil. I USA er den almindeligste betegnelse "Cellular phone" eller bare en "Cellphone", hvor referencen ligger til, at GSM-nettet er opbygget af celler med forskellige frekvensbånd.

Som en sjov hale på det, så kalder tyskerne en mobiltelefon for en "handy". Dette er en ren tysk idioterm, men tyskerne selv er overbevist om, at det hedder det på engelsk. Pudsigt.

Thomas

  • 0
  • 0
Jesper Zuschlag

> Nej, jeg bestemmer jo desværre ikke. Men det gør du heller
> ikke.

Nej, men nu er dog jo ikke mig der afslutter min argumentation med "basta!"

> Du mener da vel ikke, at det hedder "computer science"?
> Hvad er der galt med ordet "datalogi"?

Tag det som en provokation; det virkede åbenbart ;-)

> Jeg har overhovedet ingen problemer med at være
> "sprogvogter".

Problemet er at alle sprogvogtere i sagens natur må være selvbestaltede (dvs. påtvinge andre deres opfattelse) og temmelige konservative. Jeg har aldrig forstået hvorfor et ord som er kommet fra plattysk for 300 år siden er helt i orden, mens et engelsk ord introduceret i dansk for 10 år siden er frygtligt. Det plattyske ord fortrængte måske et godt gammelt nordisk ord, men det har vi glemt nu, så det gør ikke så meget!

> I øvrigt mener jeg, at der også findes danske "datalogi-ord",
> som skal afskaffes. Det er fx ikke et "fast pladelager" der
> sidder i min "datamat". Derimod sidder der en harddisk i
> min computer ;-)

Jamen, så er det altså her jeg synes at kæden falder af!

  • 0
  • 0
Pernille Green

Sprogvogter vil jeg gerne være. Selvbestaltet, ja. Påtvinge andre min opfattelse, nej. (Og hvad ville det i øvrigt have at gøre med at være selvbestaltet?)

Faktisk fortæller jeg bare, hvad min opfattelse er... Jeg syntes der manglede et par fortalere for at bruge dansk i passende mængder her i debatten.

Nej, min kæde er ikke faldet af. Hvorfor tror du det?

Jeg har ikke generelt problemer med låneord, men der er nogle af dem der ikke burde have været indført.

  • 0
  • 0
Jesper Zuschlag

> Sprogvogter vil jeg gerne være. Selvbestaltet, ja. Påtvinge
> andre min opfattelse, nej. (Og hvad ville det i øvrigt have
> at gøre med at være selvbestaltet?)

Fordi folk der er selvbestaltede (i modsætning til udpeget, valg eller tildelt), ofte kræver deres specielle status fordi de opfatter sig selv som bedre eller mere oplyste end andre - der i sagens natur så skal ledes ad den "rette" vej.

> Faktisk fortæller jeg bare, hvad min opfattelse er... Jeg
> syntes der manglede et par fortalere for at bruge dansk
>i passende mængder her i debatten.

Og det er da din ret at komme med din mening, ligesom alle os andre. Men når man afslutter en argumentation med "basta", så har man signaleret at debatten nu er afslutte fordi det er mig der har bestemmer.

Det som du kalder dansk er i store træk, bare en samling låneord der igennem en evolutionær process er kommet ind i sproget på bedste Darwinistiske facon.

> Nej, min kæde er ikke faldet af. Hvorfor tror du det?

>Jeg har ikke generelt problemer med låneord, men der er
> nogle af dem der ikke burde have været indført.

Men det er jo her det bliver paradoksalt, for hvilke kriterier vil du lægge til grund for udvælgelsen? For mig er der kun ét svar, et der igennem sproget anvendelse at dets brugere vælger hvilke ord der er passende og hvilke der ikke fungerer.

  • 0
  • 0
Pernille Green

Jeg kræver skam ikke nogen speciel status. Det var dig der kaldte mig sprogvogter.

Det er interessant nok, at du bliver ved med at skrive om min "argumentation". Der var jo netop ingen argumenter i mit oprindelige indlæg. Og "basta" var ment som en provokation - og se hvor fint den virkede ;-)

Mine kriterier for udvælgelse af ord? Tja, jeg vælger de ord som jeg synes er passende. At der så er andre sprog-brugere som ikke er enige er jo ikke mit problem.

Til min store ærgrelse har jeg opdaget at "kompilere" faktisk er på vej ind i det danske sprog iflg. sproget.dk. Det vil nu ikke forhindre mig i at blive ved med at sige "oversætte"...

  • 0
  • 0
Pernille Green

Jeg er da ked af at høre, at din kæde er faldet af ;-)

Min kæde (som jeg ikke vidste jeg havde) sidder præcis hvor den skal...

Se, jeg ville jo kun beskrive mig selv som "language keeper" hvis resten af det jeg skrev også var på engelsk. Måske er det dét, der er løsningen. Så er det bare ærgerligt, at der er så mange danskere der skriver ualmindelig dårligt engelsk ;-)

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Nogen af indlæggene, der er imod danske fagudtryk, bruger fortænkte absurde danske oversættelser (f.eks. Jespers "fokuseret lystråle-baseret linieskriver") som argument for ikke at bruge danske betegnelser.

Der har selvfølgelig været eksempler, hvor (næsten) ligeså dårlige betegnelser har været forreslået seriøst (og sågar brugt), såsom "fast pladelager". Men det er lidt af en stråmand (eller skal jeg sige "straw man"?). Der findes mange danske betegnelser, der er mere mundrette end de tilsvarende engelske, og det er ikke overraskende som oftest dem, der "overlever". F.eks. er "fladskærm" mere brugt herhjemme end "flat-panel display", "mobiltelefon" bruges også mere end "cellular phone" og "billedrør" mere end "cathode-ray tube".

Så det jeg efterlyser er ikke en hovedet-under-armen direkte oversættelse af engelske fagudtryk, men velovervejede, mundrette og sigende ord.

Mit tidligere eksempel "spildopsamling" er iøvrigt et eksempel på en oversættelse, der kunne gøres bedre. Det er ganske vist forholdsvis mundret (sammenlignet med "garbage collection"), men det er ikke mere sigende end den engelske betegnelse. "Lagergenbrug" er endnu mere mundret end "spildopsamling", og det siger mere om, hvad det faktisk betyder. Tilsvarende er "oversætter" og "maskinsprog" mere betegnende end "compiler" og "assembly language".

  • 0
  • 0
Jesper Zuschlag

Hej Torben!

Vi er på mange måder enige. Den naturlige udvælgelse skal nok sikre at det er de bedst egnede ord der overlever. Jeg er bare stærk modstander, at man fra central hold forsøger at konstruerer nye ord og diktere sprogets udvikling, således som det var tilfældet på DIKU (der var rigtig meget "70-kommisær" over det). Min "fokuseret lysstråle-baseret linieskriver" er lige så vanvittig som mange af de DIKU-danske udtryk som blev pålagt de studerende at bruge (dybt traume her!).

Hvilke ord der vinder fodfæste vil tiden vise, men personligt hælder jeg mere til "garbage collection" og "compiler", men til gengæld synes jeg "tegn" er bedre end "karakter" (der allerede har for mange betydninger på dansk). Og så er der lige min egen kæbhest; Flertalsformen af "variabel" er i datalogien "variabler" i modsætning til matematikken :-)

  • 0
  • 0
Thomas Ammitzbøll-Bach

Jeg elsker vores sprog så meget, at jeg ikke kan lade være med at blande mig, når talen falder på sprogbrug. Jeg er pricipielt enig med Jesper Zuschlag, men vi er bare uenig om, hvor kagen skal skæres.

Hvis man skønner, at det engelske ord er bedre end det danske, så skal man jo bruge det; men jeg oplever bare, at meget af de engelske termer, der vinder ind i det danske sprog, ikke kommer ud af en sproglig rigdom, men mere ud af en sproglig dovenskab.

Der er tre farer for en lille sprog som dansk: Forældelse, udvanding og fragmentering. Hvis sproget ikke må udvikles af dem, der bruger det og taler det, så bliver det et museumssprog. Det sker i nogle af de lande, hvor sproget røgtes meget stramt. Men i andre lande er det en folkesag, f.eks. på Island.

Om sproget bliver udvandet er ikke et spørgsmål om antallet af låneord, der kommer ind i sproget. Det er mere et spørgsmål om det, der forsvinder. Hvis det er svært at udtrykke tanker om emner af mere metafysisk art på vores modersmål, så går det nok ret hurtigt ned af bakke.

Men fragmenteringen er desværre også en risiko; nemlig at forskellige grupper i samfundet forstår forskellige ting ved almen sprogbrug. Jeg ved, at der er dem, der er bange for at wallah-dansk vinder indpas. Det er jeg ikke så bange for. Jeg er mere bange for at politisk korrekthed og forretnings-"newspeak" bliver en dialekt, der skiller os ad.

Må dansk leve endnu om 100 år, med eller uden compiler og garbage collection.

Thomas

  • 0
  • 0
Kim Garsdal Nielsen

@ Morten

Hvis du absolut skal erstatte det gode danske ord pommes frites, skal det vel ikke være med et korrumperet tysk ord? Der er svenskerne nok smartere, de har korruperet det engelske ord og kalder dem slipers.

Hvad kalder man i øvrigt sin påhængsvogn til bilen? Anhænger eller trailer?

/Kim

  • 0
  • 0
Christian Schmidt

Jeg har haft fag på Copenhagen Business School (tidligere kendt som Handelshøjskolen i København), hvor underviserne brugte engelske ord i hver anden sætning, og dette på trods af, at økonomi er et meget ældre fagområde end it og derfor nok efterhånden burde være indarbejdet på dansk.

"Han er committed til opgaven og ønsker at performe bedst muligt, så han starter ud med at kommentere på nogle papers."

Jeg forstår jo udmærket, hvad der menes, men et sådan sprog(mis)brug giver ikke ligefrem indtryk af, at det er et specielt dannet menneske eller nogen stor intellektuel kapacitet, man sidder og lytter til. Skjorte og slips gør det ikke alene :-)

Jeg mener ikke, man skal være nervøs for at bruge udenlandsk klingende ord på dansk. Men en smule sproglig omhu er kun klædelig. I officielle og formelle sammenhænge vil et lettere konservativt ordvalg som regel virke mere seriøst, mens man fx på rapscenen forventes at lege med sproget og danne nye ord.

Godt sprog er ikke synonymt med at tale affekteret eller bruge ord, som modtageren ikke forstår, men heller ikke med at snobbe nedad og kun bruge helt basale gloser. Hvis man taler et rigt og varieret sprog, er det sjældent et problem, hvis der indimellem bruges ord uden for modtagerens normale ordforråd. Måske tværtimod.

  • 0
  • 0
Jarnis Bertelsen

Jeg ville personligt ønske at vi havde brugt den engelske udtale af email adresser fra dag et. Snabel-a lyder fjollet, er langt og gør det dermed sværere at koncentrere sog om det vigtige i adressen. Jarnis-at-mac-dot-com er så meget hurtigere og tydeligere end jarnis-snabel-a-mac-punktum-com.

At udtale @ som snabel-a er under alle omstændigheder enormt fjollet. Vi udtaler jo også & som og og ikke som ambersand som tegnet hedder. Om ikke andet kunne man have lavet udtalesen som hos eller ved, som @ egentligt betyder.

Min generelle holdning til debattens emne er at vi bør nøjes med at opfinde/bruge danske ord for IT begreber når de rent faktisk gør meningen mere tydelig eller det engelske ord er upraktisk at udtale. At sige vi bør altid eller aldrig lave danske ord er upraktisk og ufleksibelt.

  • 0
  • 0
Niels Elgaard Larsen

Ja, men det har ikke så meget med oversættelser at gøre, det er bare fordi engelsktalende har brugt @-tegnet længe inden emails.

I øvrigt er det misforstået når mange tror at de bliver bedre til engelsk af engelske EDB ord. De glemmer at ordene også har andre betydninger på engelsk. Min kone talte på engelsk med borgerservise ang nogle dokumenter de skulle have. Hun tilbød at faxe dem med fik at vide at de skulle have orignaler. Så opstod der en del forvirring:

  • Ok, I will mail the documents to you.
  • No, we need the originals
  • I will mail the originals
  • No, you cannot mail them.
    osv.
  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere