T-48w og situationen er lidt træls

Der er 48 torsdage, inklusive juleaften og nytårsaften til Dansk Datahistorisk Forening skal have ryddet kælderen i Ballerup.

Jeg ikke sports-minded nok til at synes det er en kærkommen ekstra udfordring med yderligere Covid19 restrictioner.

Jeg synes egentlig det er rigeligt udfordrende at vi skal skrabe et lille to-ciffret millionbeløb sammen på et halvt år, inden vi kan flytte Danmarks IT Historie i tørvejr et andet sted.

Oh well...

Vi arbejder på et antal fronter lige nu:

Vi er næsten færdige med at rydde fjernlageret på "Møllen" (En kommunal bygning i Ballerup der skal nedrives)

Dernæst skal vi flytte ca. 150 paller (plus det løse) fra et andet fjernlager til et tredje og billigere fjernlager ude i provinsen.

Vi er også stille og roligt begyndt at flytte ting fra "hovedsamlingen" i Tapeten ud på fjernlagrene.

Bestyrelsen arbejder på det "prospekt" vi skal "sælge" projektet med, overfor såvel offentlige som private.

Vi prøver stadig at skyde os ind på et fakta-baseret areal-behov, eller areal-ønske, men det er sgu' svært.

Det er nemt nok at sætte kvadratmeter på et auditorium hvor vi kan have 50-100 mennesker til foredrag (når den slags engang igen bliver tilladt).

Det er også nogenlunde nemt at finde ud af at vi skal bruge ca. 100 m² til det åbne værksted til de store restaureringsprojekter og ca. ligeså meget til arbejdspladser til "bordprojekter".

Men hvor meget plads har vi egentlig brug for til f.eks Navisions, C++'s, eller Soekris' historie og er det gulvareal eller vægareal der er behov for ?

Deadline for denne opgave er næste torsdag og jeg er sikker på at vi bagefter vil kigge på listen og sige "hvordan faen kunne vi overse $Firma ?"

Et af problemerne er at IT branchen er ufattelig stor efterhånden, det er faktisk svært at se skoven når alle de træer står i vejen over det hele.

Hvor mange af jer har f.eks nogensinde hørt om Edlund IT ? De havde 200 medarbejdere og det meste af markedet for IT til livsforsikringer inden de i 2006 blev købt af KMD.

Jeg har svært ved at se hvordan vi kan gøre et godt stykke arbejde med "indsamling, bevaring og formidling" af Danmarks IT-historie på mindre end 1000 m² + et pallelager med plads til mindst 200-300 paller, men på torsdag nagler vi tallet fast.

Et af de helt store spørgsmål, på mange måder det centrale spørgsmål, er hvad vores årlige driftsufgifter bliver og hvor vi skal få de penge fra, for bevaring af historie har aldrig været og vil aldrig blive en overskudsforretning.

Takket være Ballerup Kommune har vi haft meget minimale driftsudgifter indtil nu, men fjernlagrene koster penge og fra næste år kommer "hovedkontoret" også til det og vi taler formodentlig om et beløb i størrelsesorden af en halv million ± en træskolængde.

Det er mange penge for os, men ifølge lobby-foreningen "IT-Branchen" består den danske IT-branche af mere end 4000 virksomheder, den har næsten 100.000 medarbejdere og en samlet omsætning på 300 mia kroner.

Jeg ved oprigtig talt ikke hvor mange af dem der overhovedet har hørt at Datahistorisk Forening existerer, men det bliver en af de næste udfordringer vi tager fat på...

phk

PS: Indmeldingsblanket også for virksomheder.

Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Baldur Norddahl

Jeg synes ikke i virker til at have realismen med, når der tilsyneladende stadig er tid til at drømme om to-cifrede beløb og tilhørende husleje, der langt overstiger indtægterne.

Mit forslag er igen denne grund: https://www.andersen-erhverv.dk/sag/S-300128-2/Industriparken-33-2750-Ba...

Og industrihallen som vist på side 2 i denne folder: http://rundbuehaller.dk/wp-content/uploads/Rundbue-St%C3%A5lhaller.pdf

Det kan lidt optimistisk ske for 5 millioner kr i alt. Så skal i "bare" skaffe en donation på 2 millioner kr til udbetaling (40% udbetaling pgr af erhverv). De resterende 3 millioner kr bliver et 1% realkreditlån som koster 11.388 kr per måned eller 136.656 årligt.

Dét har i råd til med det oplyste medlemsbidrag. Man kan kun få lån, hvis man vise en indtægt der kan dække afbetalingerne.

Du kan få op til 2000 kvm hal på den grund.

  • 11
  • 1
#2 Anders Søndergaard

Har i kigget på hvordan teknisk museum i Helsingør får det til at løbe rundt? Har i overvejet at åbne for offentligheden og tage entre? Det er der ingen skam i når nu i skaber den værdi det har at bevare og oplyse om dansk data historie. Uanset hvordan det skal financieres bliver det meget svært hvis ikke i kan overbevise investorere/banker om at i har godt styr på rentabiliteten.

  • 4
  • 2
#5 Poul-Henning Kamp Blogger
  • 3
  • 0
#6 Poul-Henning Kamp Blogger

Har man planer om at kontakte relevante ordførere i folketinget?

Jeg tror egentlig lidt vi har opgivet det på forhånd.

Primært fordi Folketinget ikke i nyere tid har udvist nogen interesse for bevarelse af kultur- og industri-historie.

Selv hvis de gjorde, ville de helt sikkert kigge på omsætningen i den danske IT-branche og sige "Det klarer I sagtens selv!" og det er på alle måder et fair argument.

  • 3
  • 0
#10 Poul-Henning Kamp Blogger

Staten har ankendte museer. Men pt. er der flere relevante museer, som opfylder krav til det, men pga. at området mangler finansering, så må de klare sig med de midler, som de selv kan samle sammen.

Som jeg tidligere har omtalt, så er Museumsloven en meget tung byrde, specielt for "unge" samlinger hvor det endnu ikke er indlysende hvad der er vigtig historie og hvad der ikke er.

(Iflg. museums folk vil det tage mellem en halv og en hel dags administrativt arbejde at smide en defekt PC mus ud, hvis vi skal følge museumslovens krav.)

  • 5
  • 0
#13 Ole Kaas

Tænker at ressourcerne var bedre anvendt på at sætte et studie op med plads til (meget) begrænset publikum hvor der kan optages online foredrag, youtube/vimeo video'er med god lyd, præsentable billeder med ordentlig lys osv.

Altsammen til at udbrede kendskabet på FB, Twitter, Instagram o.s.v. Naturligvis sovset ind i "Tak til xyz som har sponsoreret og gjort dette indslag muligt". Jeg er udmærket klar over at SoMe måske ikke er kernemerit hos de akive medlemmer - men det bliver jo også historie en dag.

  • 1
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere