Martin Ernst bloghoved

Sundhedsreformen II – hvem leverer og implementerer den platform, der giver mest værdi?

Illustration: Kreandi

For et par dage siden udgav jeg en blog, som startede en diskussion om et valg mellem pest eller kolera - sundhedsplatform eller “den jyske model”. Kommentarsporet glødede, og det virker som om, at den jyske model havde mange tilhængere. Men at se på funktionalitet er kun én dimension af udfordringerne ved et evt. valg om den fremtidige løsning. Nogle mener også, at det, vi har nu, slet ikke går – og dermed skal ud i et helt andet scenarie.

I denne omgang kommer jeg ind på fordele og ulemper både ved leverandører (vendor-lock-in eller vendor-lock), implementeringen – og hvordan vi vurderer, hvad der giver mest værdi (business case).

Leverandørstrategien

Sundhedsplatformen er leveret af en blanding af Epic- og NNIT-ressourcer. Der findes kun en leverandør og der er sket det, som er sket så mange gange før; at leverandøren leverer det, de kan og får den pris, som de selv sætter.

”Den jyske model” har haft en anden tilgang til det, da man har et par leverandører, som leverer ind til en samlet løsning. Det giver nogle fordele ved, at man har en konkurrence mellem leverandørerne, som byder ind. Hvis det gøres rigtigt, så kan man spare en del penge. Ulempen er klar, at man skal have en stram styring af leverandører – specielt i forbindelse med at få en overordnet løsning, så den samlede løsning fungerer for hele sektoren.

Integrationer mellem systemer er altid dyrt – og specielt sundhedsdata, som er ultra kompleks. Bevares, der findes en standard – HL7 - men selv standarder kan ikke dække over alt. Hvad der er vigtigt i et system, er ikke så vigtigt i et andet, men det skal kunne tale sammen – og den overordnede ’user case’ skal virke i sin helhed.

Vi skal huske på, at de tre regioner i Vest-danmark ikke implementere den samme løsning. Det er den samme leverandør, men selve konfigurationen/løsningen er ikke den samme. Den løsning, som region Syd har bestilt, adskiller sig på en række punkter fra det, som kører i Midtjylland. Simpelthen fordi Syd udvikler deres egne ideer, f.eks. om forholdet mellem primær og sekundær sektor. Efterfølgende kan ske en vidensoverdragelse til de øvrige regioner.

Så det er et valg mellem alle æg i en kurv (og dermed kommer vi i en situation med vendor-lock-in) eller et integrationshelvede, hvor der er mulighed for at få lidt sund konkurrence mellem de valgte leverandører?

Som Markus Hornum-Stenz skriver i en af kommentarerne:

” Sjældent har der været et IT-system, hvor det har været sværere at skrive kravspecifikationen, og hvor risikoen for vendor lock-in har været større.”

Uanset, hvad der vælges, så skal der en mindre hær til at løfte udviklings- og vedligeholdelsesopgaven for en landsdækkende applikation. Her bliver det svært at kunne holde sig til én leverandør, da ingen i Danmark vil kunne løfte den samlede opgave alene (påstår jeg). I den ideelle verden bør man skabe et in-house konsulenthus, som står for dette, som får støtte fra konsulenthuse til konkrete opgaver.

Mit postulat vil være, at man kan få dobbelt så meget ud af de samme penge – noget, som i forvejen bliver meget dyrt.

Men det bliver meget interessant at se, hvordan det vil gå, når organisationen bag den nye applikation skal lægges i Århus. Vil de kunne rekruttere nok? Hvor mange ville skulle pendle fra København? Og så har vi slet ikke være inde på de kontraktuelle og EU-udbudsretslige aspekter (som jeg slet ikke vil kloge mig på …) …

Hvad vil du vælge?

Implementeringen

Som nævnt har implementeringen af Sundhedsplatformen helt evident været en katastrofe af dimensioner. Jeg ved godt, at Rigsrevisionen bruger nogle andre formuleringer, men det er grundlæggende det samme, vi taler om.

Vi skal også huske på, at løsninger af denne størrelse altid vil have deres udfordringer. Dog er det ikke en gentagelse af den samme historie og af det, som skete for Midtjylland, da de implanterede den første version af løsningen. Slet ikke i samme grad, men det var bestemt ikke en implementering med høj stilkarakter, da der (som det er blevet mig fortalt) både var performance issues, samt man havde en god periode med overarbejde hos leverandøren for at sikre en stabil løsning.

Det kan måske sammenlignes lidt med indførelsen af IC3 og IC4 toget. IC4 var en katastrofe og kommer aldrig til at fungere, men IC3 var bestemt ikke uden børnesygdomme. Specielt varmeanlægget drillede frygteligt. Men alle husker nu IC3 som noget godt, godt design etc.

Som der også blev nævnt i kommentarerne, så er de to øvrige jyske løsninger ikke færdigimplementeret – og en reel sammenligning af øst og vest kan først ske, når løsningerne er stabiliseret og organisatorisk implementeret.

Siden Aarhus Amt tog de første beslutninger i 1998 har én af grundene til, at det tog lang tid at udvikle, netop været, at der var stor brugerinddragelse og ledelsesinvolvering. På alle niveauer. Systemet skulle være konfigurerbart på afdelingsniveau. Helt anderledes i Sundhedsplatformen, som fra starten har været defineret som et top-down-projekt. Det fremgik allerede i udbudsmaterialet, at man skulle uniformere de kliniske arbejdsgange. Dét, kombineret med menneskets generelle modstand mod forandringer, gjorde at vi kun kunne forvente en stor modstand imod Sundshedsplatformen. Ledelsen respekterede ikke væsentlige interessentgrupper – og glemte at tage ledelsesopgaven, med at sikre alle godt gennem forandringerne, alvorligt.

Jeg er bange for, at historien kommer til at gentage sig – uanset hvilke af de to systemer, som vælges. Dvs. der kan udrulles et system, som ikke er testet ordentligt igennem, forandringsledelsen er lemfældig og tvinger ting ned over hovederne på brugerne, samtidig med at den urealistiske tidsplan skal holdes for at sikre ledelsen deres bonus. Grunden er simpel: Dette bliver et af de største projekter i Danmark – og der er ingen chef, som tør sige, at vi bliver forsinket. Men hvis det handler om en forsinkelse pga. kvalitet, så skal vi fremelske en kultur, hvor vi godt må bruge nødbremsen.

Det vil sige, at vi skal gøre op med nulfejlskulturen. Vi taler om et livskritisk system – hav respekt for det!

Alternativet er jo status quo. Og et tredje system vil være en helt uoverskuelig opgave, så den parkerer vi der. Eller?

Så valget står mellem optimering af det kendte og implementerede – eller skal halvdelen af Danmark introduceres til et nyt system?

Hvad vil du vælge?

Business case og gevinstrealiseringen

Der bør ikke være en blog fra mig som ikke handler om business casen og gevinstrealiseringen – eller som minimum noget med forretningsmodeller m.m. relateret til IT. Og selvom nogle er ved at være trætte af min hylen omkring business cases, så er gentagelse kun godt. Business cases er supervigtigt (no shit Sherlock), da det er her, vi finder ud af, om det ene økonomisk er bedre end det andet.

Business casen indeholder også visionen for det, man vil med sundhedsdata – og her deler jeg holdning med Mogens Engsig-Karup, som skriver i en kommentar:

” I de kommende år sker den meste udvikling af klinisk it udenfor den traditionelle patientjournal. Der kommer stigende fokus på samarbejde mellem de forskellige parter i sundhedsvæsenet. Telemedicin er på dagsordenen, og patienterne får it-løsninger som gør dem - og deres pårørende - til aktive deltagere i deres egen behandling. I den sammenhæng spiller EPJ en mere beskeden rolle. Vi rammer ikke skiven, hvis vi fokuserer på et kunstigt valg mellem SP og MidtEPJ. Vi ved heller ikke, hvem der er på banen næste gang der gennemføres et EPJ-udbud.”

Men det kræver, at man gider at gøre det stykke arbejde – og er tro mod det. For eller står valget mellem at fylde penge ned i stort sort hul eller have respekt for andre folks penge og bruge dem med omhu – og sikre, at visionen for Sundhedsreformen kommer i hus. Uanset hvad modstandere af business cases og gevinstrealisering siger. BUM!

Det betyder, at business casen IKKE må være politisk dikteret – men skal indeholde saglige input (og baseret på fakta) til beslutningstagere, som så efterfølgende kan politisere alt det, de vil i ideokratiets ånd.

Min erfaring er, at man altid kan lave en positiv business case på et kommende it-system. Og jeg er sikker på, at de allerede nu arbejder på en positiv business case for en national løsning. Et eller andet sted er det så en gentagelse af det som skete for Sundhedsplatformen – og som endte med en påtale fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne.

Udfordringen er, at det tager tid – men det er alle pengene værd. Det vil jeg gerne lægge hovedet på ’bloggen’ for.

Men vil du vælge det til?

Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mogens Bluhme

Det er ikke korrekt at sige at påstanden aldrig passer for det gør den i mange tilfælde.

Men eftersom C-Suite-levelfolkene også må siges at tilhører kategorien "mennesker", gælder den så ikke for dem? Eller lever disse på en piedestal højt hævet over andre dødelige?

Jeg mindes en del sager, hvor initiativer og nytænkning er blevet stoppet, fordi det kom fra bunden.

Jeg fatter simpelthen ikke, at det er de menige, der beskyldes for at være forandringsmodstandere, når beslutninger tages fra en diskurs af regneark af ledere, som ikke ved en fløjtende fis om hvad der foregår på en hospitalsafdeling.

  • 2
  • 0
Martin J. Ernst Blogger

For mig at se er der gået lidt inflation i at gøre alting op i værdi.

Hej Ebbe
Det er et interessant, at du syntes, at der er gået inflation i at alt skal måles i værdi. Jeg er sikker på, at du ikke er alene om det synspunkt.
Grunden til at jeg - som fortaler for business case og gevinstrealisering - syntes det er interessant, er at hvis man generelt er fatique om at realisere værdi, så har sådan en som mig fejlet. Det må simpelthen rettes op på.
Jeg mener at en business case skal beskrive målet med ens investering. Målet kan måles i værdi, men det mener jeg ikke nødvendigvis være det eneste rigtige. Målet kan være meget andet.
Men når alt kommer til alt så skulle en investering gerne give værdi tilbage. Hvorfor skulle man ellers gøre det?

  • 1
  • 0
Mogens Bluhme

Men når alt kommer til alt så skulle en investering gerne give værdi tilbage. Hvorfor skulle man ellers gøre det?

Selvfølgelig skal man lave business cases. Spørgsmålet er hvorvidt der er bias involveret. Det har den danske planlægningsforsker Bent Flyvbjerg påpeget i mange projekter.

Ifølge Kahneman har vi mennesker en tilbøjelighed til at bide os fast i en idé og derefter bruge ekkokammeret til at filtrere information således, at alt, hvad der modsiger casen, bliver ignoreret.

Det springende punkt er "how to deal with uncertainty".

Hvis man kun tager udgangspunkt i, hvad der umiddelbart kan måles og kvantificeres, lander man i den samme situation, som fulderikken, der står og kigger ned på jorden ved en lygtepæl. En forbipasserende kommer forbi og spørger om han har tabt noget. "Ja, mine nøgler", svarer fulderikken. "Er du sikker på, at det er her, du har tabt dem", spørger den forbipasserende videre. "Nej - men det er det eneste sted, der er lys", lyder svaret tilbage.

  • 1
  • 0
Troels Henriksen

...så ville DIKU, IT-Universitetet og DTU løbe med den opgave i tæt samarbejde med de medicinske fakulteter.

Kan du uddybe hvordan du tænker det skulle foregå? Jeg kender ikke meget til ITUs og DTUs interne forhold, men jeg arbejder på DIKU og umiddelbart vil jeg ikke tro jeg har en eneste kollega der har interesse i at implementere et sundshedssystem. De fleste er her jo fordi de godt kan lide at forske, ikke bare udvikle programmer.

Dertil kommer at universiteterne ikke har kompetencer til at varetage store softwareudviklingsprojekter. De fleste akademiske softwareprojekter består højest af en håndfuld programmører, og har som regel ofte programmørerne selv som slutbrugere (eller hvad der kommer tættest på).

  • 9
  • 0
Ebbe Hansen

Tjah, med sundhedsplatformen så man i hvert fald en vis mangel på gevinstrealisering; så vidt jeg ved raslede hospitalernes produkt nogle procent nedad i forbindelse med indførelse af Sundhedsplatformen. Om det var selve platformen eller det var den måde den blev implementeret på (fx afskaffelse af lægesekretærer), der gav nedgangen, ved jeg ikke, men dyrt har det været idm. i en overgang.
Prematur gevinstrealisering er en væsentlig del af mange af (jeres) business cases, forstået på den måde at de gevinster regnedrendene har regnet sig frem til, øjeblikkeligt bruges på "nye karruseller" .
Og mangt et godt projekt har aldrig fået ben at stå på, bare fordi dem der har designet det, ikke har kunnet vente til det var implementeret, før de trak gevinsten ind på kontoen.

  • 1
  • 0
Maciej Szeliga

Dertil kommer at universiteterne ikke har kompetencer til at varetage store softwareudviklingsprojekter. De fleste akademiske softwareprojekter består højest af en håndfuld programmører, og har som regel ofte programmørerne selv som slutbrugere (eller hvad der kommer tættest på)


Jeg havde da indtrykket at man netop uddannede de bedste IT hjerner på universiteterne...
Du ser på det som et udviklingsprojekt - det gør jeg ikke - det er et undervisningsprojekt som skal munde ud i et reelt brugbart system.

Der vil garanteret være nogen der råber op at det er studerende som skal skrive det, ja det er det - noget af det bedste software overhoved taget er lavet af studerende / eller kommer fra universiteterne / så det er det sidste vi skal bekymre os om.

  • 1
  • 8
Maciej Szeliga

Gider du uddybe - hvad er det du mener man skal smide ud til DTU og alle de andre?

Design og udvikling af systemet, der sidder masser af relativt intelligente mennesker på de steder og det gør de for at lære noget...
Her er der et meget stort projekt som kan bruges dels som undervisning og resultatet er direkte brugbart for samfundet og ikke på sigt når en eller anden virksomhed tager forskningen og omdanner det til et produkt.
...og nej jeg forventer ikke at det bliver en database over patienter for det kan jeg lave selv i access og konvertere til SQL på ca. en uge (som min kone så passende udtrykte det).

Internettet blev f.eks. skabt på denne måde... men det er der en del som har glemt - det var som bekendt et samarbejde mellem DoD og universiteterne i USA.

  • 1
  • 4
Jørgen Peter Guldfeldt

Synes at samtlige kommentarspor om EPJ og herunder især sundhedsplatformen fuldstændig overser at der er noget der hedder UDBUDSLOVEN, der stiller en masse krav til hvorledes et indkøb i denne størrelse orden skal håndteres i det offentlige. Så at tale om at nogle specifikke organisationer/virksomheder skal udvikle en løsning vil aldrig kunne ske, da de allerede vil blive frasorteret i en præ kvalifikation da det bliver ekstrem vanskeligt at opfylde kravene uden at have et produkt. Et udbud er en lang, og træls, proces hvor ALT skal specificeres og stadig være så bredt at der er flere der kan byde ind. Man kan ikke bare vælge frit men er nødt til at tildele en score til de enkelte krav og lade den der sammenlagt får højeste score få ordren. Så måske vil kunne få den vinkel med indover.

  • 0
  • 0
Hans Nielsen

Og det er også der for det slet ikke skal i udbud.
Alt kode og udvikling skal være offenligt ejet og styret.

Baseret på åbne, licens og patent frie standarter gerne FOSS.

Man behøver jo ikke begynde fra bunden. Det vigtigste er at formater og data er standatisert og veldokumeteret. En fornuftigt database er vel stedet at starte.

Der kan så bydes ind på mindre opgaver, som udvikling, vedligholdelse, server og andet.
Et krav til alt nyt levert hardware, herunder scanner og andet, er at de kan tale med og understøtter dette format.

Når man tænker på at banksystemer, cpr systemer, har kørt i tæt på halve århundre, fordi forudsætningen og dygtige mennesker have tænkt sig godt om inden man startet. Så kan man gøre sådan noget igen, hvis ikke man outsourcer alt viden, og bruger private virksomheder som ikke har interesse at lever det som virker bedst for dig, men det som giver dem den bedste bundlinje. Og når det så går galt, så bruger konsulentersom kun fortæller dig hvad du vil høre.

Et sådan system, bliver ikke færdigt på 5 år, kan ikke "spare" en helt masse stillinger, og er ikke udviklet til at vise "efektivitet". Men det kan det sikkert også.
Men det vil sikkert være billigere og sikkere, hvis man tænker længere end en valgperiode frem.

  • 1
  • 0
Troels Henriksen

Jeg havde da indtrykket at man netop uddannede de bedste IT hjerner på universiteterne...

I løbet af fem år kan du ikke uddanne folk i hvordan man udvikler et projekt med tusindvis af involverede parter, andet end på et meget teoretisk grundlag. Universiteterne har absolut ingen praktisk erfaring med den slags (bortset fra den håndfuld af forskere og undervisere der har prøvet det industrielt). En uddannelses- og forskningsinstitution er ikke et produktionscenter - det kræver meget forskellige kompetencer og ikke mindst organisation. Et universitet består af en samling løst organiserede grupper der hver følger deres egne idéer. Samarbejde i stor skala er meget sjældent, og nærmest uhørt i datalogien.

  • 5
  • 1
Jan Heisterberg

Sikken en masse teknologisnak ......
Er der slet ingen professionelle projektmagere derude ?

Læs lidt om "FORANDRINGSLEDELSE".
Den STORE misforståelse i Region Hovedstaden og Region Sjælland var, at de troede det var et teknologiprojekt - ny "Sundhedsplatform".

Det udgør måske 35% af projektet - resten handler om forandring.

Og DET er der vist ikke en eneste debat-kommentar som omtaler.
Så glem alt det teknologi-fnidder, herunder gevinstrealkisering og business case, og alt det der.
Det er helt forkert fokus - også for dette projekt.

  • 2
  • 0
Peter I Hansen
  • 3
  • 0
Martin J. Ernst Blogger

Den STORE misforståelse i Region Hovedstaden og Region Sjælland var, at de troede det var et teknologiprojekt - ny "Sundhedsplatform".

Jeg er helt enig! Forandringsledelse er noget af det vigtigste her.

Men man skal ikke glemme business casen, for den bidraget faktisk til at forstå hvilken forandringsledelse, som er nødvendig til at sikre gevinstrealiseringen.

  • 0
  • 0
Hans Nielsen

og nej jeg forventer ikke at det bliver en database over patienter for det kan jeg lave selv i access


Hvis nogle startet med at foreslå at man skal bruger access, så er der ikke meget troværdighed til resten af projektet tilbage.

Access, måske hvis man skal lave en privat label database eller ligende. Men til ret meget andet :-)

Hvorfor starte et nyt projekt, på basis af nogle licensbaseret lukke kode, som slet ikke egner sig til noget sådan ?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize