Gæstebloggen

Overlæge til ingeniør Jan Kold: Sundhedsplatformen bringer potentielt patienter i livsfare

På onlinemediet Version2 forsvarer ingeniør Jan Kold Sundhedsplatformen. Han er tilfældigvis også vicedirektør i NNIT, som er underleverandør til Epics system.

Han må derfor formodes at have haft en stor rolle i udrulningen af deres system gennem det sidste halvandet år – først over hele hovedstadsområdet og nu også til resten af landet øst for Storebælt.

Som sådan har han fingrene dybt begravet i systemet, hvilket nok kan gøre hans ord værd at lytte til, men samtidig kan man nok ikke beskylde ham for at være uden interesse i, hvordan sagerne fremstilles.

Læs også: Ingeniøren i toppen af Sundhedsplatformen: Vi tager store skridt frem i patientbehandlingen

Det samme kan jeg beskyldes for, men jeg vil alligevel dele ud af mine erfaringer som såkaldt ”slutbruger” af systemet. Jeg er overlæge i psykiatri, har været læge i 32 år og slås fortsat dagligt med at få Jan Kolds hjertensbarn til at understøtte og ikke hindre mit virke som læge.

Hans Henrik Ockelmann, overlæge i Region Hovedstaden

Jan Kold forsøger i artiklen at adressere og forsvare nogle af de kritikpunkter, der er blevet rejst over for Sundhedsplatformen.

Han mener også at kunne påvise, hvordan det nye system allerede nu udgør et fremskridt i forhold til de tidligere forhold.

Men lad os kigge lidt nærmere på de budskaber, han bringer til torvs:

1. Sundhedsplatformens medicinmodul har forhindret 284.000 tilfælde af fejlmedicinering

Vicedirektøren postulerer, at det nye system er et stort fremskridt.

Det kan være, det ser sådan ud fra en ingeniørs synspunkt, men der er bred enighed – helt op på direktionsgangene i Region Hovedstaden – i, at det omtalte medicinmodul indtil nu har været en potentiel katastrofe og et stort tilbageskridt i forhold til det tidligere system Elektronisk PatientMedicin (EPM).

Der er en række alvorlige problemer, der har været kendt fra dag ét, men som det endnu ikke er lykkedes at rette op på.

Det betyder, at Sundhedsplatformen hver dag potentielt bringer et ukendt antal patienter i livsfare ved ikke at kunne håndtere fx dobbeltordinationer og dette undertiden på en måde, jeg som bruger ikke har nogen jordisk chance for at fange.

2. Sundhedsplatformen erstatter en lang række forældede computersystemer

Det er utvivlsomt korrekt. Men udsagnet burde måske ændres til, at vi nu erstatter med ét enkelt, forældet computersystem.

Dette synspunkt vil sikkert forsøges imødegået som demagogisk, men ligesom Epic løbende har udviklet deres system siden begyndelsen af 1990’erne, har de andre leverandører af fx EPM og journalmodulet OPUS selvfølgelig også tilpasset og udviklet deres løsninger.

3. Sundhedsplatformen hjælper og forenkler udredning og behandling ved standardisering

Det er jo en af kongstankerne bag Sundhedsplatformen; at patienter, der fejler det samme, skal behandles ens. Så kan man jo principielt have en knap i systemet, hvor der står ”blindtarmsbetændelse” eller ”brækket ben” på, hvorefter der automatisk bestilles blodprøver, tid til operation, genoptræning etc. etc.

Og der forstår jeg virkelig godt Jan Kolds begejstring: En rigtig ingeniør-løsning, hvor patienternes problemer standardiseres, systematiseres og forenkles.

Og her står vi nok ved ét af systemet virkelige problemer: At mennesker med al deres mangfoldighed af især irrationelle livsforhold skal tilpasse sig systemet i stedet for at Sundhedsplatformen i bund og grund er indrettet på at tilpasse sig den individuelle patients særlige behov og ønsker.

Det er der, hvor lægens tilgang er så meget anderledes en ingeniørens: Vi skal afveje forhold som patientens sygdomsforståelse, sociale livsomstændigheder, uddannelsesmæssige baggrund og fx sygdomsfrygt og dødsangst i vores behandling.

Her er ikke to patienter ens og deres behandlingsbehov og -ønsker er også vidt forskellige. I virkeligheden verden, vil der nok være ganske langt mellem de ”standardpatienter” Sundhedsplatformen er gearet til at hjælpe optimalt.

4. Sundhedsplatformen vil effektivisere hospitalsbehandlingen

Det er klart, at et enkelt og effektivt computersystem ville kunne effektivisere mange aspekter af hospitalsbehandlingen. Vi mangler bare at se det i virkeligheden.

Det glæder mig, at Jan Kold er kritisk over for Region Hovedstadens beslutning om at ”gevinstrealisere” ved bl.a. at fyre lægesekretærerne.

Et er, at Sundhedsplatformen, som den fremstår i dag, er et langsomt, inkonsistent, uoverskueligt og kontraintuitivt system. Et andet er, at ledelserne i de sjællandske regioner har valgt at lægerne skal overtage sekretærernes arbejde.

Det er i en tid med stor lægemangel i sig selv en katastrofe, men det kan man ikke klandre Sundhedsplatformen for.

Her er det regionspolitikerne, der nok er blevet forført af hele det administrative apparat, der har trukket et ufærdigt og underfinancieret system ned over hovederne på hospitalernes sundhedspersonale.

Jeg kan ikke i dag udføre det samme arbejde, som tidligere:

Enten skal jeg reducere min dokumentation til noget nær det meningsløse, eller også skal jeg vælge at se meget færre patienter for at kunne fortage den fornødne og forsvarlige lægelige indsats i et computersystem, der til stadighed synes at lægge hindringer ud for mine bestræbelser.

Og det havde klædt Jan Kold at udvise lidt mere forståelse for slutbrugerens – dvs mine og mine kollegers – daglige oplevelser i hospitalsvæsnet efter indførelsen af Sundhedsplatformen.

Relateret indhold

Kommentarer (37)
Anne-Marie Krogsbøll

Dejligt med indigneret modvægt til det spin, som man forsøger at pakke problemerne ind i. Jeg håber på flere indblik i dagligdagen med Sundhedsplatformen fra Ockelmanns side. Og er spændt på, hvor langt offentligt ansattes ytringsfrihed viser sig at række i denne sag.

Det ville være fint med svar fra Jan Kold og Hjalte Aaberg - punkt for punkt, helst uden spindoktor.

Niels Werner Mortensen

Jeg har kun mødt SP som patient 2-3 gange og det gik helt uden problemer for mig.

Jeg anfægter ikke, at Ockelmann og andre læger har ret i deres kritik, men hvad kan Regionen egentlig gøre ved det? Alle de gamle IT systemer er forlængst konverteret til SP. Jeg er IT ingeniør og projektleder, så jeg tror, at eneste vej frem, er at læger og ingeniører arbejder sammen mod at få "afluset" SP, måske tilføje Talemodulet og at RH tilbyder mere direkte support ude i de afdelinger, der står med problemerne

Peter Michelsen

Jeg har kun kendskab til sundhedsplatformen, gennem hvad jeg har læst og hørt i medierne, og jeg kan forstå at den ikke lever op til det forventede.

Du er generaliserende overfor ingeniører og beskriver ingeniører som snævert tænkende, dette gør desværre at budskabet i artiklen drukner i dine fordomme, du bør tale med en psykolog så du kan få bearbejdet dine fordomme om ingeniører.

Tommy Pedersen

Under indlæggelse på Herlev Hospital, bestilte overlægen (personligt) CD scanning af min mave og tarme.

jeg blev kørt til scanning af lungerne - da jeg forespurgte lægen om hvorfor jeg skulle have scannet lungerne - var svaret at jeg IKKE skulle have dette og at hun IKKE havde bestil scanning af lungerne - men af mave og tarme.

Har også været ude for at blive udskrevet med forkert medicin (og manglende medicin)
Spørg dog dem som arbejder med systemet om hvad de syntes om systemet og bruger venligheden og SP. Jeg har IKKE hørt en eneste sige at systemet er godt eller bare virker.

alle oplysninger fra før SP blev taget i brug - er ikke overført til SP - dvs. at testresultater og blodprøver ikke kan ses i systemet! - det skal slås op i det gamle system - og det er der bare ikke tid til.

Alle blodprøver og andre oplysninger skulle overføres pr. automatik til f.eks.
minsundhedsplatform.dk - dette sker heller ikke - og dem der kommer er 4-5 dage forsinket!
Og det så er dem der har bestilt systemet ikke har lavet en beskrivelse hvad og hvordan systemet skal kunne og/- eller og det er dem der har programmeret ikke har kunne lave dette ved jeg ikke.

Torben Jensen

Nu skal jeg ikke kunne sige om du er ingeniør eller eller, men antaget du skriver på V2 er titlen nok ikke helt ved siden af. Og du understreger da om muligt hans pointe. Du går efter manden og ikke bolden. Og det skyldes jo nok at bolden rent faktisk ruller mod eget mål.

Mikkel Lauritsen Blogger

Du er generaliserende overfor ingeniører og beskriver ingeniører som snævert tænkende,

Arh, det er måske nok at stramme den. Nu er jeg tilfældigvis selv ingeniør og leverandør til sundhedsvæsenet, og helt generelt (altså uden at det handler om SP) kan jeg bestemt nikke genkendende til overlægens observationer. Virkeligheden på et sygehus har det med at være svær at stoppe ned i en stringent model.

Chresten Christensen

Først må jeg sige det er et godt indspark til diskussionen om SP(Sundhedsplatformen).
Men når du bringer modsætning mellem ingeniør og læge på banen, så fortjener det et svar;
jeg går ud fra at ens symptomer skal diagnostisere ens, når alt andet er ens, så vil læge måske sige at alt andet ikke er ens, det er rigtig men, det må så af føre en række spørgsmål, hvis svar har betydning for læge behandlingen. Og som sådan også bør være en del af SP, således at de bedst læge erfaring kan gives til alle læger. Det bør være ideen med en sådan SP.
Så vil ingeniør nok sige at dette kun kan gøres ved hjælp af en række standarter i form af;
symptomer som medføre diagnosen, som igen medføre en række spørgsmål og svar i form at en standardiseret skema og evt undersøgelser og prøver, for en evt læge behandling.
Jeg er klar over at dette nok ikke er et fyldestgørende nok, for læger og, der bør være en feed-back fra læger til SP, således at alle kan bidrage med deres erfaring.
Så læger bør komme med et fyldestgørende eksembel og argument for deres bidrag.
I stedet for at opsætte et kunstig modsætning forhold mellem læge og ingeniør, så vil en mere positiv til gang med eksempler og konkrete argumenter, nok vække mere gehør.
Ja jeg er ingeniør.

Jesper Springer

Gad vide hvad der vil ske hvis læger begyndte at fortælle ingeniører hvordan de skal tænke og udføre deres arbejde.
Jeg tror faktisk ikke man har fantasi til at forstille sig et sådan scenarie og mon ikke noget af forklaringen på al den SP ballade ligger i lige netop dette.

Benny Lyne Amorsen

Det er der, hvor lægens tilgang er så meget anderledes en ingeniørens: Vi skal afveje forhold som patientens sygdomsforståelse, sociale livsomstændigheder, uddannelsesmæssige baggrund og fx sygdomsfrygt og dødsangst i vores behandling.

Her er ikke to patienter ens og deres behandlingsbehov og -ønsker er også vidt forskellige. I virkeligheden verden, vil der nok være ganske langt mellem de ”standardpatienter” Sundhedsplatformen er gearet til at hjælpe optimalt.

Hvis Hans Henrik Ockelmann har ret i det citerede, så er Sundhedsplatformen dømt til at mislykkes. Hele pointen i Sundhedsplatformen er (hvis jeg forstår Jan Kolds artikel ret) at lægerne skal tvinges til at forstå at patienterne faktisk som hovedregel HAR ens behandlingsbehov.

Jeg kan ikke vide hvem af de to der har ret -- men i det mindste er uenigheden helt saglig og det kan i princippet afgøres videnskabeligt. Lav to kopier af et hospital, kør det ene efter Jan Kolds standardbehandlinger og det andet med Hans Henrik Ockelmanns individuelle tilgang. Se på statistik for overlevelse / livskvalitet.

Jesper Frimann

Nu er det altid nemmere at male tingene sorte og hvide. Og det er jo lidt det vi står over for her.
Sandheden er nok et sted lige imellem, der i det grå. Selvfølgelig kan og skal visse ting standardisere og beskrives formelt. Men det skal foregå på en måde så man ikke går på kompromis med fagligheden, og målet må og skal være for at understøtte fagligheden.
F.eks. var/er det ikke særlig konstruktivt at indlæggelses processen er/var forskellig fra hospital til hospital i samme region.
Det er måske heller ikke specielt hensigtsmæssigt at en læge skal bruge 20 min på at læse en længere roman i en journal for at kunne komme frem til at han/hun skal lægge en skinne på en forstuvet finger.
Dog er et område, som netop psykiatrien meget komplekst, og her er der brug for at man kan skrive en længere roman, fordi man her har brug for et mere komplet holistisk indtryk af patienten, for at kunne hjælpe.

// Jesper

Og nej jeg er ikke ingeniør.

Mikkel Lauritsen Blogger

Så vil ingeniør nok sige at dette kun kan gøres ved hjælp af en række standarter i form af;
symptomer som medføre diagnosen, som igen medføre en række spørgsmål og svar i form at en standardiseret skema og evt undersøgelser og prøver, for en evt læge behandling.

Igen helt uden relation til SP (som jeg ikke ved noget om) og med fare for at lyde bedrevidende: jeg tror, at den gennemsnitlige læge ville takke nej, hvis man tilbød ham/hende et IT-system, der fungerer som her beskrevet.

Selvfølgelig er der ting som fx patientens vægt, som er rimeligt veldefinerede, men netop det med diagnoserne er et godt eksempel på, at verden bare er mindre firkantet end man som ingeniør godt kunne tænke sig. Nogen gange kender man ikke diagnosen (endnu), andre gange kender man ikke den præcise diagnose, andre gange igen kender man diagnosen men ved ikke, hvornår den er stillet, eller også har man kun årstallet, eller... Og der er det bare alfa og omega, at systemet gør det muligt for klinikeren at registrere hvad man ved, hverken mere eller mindre.

Allan Astrup Jensen

Ad CC

symptomer som medføre diagnosen

Disse få ord viser forskellen i tænkemåde mellem ingeniører og læger. Samme symptomer kan have utallige årsager og nogle gange mangler de, og de kan have forskellig styrke og skal kombineres med mange andre symptomer, sygehistorie mv.! Mennesket er den mest komplicerede og mest individuelle maskine, der er bygget! Den kan selv verdens bedste ingeniør ikke reparere!

Forskellen i tænkemåde og prioriteringer mellem læger og bureaukrater er endnu mere forskellig, og ignorering af denne forskel er årsag til problemerne.

Jeg er hverken læge eller ingeniør, men kemiker, og jeg ved, at selv de nært beslægtede faggrupper kemikere og fysikere generelt har helt forskellig tænkemåde.

De forskellige fag styrker og svagheder er årsagen til, at multidisciplinær tankegang og beslutninger er så nyttige i samfundet. Desværre er der stærke grupper, som kun ønsker at lytte til sig selv - det er det mest bekvemme for dem! Men det får unødvendige problemer/udfordringer til at opstå!

Chresten Christensen

Glimrende , du har allerrede opstille en række user-case, som der kan betragtes som en, form for standarter, som SP bør kunne håndtere.
Men jeg har på fornemmelse at ”user-case”, er et fremmed ord for dem, der styrer SP.
Ikke nok med det der er også; ændring af symptom og diagnose, når folk ændre vaner arbejde og aktiviser, gennem tide, samt ændring af behandlings form. Så SP skal være meget mere dynamisk og fleksibel opbygget. Men den eneste måde det kan ske er hvis der kommer kommentar fra brugerne at SP, og de er lydhøre SP administratorerne, hvilken nok heller ikke er gældende PT.

Niels Werner Mortensen

SP kan pr. definition IKKE mislykkes, dvs. afinstalleres og de gamle systemer sættes i drift igen. Så kom i gang med samarbejdet:

Brugerne (lægerne osv.) ved hvor det gør ondt, så lad dem lave en prioriteret rækkefølge og lad teknikerne/ingeniørerne løse dem one-by-one. Hvad med f.eks. talemodulet, interface til LPR og de meget omtalte Best/Ord-sæt ?

Albert Nielsen

alle oplysninger fra før SP blev taget i brug - er ikke overført til SP - dvs. at testresultater og blodprøver ikke kan ses i systemet!

Under konsulentarbejde på et af Region Hovedstadens hospitaler fik jeg et indtryk af, hvordan det nye EPJsystem ville være.

Derfor tog jeg en - før indførelsen af sundhedsplatformen - en kopi af mine analyseresultater, så jeg nu har kunnet levere de manglende data fra 2014 og før.

Henrik Sørensen

@Albert Nielsen ... det lyder stærkt bekymrende, at du som konsulent på et af hospitalerne har været i stand til at tage en kopi af dine egne analyseresultater. Har du også en kopi af mine?

Det er tæt på at være nødvendigt med en anmeldelse for at få afklaret hvordan det har kunnet finde sted.

Det du beskriver er jeg absolut ikke tryg ved, og du burde vide (og burde have skrevet under på), at du som tilknyttet sundhedsvæsenet, IKKE under nogen omstændigheder må tilegne dig data som ikke er relevante for dit arbejde ... dette gælder også data om dig selv, din familie eller andre du kender, uanset hvor ædelt formålet er.

Henrik Sørensen

@Hans Henrik Ockelmann. Det er dejligt, at du giver din synsvinkel på SP og den påvirkning den har på din hverdag.

Jeg savner desværre lidt flere fakta og en lidt mere akademisk tilgang til patienten (SP).

I dit punkt 1 som handler om at SP har forhindret 248.000 fejlordinationer (lavet af kompetente læger!!), der ignorerer du dette faktum og hæfter dig i stedet ved at systemet ikke kan lave dobbelt ordinationer (som jeg ikke ved hvad er).

Er det en fair fremstilling? Er det en akademisk holdbar sammenligning? .. eller er du bare legitimt irriteret over at den ikke lige kan det du bruger allermest? .. og hvis det skulle vise sig at være tilfældet, er det så et rimeligt grundlag at dømme det samlede system ud på?

Forhindrede det hedengangne EPM også de samme 248.000 fejlordinationer, for så er det jo Jan Kold der er galt afmarcheret når han påpeger det som et fremskridt ved SP?

Vedr. punkt 2 om erstatning af forældede systemer. Prøv lige at genlæse din argumentation og tænk akademisk som du er uddannet til. Holder din argumentation og husker du at inddrage relevante forhold når disse taler imod dit synspunkt?

Husker du fx de mange år med offentlig læge-brok over uendelige login tider som forhindrede dem i at tilse deres patienter og brok over systemer der ikke snakkede sammen og om data der blev forkerte, fordi de skulle indskrives i flere systemer, eller data der blev væk ... hele journaler der forsvandt eller prøveresultater der ikke var tilgængelige..?

Er det så skidt at disse systemer er blevet erstattet af et samlet system ... også selvom det nok langt fra er perfekt? Hvordan går det fx. med login tiderne? ... og tilgængeligheden (oppetiden) som der tidligere var brok over?

Punkt 3 vedr. forenkling og standardisering. Du har en stærk pointe om at møde patienterne der hvor de er ... men står det virkelig i vejen for standardiserede forløb?

Patientmødet og standardforløb er vel ikke naturlige modsætninger? Kunne det være at man som patient tænker: “det her har de sgu styr på”, når man møder et velforberedt pakkeforløb og kunne det tænkes at det hjælper nogen læger når de ikke skal huske alle de ting der ellers skal ordineres, bestilles og koordineres?

Forholder det sig ikke netop sådan, at det er akademisk eftervist, at standardiseringen er med til at øge kvalitet og overlevelsesprocenter? At kræftpakker, systematisk triage, systematisk traumebehandling og tilsvarende har vist værdien af at sætte processerne i system?

Vedr. punkt 4 om tidsforbrug, så er det en vigtig iagttagelse, at der er behov for at lægerne bruger tiden bedst muligt.

Det jeg synes vi mangler mere impirisk viden om er hvor “bedst muligt” det er.

Din antagelse forekommer mig at være mere intuitiv end akademisk. Måske har du ret, men kunne der også være den mulighed, at mere tid ved skærmen kunne medføre færre fejl, bedre udrednings- og behandlingskvalitet og dermed frigive tid som i dag bruges på opfølgning på sub-optimal behandling og på fejl?

Nå Hans Henrik, undskyld på forhånd, hvis det blev lidt for meget et modsvar ... jeg har ikke sandheden om SP,. Jeg arbejder ikke med SP, men jeg synes virkelig at der er brug for at vi forsøger at lægge saglighed og empiri i en bunke og følelser og frustrationer i en anden.

Når vi blander de to bunker bliver det ualmindeligt svært at se hvad der er hvad og endnu sværere at gøre det rigtige for at løse de udfordringer der jo tydeligvis er i begge bunker.

Jeg håber, at du vil møde ind på arbejde igen i morgen og fortsætte med at gøre det du er god til. Dit indlæg er vigtigt og bliv gerne ved med at skrive og bidrage til debatten.

Vi skal bare finde ud af løse problemerne i hver af bunkerne til gavn og glæde for os alle.

God arbejdslyst

Anne-Marie Krogsbøll

ikke kan lave dobbelt ordinationer (som jeg ikke ved hvad er).


Henrik Sørensen:
Nu håber jeg, at Ockelmann selv besvarer dit spørgsmål, men som jeg opfatter det, går Ockelmanns kritik på, at SP's medicinhåndtering ikke fanger, såfremt der bliver lavet flere ordinationer, som lapper ind over hinanden, med risiko for alvorlig overdosering til følge.

Mht. farlige problemer med medicinhåndtering kan jeg supplere med, at vi også her i familien via et forløb med kronisk sygdom med løbende kontroller på hospital den ene gang efter den anden oplever, at det går galt med medicinhåndteringen. Om det er lægerne, der betjener systemet forkert, eller om det er systemet, der er fejlbehæftet, er svært for os at vide. Men det fungerer i hvert fald dårligt, med fejlmedicinering eller manglende medicinering til følge.

Også tidsbestillinger går det stort set konsekvent galt med. Indkaldelser til løbende kontroller kommer ikke frem - vedkommende skal hele tiden selv være sin egen lægesekretær og følge op på alle fejlene. De er vedkommende så heldigvis i stand til, men det er alle ikke. Og hvis jeg skal dømme ud fra de eksempler på fejl, som vi bare her i familien har oplevet, så kan jeg ikke forestille mig andet end, at det må være til fare for de patienter, som ikke selv kan overskue diverse opfølgning - de bliver med garanti udsat for fejlbehandling eller manglende/ for sen behandling.

Og så er det jo et ekstra problem, at man kan mistænke, at systemet med indberetning af utilsigtede hændelser ikke mere fungerer ordentligt - for når personalet i forvejen har rasende travlt, så er det patienterne, de prioriterer - ikke endnu mere registrering. Derfor kan der godt være et meget stort mørketal mht. fejlbehandling/utilsigtede hændelser. De fejl, mit familiemedlem oplever (hver gang) registreres i hvert fald aldrig - og vedkommende er ikke selv en af dem, der sætter sig op mod autoriteterne og selv sender en anmeldelse af utilsigtet hændelse ind. Så baseret på vores spinkle erfaring, så sker der sandsynligvis lang flere fejl, end der registreres.

Hans Henrik Ockelmann

Tak til alle, der har kastet sig ind i debatten.
Først har jeg selvfølgelig bemærket, at det er faldet nogen for brystet, at jeg påpeger, hvad jeg ser som generelle begrænsninger, man kan opnå med en ingeniørmæssig tilgang til problemløsninger - her i form af SP. Jeg vil gerne understrege, at vi ikke i et moderne samfund kan klare os uden denne stringente og klare tænkning, ligesom vi skal have mere intuitivt og erfaringsmæssigt forankrede tilgange som fx "lægekunst" eller andre arbejdsprocesser, der grundlæggende involverer interpersonelle relationer.
Og til Henrik Sørensen; tak fordi du går mere ned i substansen i min argumentation.
Nu var mit svar ikke tænkt som en udtømmende beskrivelse af den læge-virkelighed, SP giver os, men lad mig alligevel knytte nogle kommentarer til dit indlæg.
Hvis du nærlæser Jan Kolds oprindelige artikel, angiver han kun, at sygeplejersker 248.000 er blevet advaret mod, at det de var i færd med, MULIGVIS var en fejl. Så vidt jeg ved, indebærer det også, at pt. fx får sin medicin på et andet tidspunkt, end det ordinerede - noget der bestemt ikke behøver at være en fejl!
Så hvad Jan Kolds tal egentlig dækker, mangler jeg og resten af den undrende verden vist at få beskrevet nøjere.
Du minder mig herefter om, at tilstandene på ingen måde var bedre tidligere. Det har jeg vist heller ikke betvivlet. Jeg opponerer bare imod, at retorikken bliver, at vi nu har fået erstattet alt det gamle skidt med et helt nyt, fremtidssikret og strømlinet system.
Men det var også klart, at de gamle systemer efterhånden blev mere stabile, og jeg synes, den del af kritikken faktisk stilnede af i de sidste år.
Mine erfaringer med SP er, at det næsten altid logger på, som det skal og passende hurtigt. Man skal klikke sig igennem nogel for mig helt uforståelige valg, som fx, at jeg - der jo er psykiater hele tiden - hver gang skal angive, at jeg vil beskæftige med psykiatri.
Noget andet, jeg også oplever (men ikke har tal på) er, at systemet ikke reagerer straks, jeg foretager et valg. Jeg skal fx tit trykke vælg på en patient 3-4 gange, før pt. bliver valgt - et lille men vedvarende irritationsmoment.
Overordnet mener jeg også, at det er illusorisk at tro, at SP kan erstattes med noget andet inden for en overskuelig fremtid og oplevelsen af responsivitet, konsistens og sammenhæng kan jo sagtens forbedres (hvis der er økonomi til det).
Vedrørende standardisering er det da en god idé, at standardisere hvor det giver mening, fx som du nævner ved pakkeforløb. Jeg er her nok påvirket af, at mine patienter er nogle af de mest "ustandardiserede" i verden: De slås med svær sindssygdom, misbrug og kriminalitet, manglende indsigt i egen tilstand og samtidig et utal af somatiske lidelser. Det hele spiller sammen på meget kompleks vis og langt de fleste forhold lader sig ikke standardisere på meningsfuld vis. Og alligevel insisterer SP på at præsentere mig for meningsløse standardiserede skabeloner (som jeg heldigvis kan override).
Om lægernes tidsforbrug: Manglen på psykiatere er i Region Hovedstaden så stor, at ledelsen forestod en rapport ("Den fremtidige lægerolle"), som skulle finde måder at aflaste lægerne på: Interessant nok pegede den på, hvordan vi kunne få frataget vore kerneopgaver af andre faggrupper, som sygeplejersker og psykologer, mens den ikke ønskede at adressere, at vi med SP i vid udstrækning bliver frataget støtten fra lægesekretærerne til udfærdigelse af notater og ydelsesregistrering.
Og uden at kunne fremlægge nogen egentlig evidens, vil jeg alligevel hævde, at godt lægearbejde kræver tid til patienten og at de registreringer, der laves ikke kun er "korte og fokuserede" (standardfrase fra direktionen), men tilpas udbyggede og fyldestgørende.
Men til slut: Meningen med min blog var i og for sig mest at sikre, at Jan Kolds udsagn ikke stod uden et modsvar fra en person, der i sit professionelle liv er helt afhængig af, at SP kan understøtte og ikke lægger hindringer i vejen for hjælpen til de mennesker - patienterne - der har en berettiget forventning om den bedst mulige lægehjælp.

Bjarne Nielsen

... men som jeg opfatter det, går Ockelmanns kritik på, at SP's medicinhåndtering ikke fanger, såfremt der bliver lavet flere ordinationer, som lapper ind over hinanden, med risiko for alvorlig overdosering til følge.

Og jeg som at systemer internt bare lægger flere selvstændige ordinationer sammen, så det, der var ment som en optrapning, i stedet vil fremstå som en stødmedicinering. Samme regning, voldsomt forskellig effekt.

Men nej, jeg er - som Henrik - ikke belastet af konkret viden, og så er det faktisk meget nemt at have en mening.

Anne-Marie Krogsbøll

Og jeg som at systemer internt bare lægger flere selvstændige ordinationer sammen, så det, der var ment som en optrapning, i stedet vil fremstå som en stødmedicinering. Samme regning, voldsomt forskellig effekt.


Sådan kan det også sagtens forstås - men i hvert fald tror jeg ikke, at Ockelmanns pointe er, at der er noget surt ekstraarbejde, han ikke spares for - men at der er en reel risiko for fejlbehandling.

Anne-Marie Krogsbøll

Man kan læse om problemstillingerne med dobbeltordinationer i en statusrapport fra 2016 til Styrelsen for Patientsikkerhed:
https://www.regionh.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/Sider/...

Det lyder i høj grad som et patientsikkerhedsmæssigt problem. At det så i rapporten fra 2016 lyder som om, disse problemer er løst, kan jo undre, hvis Ockelmann stadig oplever dem.

Anne-Marie Krogsbøll

Derfor tog jeg en - før indførelsen af sundhedsplatformen - en kopi af mine analyseresultater, så jeg nu har kunnet levere de manglende data fra 2014 og før.


Nu ved jeg ikke, hvorledes Albert Nielsen har gjort, men før SP var det muligt at hente sine egne analyseresultater flere år tilbage i tiden via sundhed.dk. Og det ærgrer jeg mig da nu over, at jeg ikke tænkte på at gøre - men vi fik da vist ikke at vide, at disse ikke ville følge med over i SP.

Henrik Sørensen

Tak fordi du tager dig tid til at kvalificere dine synspunkter yderligere.

At der ikke kommer en ny SP de næste mange år er vist ret sikkert.

Når jeg ind i mellem forsøger at finde tværsummen af at de indlæg jeg læser om SP så forekommer det mig at den største samlede udfordring ser ud til at være at få lavet de lokale/speciale tilpasninger der er nødvendige for at et generelt system fungerer effektivt for det enkelte speciale.

Det er, som du rigtigt skriver, lidet meningsfyldt, at du hver dag skal fortælle at du arbejder i psykiatrien, mens den funktion måske er med til at fange fejl hos læger der er under uddannelse eller vikarierer for andre..?

Anne-Marie Krogsbøll

Ockelmann er psykiater, og arbejder indenfor psykiatrien i regionen. Hans begejstring for SP er til at overse.

Af referatet fra regionens IT- og Afbureaukratiseringsudvalgs møde for et par dage siden kan man bl.a. læse følgende vedr. statusorientering om Sundhedsplatformen:

"Udvalget takkede for de gode oplæg fra de fremmødte psykiatere. Udvalget var glade for at høre om psykiaternes generelle tilfredshed, men noterede sig også, at de ved fremlæggelsen havde lært, at man fra ledelsens side skulle lytte, være endnu bedre til at kommunikere om forestående ændringer og forbedringer samt være hurtige til at følge op på kritik. Dertil påpegede udvalget, at det i de enkelte hospitaler, centre og klinikker er en ledelsesmæssig opgave at tage hånd om ansatte med særlige vanskeligheder i brugen af Sundhedsplatformen. Dette kunne fx være ved en øget brug af sidemandsoplæring."
https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Documents/20171003%20ITA%20pro...

"psykiaternes generelle tilfredshed? Det er så "Til møder er der inviteret en centerchef og tre klinikere fra Region Hovedstadens Psykiatri", der åbenbart er generelt tilfredse.

Hvem skal man tro på? Repræsenterer de faktisk den generelle holdning, eller er de håndplukkede ud fra netop deres holdning til SP?

Max Kjeldgaard

CITAT"..En rigtig ingeniør-løsning, hvor patienternes problemer standardiseres, systematiseres og forenkles..."CITAT

CITAT"...Så kan man jo principielt have en knap i systemet, hvor der står ”blindtarmsbetændelse” eller ”brækket ben” CITAT

Nu er det min mening, at gen-teknologien for længst har dokumenteret, at der ikke er to mennesker, der er helt ens, og derfor kan "ingeniør-løsningen" ikke bruges, hvilket vil sige, at sundhedsplatformens standardpatient ikke eksisterer dvs. at SP hviler på en fejlagtig forestilling om patienterne.

Henrik Sørensen

@Max ... fordi der findes mange forskellige biler i mange forskellige farver og med forskellige motorer og forskelligt indtræk så skulle det ikke være muligt at standardisere hjulskift?

Jeg har meget svært ved at se hvordan du sagligt kan komme fra DNA til en slutning om at SP ikke virker på grund af menneskets DNA mangfoldighed ... sorry to say

Max Kjeldgaard

[...Jeg har meget svært ved at se hvordan du sagligt kan komme fra DNA til en slutning om at SP ikke virker på grund af menneskets DNA mangfoldighed ... sorry to say...]

Det gør jeg heller ikke. Udgangspunktet er SP's "trykknap", Men hvor rammer den i "bunken" af genteknologiens mangfoldige løsningsmuligheder?

Her kommer lægelig erfaring ind i billedet, og efter min mening er det hovedbudskabet i indlæggene fra sundhedssektoren.

Max Kjeldgaard

@Henrik Sørensen.

I går var der i tv avisen et indlæg om tre unge mennesker, der var døde af meningitis.

Nu er meningitis en sjældent forekommende sygdom, og døden kunne efter min mening være resultatet af et "tryk" på knappen.

For at "fange" diagnosen, skulle der åbenbart have været mere erfaring "på banen".

Henrik Sørensen

Den faglige vurdering er at henvendelsen til 1813 ikke skulle være håndteret af en jordemoder men af en speciallæge i almen medicin.

Sagen er ikke relateret til SP, men handler om bemandingen af 1813.

Diagnose-støtte baseret på kunstig intelligens ville med stor sandsynlighed have kunnet udpege meningitis som diagnose-kandidat alene på baggrund af anamnesen hvis jordemoderen havde noteret misfarvning/sorte pletter på huden, feber og dårlig almen tilstand ... SP kan over tid (hvis ikke allerede) yde diagnose støtte.

Udfordringerne på dette område er vores lille sprogområde i forhold til engelsk, hvor man er så langt at systemerne kan lytte med på samtalen og i realtid give et bud på diagnose kandidater ... amerikansk erstatningsret sinker dog udbredelsen af den slags beslutningsstøtte systemer

Max Kjeldgaard

"CITAT..Den faglige vurdering er at henvendelsen til 1813 ikke skulle være håndteret af en jordemoder men af en speciallæge i almen medicin..."CITAT"

Hvis det virkelig er tilfældet, så er der en forklaring på fejldiagnosen, men hvem har kunnet finde på en sådan sænkning af kompetenceniveauet!

Her er måske et af problemerne, nemlig at forbindelsen mellem læge og patient afskaffes.

Log ind eller Opret konto for at kommentere